Råb om hjælp!!!

[sara7]

Jeg føler at de bliver ved med at trade rundt på mig, selv om jeg ligger ned, og aner ikke hvad jeg skal gøre derfor råber jeg om hjælp her. Hjælp mig med at kunne tænke klart igen. Jeg beklager på forhånd at det her bliver en meget lang historie, jeg vil skrive den så kort jeg kan.

Jeg bliver gravid udenfor livmoderen og den ene æggeleder bliver fjernet. Pga langvarig stress (arbejde 2 steder, hus der skal sælges midt i finanskrisen, skilsmisse, min mors sygdom og alle mulige ulykker som pludselig vælter over mig alle på en gang) går jeg ned med flaget og bliver sygemelt grundet depression. Fra dag 1 har jeg haft ondt i underlivet, men har ikke givet det stor betydning i starten da jeg lige var blevet opereret. Tiden gik og efter 6 mdr har jeg stadig smerter i underlivet. Jeg var begyndt at miste hår, det sortner for øjnene pludseligt, meget uregelmessige menstruationer, migræne og synsforstyrrelser (som jeg aldrig har haft før).

Jeg har regelmæssigt været ved lægen med mine problemer men der var aldrig gjordt for meget ud af min dårlige tilstand, at jeg næsten hver gang kom ud fra lægen og følte mig belastende, og som en løgner og tog mere bekymret hjem end da jeg kom.

På det tidspunkt har jeg haft en rigtig god sagsbehandler i Jobcentret som jeg mailede med ca. en gang i ugen. Jeg fortæller hende i en sidste mail hvordan jeg har det og hun skriver tilbage at jeg simpelthen skal bede min læge om at tage mig alvorligt og sende mig til undersøgelser ved nogen specialister hvis han ikke ved hvad jeg fejler, da det lyder som meget bekymrende symptomer jeg har. Jeg ta' imod hendes gode råd og gør som hun sagde.

lægen ta' blodprøver laver en underlivsundersøgelse (podning) og beder mig om at tage hjem og vente på svar. Han får svar for blødprøver mener at man måske skulle tage en blodprøve igen om 14 dages tid da han ikke er sikker på om min hormontal var helt ok. (fordi at jeg ikke ved hvor i mit cyklus jeg var) men fortæller "det har jeg godt nok ikke regnet med, men du har en infektion"
jeg får en recept på noget medicin der dækker meget brædt da han ikke ved hvor der er en infektion, som jeg skulle tage til jeg var færdig med hele pakken. Der går en uges tid, lægen ringer til mig og siger at der er kommet svar fra laboratoriet og podningen viser at jeg har unormale celleforandringer! Han vil sende en henvisning til en gynekolog og jeg skal vente på at blive indkaldt til yderligere undersøgelse.

Efter noget tid bliver jeg undersøgt ved gynekologen og svaret bliver at jeg har forstadie til livmodehalkræft, at jeg skal til undersøgelse igen om 3 (nu 2) mdr. jeg bliver meget forrviret om min underlivssmerter bliver kraftigere end før (når jeg snakker højere end normalt, nyser, hoster, går hurtigt føles det som om at nogen stikker en kniv i maven på mig) jeg henvender mig til læge og spørger hvad der skal ske nu. Hvorfor skal jeg vente i 3 mdr. er det ikke bedre at forbygge kræft end at vente og behandle den når den er udviklet. Han siger at han forstår mig men der er ikke noget man kan gøre end at vente til næste undersøgelse.

Med hensyn til mine mavesmerter mener han at det kan være et brok og fortæller at han vil sende en henvisning ude på nettet og jeg skal vælge en fysioterapeut. Efter der var gået en hel uge var der stadig ikke henvisning lagt ude på nettet, og forskellige fysioter. jeg har ringet til fortæller at de ikke kan bestille en tid til mig hvis der ikke findes en henvisning fra min læge. Jeg ringer til lægen som mente at det ikke var nødvendigt med en henvisnig, men lover at sende en alligevel. HVAD?????? Blodprøve nr. 2 for hormontal blev aldrig aktuel igen, dels fordi at han skynder sig med at få mig ud af praksis og dels fordi at jeg simpelthen forvirrer mig at jeg glemmer hvad jeg skulle ved lægen.

Der går ikke særlig lang tid og jeg får et brev om "påtænkt stop af sygedagpenge" fra jobcentret på baggrund af status attesten som min læge har sendt til jobcentret, jeg citerer lægens brev:
"Jeg skal allerførst beklage den lange behandlingstid. Det drejer sig om at din anmodning var blevet forlagt, dernæst fundet, og der der ikke var tilgået nyt, valgte jeg at afvente en konsultation hos mig før efterårsferien. Der er bedt om en status, hvad angår depression/belastningsreaktion, hvor der tidligere er lavet læ 255, vedr. SC.

Hvad angår depression går det ganske godt, og jeg betrægter (og SC selv) situationen som stabil og hun betragter sig selv desangående som raskmeldt.
Imedlertid har hun den seneste måneds tid døjet med mavepine som aktuelr medfører et behov for muskeludspænding og jeg anbefaler fysioterapeut. Har været ganske bekymrende mavesmerter, men jeg er af den opfattelse at det tildels er afklaret som muskelsmerter. Der er i den forbindelse hos gynækolog påvist en anomali, der skal følges, men jeg regner det aktuelt for et "tilfældigt fund", der ikke i øjeblikket skønnes at have nogen større betydning."


HVAD?????

Det er fuldstændigt fordrejet og usandt at jeg slet ikke fatter at min læge har skrevet det!!! Jeg skal vist ikke forklare yderligere....

jeg tager kontakt til min fagforening og har haft dem i røret konstant de sidste 6 dage. Jeg skriver selfølgelig til min sagsbehandler at jeg ikke er enig i sagen (som aftalt med socialrådgiveren LT fra den juridiske afd.) Hun har skrevet utallige mails, snakket med min sagsbehandler og mine mails og opringinger svarer sagsbehandleren slet ikke på. Jeg skriver en mail til min læge og beder ham om en forklaring da jeg simpelhen ikke forstår hvad der foregår. Han svarer at han vil ringe til min sagsbehandler for at rede misforståelserne ud.
For at det hele skal blive mere indviklet skriver han at han vil ringe til DD som er min tidligere sagsbehandler. Det er jo klart at han gør det, da det er en forespørgsel på en attest fra i sommers som han har forlagt!!!!

Jeg vælger at skrive til min gamle sagsbehandler fra jobcentret for at spørge om han har kontaktet hende og beder hende om hjælp. Hun skriver tilbage at det har han ikke, men nu vælger hun at videresende min mail til jobcenterets leder og at hun vil kontakte mig på mandag. (sikkert fordi at hun synes at det her er simpelthen for langt ude). LT fra fagforeningen ringer til mig og fortæller at min sagsbehandler har snakket med min læge og fortæller at min læge fastholder i status attesten.

HVAD????

Jeg skriver til lægen igen om han vil forklare hvad ialverden der foregår. Han svarer "at det er rigtigt at han har snakket med min sagsbehandler, og at han har fået det indtryk at hun vil se lyst på min sag igen" (hvad det så end betyder) og "at han har afsat en tid til mig imorgen, hvis jeg har brug for at snakke med ham"....Ja Gud ved at jeg har brug for at snakke med en som vil hjælpe mig ud her!!!

Min psykolog ved heller ikke hvad hun skal sige og er helt rystet....jeg skal lige sige at sagsbehandleren nægter at indhente oplysninger fra min psykolog, "da hun ikke synes at det er nødvendigt".....hvis der er noget der er nødvendigt så er det journaler fra min psykolog, da hun har fulgt mig helt fra starten af depressionen.

Jeg beklager over for jer alle det laaaange indlæg, men aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, hvem jeg skal lytte til, hvem jeg skal tro på, det er som om at ingen vil involveres for meget og jeg er overladt til mig selv. Man skal godt nok være psykisk og fysisk meget stærk for at komme igennem det her, og det er lige præcis det jeg ikke er....Kan en eller anden hjælpe...hvad skal jeg gøre??? Det her er så opslidende at selv en fuldstændig rask person vil stå af....jeg føler ikke at jeg kan klare at blive kastet så meget rundt med.

BEDER JER ALT HVAD JEG KAN OM GODE RÅD

[annagw]

Oprindeligt indsendt af sara7

Jeg føler at de bliver ved med at trade rundt på mig, selv om jeg ligger ned, og aner ikke hvad jeg skal gøre derfor råber jeg om hjælp her. Hjælp mig med at kunne tænke klart igen.
Jeg beklager på forhånd at det her bliver en meget lang historie, jeg vil skrive den så kort jeg kan.

Jeg bliver gravid udenfor livmoderen og den ene æggeleder bliver fjernet. Pga langvarig stress (arbejde 2 steder, hus der skal sælges midt i finanskrisen, skilsmisse, min mors sygdom og alle mulige ulykker som pludselig vælter over mig alle på en gang) går jeg ned med flaget og bliver sygemelt grundet depression.
Fra dag 1 har jeg haft ondt i underlivet, men har ikke givet det stor betydning i starten da jeg lige var blevet opereret. Tiden gik og efter 6 mdr har jeg stadig smerter i underlivet. Jeg var begyndt at miste hår, det sortner for øjnene pludseligt, meget uregelmessige menstruationer, migræne og synsforstyrrelser (som jeg aldrig har haft før).

Jeg har regelmæssigt været ved lægen med mine problemer men der var aldrig gjordt for meget ud af min dårlige tilstand, at jeg næsten hver gang kom ud fra lægen og følte mig belastende, og som en løgner og tog mere bekymret hjem end da jeg kom.

På det tidspunkt har jeg haft en rigtig god sagsbehandler i Jobcentret som jeg mailede med ca. en gang i ugen.
Jeg fortæller hende i en sidste mail hvordan jeg har det og hun skriver tilbage at jeg simpelthen skal bede min læge om at tage mig alvorligt og sende mig til undersøgelser ved nogen specialister hvis han ikke ved hvad jeg fejler, da det lyder som meget bekymrende symptomer jeg har. Jeg ta' imod hendes gode råd og gør som hun sagde.

lægen ta' blodprøver laver en underlivsundersøgelse (podning) og beder mig om at tage hjem og vente på svar.
Han får svar for blødprøver mener at man måske skulle tage en blodprøve igen om 14 dages tid da han ikke er sikker på om min hormontal var helt ok. (fordi at jeg ikke ved hvor i mit cyklus jeg var) men fortæller "det har jeg godt nok ikke regnet med, men du har en infektion"
jeg får en recept på noget medicin der dækker meget brædt da han ikke ved hvor der er en infektion, som jeg skulle tage til jeg var færdig med hele pakken.
Der går en uges tid, lægen ringer til mig og siger at der er kommet svar fra laboratoriet og podningen viser at jeg har unormale celleforandringer!
Han vil sende en henvisning til en gynekolog og jeg skal vente på at blive indkaldt til yderligere undersøgelse.

Efter noget tid bliver jeg undersøgt ved gynekologen og svaret bliver at jeg har forstadie til livmodehalkræft, at jeg skal til undersøgelse igen om 3 (nu 2) mdr.
jeg bliver meget forrviret om min underlivssmerter bliver kraftigere end før (når jeg snakker højere end normalt, nyser, hoster, går hurtigt føles det som om at nogen stikker en kniv i maven på mig) jeg henvender mig til læge og spørger hvad der skal ske nu. Hvorfor skal jeg vente i 3 mdr. er det ikke bedre at forbygge kræft end at vente og behandle den når den er udviklet. Han siger at han forstår mig men der er ikke noget man kan gøre end at vente til næste undersøgelse.

Med hensyn til mine mavesmerter mener han at det kan være et brok og fortæller at han vil sende en henvisning ude på nettet og jeg skal vælge en fysioterapeut.
Efter der var gået en hel uge var der stadig ikke henvisning lagt ude på nettet, og forskellige fysioter. jeg har ringet til fortæller at de ikke kan bestille en tid til mig hvis der ikke findes en henvisning fra min læge.
Jeg ringer til lægen som mente at det ikke var nødvendigt med en henvisnig, men lover at sende en alligevel. HVAD??????

Blodprøve nr. 2 for hormontal blev aldrig aktuel igen, dels fordi at han skynder sig med at få mig ud af praksis og dels fordi at jeg simpelthen forvirrer mig at jeg glemmer hvad jeg skulle ved lægen.

Der går ikke særlig lang tid og jeg får et brev om "påtænkt stop af sygedagpenge" fra jobcentret på baggrund af status attesten som min læge har sendt til jobcentret, jeg citerer lægens brev:

"Jeg skal allerførst beklage den lange behandlingstid. Det drejer sig om at din anmodning var blevet forlagt, dernæst fundet, og der der ikke var tilgået nyt, valgte jeg at afvente en konsultation hos mig før efterårsferien.
Der er bedt om en status, hvad angår depression/belastningsreaktion, hvor der tidligere er lavet læ 255, vedr. SC.
Hvad angår depression går det ganske godt, og jeg betrægter (og SC selv) situationen som stabil og hun betragter sig selv desangående som raskmeldt.
Imedlertid har hun den seneste måneds tid døjet med mavepine som aktuelr medfører et behov for muskeludspænding og jeg anbefaler fysioterapeut.
Har været ganske bekymrende mavesmerter, men jeg er af den opfattelse at det tildels er afklaret som muskelsmerter.
Der er i den forbindelse hos gynækolog påvist en anomali, der skal følges, men jeg regner det aktuelt for et "tilfældigt fund", der ikke i øjeblikket skønnes at have nogen større betydning."


HVAD?????

Det er fuldstændigt fordrejet og usandt at jeg slet ikke fatter at min læge har skrevet det!!! Jeg skal vist ikke forklare yderligere....

jeg tager kontakt til min fagforening og har haft dem i røret konstant de sidste 6 dage.
Jeg skriver selfølgelig til min sagsbehandler at jeg ikke er enig i sagen (som aftalt med socialrådgiveren LT fra den juridiske afd.) Hun har skrevet utallige mails, snakket med min sagsbehandler og mine mails og opringinger svarer sagsbehandleren slet ikke på.
Jeg skriver en mail til min læge og beder ham om en forklaring da jeg simpelhen ikke forstår hvad der foregår. Han svarer at han vil ringe til min sagsbehandler for at rede misforståelserne ud.
For at det hele skal blive mere indviklet skriver han at han vil ringe til DD som er min tidligere sagsbehandler. Det er jo klart at han gør det, da det er en forespørgsel på en attest fra i sommers som han har forlagt!!!!

Jeg vælger at skrive til min gamle sagsbehandler fra jobcentret for at spørge om han har kontaktet hende og beder hende om hjælp.
Hun skriver tilbage at det har han ikke, men nu vælger hun at videresende min mail til jobcenterets leder og at hun vil kontakte mig på mandag. (sikkert fordi at hun synes at det her er simpelthen for langt ude).

LT fra fagforeningen ringer til mig og fortæller at min sagsbehandler har snakket med min læge og fortæller at min læge fastholder i status attesten.

HVAD????

Jeg skriver til lægen igen om han vil forklare hvad ialverden der foregår.
Han svarer "at det er rigtigt at han har snakket med min sagsbehandler, og at han har fået det indtryk at hun vil se lyst på min sag igen" (hvad det så end betyder) og "at han har afsat en tid til mig imorgen, hvis jeg har brug for at snakke med ham"....Ja Gud ved at jeg har brug for at snakke med en som vil hjælpe mig ud her!!!

Min psykolog ved heller ikke hvad hun skal sige og er helt rystet....jeg skal lige sige at sagsbehandleren nægter at indhente oplysninger fra min psykolog, "da hun ikke synes at det er nødvendigt".....hvis der er noget der er nødvendigt så er det journaler fra min psykolog, da hun har fulgt mig helt fra staren af depressionen.

Jeg beklager over for jer alle det laaaange indlæg, men aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, hvem jeg skal lytte til, hvem jeg skal tro på, det er som om at ingen vil involveres for meget og jeg er overladt til mig selv.

Man skal godt nok være psykisk og fysisk meget stærk for at komme igennem det her, og det er lige præcis det jeg ikke er....Kan en eller anden hjælpe...
hvad skal jeg gøre???

Det her er så opslidende at selv en fuldstændig rask person vil stå af....jeg føler ikke at jeg kan klare at blive kastet så meget rundt med.

BEDER JER ALT HVAD JEG KAN OM GODE RÅD

Jeg har lavet linieskift og afsnit i dit indlæg, for det er meget svært at læse så langt et indlæg når det står ud i en lang køre.
Sørg for selv at gøre det fremover, da det vil gøre, at flere læser dine indlæg.

Sikke en omgang. Jeg er dybt rystet over den læge! Min første indskydelse er, at du skal skynde dig at skifte læge.

Jeg er træt i hovedet nu, men er sikker på, at du nok skal få nogle gode råd fra andre

Det er godt du har fundet frem til K10!

Kh.

[Lunasdatter]

Hej Sara7 .. og velkommen her til k10 ♥

Jeg er på vej i seng.. men der kommer nok en del med gode råd om sygedagpenge osv osv..

Jeg vil bare lige skrive .. at din læge sgi er en ånd med ører... hvad med at finde en ny læge.. for ham du har nu er da ikke sin opgave voksen...

KNus Lone

[AnnetteH]

Hej. Sikke en omgang misforståelser. Du får lige en krammer til en start

1. Jeg vil tage kontakt til den gynekolog du har været ved og få en samtale omkring din diagnose. Der kan sagtens være tale om en sammenhæng mellem den operation du var igennem da du havde en gravidtet udenfor livmoderen og så de smerter du har nu, det kan meget nemt være muskelsmerter som en fys kan få løsnet op for.

Omkring forstadigede til livmoderkræft er det klart at det påvirker dig psykisk, men det nedsætter jo ikke i sig selv din arbejdsevne. Mange går jo på arbejde også selv om de er i behandling for kræft.

2. Så ville jeg også tage en snak med psykologen og for sat ord på alle dine tanker omkring alt dette. Du kan jo sagtens have fået en ny depression oven i den gamle. Herefter ville jeg selv bede om en kopi af din journal og sende den til din sagsbehandler.

3. Så ville jeg skynde mig at komme afsted til en fys. og hvis lægen endnu ikke har sendt en henvisning så bed hans/hendes sekrætær om at få den lagt ud på serveren.

Vil ønske dig alt muligt godt frem ad, ved det er en tung vej, men tro på den kan lykkes og mal ikke verden mere sort end nødvendig er. Masser af knus og kram til dig.

[annech]

Oprindeligt indsendt af sara7

Jeg føler at de bliver ved med at trade rundt på mig, selv om jeg ligger ned, og aner ikke hvad jeg skal gøre derfor råber jeg om hjælp her. Hjælp mig med at kunne tænke klart igen. Jeg beklager på forhånd at det her bliver en meget lang historie, jeg vil skrive den så kort jeg kan.
Jeg bliver gravid udenfor livmoderen og den ene æggeleder bliver fjernet. Pga langvarig stress (arbejde 2 steder, hus der skal sælges midt i finanskrisen, skilsmisse, min mors sygdom og alle mulige ulykker som pludselig vælter over mig alle på en gang) går jeg ned med flaget og bliver sygemelt grundet depression. Fra dag 1 har jeg haft ondt i underlivet, men har ikke givet det stor betydning i starten da jeg lige var blevet opereret. Tiden gik og efter 6 mdr har jeg stadig smerter i underlivet. Jeg var begyndt at miste hår, det sortner for øjnene pludseligt, meget uregelmessige menstruationer, migræne og synsforstyrrelser (som jeg aldrig har haft før). Jeg har regelmæssigt været ved lægen med mine problemer men der var aldrig gjordt for meget ud af min dårlige tilstand, at jeg næsten hver gang kom ud fra lægen og følte mig belastende, og som en løgner og tog mere bekymret hjem end da jeg kom. På det tidspunkt har jeg haft en rigtig god sagsbehandler i Jobcentret som jeg mailede med ca. en gang i ugen. Jeg fortæller hende i en sidste mail hvordan jeg har det og hun skriver tilbage at jeg simpelthen skal bede min læge om at tage mig alvorligt og sende mig til undersøgelser ved nogen specialister hvis han ikke ved hvad jeg fejler, da det lyder som meget bekymrende symptomer jeg har. Jeg ta' imod hendes gode råd og gør som hun sagde. lægen ta' blodprøver laver en underlivsundersøgelse (podning) og beder mig om at tage hjem og vente på svar. Han får svar for blødprøver mener at man måske skulle tage en blodprøve igen om 14 dages tid da han ikke er sikker på om min hormontal var helt ok. (fordi at jeg ikke ved hvor i mit cyklus jeg var) men fortæller "det har jeg godt nok ikke regnet med, men du har en infektion" jeg får en recept på noget medicin der dækker meget brædt da han ikke ved hvor der er en infektion, som jeg skulle tage til jeg var færdig med hele pakken. Der går en uges tid, lægen ringer til mig og siger at der er kommet svar fra laboratoriet og podningen viser at jeg har unormale celleforandringer! Han vil sende en henvisning til en gynekolog og jeg skal vente på at blive indkaldt til yderligere undersøgelse. Efter noget tid bliver jeg undersøgt ved gynekologen og svaret bliver at jeg har forstadie til livmodehalkræft, at jeg skal til undersøgelse igen om 3 (nu 2) mdr. jeg bliver meget forrviret om min underlivssmerter bliver kraftigere end før (når jeg snakker højere end normalt, nyser, hoster, går hurtigt føles det som om at nogen stikker en kniv i maven på mig) jeg henvender mig til læge og spørger hvad der skal ske nu. Hvorfor skal jeg vente i 3 mdr. er det ikke bedre at forbygge kræft end at vente og behandle den når den er udviklet. Han siger at han forstår mig men der er ikke noget man kan gøre end at vente til næste undersøgelse. Med hensyn til mine mavesmerter mener han at det kan være et brok og fortæller at han vil sende en henvisning ude på nettet og jeg skal vælge en fysioterapeut. Efter der var gået en hel uge var der stadig ikke henvisning lagt ude på nettet, og forskellige fysioter. jeg har ringet til fortæller at de ikke kan bestille en tid til mig hvis der ikke findes en henvisning fra min læge. Jeg ringer til lægen som mente at det ikke var nødvendigt med en henvisnig, men lover at sende en alligevel. HVAD?????? Blodprøve nr. 2 for hormontal blev aldrig aktuel igen, dels fordi at han skynder sig med at få mig ud af praksis og dels fordi at jeg simpelthen forvirrer mig at jeg glemmer hvad jeg skulle ved lægen.
Der går ikke særlig lang tid og jeg får et brev om "påtænkt stop af sygedagpenge" fra jobcentret på baggrund af status attesten som min læge har sendt til jobcentret, jeg citerer lægens brev:
"Jeg skal allerførst beklage den lange behandlingstid. Det drejer sig om at din anmodning var blevet forlagt, dernæst fundet, og der der ikke var tilgået nyt, valgte jeg at afvente en konsultation hos mig før efterårsferien. Der er bedt om en status, hvad angår depression/belastningsreaktion, hvor der tidligere er lavet læ 255, vedr. SC.
Hvad angår depression går det ganske godt, og jeg betrægter (og SC selv) situationen som stabil og hun betragter sig selv desangående som raskmeldt.
Imedlertid har hun den seneste måneds tid døjet med mavepine som aktuelr medfører et behov for muskeludspænding og jeg anbefaler fysioterapeut. Har været ganske bekymrende mavesmerter, men jeg er af den opfattelse at det tildels er afklaret som muskelsmerter. Der er i den forbindelse hos gynækolog påvist en anomali, der skal følges, men jeg regner det aktuelt for et "tilfældigt fund", der ikke i øjeblikket skønnes at have nogen større betydning."
HVAD?????
Det er fuldstændigt fordrejet og usandt at jeg slet ikke fatter at min læge har skrevet det!!! Jeg skal vist ikke forklare yderligere....
jeg tager kontakt til min fagforening og har haft dem i røret konstant de sidste 6 dage. Jeg skriver selfølgelig til min sagsbehandler at jeg ikke er enig i sagen (som aftalt med socialrådgiveren LT fra den juridiske afd.) Hun har skrevet utallige mails, snakket med min sagsbehandler og mine mails og opringinger svarer sagsbehandleren slet ikke på. Jeg skriver en mail til min læge og beder ham om en forklaring da jeg simpelhen ikke forstår hvad der foregår. Han svarer at han vil ringe til min sagsbehandler for at rede misforståelserne ud. For at det hele skal blive mere indviklet skriver han at han vil ringe til DD som er min tidligere sagsbehandler. Det er jo klart at han gør det, da det er en forespørgsel på en attest fra i sommers som han har forlagt!!!! Jeg vælger at skrive til min gamle sagsbehandler fra jobcentret for at spørge om han har kontaktet hende og beder hende om hjælp. Hun skriver tilbage at det har han ikke, men nu vælger hun at videresende min mail til jobcenterets leder og at hun vil kontakte mig på mandag. (sikkert fordi at hun synes at det her er simpelthen for langt ude). LT fra fagforeningen ringer til mig og fortæller at min sagsbehandler har snakket med min læge og fortæller at min læge fastholder i status attesten. HVAD????
Jeg skriver til lægen igen om han vil forklare hvad ialverden der foregår. Han svarer "at det er rigtigt at han har snakket med min sagsbehandler, og at han har fået det indtryk at hun vil se lyst på min sag igen" (hvad det så end betyder) og "at han har afsat en tid til mig imorgen, hvis jeg har brug for at snakke med ham"....Ja Gud ved at jeg har brug for at snakke med en som vil hjælpe mig ud her!!!
Min psykolog ved heller ikke hvad hun skal sige og er helt rystet....jeg skal lige sige at sagsbehandleren nægter at indhente oplysninger fra min psykolog, "da hun ikke synes at det er nødvendigt".....hvis der er noget der er nødvendigt så er det journaler fra min psykolog, da hun har fulgt mig helt fra staren af depressionen.
Jeg beklager over for jer alle det laaaange indlæg, men aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, hvem jeg skal lytte til, hvem jeg skal tro på, det er som om at ingen vil involveres for meget og jeg er overladt til mig selv. Man skal godt nok være psykisk og fysisk meget stærk for at komme igennem det her, og det er lige præcis det jeg ikke er....Kan en eller anden hjælpe...hvad skal jeg gøre??? Det her er så opslidende at selv en fuldstændig rask person vil stå af....jeg føler ikke at jeg kan klare at blive kastet så meget rundt med. BEDER JER ALT HVAD JEG KAN OM GODE RÅD

hej sarah !!!

og velkommen til k.10. det er sgu noget af en omgang du går igennem. du skal til at starte med prøve at tælle til 10. og tænke på at der vil altid komme et tidspunkt,hvor der lys for enden af tunellen igen. og at du ikke er alene. og at,HVAD DER IKKE SLÅR DIG IHJEL,GØR DIG STÆRKERE. det plejer jeg at sige til mig selv når jeg har det mest træls. og så har jeg også denne her..

det handler ikke kun" om hvem der dør for dig,mens" du lever.
men om hvad der er dør inden" i dig" mens du lever.
så prøv at få de små ting du er glade for til at skinne mere igennem i din hverdag så får du det måske" lidt bedre. du er aldrig"" alene når du først er kommet på K.10 det ved jeg af erfaring"

knus fra Annech.

[Karo]

Der er to aspekter i din sag:
Dit helbred og sygedagpenge.

Det som jeg ville selv gøre hvis jeg var i den situation er:

1. Kontakte omgående gynækolog med henblik på aktindsigt ( kopi af din journal hos ham. Du skal slet ikke fortale ham hvad du skal bruge journalen til. Helst ring og aftalt tid til hvornår du kan komme og hente journalen, fra hvilken vil det jo fremgår hvad du fejler.

2. Det samme med din psykolog. ( hente kopi af journalen ).

3. Hvis du har mulighed scan begge journaler og sent dem via mail til din sagsbehandler.

Du behøver ikke en bekræftelse på, at sagsbehandleren har modtaget journalerne, fordi din bekræftelse blive din mail.

Sagsbehandleren SKAL notere i din elektroniske journal, at hun har modtaget den dokumentation fra dig.

4. Et par uger efter du har mailet alt det til din sagsbehandler, burde du indhente aktindsigt fra jobcenter og læse alt hvad der står i journalen.

Du kan/skal nævne i din anmodning om aktindsigt at du vil også have kopi af din elektroniske journal, ellers risikerer du, at du få den ikke.

5. Du er nød til at finder en ny læge, både for dit helbreds skyld og for hele sagens skyld hos jobcenter.

Hvor gammel er du Sara?

[sara7]

jeg er meget ny her, og beklager at jeg ikke kan finde ud af noget endnu, regner stærkt med at jeg snart bliver ekspert i at skrive indlæg
mange tak til jeg alle indtil videre, jeg tager imod alle jeres gode råd...bet betyder så meget, speciælt alle de krammer jeg får de varmer, og det har jeg brug for. jeg er 30 år gammel, føler lige nu at jeg er 130

Mange tak for de gode råd. Jeg har været ved fysioterapeuten igår som sagde at hun ikke vil gøre det helt store lige første gang. Hun ville bare lige "rode" i det med lidt masage, så jeg næste gang kan fortælle hende om reaktionen på det. Hun sagde også at hun kan scanne mig, men så længe jeg ikke har fået en keglesnit, må hun ikke scanne mig, da det kan have dårlige konsekvenser af cellefprandringerne/forstadiet til livmoderhals kræft.

Oprindeligt indsendt af annech

hej sarah !!!

og velkommen til k.10. det er sgu noget af en omgang du går igennem. du skal til at starte med prøve at tælle til 10. og tænke på at der vil altid komme et tidspunkt,hvor der lys for enden af tunellen igen. og at du ikke er alene. og at,HVAD DER IKKE SLÅR DIG IHJEL,GØR DIG STÆRKERE. det plejer jeg at sige til mig selv når jeg har det mest træls. og så har jeg også denne her..

det handler ikke kun" om hvem der dør for dig,mens" du lever.
men om hvad der er dør inden" i dig" mens du lever.
så prøv at få de små ting du er glade for til at skinne mere igennem i din hverdag så får du det måske" lidt bedre. du er aldrig"" alene når du først er kommet på K.10 det ved jeg af erfaring"

knus fra Annech.

Mange tak, jeg giver et stort knus tilbage

Oprindeligt indsendt af annagw

Jeg har lavet linieskift og afsnit i dit indlæg, for det er meget svært at læse så langt et indlæg når det står ud i en lang køre.
Sørg for selv at gøre det fremover, da det vil gøre, at flere læser dine indlæg.

Sikke en omgang. Jeg er dybt rystet over den læge! Min første indskydelse er, at du skal skynde dig at skifte læge.

Jeg er træt i hovedet nu, men er sikker på, at du nok skal få nogle gode råd fra andre

Det er godt du har fundet frem til K10!

Kh.

Det vil jeg huske til næste gang. Beklager

Jeg har været på kommunen igår og skiftet læge...og nu er bliver det mere tragisk, da jeg kommer hjem ringer jeg til den nye læge og jeg får lov til at "snakke" med en telefonsvarer som fortæller mig " pga langtidssygemelding er lægen ikke til at træffe før d. 21.11, der henvises til en nabolæge......"
Jeg ringer med det samme til kommunen og forklarer at jeg vilst har valgt den forkerte læge om jeg ikke kunne få lov til at vælge en anden. Det kunne jeg godt ingen problem da den nye sygesik. kort ikke var bestilt endnu. Denne gang vælger jeg så et lægeHUS....så komi tragisk eller tragi komisk, men som jeg skriver alt ulykke vælter over mig lige nu og jeg vil huske 2011 som et meeeget dårligt år, godt det snart er forbi

Mange tak for dit svar
Varmeste knus til jer alle

[Ukken]

Det jeg tænker når jeg læser dit indlæg er at du skal tage det roligt. Du skriver forstadie til kræft - celleforandringer - det er to forskellige ting. Hvis det du har er forstadie til kræft ville du fluks blive indlagt og få lavet keglesnittet. Da dette ikke sker må det være celleforandringer som skal følges som du skriver - men masser af kvinder har dem uden der er nogen udvikling i det - i mange tilfælde går det over af sig selv.

Da jeg var 18 sygeliggjorde man en masse kvinder unødigt og en masse af os fik keglesnit fra en side af med det resultat vi fik problemer med graviditet ( man skar dengang idag bruger man laser som er mere skånsom ) samt vores underliv som skulle være til glæde blev et stort problem.

Jeg oplevede det selv - i en periode på 5 år var det smerte og besværv- jeg blev indlagt og fik fjernet livmoderhalsen akut pga celleforandringer der lå lige før krædtstadiet men efter Op var der ingenting i vævet - min sidste graviditet blev i den grad besværliggjort af min tidligere operation og vel overstået besluttede jeg at nu gad jeg ikke mere - jeg ville tage mit underliv tilbage .

Fys - afspænding -afproblematisering var nøglen samt bearbejdning af det chock jeg havde fået ved min operation og den sidste fødsel.

Hvis jeg var dig ville jeg bruge noget krudt på at tage mit underliv tilbage - som tingene er tror jeg du får svært ved at komme videre i det kommunale system.

[sara7]

Oprindeligt indsendt af Ukken

Det jeg tænker når jeg læser dit indlæg er at du skal tage det roligt. Du skriver forstadie til kræft - celleforandringer - det er to forskellige ting. Hvis det du har er forstadie til kræft ville du fluks blive indlagt og få lavet keglesnittet. Da dette ikke sker må det være celleforandringer som skal følges som du skriver - men masser af kvinder har dem uden der er nogen udvikling i det - i mange tilfælde går det over af sig selv.

Da jeg var 18 sygeliggjorde man en masse kvinder unødigt og en masse af os fik keglesnit fra en side af med det resultat vi fik problemer med graviditet ( man skar dengang idag bruger man laser som er mere skånsom ) samt vores underliv som skulle være til glæde blev et stort problem.

Jeg oplevede det selv - i en periode på 5 år var det smerte og besværv- jeg blev indlagt og fik fjernet livmoderhalsen akut pga celleforandringer der lå lige før krædtstadiet men efter Op var der ingenting i vævet - min sidste graviditet blev i den grad besværliggjort af min tidligere operation og vel overstået besluttede jeg at nu gad jeg ikke mere - jeg ville tage mit underliv tilbage .

Fys - afspænding -afproblematisering var nøglen samt bearbejdning af det chock jeg havde fået ved min operation og den sidste fødsel.

Hvis jeg var dig ville jeg bruge noget krudt på at tage mit underliv tilbage - som tingene er tror jeg du får svært ved at komme videre i det kommunale system.

Kære Ukken

Tak for dit indlæg....det er ikke livmoderhalskræft jeg har lagt stor vægt på, det er min psykiske tilstand. Som jeg skriver, er alt ulykke væltet over mig på det sidste, at jeg ikke kan klare flere dårlige nyheder.
Det der bekymrer mig allermest er underlivssmerter....det er konstante smerter som bare bliver stærkere ved belastning, ikke kun fysisk men også psykisk.
Det der også bekymrer mig er at jeg har mistet meget hår, jeg har pletter hvor der slet ikke er hår, som jeg så skjuler med det hår jeg har. Lægen siger:"aaaarh det gror jo bare ud igen!"
Mine uregelmæsige bødninger nu har jeg ikke fået mens. i 2 mdr. sidste gang havde je det 3 gange på 1 mdr.
Sorten for mine øjne og migræne. Når den først kommer så er jeg handikappet i 2 dage. Ikke for meget støj og helst helt mørkt. Hmmm...dejligt at jeg har en rigtig sød dreng på 7 med krudt i, men har jeg ondt så er han er helt anden dreng. Han ved at jeg er stort barn selv som elsker leg, og hvis JEG ligger mig så HAR jeg også store smerter.
Jeg fandt dog ud af at Treo er rigtig god mod migræne hvis man ta' 2 i det samme man mærker hovedpinen er på vej. Men jeg har aldrig i mit liv haft hovedpine, derfor ved jeg at min krop fortæller mig at noget er, som det ikke skal være.

Kære ukken hvad mener du med at tage underliv tilbage? lægen sagde at smerter IKKE skyldes cellerforanringer/kræft, kræft gør ikke ondt.

[sara7]

Jeg har fået de to breve fra jobcentret og jeg forstår ikke brev nr.2
Er der nogen der kan hjælpe med at belyse det her.

Først får jeg det brev:

Partshøring vedr. påtænkt stop af sygedagpenge

I henhold til §19 i Forvaltningsloven skal du have mulighed for at komme med en udtalelse, før der traffes en afgørelse i din sag.
........
Lægens status att. som jeg har skrevet tråden.
........
Ovenstående indebærer, at du ikke længere vurderes uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed ikke længere er omfattet af retten til sygedagpenge jf.§ 7 stk 1 i Lov om sygdgp. Din udbetaling af sygdgp. påtænkes derfor ophørt med sidste udbetaling den 04.11.2011

Såfremt du har kommentarer til overstående oplysninger, skal du kontakte mig senest den 31.10.2011. Hvis kommunen ikke inden for tidsfristen den 31.10.2011 modtager en mundtlig eller skr. udtalelse fra dig, vil der blive trf. en afgørelse på det foreliggende grundlag.

Det brev får jeg den 26.11.2011, næste dag får jeg kontakt til min fagforening som fortæller at jeg skal skrive en mail til min sagsbehandler hvor jeg giver hende samtykke til at hun må indhente og udveksle oplysninger med KRIFA og at jeg ikke er enig i afgørelsen da jeg stadig er fulduarbejdsdygtig. Og det skulle jeg gøre hurtigt da fristen er meget kort.

Det gør jeg også. I min overstående historie står der hvad der alt skete.

d. 31.10 skulle jeg til samtale med sagsbehandleren hvor hun fastholder at mine sygedagpenge stoppes pr. 4.11 og jeg skal søge kontanthjælp.
Det er med meget meget kort varsen da det kom som lyn fra en klar himmel.

Igår får jeg dette brev:

Samlet vurdering
Samlet vurdering, herunder borgerens samlede behov for indsats og behovet for anden indsats, jf. §15 i Lov om sygedagpenge: Grundet SC fortæller hun er syg og det går ikke godt på grund af mavesmerterne i venstre side, vurderes det hensigtsmæssigt, at der tages telefonisk kontakt til læge XXXX, for at få afklaret om der er yderligere helbredsmæssige oplysninger, som kan belyse sygedagpengesagen yderligere.

Aktuel kategorisering
Match 2

Overodnet mål/Delmål
Raskmelding til beskæftigelse på ordinær vilkår

Genopt. arbejdstid
Er borgeren i stand til delvis genoptagelse af arbejde: Nej
Kommentar: Intet at tilføje

Idag d.4.11 finder jeg i postkassen et nyt brev:
Afgørelse om ophør af sygedagpenge med sidste udbetaling af dine SDP med sidste udbetalingsdag den 4.11.2011

Nu har jeg i hvertfald sort på hvidt at sygedagpengene er stoppet.

Jeg har snakket med lægen som lavede statusattesten idag og han sagde:
" det er en stor misforståelse det hele, den statusattest jeg har sendt til kommunen er en attest som er forældet, og den skulle aldrig have været sendt af sted. Der er lavet en efterspørgsel på den midt i min somerferie og jeg opdagede først i oktober mdr. at den har jeg ikke sendt, derfor skyndte jeg mig til at sende den af sted. Jeg vidste ikke at de vil give så dårlige konsekvenser for dig. Det har jeg prøvet at forklare din sagsbehandler som lovede at se lyst på sagen igen...det kan jeg slet ikke forstå at hun stoper dine sygdagpenge."

Jeg skiftet læge, fordi jeg var så vred!!!! Det er ikke et arbejde der ikke er udført korrekt, men et liv der bliver ødelagt!!!


Hvad skal jeg gøre???
Hve m skal jeg kontakte???
Skal jeg søge kontanthjælp på mandag???
Skal jeg skrive til sagsbehandleren/ hvad skal jeg skrive???