Et rigtig træls møde på kommunen

[MissSwitchie]

Hejsa Alle,

Jeg har simpelthen bare sådan brug for at snakke om min sag, da jeg snart ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med.

Jeg har gået sygemeldt i næsten 4 år - jeg har diagnoserne svær depression ( har det dog okay idag, men bare det mindste stress kan jeg ryge tilbage igen), social fobi, angst og post traumatisk stress ( ifølge af mange tæsk og mobning som barn )
Jeg har gået til psykologer, min læge, 3 psykiatere - været med i angstgruppe, hvilket jeg faktisk var rigtig glad for, og mødte stabilt de gange vi var der.
Jeg har fået en fra distriktpsykiatrien til at køre mig sag for mig, da jeg ikke tør tage ned på kommunen alene. Jeg har før været udsat for, at en sagsbehandler har rakket ned på mig :

En har siddet og spist sin madpakke og krummet og svinet udover mine lægelige papirer - altså mens jeg sad i mødet. Hun sagde direkte til mig, at hvis jeg ikke kunne arbejde 37 timer om ugen, så ville de se på hvordan jeg passede min datter.

Et møde hvor min sagsbehandler fra distrikten var med til mødet som bisidder og talerør for mig blev hendes arbejde efter min mening latterliggjort - sagsbehandleren anede intet om min sag, havde ikke engang åbnet den og bare kigget på det første ark papir.

Idag var vi så dernede igen - hende sagsbehandleren sidder og gaber og er ved at falde i søvn. Siger til mig, at nu skal jeg ud og arbejde også er de ligeglad med hvad jeg fejler. Hun ville dog trodse mine lægepapirer, idet hun synes jeg så meget normal ud og hun ikke troede jeg fejlede det som de havde skrevet om mig i distriktpsykiatrien. Min sagsbehandler fra distrikten kom faktisk lidt op at skændes med hende - for hun var uenig i alt hvad hun sagde.
Det gode er så, at vi fik en arbejdsprøvning ned på 6 timer om ugen og 2 dage pr uge, så det skulle være overskueligt for mig.
Sagsbehandleren vil have mig arbejdsprøvet i en anden by, så jeg bliver nødt til at tage offentlige transportmidler - også selvom der står i mine papirer det er meget svært for mig.

Jeg har været helt vedsiden af mig selv siden jeg er kommet hjem. Mine forældre har været her og støttet lidt op omkring det, og de er snart ved at være ude i et eller andet med at klage - klage over kommunens sagsbehandlere sidder og rent ud sagt sviner en til. Istedet for at hjælpe mig, går de imod mig. Istedet for at fokusere på jeg rent faktisk snart har taget alt den behandling der er i denne by, så bliver de ved med at sige jeg ikke fejler noget - også selvom der ligger det ene stykke papir efter det andet der siger jeg ER syg, og ALDRIG bliver rask.

Hvad skal jeg gøre ? Hvad hvis det går galt i den arbejdsprøvning - fik at vide idag man aldrig kan sygemelde sig igen - hvad gør jeg så ? Kan jeg klage, eller måske bare skrive et brev at jeg simpelthen bare ville ønske de kunne respektere mig - jeg er trods alt ligeså meget menneske som den der sidder på den anden side af skrivebordet.

Hvad ville i råde mig til ?

Tusind tak fordi i gav jer tid til at læse mit indlæg

Hej MissSwitchie

Lidt af en historie du fortæller der og godt du har en bisidder med til alle møder også selv om det virker som om der ikke er meget respekt omkring det fra sagsbehandlers side ..

Jeg formoder at du har aktindsigt (ellers få det med det samme)
og jeg formoder også at der ligger en ressourceprofil ?

Jeg ville hvis jeg var dig starte med for det aller første aldrig at gå til møder igen uden at have en optager med (som du ikke oplyser dem om )

Så ville jeg sætte mig ned og skrive til sagsbehandler om din opfattelse af mødet og høre hende om det er rigtigt forstået på den måde tvinger du hende til at komme med konkret udmelding eller trække i land igen ...

Og ikke mindst så er det vigtigt at du husker at det IKKE er dig der er noget galt med , du er ikke den eneste der får den behandling og det bedste man kan gøre er at slå igen (verbalt )

Derfor skriv til sagsbehandler om din opfattelse af mødet og bed hende om at be eller afkræfte samt forlang at skrivelsen skal sættes ind i din sag ..

Når du starter i arbejdsprøvning så er det vigtigt at du skriver jobdagbog ...

ved du hvad der står i din ressourceprofil om fremtidsmuligheder ?

[MissSwitchie]

1000 tak for svar

Vi er ved at udarbejde den resource-profil, og i den står der at jeg skal opstarte med få timer dagligt, arbejdspladsen skal være lille, jeg skal have "nemme" arbejdsopgaver, stedet må ikke være afhængig af mig og jeg må ikke indgå i pressede situationer, og det er vigtigt jeg får en "hviledag" imellem arbejdsdagene.
Derud over står der jo selvfølgelig mine diagnoser og hvad behandling jeg har fulgt indtil videre. Udtalelser fra min læge, samt lægerne i distrikt psykiatrien.

Mine fremtidsmuligheder har vi skrevet, at jeg på længere sigt måske nok ville kunne varetage et fleksjob - men stadig afhængigt af hvad arbejdsmiljø der er på stedet jeg skal arbejde. Min sagsbehandler har skrevet noget om, at jeg ikke kan klare psykisk hårdt arbejdsmiljø - og at kommunens job er at finde en så harmonisk arbejdsplads til mig, som er indforstået med mine problemer.

Jeg har også tænkt på den der optager - tanken slog mig faktisk også da vi sad i mødet. Jeg har skiftet sagsbehandler 14 gange på disse år, og de sidste 6 måneder har jeg skiftet 3 gange. Hende vi var inde ved idag er der kun til 1 marts.

Nu afventer jeg et brev fra jobcentret - også skal jeg op og fortælle min historie igen og igen. Min sagsbehandler fra distriktet tager selvfølgelig også med til dette møde.

Pyha, man bliver sådan helt rundt på gulvet til disse møder. Jeg er overhovedet ikke mig selv flere uger op til sådan et møde, sover dårligt og får angstanfald. Her igår fik jeg pludselig et ordentlig udbrud af *******s ild, fordi jeg har tænkt og tænkt. Hende sagsbehandleren på kommunen kunne jo selvfølgelig bare grine af det, og sige det er noget pjat man kan blive så bange for sådan møder

Ja det er helt klart en hård tur at komme igennem og man skal have hver en ressource frem , så de mennesker der tror at man bare lige får en fleks eller en pension har ikke et qlue om hvad der foregår i det danske system ..

Jeg tænker på at du skriver at din ressourcprofil er ved at blive skrevet , det skulle den have været for lang tid siden hvis du har været sygemeldt i 4 år ..

Jeg syntes du skulle læse lidt på det her link http://www.k10.dk/index.php?pageid=arbejdsevnebegrebet der kan du se hvad det er der skal laves og hvad der skal beskrives i en sådan profil ..


Hvis kommunen selv har dine helbreds situation med og de i og for sig erkender at du ikke kan komme på ordinært job , så kan de ikke bare rask melde dig eller stoppe sygedagpenge , der er §27 stk 4 som de kan forlænge efter indtil de ved om det skal være fleks eller pension ...

Held og lykke med det hele og bare råb op , der er næsten altid nogen herinde der ved noget eller kan finde ud af noget

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af MissSwitchie

Hejsa Alle,
Jeg har simpelthen bare sådan brug for at snakke om min sag, da jeg snart ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med.

Jeg har gået sygemeldt i næsten 4 år - jeg har diagnoserne svær depression ( har det dog okay idag, men bare det mindste stress kan jeg ryge tilbage igen), social fobi, angst og post traumatisk stress ( ifølge af mange tæsk og mobning som barn )
Jeg har gået til psykologer, min læge, 3 psykiatere - været med i angstgruppe, hvilket jeg faktisk var rigtig glad for, og mødte stabilt de gange vi var der.
Jeg har fået en fra distriktpsykiatrien til at køre mig sag for mig, da jeg ikke tør tage ned på kommunen alene. Jeg har før været udsat for, at en sagsbehandler har rakket ned på mig :
En har siddet og spist sin madpakke og krummet og svinet udover mine lægelige papirer - altså mens jeg sad i mødet. Hun sagde direkte til mig, at hvis jeg ikke kunne arbejde 37 timer om ugen, så ville de se på hvordan jeg passede min datter.
Et møde hvor min sagsbehandler fra distrikten var med til mødet som bisidder og talerør for mig blev hendes arbejde efter min mening latterliggjort - sagsbehandleren anede intet om min sag, havde ikke engang åbnet den og bare kigget på det første ark papir.
Idag var vi så dernede igen - hende sagsbehandleren sidder og gaber og er ved at falde i søvn. Siger til mig, at nu skal jeg ud og arbejde også er de ligeglad med hvad jeg fejler. Hun ville dog trodse mine lægepapirer, idet hun synes jeg så meget normal ud og hun ikke troede jeg fejlede det som de havde skrevet om mig i distriktpsykiatrien. Min sagsbehandler fra distrikten kom faktisk lidt op at skændes med hende - for hun var uenig i alt hvad hun sagde.
Det gode er så, at vi fik en arbejdsprøvning ned på 6 timer om ugen og 2 dage pr uge, så det skulle være overskueligt for mig.
Sagsbehandleren vil have mig arbejdsprøvet i en anden by, så jeg bliver nødt til at tage offentlige transportmidler - også selvom der
.............................

Hvad ville i råde mig til ?

Kære Miss S:
Du lyder virkelig heldig, med alle de bisiddere og vidner til Systemets inkompetence - se denne tråd - paragraffer du kan bruge til at sætte dem stolen for døren:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=16736

Du skal politianmelde hende, og forlange ny sagsbehandler med det samme!

[Pedro]

U´ha har ingen gode råd, men lyt til Hejdien og Ls. Må sige, at det er en meget hård medfart, du der har været ude for. Kender desværre godt til lidt af det der med trusler fra SB´s side. De kunne sandelig heller ikke se på mig, at jeg var psykisk syg og fik en mundtlig trussel om, at hvis ikke jeg kunne magte et kommende fleksjob, så ku jeg værsgo at gå på kontanthjælp til jeg fyldte 67 år.( Havde en teenager der skulle forsørges) Fik fleksjobbet i 2008 og forsøgte selvmord på grund af samme, i maj 2011. Søger nu FP. PAS GODT PÅ DIG SELV!

[nilla]

Jeg synes du skal bede om en ny sagsbehandler! og så tage den derfra. Bevise at du ikke kan klare så mange timer osv.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MissSwitchie

Hejsa Alle,

Jeg har simpelthen bare sådan brug for at snakke om min sag, da jeg snart ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med.

Jeg har fået en fra distriktpsykiatrien til at køre mig sag for mig, da jeg ikke tør tage ned på kommunen alene. Jeg har før været udsat for, at en sagsbehandler har rakket ned på mig :

En har siddet og spist sin madpakke og krummet og svinet udover mine lægelige papirer - altså mens jeg sad i mødet. Hun sagde direkte til mig, at hvis jeg ikke kunne arbejde 37 timer om ugen, så ville de se på hvordan jeg passede min datter.

Et møde hvor min sagsbehandler fra distrikten var med til mødet som bisidder og talerør for mig blev hendes arbejde efter min mening latterliggjort - sagsbehandleren anede intet om min sag, havde ikke engang åbnet den og bare kigget på det første ark papir.

Idag var vi så dernede igen - hende sagsbehandleren sidder og gaber og er ved at falde i søvn. Siger til mig, at nu skal jeg ud og arbejde også er de ligeglad med hvad jeg fejler. Hun ville dog trodse mine lægepapirer, idet hun synes jeg så meget normal ud og hun ikke troede jeg fejlede det som de havde skrevet om mig i distriktpsykiatrien. Min sagsbehandler fra distrikten kom faktisk lidt op at skændes med hende - for hun var uenig i alt hvad hun sagde.

Jeg har været helt vedsiden af mig selv siden jeg er kommet hjem. Mine forældre har været her og støttet lidt op omkring det, og de er snart ved at være ude i et eller andet med at klage - klage over kommunens sagsbehandlere sidder og rent ud sagt sviner en til. Istedet for at hjælpe mig, går de imod mig. Istedet for at fokusere på jeg rent faktisk snart har taget alt den behandling der er i denne by, så bliver de ved med at sige jeg ikke fejler noget - også selvom der ligger det ene stykke papir efter det andet der siger jeg ER syg, og ALDRIG bliver rask.

Hvad skal jeg gøre ? Hvad hvis det går galt i den arbejdsprøvning - fik at vide idag man aldrig kan sygemelde sig igen - hvad gør jeg så ? Kan jeg klage, eller måske bare skrive et brev at jeg simpelthen bare ville ønske de kunne respektere mig - jeg er trods alt ligeså meget menneske som den der sidder på den anden side af skrivebordet.

Hvad ville i råde mig til ?

Tusind tak fordi i gav jer tid til at læse mit indlæg

Først får du lige et

Jeg har haft samme oplevelser som dig. Faktisk var en uforstående, arrogant, og til tider direkte nedladende sagsbehandler årsag til at jeg udviklede den panikangst, jeg så nu slås med oven i mine andre diagnoser (sidste gang jeg har sat mine ben på kommunen - alle møder fremover har været nødt til at foregå i mit hjem). Efter det har jeg heller aldrig været alene med en sagsbehandler igen. Af skade bliver man klog

Derudover er jeg også flere gange direkte blevet truet på min forsørgelse. Bla fordi jeg konstant måtte sygemelde mig fra min arbejdsprøvning. Fik beskeden at jeg i løbet af kort tid skulle op på 37 timer (fuldstændig urealistisk da jeg havde store problemer i at møde op blot et par dage i træk á et par timer)

Efter 6 måneder blev jeg afmeldt arbejdsprøvningen, da de overhovedet ikke kunne vurdere min arbejdsevne, fordi jeg blev ved at få nye sygemeldingsperioder
Og der startede min kamp for alvor

Mine forældre kom på banen og overtog hele kampen for mig. Een lang sej kamp for overhovedet at få en sagsbehandling. At få dem til at forstå, hvor dårlig min tilstand var. Det er et år siden nu
Jeg fik mine sygedagpenge forlænget, og har været til forskellige undersøgelser, udredninger. Det har været en lang, sej kamp for ikke at blive syltet og ryge ud i det sorte hul
Men jeg er her endnu

[MM73]

Velkommen i klubben.

Hvor er det dog sørgeligt.

Har ikke rigtig noget råd, møder jo selv den slags personer i kommunen mv.

Stort

[zolskin]

Det er så trist at høre! At der er nogle mennesker, som i stedet for at hjælpe og støtte ikke kan finde ud af andet end at rakke ned og være nedladende!

Desværre kender jeg det også fra mig selv - også snart 4 år med forskellige tiltag og ingen bedring står igen overfor ny arbejdsprøvning, som jeg gruer for..

Det vil være godt, hvis du kan få dine forældre til at hjælpe dig med at skrive en klage omkring forløbet. Skriv de konkrete eksempler og send det til lederen af jobcentret og evt til borgmesteren. Det er vigtigt, at den dårlige sagsbehandling med mangel på respekt synliggøres!

Hold ud - vi er mange i samme båd og må holde sammen!