Årh, for fa'en...

[annagw]

Så har sagsbehandleren talt med sin kollega der sidder med flex- og førtidspension.

Som jeg havde frygtet skal jeg i arbejdsprøvning. Men min sagsbehandler troede at min sag var belyst, så jeg havde nu vænnet mig til tanken om at der var håb om fp og har HÅBET HÅBET og HÅBET.

Jeg skal i et 5-måneders forløb hos en leverandør. Min sagsbehandler ved ikke rigtig noget om det, men skal tale med kollegaen på mandag om det og vil så ringe til mig.
Hun sagde, at hendes kollega har rigtig gode erfaringer med det sted, som laver meget udførlige rapporter. Og det er jo godt.

Min sagsbehandler beklagede som repræsentant for systemet - som hun selv udtrykte det - at jeg har været i Springbræt så længe da det ikke kan bruges til noget. Det er rart.

Jeg håber naturligvis at det vil vise sig at give mig noget godt, det forløb. Måske der ér gemte ressourcer i mig...

Jeg er bare virkelig, virkelig, virkelig bange for at det skubber mig ud over kanten. Nu er jeg fan'me lige blevet nogenlunde stabil; omend med ekstremt lavt "funktionsniveau" - som det jo hedder.

Succeserne efter den ekstreme nedtur i december:
Den seneste måned er jeg begyndt at kunne holde min lejlighed nogenlunde ryddelig (det sejler til i løbet af nogle dage, men så får jeg fjernet det), i næsten to uger har jeg været i bad NÆSTEN hver dag også når det var svært (et personligt projekt) og de sidste to dage har jeg været en tur ude i solen (og været bombet i knolden af indtryk bagefter).

Det er rart at hun ringede til mig og fortalte det selvom hun ikke havde så meget info.
Jeg er dog utryg, ked af det og har knude i maven. Neglene er pillet ned nu, og jeg vil gøre som Maude i Matador når det hele bliver for meget; gå i seng.

ØV!

[MTVRV1]

Ja det er lidt øv
det som springer i mine øjne er du har været igennem et forløb
det har jeg også været
men det kan kommunen nemlig ikke bruge til noget
1 enten er den for gammel
2 man var ikke stationær lægefagligt inden man kom i arbejdsprøvning

det er nogenlunde hvad jeg kan se de fleste kommer ud for

Jeg skal sikkert også ud i et nyt forløb inden pensionen er i hus
for det gør de altid som det sidste i en pensionsag
det var hvad jeg fik af vide
men jeg skal ikke i en arbejdsprøvnig før min psykiater siger der ikke kan gøres mere og min tilstand er stationær
ellers kan man bare komme ud i en ny
men det var min sagsbehandler dog helt enig i
alt mit fysiske er på plads og alene det burde udløse en pension
ja så hænger kommunen nu alt på det psykiske
fordi der endnu ikke er skrevet ingen behandlingsmuligheder endnu

[Ida]

Øv! sender dig lige et kram
Godt at du stadig kan holde fast i succeserne - og god weekend til dig!

[annagw]

Tak Ida

MTVR --> Jeg har været i utallige forløb.

Senest 9 måneder tilknyttet Projekt Springbræt hvor jeg udelukkende deltog i motion to gange om ugen, de tre af månederne desuden var i et coachingforløb som gjorde langt mere skade end gavn, og havde en socialrådgiver... Jeg KUNNE IKKE mere.
Et forløb som ikke kan bruges i forhold til vurdering af arbejdsevne.

[annagw]

2½ uge i HKI - blandet evne til at fremmøde. Først planlagt fire dage om ugen, men det blev ændret til tre gange om ugen (hver anden dag) a 4 timer fra denne uge.

Kommer ikke afsted til tiden halvdelen af dagene trods at jeg bare skal møde på et tidspunkt mellem 10 og 11 og blive fire timer.

Og trods for at de er virkelig søde og imødekommende der.

Det vigtige er at jeg er der, ikke hvad jeg laver når jeg er der, siger de. Må gerne sidde på nettet eller læse eller hvad jeg nu kan...

Sidder med ting vedr. computerbrug jeg kan lærer vha manualer. "Arbejder" effektivt ca. 45 minutter, max 1 time ud af de fire timer, selvom det nu er ganske interessant.

Sover 9-10 timer om natten og vågner ikke trods flere vækkeure.

Det halter med at kunne overskue at skulle under bruseren. Bad er ikke en daglig begivenhed længere og sker kun ved opbud af stor viljestyrke hver anden eller tredje dag.

Havde tilbagefald til bulimien søndag, og spiste 2 minimale måltider i går, og har intet spist i dag indtil videre. Prøver at tage mig sammen, men sniger mig hele tiden udenom.

Jaja; det har kun været 2½ dag med spiseforstyrrelsestendenserne (omend det byggede sig op i løbet af sidste uge hvor jeg holdt det i ave), men jeg kan mærke at meget i mig stritter imod at stritte imod trangen.

AAAAAAAAAAAARGH. Og SUK.

Har tænkt mig at sige det til min kontaktperson når jeg skal møde i morgen, og jeg skal til psykiater fredag.

[Pedro]

Oprindeligt indsendt af annagw

2½ uge i HKI - blandet evne til at fremmøde. Først planlagt fire dage om ugen, men det blev ændret til tre gange om ugen (hver anden dag) a 4 timer fra denne uge.

Kommer ikke afsted til tiden halvdelen af dagene trods at jeg bare skal møde på et tidspunkt mellem 10 og 11 og blive fire timer.

Og trods for at de er virkelig søde og imødekommende der.

Det vigtige er at jeg er der, ikke hvad jeg laver når jeg er der, siger de. Må gerne sidde på nettet eller læse eller hvad jeg nu kan...

Sidder med ting vedr. computerbrug jeg kan lærer vha manualer. "Arbejder" effektivt ca. 45 minutter, max 1 time ud af de fire timer, selvom det nu er ganske interessant.

Sover 9-10 timer om natten og vågner ikke trods flere vækkeure.

Det halter med at kunne overskue at skulle under bruseren. Bad er ikke en daglig begivenhed længere og sker kun ved opbud af stor viljestyrke hver anden eller tredje dag.

Havde tilbagefald til bulimien søndag, og spiste 2 minimale måltider i går, og har intet spist i dag indtil videre. Prøver at tage mig sammen, men sniger mig hele tiden udenom.

Jaja; det har kun været 2½ dag med spiseforstyrrelsestendenserne (omend det byggede sig op i løbet af sidste uge hvor jeg holdt det i ave), men jeg kan mærke at meget i mig stritter imod at stritte imod trangen.

AAAAAAAAAAAARGH. Og SUK.

Har tænkt mig at sige det til min kontaktperson når jeg skal møde i morgen, og jeg skal til psykiater fredag.

Kære Anna!
Håber snart, der er nogen der tager sig godt af dig, og at der snart må blive et kæmpemæssigt lys, for enden af tunnelen. Sidst, men ikke mindst, håber jeg du kan holde din Bulimi i ave, Anna. Det er noget rigtig skidt. Du får lige en krammer

[annagw]

Tak.

Det her er bare det typiske billede der opstår når der bliver stillet faste rammer op for mig...

[Enteneller]

Hej Anna,

Er du afklaring nu eller er det blot aktivering ?

Det er jo ikke godt for dig at blive presset og som du siger have "faste rammer", du burde jo bare få noget fred så du kan forme dit eget liv.

Godt at du kan få talt med din kontakt person, men hvordan skal det så se ud for dig fremover ?

[Ninja]

Man skal også passe på med de der 'fine' tiltag, for de kan altså godt give både bagslag og tilbagefald, specielt når man erfarer, at man slet ikke kan klare selv de små ting, og aldrig rigtig kan følge handleplanen.

Alle de tiltag jeg selv har været med i, har på sigt ødelagt mere end de gavnede. Det tog desværre bare rigtig mange år før end det gik ordenligt op for mig.

Din Bulimi er jo helt klart et symptom på en hverdag hvor du ikke hænger sammen mentalt - det hele bliver til at brække sig over, og så genvinder du kontrol på den måde, og kan nu koncenterer dig om dén problemstilling, og ikke så meget på de ydre.

Det er et signal om at du skal geare ned og få dig selv i fokus.

[annagw]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Anna,

Er du afklaring nu eller er det blot aktivering ?

Godt at du kan få talt med din kontakt person, men hvordan skal det så se ud for dig fremover ?

Det er arbejdsprøvning for at afklare om jeg skal have flex eller førtidspension.

Det er meningen det skal vare 5 måneder. Det har jeg hele tiden været ret opgivende over for, men jeg har sat mig for at dele det op i bidder, så jeg her til at starte med ikke tænker længere frem en slutningen af maj hvor jeg skal på ferie.
Jeg aner ikke hvad der kan gøres for at jeg kan klare det uden at det presser mig så meget at spiseforstyrrelsen vender tilbage. Hvis der kan gøres noget...
Bryder mig ikke om at afslutte forløbet allerede, da jeg tror, at kommunen så vil mene, at sagen stadig ikke er belyst.

Det paradoksale er, at jeg faktisk nu har det okay med at være til stede der de første 3 timer - selvom jeg kun er "aktiv" 45 minutter.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Man skal også passe på med de der 'fine' tiltag, for de kan altså godt give både bagslag og tilbagefald, specielt når man erfarer, at man slet ikke kan klare selv de små ting, og aldrig rigtig kan følge handleplanen.

...

Din Bulimi er jo helt klart et symptom på en hverdag hvor du ikke hænger sammen mentalt - det hele bliver til at brække sig over, og så genvinder du kontrol på den måde, og kan nu koncenterer dig om dén problemstilling, og ikke så meget på de ydre.

Det er et signal om at du skal geare ned og få dig selv i fokus.

Det plejer såmænd at gå sådan her - tilbagefald.

Jeps, spiseforstyrrelsessymptomer er klart tegn på at jeg bliver presset, og jeg ved også godt, at det netop opstår fordi jeg ikke har kontrol over hverdagen.
Selvom de er lydhøre og har sat tiden ned fra 16 timer fordelt på fire dage til 12 timer fordelt på tre dage.