Ethvert møde med kommunen bør opfattes som en retssag!

[fatternada]

Ethvert møde med kommunen bør opfattes som en retssag!

Jeg tog sagen i egen hånd. Jeg har ingen bisidder eller anden til at forsvare mig, fordi jeg er uskyldig, og fordi jeg er fastholder mig troen på, at vi lever i et retfærdigt samfund, og at indtil andet er bevist, så er jeg uskyldig.

Efter jeg begyndte at se hele min sag, som en retssag der skulle for en dommer - Rehabiliteringsteam (byretten) og derefter Pensionsnævnet (landsretten).

Jeg bed om aktindsigt 2 år tilbage.

1) Kommunen bruger i deres vurdering udtalelser som går 1. år tilbage, så al dokumentation derudover er på sin vis irrelevant.

2) Jeg gik HELE min tilgængelig sygejournal i gennem og samlede ALLE relevante oplysninger ift. min sag, og opsatte disse kronologisk. Jeg medtog år for hvornår sygdommen startede. Hvilken medicin jeg får, operationer osv.

eksempel:

Migræne: Start år XXXX - afsluttede: Ikke afsluttet

Behandling: Medicin XXX ved anfald

Antal anfald md. XX

Opfølgning:

Læge: d. XX XX XXXX
Neirolog: d. XX XX XXX

Sådan har jeg forsat med ALT jeg fejler, og med ALLE besøg på hospitaler, speciallæger osv.

Jeg har samlet ALT i ét dokument.

Jeg har IKKE vedhæftet/vedlagt udtalelser, men henviser til min sag med dato og år. Så kan de selv lede. De kan ikke afvise den, fordi jeg har skrevet det, men hvis de ikke gier sidde og bladre i min sag, så kan de ikke modsige min information.

2) Jeg har ALLE forløb som kommunen har sat mig i, og meget enkelt. beskrevet disse udfra de spørgsmål man finder i skemaet “forberende skema til indstilling til Rehabiliteringteam”

Nå jeg har gjort dette, kobles dette dokument til min sygehistorie (Punkt 1.)

3) Jeg har skrevet min historie opdelt i relevante kategorier.

Jeg har ingen følelsesladede udbrud i teksten. Den er skrevet, som var det en anden part der havde skrevet min historie.

3) Jeg har skrevet hvordan min hverdag er.

4) Jeg har udtalelser med fra et begrænset udpluk af personer som står mig tæt, og de giver deres (korte) fortælling om hvordan jeg fungerer ift. min sygdom og dem. Man kan jo kun gisne om hvordan ens omgivelser opfatter en, så derfor bad jeg mine omgivelser selv fortælle.

_________________

Hvis man bruger sin ofte meget lange ventetid på at samle tingene, og præsentere dem for kommunen (SB) så ændrer de adfærd. Min SB var noget stiv i betrækket, og sagde at hun ALDRIG i alle sine år, havde fået sådan et dokument, og nævnte nogle gange, at jeg jo ikke behøvede dette, og at jeg til hver en tid kunne trække det tilbage. Optil 2 uger før min sag skulle for Rehab.

Men min sag skal belyses ordentligt og jeg VED, at selvom en problematik skete for 20 år siden, så skal Rehab. tage den med i helhedsvurderingen - FORDI JEG HAR NÆVNT DEN NU

Hvis jeg ikke havde nævnt den, så er de ikke forpligtede til at indhente disse gamle oplysninger, selvom at en sådan oplysning kan støtte op om, og måske endda give en langt bedre forståelse af min situation. Slut resultatet.

Summa sumarum, Hele mit overblik, og min interesse i min egen sag blev vækket, da jeg så mig som en person der var anholdt, og på forhånd dømt for noget som jeg ikke har gjort, og jeg var nødsaget til at bevise min uskyld.

Altså jeg vendte min situation til noget med håndfast. Det gav mig ikke mindre “arbejde”, men det gav mig motivation!

Jeg håber at med mit indspark at det kan og vil give andre der mest har lyst til at opgive, at se på sin sag med ganske andre øjne.

Hvis man ikke selv kan gennemskue alle sine journaler og papirer, så få dig en “advokat” (bisidder) som kan og vil - gå hele vejen for dig!

Hvad resultatet blive kan jeg ikke vide. Jeg aner nemlig endnu ikke hvornår jeg skal for retten (rehab.)! Men jeg er SÅ klar