Afklaring til flex

[fruer]

Hej.
Jeg er 42 år, uddannet pædagog og har til januar, været sygemeldt i 6 år (kontanthjælp i 5 år)
Jeg har flere fysiske og psykiske diagnoser.
Jeg er startet i min første arbejdsprøvning i august 16 og skal fortsætte til 24 december. Herefter vil min jobkonsulent indstille mig til flex. Jeg håber at det kommer til at gå som han siger, men tør selvfølgelig ikke glæde mig...
Jeg startede i arbejdsprøvning 15 timer ugentligt, men bad så om at komme ned på 12 timer, efter den første måned, så nu har jeg onsdag fri. Jobkonsulenten sagde gog for den ugentlige fridag, men sagde at jeg så skulle indhente de 3 timer på de resterende dage, for ellers ville rehabteamet ikke kunne se en udvikling i min arbejdsevne og så ville de afslå flex og sende mig i ny arbejdsprøvning.
Problemet er at jeg føler mig presset til at arbejde mere end jeg kan. Jeg har smerter og ingen energi og min angst, som jeg ellers ikke har mærket noget til i lang tid, er kommet igen.
Jeg tør ikke melde mig syg, eller fortælle ham om at jeg har svært ved at klare det, da jeg er skrækslagen for at skulle fortsætte på kontanthjælp i flere år.
Hvad har andre gjort og er der nogen gode råd?
På forhånd tak
Stine.

[Thisted_1970]

1. Er det 15 timer effektivt?
2. Mht. gode råd, så skal du sørge for at komme til bunds i dine lidelser - du vinder ikke noget på sigt ved at have diagnoser fra f.eks. din praktiserende læge som ikke er belyst af overlæger indenfor specialet - sørg for - mens du er i praktik - at alle behandlinger er belyst/udtømt - ellers risikerer du at rehab team tager fat på dette på et senere tidspunkt, og du kommer så til at spilde tid, hvis du skal indenom klinisk funktion osv. som så foreslår nye behandlinger. Især psykiske lidelser kan jo være tricky, f.eks hvis det er depresion, vil de sige at en depresion ikke er stationær men kan bearbejdes osv osv.
I mange kommuner, vil det først være når en overlæge bekræfter at det er stationært og behandlingsmulighederne er udtømt, at rehab team vil overveje fleksjob.

En anden ting du skal være obs på er at du skal sørge for SNAREST muligt at komme til rehab. teamet - det er dem og kun dem som kan give dig fleksjob - din sagsbehandler spiller ikke nogen rolle her - og siden det er rehab-teamet som tager de afgørende beslutninger, så er det vigtigt at du får deres "syn" på din sag så hurtigt som muligt - ideelt set havde du foretaget din arbejdsprøvning i et resourceforløb bevilget af rehab-team. Held og lykke med det.

[Webmaster]

De forsøger at presse dig op i tid...hvilket er noget de gør med næsten alle...

De forsøger at se hvor dit bristepunktet er og hvor meget du faktisk kan..

Du skal ikke presse dig selv til mere end du virkelig kan..

Husk på at det du viser i din afprøvning...ja det er det som de forventer at du kan arbejde i et fleksjob bagefter...

Det er noget pjat din sagsbehandler siger...at hvis du kommer ned i tid at din sag ikke kan komme for rehabteamet...totalt pjat...

Så du skal finde det timetal og hvor meget du kan....og ikke mere...og indebærer det at du skal have sat timetallet ned eller holde flere pauser undervejs på dagen....ja så er det det der skal ske..

Det går kun ud over dig selv hvis du presser dig til mere end du kan...dårlig ide...

Bed evt din sagsbehandler om at skrive det til dig skriftligt at hvis dit timetal skal sættes ned....at så kan sagen ikke komme for et rehabteam...

Dette vil din sagsbehandler ikke skrive til dig....fordi det ikke passer...

Man skal ikke altid følge blindt det de siger...

Folk i dag kommer for et rehabteam og får fleksjob helt ned til 1 time om ugen....ja nogen med mindre tid...

Så gør dig selv den tjeneste at undlade at presse dig ud over hvad du faktisk kan....det er ris til egen r*v senere...

[Sisseann]

jooh, lidt er der måske om det. Hvis nu du ikke kan arbejde 5 dage om ugen, tænker de nok på du kan klare 3½ time de 4 dage. Det var også ret kryptisk da jeg var i a.prøvning,
"bare ½ time mere" det gik ok 1. dag, 2. dag havde jeg fri, lå med smerter og hele den tyrkiske musik, 3. dag var jeg afsted, men måtte tage hjem igen, ringede til konsulenten og sagde at det dér ikke gik. Så blev det sat ned igen.
Nu ved jeg jo ikke hvordan du "bad om at komme ned på 12 timer" men de vil se resultater, se dig prøve, igen og igen. Og magter du det ikke, så SKAL du sige fra, også hvis de 12 timer er for meget.
- og så skal du skrive dagbog, og iøvrigt læse web´s indlæg ovenover.

[sortepigen]

som der skrives ,det er virkelig vigtigt at skrive dagbog, hvordan du har det før, under og efter arbejdsprøvn.når dagen er omme. hvordan med smerter, overskud til huslige opgaver, familie, socialt, altså hvordan dagen påvirker dit samlede niveau.

at melde sig syg er virkelig ingen god ide, så vil de sige at det er en ommer med arbejdsprøvn. fordi de ikke har set hvad du kan.

hvis der eks. i din plan står at du "skal" arbejde i arbejdsprøvn. fra eks. kl 8-12 så skal du gå hjem når du ikke magter mere, dvs. hvis du er helt færdig allerede efter en halv time, eller 2 timer så går du hjem, du siger til dem at du er helt færdig og er nød til at gå hjem.

din sagsb siger noget forkvaklet vrøvl, når hxn siger at du skal indhente timer en anden dag, ellers vil rehab.teamet ikke godtage det. hvis hxn fastholder så bed om at få det på skrift, så du kan klage over det.

vh sortepigen

[Vovse]

Sagsbehandlere siger mange mærkelig ting, og hvis man ikke magter, at tage kampen, så bør man lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.

De andre har skrevet mange gode ting, så jeg vil undlade at gentage.

Men her er et link til hvordan en dagbog kan skrives: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Det vigtigste i en arb.prøvning er, at du møder op hver eneste aftalte dag, så vidt du på nogen måde er i stand til det.
Hvis man bliver hjemme og sygemelder sig er der en meget stor risiko for, at kommunen vurderer, at de ikke har kunnet vurdere din arbejdsevne.

Til gengæld, så er det også vigtigt, at du siger fra når du ikke kan klare mere. Hvis du f.eks. ikke kan klare mere efter 1 time, så skal du sige fra, uanset om aftalen er, at du skal være der i 3 timer.

Skriv en udførlig dagbog, hvoraf det fremgår hvad du har lavet, og hvordan du har det alt efter hvad du har lavet. Og dagbogen bør du sende til sb og evt. jobkonsulent hver uge.

Det hele handler om dokumentation, og dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen.

[fruer]

Undskyld min sene tilbagemelding, men 1000 tak for jeres svar.
Jeg er udredt på alle tænkelige (og utænkelige) måder, så der skulle ikke være noget at komme efter..
Jeg har haft 8 sygedage siden jeg startede d. 24 aug. Det er skide svært at sige min effektive arbejdstid, da jeg bare render rundt i røven på min kollega. Jeg ser stort set ikke chefen, men min kollega "rapporterer" til hende engang imellem. Jeg er i en skolehave og min effektive arbejdstid er vel mellem 1/2 og 2 timer om dagen. det kommer meget an på hvor fysisk krævende dagens arbejde er. Jeg har rigtig svært ved at sige fra fordi jeg jo gerne vil gøre mig nyttig, når jeg er der, men det bliver jo ris til egen røv..
Der er ingen der "holder øje", det er kun min kollegas mening jobkonsulenten kan forholde sig til og jeg ved min kollega har svært ved det dels pga. hun er en meget forsigtig dame, der vil gøre det godt og dels fordi vi er blevet meget gode venner.
Tak for linket til dagbogen. Jeg har ikke skrevet før, har ikke tænkt på det, men kan heldigvis nogenlunde huske ugerne og har brugt formiddagen i dag, på at nedskrive hele forløbet. Det ser sådan her ud :
3/10 – 7/10
Vi laver forskelligt i haven. Jeg står igen mest og kigger på. Min skulder og ryg er igen ikke på toppen. Jeg har ondt og er konstant træt. Stressen sidder i mig og jeg begynder at få angstanfald om natten, hvor jeg vågner og føler jeg er ved at blive kvalt, hjertet hamrer og jeg er meget bange for at dø. Det har jeg ikke haft i 4 år og det slider meget hårdt på mig.
Stress og uro er blevet bygget op over de sidste måneder. Jeg har smerter pga. fibromyalgien. Pga. smerterne kommer jeg sent op og har meget travlt om morgenen. Jeg kan ikke lave så meget når jeg er på skolen og må se i øjnene, at jeg faktisk er handikappet og se min egen uformåenhed i øjnene. Ting jeg gerne vil, kan jeg ikke.
Jeg har en kæmpe bunke vasketøj og jeg har ikke støvsuget i lang tid. Jeg orker ikke noget her hjemme, at skulle handle virker fuldstændigt uoverkommeligt og socialt liv forgår på facebook.
Svømmehallen er igen helt fin, jeg hygger mig med min lille flok og det er super fedt at se deres udvikling i vandet.
Fredag kan jeg ikke komme ud af sengen og må melde mig syg. Det stresser mig så yderligere, at jeg ikke kan komme på skolen.

Ved godt at det bliver meget personligt, men det er jo sådan jeg har det..
igen tak for jeres svar, det gjorde mig mere rolig

[Webmaster]

En dagbog vil være bedre hvis den er fra dag til dag...altså en dag af gangen...

Den skal så holdes rigtig kort og præcis...uden for mange "de sidste måneder" blandet ind i den...hvis du forstår...

Hold den evt med
stod op kl 07.30...havde svært ved at komme ud af sengen
Kl 09.00 mødte på job
Kl 09.45 skulle vi grave i jorden.....dette kunne jeg ikke pga ryggen
Osv osv osv

Altså kort og præcist....uden lange forklaringer...

Du kan evt lave en smerteskala fra 1 til 10....og så skrive smertetal ud fra hvert punkt..

Du skal tænke på at der skal sidde nogen og læse den....og de får bedst et indtryk af din dag hvis den er beskrevet dag for dag...

Samtidig risikere du at de ikke får den læst hvis den er for lang...

Det vil så være mit forslag til hvordan du skal skrive den dagbog..

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af fruer

Tak for linket til dagbogen. Jeg har ikke skrevet før, har ikke tænkt på det, men kan heldigvis nogenlunde huske ugerne og har brugt formiddagen i dag, på at nedskrive hele forløbet. Det ser sådan her ud :
3/10 – 7/10
Vi laver forskelligt i haven. Jeg står igen mest og kigger på. Min skulder og ryg er igen ikke på toppen. Jeg har ondt og er konstant træt. Stressen sidder i mig og jeg begynder at få angstanfald om natten, hvor jeg vågner og føler jeg er ved at blive kvalt, hjertet hamrer og jeg er meget bange for at dø. Det har jeg ikke haft i 4 år og det slider meget hårdt på mig.
Stress og uro er blevet bygget op over de sidste måneder. Jeg har smerter pga. fibromyalgien. Pga. smerterne kommer jeg sent op og har meget travlt om morgenen. Jeg kan ikke lave så meget når jeg er på skolen og må se i øjnene, at jeg faktisk er handikappet og se min egen uformåenhed i øjnene. Ting jeg gerne vil, kan jeg ikke.
Jeg har en kæmpe bunke vasketøj og jeg har ikke støvsuget i lang tid. Jeg orker ikke noget her hjemme, at skulle handle virker fuldstændigt uoverkommeligt og socialt liv forgår på facebook.
Svømmehallen er igen helt fin, jeg hygger mig med min lille flok og det er super fedt at se deres udvikling i vandet.
Fredag kan jeg ikke komme ud af sengen og må melde mig syg. Det stresser mig så yderligere, at jeg ikke kan komme på skolen.

Jeg mener, som Web, at det er bedst at skrive dagbogen dag for dag.

Derudover synes jeg også, at du skal bruge en smerteskala til at beskrive dine smerter.
Når du f.eks. skriver: "Min skulder og ryg er igen ikke på toppen. Jeg har ondt og er konstant træt.", så siger det ikke noget om hvor ondt du har.

Prøv at læse de første 2 indlæg i denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

[fruer]

Jeg gør som i siger ��