|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
07-03-2010, 21:41 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
Sagsbehandlingstid og -kvalitet?
I jan.-06 fik jeg i Kbh. kommune besked om, at forvaltningen ville undersøge, om jeg var berettiget til at søge førtidspension.
Herefter modtager jeg ingen beskeder, kun de regelmæssige forespørgsler ang. evt. ændringer i min økonomiske situation. Jeg har det så dårligt, at det er ganske utænkeligt for mig at henvende mig til dem. I august 08 får jeg mulighed for at flytte til Jylland og skabe en tilværelse og få et liv, jeg kan klare. Jeg fremlægger alt for den jyske sagsbehandler, som så rekvirerer samtlige papirer fra Kbh. Der er bare ikke det mindste! Efter at have læst indsamlede lægepapirer sendte hun mig så til læge og psykiater for statusattester. Ventetiden var 5 mdr. og da jeg var frisk nok nu til at være nysgerrig, læste jeg om "arbejdsevnemetoden" på nettet, og foreslog sagsbehandleren at starte på en ressourceprofil. Det ville hun ikke før udtalelsen fra psykiateren. Statusattesten konkluderer i maj 09, at grundet diverse psykiatriske diagnoser anses arbejdsevnen i ethvert fag som værende ophørt, tilstanden er stationær. Yderligere afklaring vil være yderst uhensigtsmæssig og må frarådes. Herefter skriver den kommunale lægekonsulent en vurdering og telefonerer til psykiateren ang. yderligere afklaring , d.v.s. arbejdsprøvning i kommunalt regi med udtalte skånehensyn. Psykiateren fraråder, ligesom han gør det i endnu en krævet statusattest. I september -09 indkaldes jeg til et møde, hvor det meddeles at det er besluttet, at jeg skal i arbejdsprøvning til yderligere afklaring. Jeg siger at det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal derimod have lavet en ressourceprofil og derefter skal jeg have besked om, hvad det er, som ønskes yderligere afklaret. Jeg aftaler med den ressourceprofil-kyndige, ikke sagsbehandleren, at kommunikere pr. mail og sender straks udfyldt ressourceprofil med alle de oplysninger, jeg regner med hun ikke har. Alt det lægelige regner jeg med, at hun tager sig af. I november 09 modtager jeg en ressourceprofil , som er så pinlig amatøragtig, at jeg troede, det var løgn. Efter at have læst vejledningen til socialrådgivere omkring udfyldelse af ressourceprofiler, troede jeg virkelig at de tog det alvorligt. Samtidig meddeles, at jeg skal i arbejdsprøvning. I december 09 sender jeg totalt udfyldt ressourceprofil samt spørgsmål om, hvad det er der skal afklares. Frem til d. 23.-2.-10 rykker jeg 4 gange efter opdateret ressourceprofil og svar på mit spørgsmål. Da modtager jeg den gamle ressourceprofil , bare med den rettelse, at psykiaterens udtalelse ang. arbejdsevne er slettet som værende en barriere. Desuden en besked om at " sparring-gruppen" har besluttet, at lægekonsulenten skal henvende sig til psykiater for " om muligt at undlade at sende dig til yderligere afklaring" Hold da op, hvor blev det langt. Det lettede sgu at skrive det ned. Hvis nogen har en ide om, hvad jeg kan gøre, ville jeg da blive glad. Og hvis nogen synes at det er dårlig behandling , jeg har fået, trøster det lidt. Særlig fordi, jeg synes at I virker som nogen rigtig goe mennesker her på k10!!! |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Sagsbehandlingstid? | Mumrik | Spørgsmål ang fleksjob | 6 | 23-07-2012 21:37 |
Sagsbehandlingstid | Mordanmark | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 18 | 27-02-2009 09:49 |
sagsbehandlingstid | zuza | Spørgsmål ang fleksjob | 1 | 17-08-2008 02:01 |
Dyrere mad mindre kvalitet. | Stella | Politik og Samfund | 6 | 01-05-2008 15:31 |
Hvad Er Kvalitet??? Hvad Er Forebyggelse? | zuza | Politik og Samfund | 0 | 21-08-2007 15:23 |