K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-01-2012, 08:48   #111
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
mine fremhævelser og har klippet i den

Citat:
Oprindeligt indsendt af østerbro Se meddelelser
i min ankesag er flg principafgørelse anvendt.



Status: Gældende Gældende 214-10

Principafgørelse om: fleksjob - kompetence - helhedsvurdering - erhvervsrettede foranstaltninger - sygedagpenge - ophør

Lov:
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 - § 5 og § 7a


Resumé:
Den helhedsvurdering, et jobcenter foretog i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, indeholdt en selvstændig afgørelse, der kunne påklages til Beskæftigelsesankenævnet.

Jobcenteret traf afgørelse om at stoppe en borgers sygedagpenge. Samtidig tog jobcenteret stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Borgerens retsstilling efter, at han ikke længere kunne få sygedagpenge, var afhængig af resultatet af jobcenterets helhedsvurdering.
Der var derfor tale om en selvstændig afgørelse, som Beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at tage stilling til.

Afgørelse:


Resultatet er

• Beskæftigelsesankenævnet skal behandle din klage over, at Jobcenter A ikke har fundet grundlag for at give dig tilbud om fleksjob samtidig med standsningen af sygedagpenge.



Begrundelsen for afgørelsen


Vi har lagt vægt på, at afgørelsen om standsning af sygedagpenge også omfatter en helhedsvurdering af, om der var grundlag for anden ydelse, herunder for tilbud om fleksjob. Det gælder, uanset at du ikke selv har søgt om ydelsen.

Beskæftigelsesankenævnet skal derfor vurdere, om kommunens helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 7a er korrekt. Efter denne regel skal det vurderes, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, herunder om der skal gives tilbud om revalidering, fleksjob eller eventuelt indstilles til påbegyndelse af sag om førtidspension.

Beskæftigelsesankenævnet skal således tage stilling til, om der var grundlag for anden ydelse, herunder ret til fleksjob,
Det afhænger af den sygemeldtes ønsker og øvrige konkrete oplysninger i sagen, hvorvidt der ved standsningen af sygedagpenge er anledning til at træffe udtrykkelig afgørelse om retten til specifikke ydelser.

Efter ophøret af sygedagpenge er din retsstilling afhængig af resultatet af Jobcenterets helhedsvurdering. Derfor er resultatet af helhedsvurderingen en afgørelse, du kan klage over.

Oplysninger i sagen




Jobcenter A traf den 27. januar 2009 afgørelse om ophør af sygedagpenge. Jobcentret har vurderet, at ingen af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27 kunne anvendes.
Jobcentret har samtidig foretaget en vurdering af, om der var behov for yderligere initiativer, herunder revalidering, fleksjob og sag om førtidspension og kom frem til, at der ikke var behov herfor.

Jobcentret vejledte dig om at søge kommunen om kontanthjælp, hvis du ikke kunne opnå tilstrækkelig arbejdsindtægt eller arbejdsløshedsdagpenge.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 22. juli 2009 afgørelse om, at A Kommune havde ret til at standse dine sygedagpenge. Nævnet tilføjede til sin afgørelse om sygedagpengestop, at retssikkerhedslovens § 7a ikke indebærer, at kommunen alene af den grund skal træffe afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til at blive visiteret til et fleksjob i forbindelse med dagpengeophøret. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på fleksjob efter retssikkerhedslovens § 7a. Nævnet henviste til, at betingelserne for at blive visiteret til et fleksjob er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nævnet afviste derfor at forholde sig til, hvorvidt du er berettiget til et fleksjob på det foreliggende grundlag.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at klagen ikke vedrører ophøret af sygedagpenge.
Der er klaget over, at A kommune ikke finder dig berettiget til et fleksjob på det tidspunkt, hvor sygedagpengene ophører.

Beskæftigelsesankenævnet har ved genvurdering bemærket, at det fastholder sin afvisning af spørgsmålet om fleksjob, fordi det er uvist, om du har søgt om et fleksjob, og at A Kommune ikke kan træffe afgørelse om afslag på fleksjob efter retssikkerhedslovens § 7a.
husk at det er mine fremhævelser-men læs
at ban kun forholder sig til det der klages over
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2012, 13:51   #112
Hygeria
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2007
Alder: 47
Indlæg: 162
Styrke: 17
Hygeria er ny på vejen
Mange tak Østerbro, fordi du har gidet at sidde og fremhæve og klippe i det :-)

I min klage stod der direkte "Klage vedr. afgørelse om fleksjob og ophør af ledighedsydelse" - også derfor det undrer mig lidt, at BAN intet har skrevet om det i deres afgørelse.
Også fordi, at i kommunens afgørelse vedr fleksjob, der stod der jo samtidig det omkring ophør af ledighedsydelse, så det er jo ikke fordi, at jeg har fået 2 forskellige afgørelser og der derfor skal klages over dem hver især.

Men kan da godt være, at jeg så skal til at klage over det for sig selv...men så kan der jo gå en 5 mdr igen før der kommer svar..suk...

Men jeg vil sætte mig ned idag og få skrevet til nævnsformanden omkring dette her, og så må jeg jo se hvad han svarer. Er bare ved at blive sindsyg af ikke at vide, hvordan jeg står i forhold til dette her...
Hygeria er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2012, 13:57   #113
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
hvis du har flere ankeafgørelser, så har du også flere journal nr.
jeg har fået behandlet 3 sager samlet under et!
er der et tlf nr eller et navn så ring eller send forespørgsel på mail, jeg har haft en sådan kontakt


"Også fordi, at i kommunens afgørelse vedr fleksjob, der stod der jo samtidig det omkring ophør af ledighedsydelse, så det er jo ikke fordi, at jeg har fået 2 forskellige afgørelser og der derfor skal klages over dem hver især."
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2012, 14:03   #114
Hygeria
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2007
Alder: 47
Indlæg: 162
Styrke: 17
Hygeria er ny på vejen
Jeg har kun fået én afgørelse fra kommunen, ét brev,og det var vedr. at de ikke mente jeg var berettiget til fleks og at de derfor også stoppede min ledighedsydelse og jeg skulle søge kontanthjælp.

Det brev/afgørelse er blevet anket, og BAN hjemviste sagen...har kun et journalnr så vidt jeg ved, for har kun fået et brev fra BAN og der står et j.nr.

Men jeg har navn og direkte nummer på nævnsformanden der har behandlet min sag i BAN, ingen mail. Ville sende ham et brev, da jeg for det første ikke bryder mig om at snakke i tlf med folk jeg ikke kender (pga min angst), og derudover vil jeg også gerne ha svaret på skrift. :-)
Hygeria er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2012, 14:22   #115
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
se denne A 41-02
Resumé:
Udbetaling af ledighedsydelse kunne ikke standses alene med henvisning til, at det ikke var muligt at finde et fleksjob, som ansøger kunne klare.


Dette forhold kunne ikke sidestilles med, at ansøger ikke stod til rådighed for et fleksjob.


Ansøger havde ret til ledighedsydelse indtil kommunen traf formel afgørelse om, hvorvidt den tidligere visitation til fleksjob skulle ophæves. Kommunen skulle samtidig vurdere, om der var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension.



Sagsfremstilling:
Ansøger, der var 57 år, havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 27 år, inden han blev afskediget på grund af længere varende sygdom.


Af de helbredsmæssige oplysninger fremgik, at der ikke var påvist psykiatrisk sygdom som sådan, men at ansøger var præget af sin personlighed som en primært rethaverisk og muligvis præparanoid person. Herudover led han af dårlig ryg samt af koncentrationsbesvær. Han havde svært ved at lære nyt på grund af sin personlighedsstruktur.


Af en udtalelse fra Revacentret fremgik, at ansøger havde været positivt indstillet og samarbejdet om afprøvningen. Arbejdstempoet havde været væsentligt nedsat. Engagementet havde været svingende. Kvaliteten af det udførte arbejde havde været i orden. Instruktionsforståelsen havde ligeledes været i orden ved enkle opgaver, men ansøger havde ind i mellem haft problemer med koncentration, hukommelse og overblik. Han kunne arbejde i 4-5 timer dagligt, hvorefter han måtte standse på grund af smerter i ryg og ben.


Reva konkluderede, at ansøger ville kunne magte et arbejde på nedsat tid, med enkle arbejdsopgaver og i et job, hvor han havde mulighed for at gå lidt for sig selv.


Efter opholdet på Revacentret var ansøger i arbejdstræning i 7 måneder. Han fik bevilget ledighedsydelse fra 1. august 2000.


I april 2001 orienterede Jobformidlingen kommunen om, at det ikke var muligt at finde et fleksjob til ansøger på grund af hans mange begrænsninger - ikke mindst hans manglende evne til at tilegne sig nye færdigheder samt langsommelighed kombineret med alder og fysisk formåen.


Ansøger havde været i praktik 3 forskellige steder, men var ikke blevet tilbudt arbejde nogen af stederne. Der havde i alle praktikjobbene været tale om meget enkle arbejdsfunktioner.


Kommunen fandt på baggrund heraf, at ansøger ikke længere havde ret til ledighedsydelse, og at han skulle overgå til kontanthjælp.


Ifølge kommunens journalnotater vurderede forvaltningen, at aktiveringsmulighederne og mulighederne for job på særlige vilkår var udtømte. Det skulle derfor overvejes, om der skulle rejses sag om førtidspension. Kommunen anmodede samtidig ansøgers læge om supplerende oplysninger til brug herfor.


Nævnet tiltrådte, at ansøger ikke længere havde ret til ledighedsydelse.


Nævnet begrundede afgørelsen med, at mulighederne for arbejde på særlige vilkår var tilstrækkeligt afprøvede, og at ansøger derfor ikke længere ventede på fleksjob.


I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at det ikke var på grund af manglende vilje, at ansøger ikke var blevet ansat i fleksjob.


Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var hjemmel til at standse udbetalingen af ledighedsydelse, hvis det viste sig, at det ikke længere var realistisk at etablere et fleksjob, og om kommunen som følge deraf var forpligtet til at rejse sag om førtidspension.



Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger fortsat havde haft ret til at få udbetalt ledighedsydelse.


Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ikke formelt havde truffet afgørelse om at ophæve visitationen til fleksjob. Kommunen havde heller ikke truffet afgørelse om, hvad der videre skulle ske i sagen.


Ankestyrelsen henviste til det anførte i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v., hvorefter kommunen skulle sikre sig, at den før ophøret af en foranstaltning (f.eks. ophør af sygedagpenge) havde taget stilling til, hvad der videre skulle ske. Lovændringerne trådte i kraft pr. 1. juli 2001.


På baggrund af oplysningerne i sagen fandt Ankestyrelsen det ikke muligt at godtgøre, at ansøger ikke havde medvirket ved de tilbudte arbejdspraktikker efter bedste evne. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at han ikke ønskede at stå til rådighed for et fleksjob.


Såfremt kommunen skønnede, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for at rejse sag om førtidspension, havde kommunen heller ikke haft det nødvendige grundlag for at vurdere, om ansøger fortsat havde en arbejdsevne, som gjorde det muligt for ham at yde en arbejdsindsats, der mindst svarede til 1/3 af det normale på det relevante arbejdsområde.


Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen til fortsat behandling på ovennævnte grundlag.
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2012, 19:28   #116
Hygeria
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2007
Alder: 47
Indlæg: 162
Styrke: 17
Hygeria er ny på vejen
Tak Østerbro, vil lige læse den igennem senere, har en ond hovedpine lige nu.

Endnu engang mange tusinder af tak, fordi du gider bruge tid på det her
Hygeria er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2012, 16:08   #117
Hygeria
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2007
Alder: 47
Indlæg: 162
Styrke: 17
Hygeria er ny på vejen
Så fik jeg endelig svar fra BAN. Havde skrevet til dem, om det kunne være rigtigt at jeg skulle fortsætte på KH nu når min sag var hjemvist, og forklarede dem, at min kommune ikke ville sætte mig tilbage på ledighedsydelse.

Synes det er ret relevant for andre der skulle sidde i samme situation, så derfor vil jeg lige skrive hvad BAN sagde.

Kort og godt skriver de, at når en sag hjemvises, så er kommunens afgørelse dømt ugyldig, hvorfor man er tilbage på udgangspunktet inden kommunen traf sin afgørelse - derfor skal kommunen sætte en tilbage på den ydelse man var på, før de traf denne afgørelse som så var ugyldig!!

BAN har skrevet til mig, at jeg skal rette henvendelse til kommunen og anmode dem om at vurdere, hvorvidt de fastholder deres beslutning om at de ikke vil overføre mig til min tidligere ydelse, nu når den trufne afgørelse er ophævet.

Vedholder kommunen denne afgørelse, så kan jeg så køre hele møllen igennem igen...(går jeg ud fra) det vil sige, anke og endnu engang vente på at BAN beder kommunen følge reglerne! Suk siger jeg bare, så kan der jo gå en evighed igen...men der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det

Havde nok lidt naivt håbet på, at BAN kunne rette henvendelse til kommunen i forbindelse med min skrivelse, og sige til dem, at de Skal sætte mig tilbage på min gamle ydelse...men så nemt skulle det ikke være.
Hygeria er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2012, 16:38   #118
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hygeria Se meddelelser

Havde nok lidt naivt håbet på, at BAN kunne rette henvendelse til kommunen i forbindelse med min skrivelse, og sige til dem, at de Skal sætte mig tilbage på min gamle ydelse...men så nemt skulle det ikke være.
Synes bestemt du må klage videre til borgmesteren, hvis forvaltningen (jobcentret) ikke snarest få set på din sag efter den blev hjemvist fra nævnet.... De SKAL have afgjort din sag påny. - dvs. en ny afgørelse.....

De har pligt til det. De skal gøre det, som nævnet siger i afgørelsen, hvad der ligesom har manglet at få gjort.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2012, 17:04   #119
Hygeria
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2007
Alder: 47
Indlæg: 162
Styrke: 17
Hygeria er ny på vejen
Hej Curls :-)

Det er sat igang, går og afventer indkaldelse til at få lavet en ny speciallægeerklæring, en af de ting BAN påpegede der skulle gøres.

Kommunen nægtede bare at sætte mig tilbage på min gamle ydelse, de vil beholde mig på KH, som de satte mig på i forbindelse med deres (ugyldige) afgørelse.
Så det er det jeg har fået svar på nu at de skal gøre, så bliver spændende om de vil det, eller om jeg skal igennem hele klage/anke-møllen igen igen...
Hygeria er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2012, 17:38   #120
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hygeria Se meddelelser
Hej Curls :-)

Det er sat igang, går og afventer indkaldelse til at få lavet en ny speciallægeerklæring, en af de ting BAN påpegede der skulle gøres.

Kommunen nægtede bare at sætte mig tilbage på min gamle ydelse, de vil beholde mig på KH, som de satte mig på i forbindelse med deres (ugyldige) afgørelse.
Så det er det jeg har fået svar på nu at de skal gøre, så bliver spændende om de vil det, eller om jeg skal igennem hele klage/anke-møllen igen igen...
Aaah I see...

Jeg har ofte lagt mærke til, at nogle herinde ikke lige kan finde ud af, om de havde ret til at få ydelsen tilbage fra den stoppede... Når det er ved hjemvisning... Det svar har jeg manglet... Og for nogle synes jeg da slet ikke, at de har fået ydelsen tilbage og helt til den nye afgørelse... hmm og jeg har altid haft det sådan, at det må være "naturligt", at man får ydelsen tilbage i tilbagevirkende kraft indtil den nye afgørelse - hvor de afgør, om det bliver afslag eller ej. (og her evt. stop af ydelsen)

Synes det kan være forvirrende...
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Nu er min 'Job-blog' opdateret med indlæg nr. 29: 'En slags status' Jan Jakobsen Politik og Samfund 2 30-03-2013 18:32
Opdateret forside på Ankestyrelsens hjemmeside Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 11-11-2011 14:40
Opdateret udgave af "At skrive en afgørelse" Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 14-09-2011 11:10
Svendborg: på 5. år endnu ingen afklaring, trods Nævns afgørelse buster Politik og Samfund 0 09-04-2011 19:31
Kan jeg få opdateret min ressouce profil?? Litha Alt det andet 10 06-02-2009 00:09




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension