Psykisk sygdom det skal da bare arbejdes væk

Ja ja det var jo ikke mig der sagde det

Inger Støjberg glæder sig samtidig over, at eksperterne slår fast, at også mennesker med psykiske lidelser kan have glæde og gavn af at have kontakt til arbejdspladsen og arbejde lidt under sygdomsforløbet.

"Det bekræfter kun, at ingen syge må overlades til sig selv," siger hun.

Læs her http://avisen.dk/daarligt-helbred-ko...er_125719.aspx

Er det så nu man skal være glad for ikke at have nogen psykisk overbygning på sine dårligdomme eller ...

Og gad da vide om de også husker at tage højde for den psykisk sygdom der hedder systeminvalid ??

Utroligt hvad man er parat til for at få folk ud af et system der koster penge.

Ok jeg kan godt se at det er edder dyrt at have alle de mennesker rende på overførelses indkomst men jeg venter og venter og venter og venter og der sker åbenbart ikke noget og det jeg venter på er ordet forbyggelse ....

Hvornår skal vi begynde at forlange af arbejdsgivere at de skal forbygge sådan at ikke så mange mennesker havner med deprresion og andre ting der til sidst sætter sig (fordi vi heller ikke har de optimale behandlingsmuligheder) til kroniske og stationære psykisk sygdomme ... ??

Men vi skal ikke sætte krav til arbejdsgivere for åååhhh nej hvis nu de flytter til udlandet ... men hvad med det offentlige kan de rykke til udlandet for er der nogen der slider deres medarbejder psykisk ned så er det da dem ...

Så nu er det vist på tide at nogen forlanger at arbejdsgiverne og ledelsen kommer ind i kampen man kan ikke blive ved at piske dem der går ned


http://avisen.dk/depressive-kollegae...en_125672.aspx
http://avisen.dk/paedagoger-faar-mav...du_124034.aspx

[hla72]

Har lige akkurat læst artiklen og jeg sidder og får virkelig ondt i maven og bliver helt ked af det.

Min tidligere arbejdsplads og de arbejdsbyrder jeg havde bærer en stor del af skylden for, at jeg gik ned med stress og depression og den leder jeg havde bærer en RIGTIG stor del af skylden for mit store sammenbrud, det vil jeg absolut ikke lægge skjul på. Ja, jeg ved godt, at jeg ikke selv er for god og ikke egnede mig til jobbet, at jeg er psykisk skrøbelig og ustabil, men det var der absolut ikke plads til indenfor mit fag. Arbejdspresset var ENORMT... og det selv efter jeg kom tilbage efter en 3 måneder lang sygemelding... pga. stress og en depression. Der gik FJORTEN dage, så skulle jeg op på 37 timer igen og al lovning om mindre arbejdspres blev ikke overholdt. Jeg kom tilbage lige til feriesæsonen startede og jeg knoklede røven ud af bukserne og var lige så stresset næsten som før jeg blev sygemeldt.

Der skal gribes ind FØR medarbejderne bliver syge. Og så skal der altså tages hensyn når man som psykisk syg kommer tilbage... det er ikke nok bare at snakke om at "det skal vi nok", men rent faktisk holde det. Og kollegerne skal være VELinformerede om hvad det vil sige at have en syg kollega.

Det lyder sgu så fint alt sammen, men jeg tror ikke på det kommer de syge tilgode, for som dig Hejdien, så mangler jeg også ordet FOREBYGGELSE!!!

Og hvad med os der er "smidt ud" af arbejdsmarkedet, men som de dødpinemig for en hver pris næsten vil have tilbage ud i arbejds-*******t?

Jeg lider af angst (flere former), jeg har haft flere depressioner, har postraumatisk belastningsreaktion, har en skrøbelig psyke.. skal jeg så bare ud at arbejde det væk ???!

Jeg kan da godt frygte nu, at så uafklaret som jeg er (efter så mange år on/off i sygedagpengesystemet) at jeg får at vide på kommunen, at jeg skal da bare ud og arbejde. Men der er sgu da ingen arbejdsgivere der vil have mig så ustabil som jeg er. Og der er nok heller ikke nogen arbejdsgivere jeg tør arbejde for, hvis jeg skal være helt ærlig... men det skal man jo ikke sige højt.

Som om jeg ikke føler mig jaget nok i forvejen, den udmelding gør det absolut ikke bedre... frygter nu endnu mere mit møde på kommunen på torsdag efter at læse sådan en udmelding!

[Ninja]

Det er ganske frygteligt, men jeg - som også lider af angst og depression, mener jo også at det er diagnoser der sagtens kan forenes med et arbejde. Dette falder måske ikke i god jord hos andre med samme diagnoser, men for mig personligt, så har det aldrig været dé diagnoser der har gjort mig uarbejdsdygtig. Depression er jo kun periodisk, og angst kan afhjælpes (RET MEGET!!) med rette indsats, og gode psykologer.
Sååå jeeeg veeed iik'.....

[LUM]

Hvad med de tusindevis af mennesker som er født med deres psykiske ting? fx ADHD´er, mange af os bliver først "opdaget" når vi er blevet voksende.

Jeg har sagt det før og siger det igen det er allerede i skolerne vi skal tage fat på ordentlige forhold, det vil gøre de svage stærkere, og de stærke mere ansvars beviste over for de svage, det vil smitte af hele vejen op i gennem livet, på en positiv måde, ikke mindst økonomisk.

[hla72]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Det er ganske frygteligt, men jeg - som også lider af angst og depression, mener jo også at det er diagnoser der sagtens kan forenes med et arbejde. Dette falder måske ikke i god jord hos andre med samme diagnoser, men for mig personligt, så har det aldrig været dé diagnoser der har gjort mig uarbejdsdygtig. Depression er jo kun periodisk, og angst kan afhjælpes (RET MEGET!!) med rette indsats, og gode psykologer.
Sååå jeeeg veeed iik'.....

Jeg er ikke helt uenig med dig, men som jeg ser det, kommer det an på hvad der er skyld i depressionen og/eller angsten. Hvis det er ens arbejde der har gjort en syg.. tja... så er den svær.

Jeg holder selv på, at havde jeg fået ordentlig hjælp af systemet i sin tid (har været ude af arbejdsmarkedet siden maj 2005) og måske endda var kommet i fleksjob et andet sted end i min daværende stilling, så tror jeg skam også på... nej, så er jeg sikker på, at jeg ikke var endt rent psykisk hvor jeg er i dag.
Men jeg fik ikke den hjælp.

Så jeg håber da at dem der bliver syge i dag får den hjælp de har brug for, får den opbakning af deres arbejdsplads der er nødvendig for at blive på arbejde og at kommunen/jobcentret hjælper som de skal, fx hvis folk er blevet syge pga. deres job.

Jeg ved så ikke hvad der kan gøres for os der har været sygemeldt i flere år, er blevet fyret, måske endda har gået ledig også... og er blevet mere syge af systemet.

Jeg tror personligt de kloge er nødt til at se på om det er "nye" syge eller folk der har døjet i flere år med sygdom, forværring, kasten rundt i systemet osv.

Der er ikke bare en simpel løsning på det her, for folk er forskellige... også når det gælder psykisk sygdom. Nogle kan mere end andre...også selvom man måske har de samme diagnoser...og det kan jeg godt frygte bliver glemt ret så meget i kampen for at spare penge.

[calamityjane]

idag kan jeg se tilbage på de symptomer min mor havde... Stress, men det fandt lægen ikke ud af, Migrænen??? skriv ned hvornår og symptomer?? epilepsi ?? heller ikke, blev undersøgt i hoved og ... uden at finde noget, men da var stressen da også gået hen og blevet til en depression diagnoser svær depression og tilpasningsreaktion = (stress (tak til Bo Netterstrøm)) hun havde det dårligt, blev sygemeldt, så fik hun at vide at hun "bare" kunne gå ned i tid og arbejde et par timer og SÅ var hun da helt færdig kunne i følge specialægen ikke overskue de huslige opgaver... Spørgsmålet er da hvor godt er det da så lige???

[popiae]

Jeg ser, at man fortsat tager udgangspunkt i den Hvidbog, der blev lavet for 2 år siden?
Det var den hvor Claus Hjort, påstulerede at ryg psykiaske problemer bare skulle arbejds væk.

Vedr. ryg, fik han ingen modstand, selvom, at der i reporten INGEN evidens var for de alvorlige rygsygdomme/skader, idet reporten kun var målrette de alm. ukomplicerede problemer.
Samme argumentation blev brugt vedr psykiake sygdomme, men her blev vældig modstand, og det kom frem, at der ikke var grundlag for denne udtagelse, ved de alvorlige psykiaske sygdomme, eller når sygdommen var blevet kronisk, som følge af manglende behandling.
Nu prøver man så igen, igen.

Men så længe vi ikke har et behandlingssystem der tager hånd om disse sygdomme, er vi jo lige vidt.
Syge får ikke behandling, fordi det er skåret for meget på sygehusets psykiaske afd. samt kommunerne IKKE vil betale for psykolog behandling, når dette er nødvendigt.

Men problemet for regeringen er, at ryg- og psykiaske sygdomme fylder mest i tilkendelse af førtidspensioner.

VH POpiae

Oprindeligt indsendt af calamityjane

idag kan jeg se tilbage på de symptomer min mor havde... Stress, men det fandt lægen ikke ud af, Migrænen??? skriv ned hvornår og symptomer?? epilepsi ?? heller ikke, blev undersøgt i hoved og ... uden at finde noget, men da var stressen da også gået hen og blevet til en depression diagnoser svær depression og tilpasningsreaktion = (stress (tak til Bo Netterstrøm)) hun havde det dårligt, blev sygemeldt, så fik hun at vide at hun "bare" kunne gå ned i tid og arbejde et par timer og SÅ var hun da helt færdig kunne i følge specialægen ikke overskue de huslige opgaver... Spørgsmålet er da hvor godt er det da så lige???

calamityjane ja det er jo det, der er sjældent noget der står helt alene, jeg er også en af dem med stress og udbrændthed (fordi man ikke behandler og er obs på det ) og jeg har så været mere end heldig at jeg ved et tilfælde næsten hele vejen igennem både det kommunale system og behandler systemet har været heldig at støde mennesker der enten har haft det som interesse felt eller som har prøvet det på egen krop eller set nærstående prøve det ...

Så jeg er aldrig blevet stillet over for den der , det skal bare arbejdes væk og da de fysiske smerter blev værre og værre blev det da også til , at det blev udråbt som noget sekundært til min stress..altså stress faktor er og bliver den faktor der giver mig de fysiske problemer , men min pension er givet på de fysiske sygdomme he he indviklet ..

Så tro mig jeg kan sagtens følge din mor (jeg har også migrænerne)

Jeg kan bare ikke fatte hvordan regeringen mener at det hele kan arbejdes væk og jeg kan ikke forstå at arbejdsgivere har så lidt af ansvaret , jeg kunne ikke arbejde heller ikke på nedsat tid , for det kunne ikke forenes med det job jeg havde , og der var da ingen der var indstillet på at lave om på virksomheden for at kunne få mig ind på nedsat tid (og helt ærligt jeg kan godt forstå dem , for ingen vidste jo hvad jeg fejlede de kunne lave en masse om og så var jeg måske væk alligevel om en halvt år )

næææ deres latterlige arbejd det væk kan ikke stå alene, så længe man ikke er villig til at lade arbejdsgiver tage deres del og sundhedsystemet tage deres del så kan det ikke lade sig gøre , og mange af de mennesker der bliver tvunget i gang af div ignoranter vil vi se få kronisk skader og meget værre skader...
min overbevisning ...

Jeg kan se hvor unik min behandling har været i starten af mit forløb og selv div sagsbehandler og læger kigger måbende på mig når jeg siger, jamen da jeg fik den endelig diagnose stress og udbrændthed fik jeg da med det samme sat en terapeut til rådighed der kom ved mig tre gange om ugen ,for at lære mig at leve med kronisk stress og undgå stress faktorer ..

He he jeg troede at det var noget alle fik ... naiv ja ..

Også kan jeg se at selv om jeg fik det hvordan jeg har det nu kontra for ti år siden hvor det hele blev til alvor ..


helenekr du skriver

Det er ganske frygteligt, men jeg - som også lider af angst og depression, mener jo også at det er diagnoser der sagtens kan forenes med et arbejde. Dette falder måske ikke i god jord hos andre med samme diagnoser, men for mig personligt, så har det aldrig været dé diagnoser der har gjort mig uarbejdsdygtig. Depression er jo kun periodisk, og angst kan afhjælpes (RET MEGET!!) med rette indsats, og gode psykologer.
Sååå jeeeg veeed iik'.....

Det er altså svært for dig at konkludere eller sige noget om det , da det jo ikke er sikkert at du lider af samme form for angst og depression som andre, der er jo forskellige grader og der er forskellige former , og som det system vi har og den måde det er bygget op på omkring tvang, så vil du kunne give mennesker en kronisk angst eller en kronisk depression vha den tvang, så jeg vil da mene at det er er en ganske frejdig udtale at komme med ...

Jeg kender en af dem med kronik depression og hold da op jeg ville ikke bytte tilstand med hende, hele vejen igennem mit eget forløb har jeg mødt så mange mennesker der har udviklet social angst og kommunal angst i forbindelse med deres sygdom og hele vejen igennem har jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke selv blev ramt af nogen af disse ting, der må da ikke være noget mere forfærdeligt end at blive tvunget ud blandt andre for ellers har du ikke mad på bordet .. har selv en skizofren angst nevø, og tro mig han undvære heller mad end lader sig tvinge ud blandt andre , og jeg er sikker på at vi finder ham død ved selvmord før vi finder ham i en aktivering ...

Og sjovt nok har jeg ikke fundet en eneste artikel om det her hvor det fremgår at man skal sætte tidligere ind med hjælp , at man skal respektere stress (som jo mange gange er det der udvikler sig ) eller at man kræve forebyggelse på virksomheder.. næææ kun skal vi have de psykisk syge UD I JOB

[Ninja]

Jeg skriver intet om andre, jeg skriver ''FOR MIG PERSONLIGT'' og skriver at det måske ikke falder i god jord hos andre med samme diagnoser. Da jeg jo ved at folk er forskellige.
Men for MIG er det de mindre diagnoser, som igen, for MIG ikke påvirker min arbejdsevne.

Men jo, selvfølgelig ville jeg ikke kunne arbejde i den periode jeg er depressiv, jeg ligger jo som jeg før har skrevet i sengen, og må tisse i en ble, fordi jeg ikke engang kan overskue at gå på toilettet. Men i de mellemliggende perioder er der ikke noget der kan true min arbejdsevne, udover de andre diagnoser (OCD og psykoser) som så for MIG er de værste diagnoser og som er dem der 0 stiller min arbejdsevne, for ikke at skrive, sætter dem i minus...

Iøvrigt er det ikke en udtalelse jeg kan tage seriøst det med, at psykisk sygdomme kan arbejdes værk. Det handler jo om signalstofferne i hjernen der ikke er i balance, og de er der, uanset om man arbejder eller ligger i hængekøjen, og udløser symptomerne uanset om man arbejder eller vasker op.

Men jeg TROR lige som de førende psykiatere i Danmark, at beskæftigelse kan forebygge lidelser som angst og depression. Angst har det med at fortrænge sig, når man bliver véd med at udfordre den. Og depression kan også sættes lidt i skak hvis man er aktiv på arbejdsmarked og har et job man er glad for og interesserer sig for.......omvendt kan et dårligt job man ikke kan lide og føler er en kamp, udløse en depression.

[Enteneller]

Så har jeg endelig lært at slå op under, "dagens indlæg", så jeg kan se hvad der ellers foregår på K10 ud over forsiden

Jeg er klart en af dem der kørte mig selv ned på arbejdspladsen og selvom de forsøgte at hjælpe med gensættelses tiltag da jeg var blevet fyret, så gik det bare ikke. Det er 100% nødvendigt at arbejdspladsen sætter ind mod risikoen for stress. Der skal flere pauser ind i hverdagen, mere flekstid og mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet i ens arbejde.

Endvidere skal det offentlige system i form at sagsbehandlerne være meget mere aktive og ikke mindst forstående. Kommentarer som "jeg er også træt når jeg har været på arbejde", kan man ikke bruge til en s... og den fik jeg smidt i hovedet af min sb i sdp. Min arbejdsplads ville virkelig gerne hjælpe, men de vidste ikke hvordan de skulle gribe det an og det eneste kommunen tilbød i sidste ende var et stress håndterings kursus. Det var godt, men det hjalp mig ikke tilbage på arbejde, tvært imod.

Der mangler regler og foranstalninger på arbejdspladserne til at undgå og forebygge stress og der mangler hjælp og samarbejde fra læger, arbejdsgivere og kommunen, når man først er meldt lang tids syg. Det bliver desværre garanteret ikke bedre på de fleste arbejdspladser. Det burde dog være et kodex der lå højt i virksomhedsdriften, lige som miljøet forsøger at gøre..

Kh. EE