K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Midlertidig Førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Midlertidig Førtidspension Her vil vi sætte fokus på emnet midlertidig førtidspension, samt følge meget nøje med i hvordan politikkernes revurdering af førtidspensions loven forløber.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-10-2008, 11:39   #1
mette
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-08 2008
Indlæg: 26
Styrke: 16
mette er ny på vejen
Exclamation Så faldt afgørelsen.....

Jeg er målløs.....

Er blevet tilkendt en tidsbegrænset, 2 år, førtidspension. Begrundelsen for tilkendelsen lyder således

Ud fra en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger har Pensionsteamet fundet det dokumenteret, at Deres arbejdsevne p.t er nedsat og nedsættelsen er af et sådant omfang, at De, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Pensionsteamet vurdere at Deres tilstand over tid muligvis vil bedres, såfremt der kommer ro på den sociale situation

Det lyder jo meget godt alt sammen, men jeg synes det er bekymrende, at der ikke står noget som helst omkring min fysiske situation og min smerteproblematik.

Jeg har for 4 år siden fået et slemt piskesmæld, en kvadret nakke, en dårlig ryg og et skævt bækken som følge af et trafikuheld. Kommunen har SÅ mange lægepapirer, der uden diskussion, tilskriver mine skavanker dette uheld. Jeg er MEGET veldokumenteret.

Jeg har på intet tidspunkt ønsket denne pension og jeg er vred over afgørelsen. Mere vred og bekymret bliver jeg, når der ikke nævnes et ord der direkte beskriver smerter og varige men i kommunens vurdering og begrundelse for tilkendelsen.

Jeg har valgt ikke at anke sagen, da min advokat siger det er omsonst. Jeg har kontaktet kommunen for at få dem til at uddybe sætningen ro på den sociale situation, men ikke fået svar. Det ville de ikke.

Jeg har skrevet nedenstående brev til kommunen og vil have det lagt i min sagsmappe, så kommunen er bevidst om min mening og utilfredshed når min sag skal tages op igen om 2 år.

Vedr. afgørelse i pensionssag, ... sagsnr

17. september 2008 modtog jeg brev om, at Nyborg Kommunes Pensionsteam havde tilkendt mig en tidsbegrænset førtidspension, en afgørelse, jeg er meget ked af, da jeg hellere vil arbejde, men jeg har valgt at acceptere afgørelsen.

I begrundelsen for afgørelsen står Pensionsteamet vurdere at Deres tilstand over tid muligvis vil bedres, såfremt der kommer ro på den sociale situation. Jeg har kontaktet Nyborg Kommune og bedt om at få uddybet, hvad der menes med denne sætning, men ikke fået noget svar.

På baggrund af ovenstående, vil jeg hermed give udtryk for min bekymring omkring genoptagning af min sag om 2 år. Det undrer mig, at der træffes afgørelse om pension på baggrund af den sætning og, at der i begrundelsen for afgørelsen ikke nævnes de fysiske gener og begrænsninger, jeg har.

Kommunen har mange lægepapirer, der beskriver min smerteproblematik. Ro på den sociale situation… Jeg ved ikke, hvad det betyder, men socialt fungerer jeg fint. Der er ro, omsorg og kollosal opbakning på hjemmefronten, jeg har et fantastisk netværk og jobkonsulent, Inge Mortensen, beskriver mig meget positivt i forhold til mine arbejdsprøvninger og som velfungerende blandt andre.
Er det en god ide at aflevere sådan et brev?? Skal jeg skrive mere eller andet??? Har virkelig brug for gode råd og rammende formuleringer. Hjælp hjælp hjælp

Mette

Sidst redigeret af mette; 01-10-2008 kl. 11:42.
mette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-10-2008, 20:00   #2
Trold
Banned
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2007
Lokation: Ringsted
Indlæg: 1.564
Blog Indlæg: 2
Styrke: 0
Trold er ny på vejen
Jeg har svært ved at vurdere, hvorvidt du skal aflevere brevet eller ej.
Men HVIS du vælger at aflevere det, og ikke vil risikere at det bare forsvinder, så bed om at få en kvittering på at du har afleveret det.
Min erfaring er, at ALT hvad man (jeg) afleverer, uden at få en kvittering for det, DET FORSVINDER.
Trold er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-10-2008, 20:54   #3
Lynge
Føler sig hjemme på K10
 
Lynges avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-09 2008
Lokation: Viborg
Alder: 58
Indlæg: 35
Styrke: 16
Lynge er ny på vejen
Jeg vil tror det vil være en god ide at aflever dit brev, men som Trold skriver så HUSK at få en kvittering.
Dit brev vil jo ikke kunne skade dig om 2 år, så kan ikke se der skulle være noget i mod at aflever det.
Jeg må give dig ret i at det er mærkeligt at give sådan et svar til dig, der står jo ikke noget om din sygdom eller medicin ingenting.
I alle de papirer jeg har gennem mange år, står der i alle om min sygdom og om mit medicin forbrug af morfin, der står også hvad for behandlinger jeg får og har fået.
Men du ønskes held og lykke mette, jeg håber du finder ro i din selv og vil få bedre tid til dig selv uden at tænke på hvad der sker med en.

Lynge
Lynge er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-10-2008, 21:17   #4
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Personligt ville jeg vælge kun at bede om en uddybelse af hvad der ligger til grund for beslutningen, evt skrive at jeg stiller mig udenforstående over for ordvalget "ro på den sociale situation"

Har det ingen effekt, vil jeg såre simpelt bare søge agtindsigt, der må det da stå i.

MEN du er ikke mig, det jeg vil foretrække er jo ikke nødvendigvis en bedre løsning end din egen Dog er en ting sikkert jeg ville spørge ind til det, mig ville det nage her fra og så til Jerusalem ikke at hvide/forstå helt nøjagtigt hvorfor de mener at jeg hører til hvor de mener.

Jeg håber du får STOR nytte og glæde af roen, nyd den så længe den er der.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-10-2008, 11:07   #5
bettina
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 04-02 2008
Alder: 51
Indlæg: 150
Styrke: 17
bettina er ny på vejen
Hej Mette

Godt du har skrevet herinde også... og godt der kommet svar. Når vi har snakket om det har jeg ikke lige tænkt på at det evt kunne stå i dine aktier. Ved ikke om der kommer til at stå noget der andet end at sagen er afsluttet men man skulle jo tro at de uddybede noget der. Medmindre de mener det er soleklart.
Men ja prøv at søge aktieindsigt. Hvis du magter det. Ved godt du har rigtig mange papirer lige nu. Men det er da mærkeligt at de ikke skriver alt det andet med i din afgørelse.

Håber du får nogle flere svar

Knus
Bettina
bettina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-10-2008, 12:14   #6
Hexi
Lever på K10
 
Hexis avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2007
Lokation: Bor i Bulgarien
Indlæg: 1.821
Styrke: 19
Hexi er ved at flytte ind på K10Hexi er ved at flytte ind på K10
Citat:
Jeg har på intet tidspunkt ønsket denne pension og jeg er vred over afgørelsen. Mere vred og bekymret bliver jeg, når der ikke nævnes et ord der direkte beskriver smerter og varige men i kommunens vurdering og begrundelse for tilkendelsen.

Jeg har valgt ikke at anke sagen, da min advokat siger det er omsonst.
Jeg ved ikke hvorfor din advokat råder sådan, men hvis du er utilfreds med afgørelsen og mener den eller noget i sagen er forkert, så vil en anke da netop tage de ting op der kunne være forkerte, så måske skulle du overveje anken alligevel...
__________________
Bor nu i Bulgarien... Et paradis for danske fattigrøve...
Hexi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-10-2008, 14:11   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Mette.

Jeg kan godt forstå din harme over formuleringen i afgørelsen. Der står tydeligt og underforstået at du har sociale problemer. I et af dine tidligere indlæg beskriver du din sagsbehandlers forsøg på at noterer evt psykiske påvirkninger af din sag. Her beskriver du klart og tydeligt at der skal ikke unødigt noteres noget om psykiske påvirkninger i din sag da det jo drejer sig om dine fysiske skader og begrænsninger.

Da du kun er 37 år og har børn, familie ville jeg IKKE sende brevet endnu.

For hvad er dit mål ude i horisonten? Hvad ville du opnå lige her og nu, med brevet? Retsfærdighed? Eller måske en anke hvor du bliver frataget din midlertidige pension? Og hvor det hele så begynder forfra med flexjob som du ikke kan klare pt.?

Brevet kan du altid sende og kræve at det bliver lagt i din sagsmappe. Hvis du har besluttet ikke at anke så send det senere.

Midlertidige pensioner er noget nyt så mange ting kan ske med udviklingen. Regeringen har jo mange planer. Så du skal tænke på dig selv lige her og nu. Intet andet.

Mit råd til dig er følgende: Accepter og om muligt, nyd din pension og læg en personlig plan for dit helbred. Jeg ved efter 30 år i systemet og smertepatient og pensionering som kun 48 årig, at i den nærmeste tid vil du få det bedre da du har fået et pusterum ifb med økonomien.

Du skriver piskesmæld! Din advokat! Jeg går ud fra at dit tilfælde drejer sig om en ulykke, måske arbejdsskade, hvor der også er et evt forsikringsspørgsmål? Hvis dette er korrekt skal du drøfte dette med din advokat om evt genoptagning af din sag da du jo IKKE pt har opnået en permanent pension. Her skal du have fuldstændig overblik over de forskellige konsekvenser af en MIDLERTIDIG pension i forhold til evt erstatning. Og evt følgende genoptagelse af dine sager.

Du beskriver store mængder smertemedicin. Det kan og er nødvendigt for dig lige nu. Dette skal du selvfølgelig fortsætte med! Men hvor længe? Findes der andre alternativer? Du skriver gentagne gange at du ønsker et flexjob, helst som lærer som du brænder for.

Men dette kan ikke lade sig gøre pt. Det er en kendsgerning! Men hvis du er smart begynder du at tænke lidt på om der findes andre muligheder for at få det fysisk bedre.

Du nævner et sted, at du kan have nervesmerter. Er du og din familie 110 % sikker på at du fysisk er udredt fuldstændig? Står der i dine journaler at der ikke findes flere behandlingsmuligder?

Når jeg ser tilbage på mit eget liv hvor læger, hospitaler opgav mig, liggende i en seng gennem 2 år, 24 timer i døgnet og efterfølgende siddende i en kørestol i 4 år som skind og ben. I dag ser mit liv helt anderledes ud med overskud og næsten kontrol over mine smerter. Fordi jeg besluttede at kæmpe uden om systemet. Jeg ledte efter andre løsninger.

Begrundelse i din pensionsafgørelse er skrevet af amatører og virker meget sårende, også på mig. Du har ret i din harme. Men nu er tiden inde til at forberede din næste kamp som starter om 2 år. Her skal du præcis vide hvad du vil og kan. Her skal du vide om det er et flexjob du vil gå efter eller hvis uheldet er ude og du ikke får det bedre en endegyldig pension.

Lad os høre hvilken beslutning du tager og så håber jeg du fremover stadig vil hjælpe til her på k10. Held og lykke.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-10-2008, 09:13   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hej igen Mette.

Fandt lige en § fra Forvaltningsloven, til din orientering:

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-11-2009, 10:21   #9
mette
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-08 2008
Indlæg: 26
Styrke: 16
mette er ny på vejen
Tak til jer alle.

Jeg er nu over halvvejs i min pension, men hvad skal der ske om 10 måneder???? Er der regler for, hvordan man behandler sagen derfra? Er der en standartprocedure? Starter man forfra med mistro, arbejdsprøvninger, statusattester og statusattester og møder og ressurceprofil og nye statusattester og ups, noget forsvandt og forfra pga ny sagsbehandler og mistro og arbejdsprøvning og mistro og attest og.. og....og??? Er der regler? Kan kommunen tilkende endnu en midlertidig pension eller skal næste tilkendelse være varig?

Håber på svar

Håber alle derude får en tålelig dag. Her er solen netop på besøg ;-)
mette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-11-2009, 10:33   #10
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
hejsa..
for min mands del blev tilkendelsen varig.. det var kun en enkelt samtale på jobcenter og en statusattest fra lægen. så var den klaret..
held og lykke med det..
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Så faldt afgørelsen.... Odense66 Alt det andet 17 12-02-2010 11:38
Faldt lige over en Helle Smith Et godt link! 0 01-02-2010 18:01
en lille tegnefilm jeg faldt over calamityjane Dit og Dat 1 07-04-2009 11:47
Faldt over dette tilbud Peja Dit og Dat 5 24-03-2009 11:43
Faldt over denne... mimse Nyttigt at vide for Førtidspensionister 7 28-04-2008 23:45




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:19.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension