Brev fra jobcenter...

[annagw]

Seneste kontakt med en sagsbehandler var pr. telefon, og jeg talte med en som jeg ikke tidligere har talt med, fordi min sagsbehandler er på orlov. Samtalen førte til, at vedkommende forlængede mit forløb hos Projekt Springbræt, så jeg er tilknyttet der indtil det bliver afgjort om det er revalidering eller førtidspension der skal søges så min socialrådgiver hos Springbræt kan hjælpe mig med det.
Jeg er ikke i stand til at passe nogen form for aktivering.

Min sædvanlige sagsbehandler er på orlov, men nu har jeg sørme fået et brev fra ham...

"Indkaldelse til jobsamtale
Du indkaldes til jobsamtale i dit individuelle kontaktforløb.
Samtalen vil finde sted: xxxx på adressen: Skelbækgade Uddannelse" osv.

Dernæst følger alt det sædvanlige med "Er du syg, så du ikke kan møde...", "Har du fået arbejde", "Om jobsamtalen" og diverse paragraffer. I de paragraffer der er vedlagt henvises der til et utal af andre paragraffer; som ikke er vedlagt. Orker ikke at begynde at læse i lovene igen-igen for at regne ud om det her er en fejl eller om det er som det skal være.

"Venlig hilsen"
den sagsbehandler der er på orlov; ingen underskrift.

Skal jeg bare tage det roligt, fordi det er indkaldelse til den samtale vi har bedt om med en medarbejder der kan vejlede angående revalidering vs. førtidspension?
Eller skal jeg stresse fordi det er et eller andet standardbrev der er sendt afsted med henblik på yderligere aktivering?

Det der forvirrer mig er, at det er SAGSBEHANDLER DER ER PÅ ORLOV der øjensynligt skulle have sendt brevet...

[adbib]

Skelbækgade ??? puha

[Nullemusen]

Det bedste du kan gøre er at sætte dig ned og sige til dig selv 'hvad har jeg af problemer lige her og nu, ikke imorgen, om 10 min, men lige her og nu' og du vil finde ud af at der er ikke noget problem lige her og nu. Hav tiltro til at alt er lige som det skal være, at livet vil dig det godt og at den rette ressource eller handling vil være der, når situationen kræver det. Du kan hverken gøre fra eller til, før du sidder ved mødet, så slå kold vand i blodet, og forsæt som du har gjort frem til nu. Du skaber angst i din krop ved at tænke som du gør, for din krop kender ikke forskel på en faktisk fare eller tænkt fare, og reagere derfor på begge, men du kan vælge at tage styrringen.

Det kan lyde sådan lidt... men det virker..

[annagw]

Nullemusen, du har ret... Må bare slappe af og så ringe til min socialrådgiver imorgen og få hende til at hitte rede i det :-)

Men hvor er det IRRITERENDE!

[Nullemusen]

Jeg forstår så udenmærket at det er super irriterende og frusterende, men ja det hjælper ikke på din situation.. og præcist det bedste du kan gøre er at forsøge at få klarhed i morgen..

Jeg har ikke sat mig så meget ind i din sag.. men er du fundet stationær, er behandlingsmuligheder udtømt, og hvad siger din/dine læger samt det sted du går springbrættet?

[annagw]

Projekt Springbræt har vist at gøre med de ret tunge sager...

Jeg har været tilknyttet små seks måneder. Jeg har en socialrådgiver som er min kontakt der, og hun kommer på hjemmebesøg en gang om ugen.
De har desuden tilknyttet mig Center for Test, Træning og Motivation hvor jeg har haft personlig træner på i fitnesscentret to gange to timer om ugen. Og så har jeg haft lidt coaching...
Typisk for mig, har jeg den sidste halvanden månedstid ikke kunnet passe træningen. Gider ikke, så kommer ikke afsted halvdelen af gangene eller kommer for sent fordi jeg ikke kommer ud ad døren. Lyder så negativt, men alle ting kommer til udtryk i kraftigere forstand hos mig end hos andre. Jeg er overengageret eller totalt ligeglad...

Jeg har gennem de seneste år ikke kunnet holde tilknytningen til noget som helst.

Jeg er psykisk syg. Det kom til syne i slutningen af 2004 og de første år var jeg ind og ud af psykiatrisk afdeling. Senere har jeg været i et utal af projekter, praktikforløb osv.
Jeg har meget svært ved at bevare motivationen hvis jeg finder andet mere interessant, og jeg er ret ustabil følelses- og overskudsmæssigt. Eftersom det er psykisk kan man ikke sige, at jeg ALDRIG vil blive i stand til at have ordinært arbejde eller tage en uddannelse. Men det er helt urealistisk på nuværende tidspunkt; og formodentlig en del år frem. Ergo er førtidspension med genoptagelse vist en reel mulighed.

Socialrådgiveren hos Springbræt mener at jeg bør have førtidspension. Men hun er klar over, at jeg så vidt muligt gerne vil have revalidering i stedet. Uanset hvilken af delene vil jeg gerne kunne sælge ting via internettet; altså sysle lidt med lidt selvstændig virksomhed hvilket jeg syntes er spændende. Så får vi at se om det kan udvikle sig eller om jeg får lyst og overskud til at tage nogle vagter på en arbejdsplads. Det er HELT umuligt for mig at passe noget ordinært. Eneste mulige vej til arbejdsmarkedet anses af både mig selv og Springbræt som værende selvstændig virksomhed og fred og ro til at finde ud af hvad jeg vil.

Jeg spurgte min psykiater for nyligt, hvordan hun ser på det fordi jeg snart skal på kommunen og finde ud af hvad der nu skal ske.
Hun sagde "Det optimale for dig ville være at få en midlertidig førtidspension, men det findes der jo ikke..." - det kunne jeg jo så fortælle at der i realiteten gør - "...eller ihvertfald blive fritaget fra AL aktivering i en periode. Med de mange indlæggelser du har bag dig og dine stemningssvingninger bør du have fred og ro". Hun bad mig få kommunen til at indhente en udtalelse fra hende (hvilket jeg tolker som at hun finder det VIGTIGT at jeg ikke længere kastes rundt).

Hun bad mig skrive et "CV" så hun kunne se hvad jeg har lavet gennem tiden... Og det blev tydeligt også for mig selv, at jeg faktisk på intet tidspunkt har haft fuldtidsarbejde (andet end 1 måned) og at jeg aldrig har fastholdt tilknytningen til en arbejdsplads mere end max. ½ år.

Jeg har personlighedsforstyrrelse (borderline) og en mild form for manio-depressiv lidelse. Er 26 år; og har nu været på kontanthjælp i 5½ år (bortset aug-nov 2009 hvor jeg havde kastet mig ud i det umulige projekt at starte på uddannelse på SU med handicaptillæg).
Så mon ikke den ligger til en FP?
Håber dog at de vil bøje og strække revalideringslovgivningen så jeg kan få lov at starte selvstændig virksomhed ud fra tanken om, at det er den eneste mulige vej til at jeg engang kan tage almindeligt arbejde ved siden af og blive selvforsørgende.

[Nullemusen]

Jeg forstår godt dit dilemma, og det er bestemt ikke rart at befinde sig i denne uvished..

Ønsker du selv en førtidspension?

Sådan som jeg ser det udfra sådan som du beskriver det, tænker jeg at førtids pension ville være godt for dig, sådan at du har noget stabilt, altså et fastfundament, for det kræver også en del at blive selvstændig..

Du kan jo godt være selvstændig ved siden af din førtidspension.. og som jeg forstår det har du svært ved at fastholde noget over længere tid, som du beskriver med din træning, hvorfor at du har behov for stor støtte.

Jeg vil ikke sige at dit ønske på lang sigt ville være usandsynligt, men muligvis du rent helbredsmæssigt ville have bedst af det stabile som jeg beskriver, hvordan ville du have det med det?

[adbib]

En anden herinde har fået en FP på 10 dage med borderline. Så en FP burde være nemt for dig.

adbib det kan man vist ikke lige sige andre herinde som også har borderline har kæmpet i over ti år , så ikke to sager er ens ...

[annagw]

Jeg vil nødigt have førtidspension. Heller ikke midlertidig.

Jeg håber at jeg kan få revalidering - selvom det virker ret usandsynligt. Men man må jo gerne håbe...

Ringer til min socialrådgiver i dag ang. brevet.