K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-11-2016, 19:21   #1
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Henvisning til psykiatri afvist - hvad nu?

Hej,

Jeg er pårørende til en på kontanthjælp, som lider af generaliseret angst, socialfobi og periodevis depression. Overordnet set har sygdomsforløbet varet i lidt over 6 år, hvor han har gjort alt, hvad han kunne for at blive rask. Angsten er så svær, at han ikke selv kan tage telefonen eller ringe op, han er først nu (efter 5-6 år) i stand til at tage i byen og handle selv, og der er mildest talt riiiigtig langt til jobmarkedet og selvforsørgelse... Oven i det har hans situation nærmest været stationær de sidste 3 år, siden han blev afsluttet på sit første forløb i psykiatrien med henvisning til, at han ikke "var rask nok" til det behandlingstilbud, de kunne give (gruppeterapi).

Nu til problemet: Sagsbehandleren i kommunen har udtalt, at hun ikke kan komme videre i sagen, fordi der i papirerne fra egen læge og distriktspsykiatrien ikke står andet, end at han er aktivitetsparat. Der er ikke foretaget en vurdering de sidste tre år. Sagsbehandleren har derfor bedt ham om at søge læge for at få afklaret, om der er flere behandlingsmuligheder, der kan afprøves. Han var ved lægen i tirsdags og bedte om en henvisning til psykiatrien, så det kan blive afklaret. Under samtalen med egen læge (som er ny, da den gamle er gået på pension), siger lægen selv, at hun ikke ved, hvad der skulle være af medicinske behandlingsmuligheder, men at hun heller ikke synes, at han bare skal sidde derhjemme de næste 50 år... Hun spørger derefter direkte, om han selv ønsker førtidspension, hvortil han svarer, at det ville han have det okay med. I sidste ende siger lægen, at hun ikke kan hjælpe med afklaring, men vil skrive en henvisning til distriktspsykiatrien. Generelt virker hun uforstående over for hele sygdomsforløbet, og vi går derfra med og er egentlig lidt i tvivl om, om hun forstod det, vi prøvede at sige.

I henvisningen til psykiatrien skriver hun, at "pt. ønsker førtidspension, da han er under pres fra kommunen, der ikke kan finde flere behandlingsmuligheder". Psykiatrien har i dag afvist at tage ham ind, da der ikke er tale om en henvisning til et konkret behandlingsforløb med udgangspunkt i det, lægen har skrevet i henvisningen.

Men hvad gør han så nu? Egen læge vil ikke udtale sig, og psykiatrien har afvist henvisningen, men sagsbehandleren har brug for at få at vide, om der er mulighed for yderligere behandling eller ej. I afslaget fra psykiatrien lyder det, som om egen læge har opfattet situationen sådan, at han ikke ønsker behandling, men bare gerne vil have førtidspension - det er ikke tilfældet, men han har gentagne gange fået at vide, at der ikke er flere muligheder for behandling end dem, han har været igennem, og egen læge har endda selv sagt det.

Er der mon nogen, der har et godt råd?

Mvh. Bethsen (som er meget træt og frustreret og ked af kun at kunne se til fra sidelinjen... )
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2016, 19:31   #2
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Husk at han har frit lægevalg.
Så hvis man ikke er tilfreds med sin praktiserende læge, kan man skifte

Det gjorde jeg da min tidligere læge nægtede at henvise mig til psykiater (trods udtalelse fra psykolog der anbefalede dette).
Efter kun kort tid med den nye læge, fik jeg min henvisning til psykiater
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2016, 19:36   #3
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Tak for svaret - ja, det er selvfølgelig rigtigt. Jeg ved ikke, om han helst vil give hende en chance, da det var første gang, han overhovedet mødte hende i tirsdags. Hun skrev jo trods alt henvisningen, bare ikke på en sådan møde, at distriktspsykiatrien ville tage ham ind... Så lige nu står vi lidt i stampe. Hvis det bliver ved sådan, er det helt sikkert værd at overveje et lægeskift.


PS. Glemte forøvrigt at skrive tidligere, at min pårørende er under 40 (så FTP er vist stort set umuligt om alle omstændigheder), og at han er i ressourceforløb på 2. år nu...

Sidst redigeret af Bethsen; 02-11-2016 kl. 19:39.
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2016, 19:38   #4
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Kommunerne har det desværre med, at tolke tingene til deres egen fordel.
Derfor er det ret vigtigt, at lægen har bare nogenlunde styr på, hvad man skal skrive og hvad man helst ikke skal skrive.

Hvad med en udtalelse fra psykiatrien? Altså få sagsbehandler til at indhente det?
For det ser jo ud til, at psykiatrien netop siger "ikke flere behandlingsmuligheder". Så en udtalelse fra dem, ville være ret godt
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2016, 19:55   #5
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Helt sikkert - det var også det, vi håbede på at få med den henvisning, der nu er afvist. Problemet med den tidligere udtalelse er, at den ligger tre år tilbage, og at det i den er formuleret som "at distriktspsykiatrien ikke på nuværende tidspunkt kan tilbyde pt. yderligere behandlingsmuligheder", og så foreslår de individuel kognitiv terapi og fortsat medicinering med henblik på at blive "rask nok" til at deltage i gruppeterapi. Det er det, der er foregået de sidste tre år, men han er desværre ikke blevet "rask nok" siden... Så håbet er, at psykiatrien nu enten vil anvise en anden type behandling, eller at de vil skrive, at alle muligheder er udtømte. Bare et eller andet, der kan sætte skub i sagen. Men det kræver, at han kan få lov til at komme ind til dem...
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-11-2016, 22:43   #6
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Men hvis psykiatrien vurderer det, så er det vel "bare" at bede sagsbehandler, indhente udtalelse direkte fra psykiatrien?
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2016, 01:09   #7
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Det skulle man tro - men jeg tror problemet er, at der i de papirer, der ligger, står, at der ikke er nogen behandlingsmuligheder på nuværende tidspunkt (altså for 3 år siden). Det læser sagsbehandleren som om, at der godt kan være kommet nogen nye muligheder nu, hvor han har været i anden behandling... Og det er jo også rigtig nok. Det ville da være rart, hvis der var.
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2016, 07:58   #8
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
for at få pension/fleks og lign skal man for teamet, og der må ens papir ma være 2 år gammel, så lige meget hvad, skal han have nye læge papir, så de skal ske noget via lægen
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2016, 14:04   #9
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Prøv at spørge lægen, om lægen kan lave henvisning til en psykiatrisk udredning.
Dvs hvor læge specifikt spørger efter udredning i henvisningen.
Psykiatrien afslog jo, fordi der ikke var henvist til noget konkret.

Nu er jeg ikke psykiater, men hvis jeg fik denne besked:
"pt. ønsker førtidspension, da han er under pres fra kommunen, der ikke kan finde flere behandlingsmuligheder".
Så ville jeg tænke: "okay, og hvad ønsker du at jeg skal gøre?"
For der spørges jo ikke om noget specifikt.

Så det ville jeg foreslå i første omgang.
Hvis lægen fortsat er besværlig at samarbejde med, så SKIFT!
Når man skal ind til rehabiliteringsteamet, skal de bruge en "LÆ265", og den skrives af praktiserende læge. Denne har ofte ret stor betydning i teamets vurdering.
Selvfølgelig står den ikke alene, men den er vigtig.

Hvis du sender din bil til mekanikeren, og vedkommende ikke kan fikse bilen, så ender du jo også med at vælge en anden mekaniker
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2016, 23:27   #10
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Tusind tak for hjælpen, begge to Du har helt ret, MistyMiss, kan sagtens forstå at psykiatrien har afvist henvisningen... Vi vil helt sikkert bede lægen om det, du skriver! Og hvis lægen fortsætter i samme spor, tror jeg vi må overveje at skifte. Man har bare brug for at have nogen på samme side som en selv i alt det her, og ikke en, der ikke forstår, hvor invaliderende angst egentlig kan være...
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension