|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
25-04-2024, 21:13 | #1 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33 |
Giv Bitten en medalje
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lede...CDm8ZdikU7RxDv
Ja, man må gerne sige til kommunale sagsbehandlere, at de burde skamme sig. Og at de er kyniske og inkompetente. Og at deres afgørelser er noget svineri. Og derfor blev Bitten Vivi Jensen i denne uge frifundet ved byretten. Hun var tiltalt for chikane af offentligt ansatte – en forbrydelse, der kan give fængsel i op til to år. Barske løjer, egentlig, over for et menneske, der snarere havde fortjent en medalje end en dom. Men i det kommunale magtapparat er man ikke glad for sådan nogle som Bitten, så Københavns Kommune valgte at melde hende til politiet. Hvad er Bittens brøde? Den er, at hun i årevis, frivilligt og ulønnet, har været bisidder for mennesker, der på en eller anden måde er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling. Typisk mennesker, som ikke er i stand til at passe et almindeligt arbejde, men som sagsbehandlerne alligevel stædigt prøver at presse ud på arbejdsmarkedet. Folk har specialisterklæringer og ekspertudtalelser som dokumenterer, at de ikke kan arbejde, men det standser ikke sagsbehandlerne. De vil ikke bevilge førtidspension. For det koster kommunerne penge. Så det gør kommunerne alt, hvad de kan for at undgå. Man jager kronisk syge og medtagede mennesker gennem jobtræning, arbejdsprøvninger, fleksjob, og hvad der ellers findes af foranstaltninger, der vel i sin tid var godt ment, men i dag bliver skidt brugt. Det slipper kommunerne normalt godt fra, for kronisk syge og medtagede mennesker er sjældent dem, der har allermest overskud til at tage kampen op med sagsbehandlerne. Det er så her, Bitten og andre frivillige bisiddere kommer ind i billedet. Uden dem og deres indsats ville folk stå endnu mere ubeskyttede over for den kommunale magt. Bitten fortæller selv, at hun har vundet alle de sager, hun er gået ind i. Måske er det ikke videre professionelt at sige til en sagsbehandler, at hun burde skamme sig. Det burde sagsbehandleren måske nok. Men hun gør formentlig bare, som hun har fået besked på. Dem, der virkelig bør skamme sig, er politikerne – både dem i kommunerne og dem på Christiansborg. Men så kunne kommunerne jo hyre nogle professionelle bisiddere i stedet. Nogle uafhængige jurister, der kan gå med borgerne på jobcentret og hjælpe dem med at håndtere paragrafferne. Enhver borger i konflikt med bistandssystemet bør faktisk have ret til gratis juridisk hjælp. Og Bitten? Hun bør have en medalje. Hilsen Peter |
26-04-2024, 22:53 | #2 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33 |
Dommen, Thi kendes for ret.
https://drive.google.com/file/d/1Pqi...rhS1TqjD&pli=1
Tiltalte Bitten Vivi Jensen Whistleblower af Guds Nåde, frikendt. Hilsen Peter |
03-05-2024, 17:04 | #3 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.802
Styrke: 33 |
Det er ikke slut: Statsadvokaten har valgt at anke Bitten Vivi Jensens frifindelse
https://www.facebook.com/photo/?fbid...a.129306213630
Det er ikke slut: Statsadvokaten har valgt at anke Bitten Vivi Jensens frifindelse Juridisk giver det ingen mening. Sagen er dårligt sat sammen af kommunen, og anklagemyndigheden har bestemt ikke brugt mange minutter på at rydde op i den. Under retssagen sad anklager også og fumlede rundt i bilagene. Flertallet af anklagepunkterne er milevidt fra overhovedet at være relevante i et spørgsmål om chikane, og de få der kunne være relevante, ligger klart under grænsen – Hvilket byretsdommen jo også fastslog. Politisk giver det mere mening: Afviklingen af velfærden sker på salamifacon: En skive af gangen, så forringelse der ser lille ud i dag, var utænkelig for blot få år siden, Chikaneparagraffen er blevet solgt med gode ord om at værne om såkaldt "frontlinje-personel", men hvis den i virkeligheden er tænkt som en måde at lukke kæften på kritikere på, giver det mere mening at Statsadvokaten (som – stik imod hensigten med embedet – har erklæret at han vil lægge sig op af regeringens linje), forsøger at få drejet retspraksis omkring paragraffen, så den i højere grad kan anvendes til at kvæle kritik. Bitten reagerede på infame ulovligheder og decideret mishandling af borgere, af mennesker. Udført af navngivne personer, der er mere interesseret i deres eget job, end kvaliteten af det arbejde de udfører. Der er INGEN instanser i Danmark, der ønsker, kan eller vil beskæftige sig med det aspekt: Regeringspolitikere vil ikke, ombudsmanden vil ikke, domstolene vil ikke og politiet afviser. Kommuner og Statsadvokat vil gerne have det hele til at handle om Bittens reaktion, og ikke det som udløste den. Der er kun befolkningen og pressen til at modarbejde det ønske. Hvis Bitten bliver dømt ved Landsretten, er det rene ord for pengene: Det handler ikke om jura eller om chikane. Det handler om at lukke kæften på kritikere. Se mindre — sammen med Bitten Vivi Jensen. Hilsen Peter vi kæmper videre sammen |
15-05-2024, 09:05 | #4 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 631
Styrke: 10 |
Bitten kæmper sin sidste kamp
https://www.tv2kosmopol.dk/nyheder/1...6-1a3bed8d5f61
Bitten kan snart ikke mere, det kæmpe arbejde med at bistå udsatte mennesker med at få tildelt det de har ret til - gør at Bitten har opbrugt sine kræfter og den gæve dansker må som os andre, få hvile og ro Københavns kommune har anket Bittens frifindelse i byretten - så sagsmishandlingen af Bitten forsætter Den største TAK Bitten |
|
|