Hulk - K10

skybrud86 · 14-09-2011, 21:59

Hej

Jeg er klar over, at rigtig mange spørgsmål er ens på dette forum, men vi er jo alle forskellige og kræver forskellige svar alt efter vores situation.

Jeg er 25 år og sygemeldt på kontanthjælp på 12 md. med depression og angst (Tidligere også stress).
Min første sygemeldelse grundet disse symptomer/sygdomme var tilbage i 2009 hvor jeg var sygemeldt i ca. 6 mdr. Hvorefter jeg begyndte på skole, i stedet for at vende tilbage til arbejde.

Jeg har hele livet været bedrøvet og gået rundt i min egen tåge - Jeg har sågar forsøgt selvmord ved overdosis med udpumpning, men hvor jeg "svor" at jeg aldrig havde taget pillerne (De var opløst ved udpumpning og kunne derfor ikke ses).

På efterskole besluttede man, at hvis jeg skulle fortsætte 10 kl. også, skulle jeg i psykologbehandling og det blev i form af familiepsykolog. Det nyttede ikke noget og den dag idag, er mit forhold til min familie et godt et. Jeg har støtte fra både min far og mor.

Jeg blev mobbet i skolen, men jeg var ellers et middelbegavet individ der egentlig klarede det okey. Det skal siges, at jeg stadig den dag idag kan ærgre mig over, at jeg ikke stod op for mig selv og gav igen.

En masse andre ting, har åbenbart bygget ovenpå siden dengang og det har så resulteret i min depression og ikke mindst min ANGST!

Jeg kommer hos en overlæge/psykiater på C1 i Slagelse, som for nylig har sat mig på anden medicin, der skal hjælpe mig med at komme op i omdrejninger - Medicinen gør mig træt men det er en anden historie.

Jeg er hunderæd for møder - Aftaler med jobcenteret, frisøraftaler og andet kan jeg gå helt i spåner over. Jeg har lært at trække vejret ordentligt og derfor overkommer jeg frisøren en gang om året, men møder hvortil jeg ved, at jeg skal bedømmes "klasker" jeg helt sammen over.
Jeg græder, mit hjerte hopper flere slag over og bagefter føles det som om, at det synker helt ned i maven på mig. Og jeg panikker.

Kan nogen svare mig på, hvorfor jeg skal udsættes for disse møder - Og man ikke "bare" kan sætte mig på førtidspension og "lade mig være i fred"?

Førnævnte psykiater vil gerne tilknytte mig et projekt der hedder "VAGTVÆRNET", hvor andre unge med depressioner, angst og border social fobi også kommer.
Min personlige mening er: Hvis man kan komme sådan et sted, så ved man *!=#I¤* ikke hvad angst er.

Jeg håber nogen kan svare på mit spørgsmål, eller komme med en vurdering/råd på, hvad jeg skal stille op mht. § 17/18 (Kan de/den bruges)

Mvh Katja

MTVRV1 · 14-09-2011, 22:15

er ked at sige det
Men nej du får ikke bare en førtidspension i dag
pågrund af depression og angst
samt du kun er 25 år
en del vil jo have indført man først kan få en FP når man er 40 år
du er stadig i behandling og hvis du siger nej så kommer du ingen steder i systemet
så du skal gøre som din psykiater siger

kan forstille mig du bor hjemme hos dine forældre
har du tænkt over at komme på et bosted, så du kommer ud blandt andre

Kan nogen svare mig på, hvorfor jeg skal udsættes for disse møder

det skal alle der er på kontanthjælp og sådan er loven

skybrud86 · 14-09-2011, 22:20

Jeg bor i leje-lejlighed og har boet ude siden jeg var 18. Men nej jeg skal ikke ud og bo på noget hjem nogen steder. Jeg er alt for ræd til, at kunne komme ud og bo blandt andre på den måde. Jeg kan dårlig gå i fakta alene. :'(

Jeg er klar over, at jeg "siger nej" og afviser noget af den hjælp jeg kan få, men det er sådan jeg har det.

Experimental · 14-09-2011, 22:36

Citat:

Oprindeligt indsendt af skybrud86

Jeg bor i leje-lejlighed og har boet ude siden jeg var 18. Men nej jeg skal ikke ud og bo på noget hjem nogen steder. Jeg er alt for ræd til, at kunne komme ud og bo blandt andre på den måde. Jeg kan dårlig gå i fakta alene. :'(

Jeg er klar over, at jeg "siger nej" og afviser noget af den hjælp jeg kan få, men det er sådan jeg har det.

Jeg tror faktisk det ville gøre det værre for dig hvis du fik en førtidspension. Ved du hvorfor? Du vil bare være i fred, og forsvinde ind i din angst for at være sammen med andre. Det er din sygdom.

Men nej, du får ikke en førtidspension fordi du har det sådan, og du burde heller ikke sige nej til behandlingen. Selvom det er skidesvært, netop fordi du har angst og er bange for at blive konfronteret med den oveni. Men du skal også have hjælp til det og en hånd at holde i. Du bliver altså ikke bedømt, du bliver hjulpet den slags steder.

Prøv at spørge din psykiater om hvad der foregår, om du måske bare kunne være i et rum inde ved siden af, eller om der var sådan andre måder du kunne gøre det på. Fordi det er altså for stor en mundfuld bare lige at springe ud i og du er altså vildt bange for det.

MTVRV1 · 14-09-2011, 22:39

Ja men du må alså forstå at hvis du ikke har papir på alle behandlingsmuligheder er udtømte. så kan du ikke få en pension
samt du skal også i arbejdsprøving og så videre
samt er det lykken og sidde på et værelse alene resten af livet
Nej vel
grunden til din psykiater vil have du kommer ud blandt andre
samt du er stadig under behandling medicinsk

lider selv af angst som netop ikke kan behandles
da det er en særlig type

så har selv prøvet og sidde hjemme i flere år uden at komme ud

14-09-2011, 21:59	#1
skybrud86 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 14-09 2011 Indlæg: 2 Styrke: 0	Hulk Hej Jeg er klar over, at rigtig mange spørgsmål er ens på dette forum, men vi er jo alle forskellige og kræver forskellige svar alt efter vores situation. Jeg er 25 år og sygemeldt på kontanthjælp på 12 md. med depression og angst (Tidligere også stress). Min første sygemeldelse grundet disse symptomer/sygdomme var tilbage i 2009 hvor jeg var sygemeldt i ca. 6 mdr. Hvorefter jeg begyndte på skole, i stedet for at vende tilbage til arbejde. Jeg har hele livet været bedrøvet og gået rundt i min egen tåge - Jeg har sågar forsøgt selvmord ved overdosis med udpumpning, men hvor jeg "svor" at jeg aldrig havde taget pillerne (De var opløst ved udpumpning og kunne derfor ikke ses). På efterskole besluttede man, at hvis jeg skulle fortsætte 10 kl. også, skulle jeg i psykologbehandling og det blev i form af familiepsykolog. Det nyttede ikke noget og den dag idag, er mit forhold til min familie et godt et. Jeg har støtte fra både min far og mor. Jeg blev mobbet i skolen, men jeg var ellers et middelbegavet individ der egentlig klarede det okey. Det skal siges, at jeg stadig den dag idag kan ærgre mig over, at jeg ikke stod op for mig selv og gav igen. En masse andre ting, har åbenbart bygget ovenpå siden dengang og det har så resulteret i min depression og ikke mindst min ANGST! Jeg kommer hos en overlæge/psykiater på C1 i Slagelse, som for nylig har sat mig på anden medicin, der skal hjælpe mig med at komme op i omdrejninger - Medicinen gør mig træt men det er en anden historie. Jeg er hunderæd for møder - Aftaler med jobcenteret, frisøraftaler og andet kan jeg gå helt i spåner over. Jeg har lært at trække vejret ordentligt og derfor overkommer jeg frisøren en gang om året, men møder hvortil jeg ved, at jeg skal bedømmes "klasker" jeg helt sammen over. Jeg græder, mit hjerte hopper flere slag over og bagefter føles det som om, at det synker helt ned i maven på mig. Og jeg panikker. Kan nogen svare mig på, hvorfor jeg skal udsættes for disse møder - Og man ikke "bare" kan sætte mig på førtidspension og "lade mig være i fred"? Førnævnte psykiater vil gerne tilknytte mig et projekt der hedder "VAGTVÆRNET", hvor andre unge med depressioner, angst og border social fobi også kommer. Min personlige mening er: Hvis man kan komme sådan et sted, så ved man !=#I¤ ikke hvad angst er. Jeg håber nogen kan svare på mit spørgsmål, eller komme med en vurdering/råd på, hvad jeg skal stille op mht. § 17/18 (Kan de/den bruges) Mvh Katja

14-09-2011, 22:15	#2
MTVRV1 Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 22-07 2009 Indlæg: 6.197 Styrke: 21	er ked at sige det Men nej du får ikke bare en førtidspension i dag pågrund af depression og angst samt du kun er 25 år en del vil jo have indført man først kan få en FP når man er 40 år du er stadig i behandling og hvis du siger nej så kommer du ingen steder i systemet så du skal gøre som din psykiater siger kan forstille mig du bor hjemme hos dine forældre har du tænkt over at komme på et bosted, så du kommer ud blandt andre Kan nogen svare mig på, hvorfor jeg skal udsættes for disse møder det skal alle der er på kontanthjælp og sådan er loven

14-09-2011, 22:20	#3
skybrud86 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 14-09 2011 Indlæg: 2 Styrke: 0	Jeg bor i leje-lejlighed og har boet ude siden jeg var 18. Men nej jeg skal ikke ud og bo på noget hjem nogen steder. Jeg er alt for ræd til, at kunne komme ud og bo blandt andre på den måde. Jeg kan dårlig gå i fakta alene. :'( Jeg er klar over, at jeg "siger nej" og afviser noget af den hjælp jeg kan få, men det er sådan jeg har det.

14-09-2011, 22:39	#5
MTVRV1 Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 22-07 2009 Indlæg: 6.197 Styrke: 21	Ja men du må alså forstå at hvis du ikke har papir på alle behandlingsmuligheder er udtømte. så kan du ikke få en pension samt du skal også i arbejdsprøving og så videre samt er det lykken og sidde på et værelse alene resten af livet Nej vel grunden til din psykiater vil have du kommer ud blandt andre samt du er stadig under behandling medicinsk lider selv af angst som netop ikke kan behandles da det er en særlig type så har selv prøvet og sidde hjemme i flere år uden at komme ud