Piskesmæld/flexjob

[KageØre]

Oprindeligt indsendt af Mellie

Tak for svar kageøre:-) rart at vide hvor meget man egentlig kan tillade sig at kræve af skånebehov...

De var da heller ikke vilde med mine forslag til at begynde med... men jeg gjorde opmærksom på at der ikke var nogen grund til at jeg skulle i en afklaring som ikke kunne bruges til noget i den sidst ende og foreslog konsulenten at søge kommunen om at lave tættere observation i kortere tid, frem for at begynde at køre mig i sænk over måneder...
Da alt var på plads, kunne konsulenten godt se logikken !

[Mellie]

Hej,

Jeg har været i praktik for at afklare hvor meget jeg kan arbejde siden midten af september.
Først 3x2timer om ugen. Grundet kognitive problemer og smerter i nakke og skuldre som følge af piskesmæld. Var dette for meget. Så vi lavede det om til 5x1time om ugen.
Det blev også for meget med 5 dage i træk uden en dag til at restituere. Så nu er det blevet til 4x 1 time og 15 min. med 15 minutters pause efter de første 45min.

Når jeg holder mine daglidagsaktiviteter til et minimum og sover flere gange i løbet af dagen, så går det fint i praktikken. lige så snart jeg klemmer et familiebesøg ind, eller besøger en veninde, så går det galt i praktikken den efterfølgende dag. Hvilket også er normalt når jeg ikke er i praktik. Altså at jeg er udkørt i et par dage efter en social aktivitet, eller hvis jeg laver mere end det højst nødvendige.

Jeg har flere gange presset mig selv til at holde ud mens jeg er i praktik, velvidende om at det vil koste mig på hjemmefronten resten af dagen. 2 gange har jeg virkelig haft det så slemt at jeg var nød til at gå hjem efter 30min.
Det har jeg det virkelig dårligt med. Føler at alle stirrer på mig når jeg går... og har flere gange tænkt.. gad vide om Mentor og de andre tænker, hvorfor jeg ikke bare bliver hjemme når jeg har det så dårligt?
jeg har meget svært ved at finde en balance mellem praktik og hjem og har svært ved at stoppe når jeg ved at det nok er bedst at stoppe.

Jeg vil så gerne have afklaret min sag så hurtigt som muligt. Og er bange for at mit problem med at finde en balance skinner i gennem og forlænger mit afklaringsforløb.
Jeg vil rigtig gerne op på 6-8timer om ugen, men det føles virkelig svært lige nu

Nogen der har gode råd eller gerne vil dele ud af egne erfaringer ?

[Nørd]

I hvor jeg kender det med at ikke kunne stoppe op mens legen er god.
Jeg har selv ødelagt min egen arbejdsevne yderligere ved at overpræstere for ikke at miste mit arbejde og afventer nu afprøvning, så jeg er måske ikke den bedste til at rådgive dig

Men alligevel vil jeg kommentere at det lyder som om du følger troligt i mine fodspor, ved at blive ved og ved længe efter at kroppen for længst har sagt nej.

Du er godt klar over at det antal timer du præsterer det er det du fremover forventes at klare hvis du bevilges flexjob ?

Du skriver at de ser skævt til dig når du går før tid, det må du bare ignorere, det er dit fremtidige liv der er i fare, for mig lyder det som om du alt for sjældent går før tid.

Jeg har læst andre som har været ude i arbejdsprøvning der skrev at man så vidt muligt altid skal møde op, men bør tage hjem kort tid efter man har det dårligt.

Jeg synes at du skal prøve at drosle ned, jeg ved godt at du gerne vil op på 6 timer og at kommunen også vil have dig derop, men det hjælper jo ikke det mindste at du klarer det nu, og bliver bevilget et flexjob på 6 timer og de næste mange år skal kæmpe som jeg har kæmpet i mit ordinære arbejde, uden energi til at lave mad og gå i bad og meget andet, tro mig, det er ikke umagen værd.

[Mellie]

Hej Nørd,

Tak for dit svar.

Sagen er at jeg meget gerne vil afklares hurtigst muligt. Skal jeg være helt reel og være ærlig over for mig selv så ved jeg, at jeg måske kun kan 3-4timer om ugen.
Problemet er bare at jeg har spurgt min sagsbehandler, hvor jeg helt præcist står i min sag, hvorfor er jeg i afklaringsforløb og ikke i ressourceforløb? her svarede hun at jeg er i arbejdsprøvning nu og skal regne med at komme ud i 3 praktikker da jeg skal afprøves bredt. (alle behandlingsmuligheder er udtømte).
Herefter er planen at indstille mig til flexjob hos rehabteamet. Så sagde hun, at hvis jeg ligger på grænsen til ftp, så ville man bevilge ressourceforløb istedet for flexjob. Da jeg spurgte hvad grænsen til ftp ligger på sagde hun: "hvis man ikke kan arbejde mere end 2-4 timer om ugen, så vil man formegentlig tildele et ressourceforløb."
Så tilføjer hun "men i vores kommune bliver det som regel fleksjob her i kontanthjælpafdelingen."

Så tænker jeg... med alderen imod mig - set i lyset af de gældende regler. Så er den korteste vej at kæmpe mig op på 6-8 timer om ugen. For at kunne få tilkendt flex. Også må jeg tage det som det kommer.... hellere det end at blive parkeret på kontanthjælp eller ressourceforløbydelse indtil jeg bliver 40 år. Når jeg når til den alder kan man jo altid se på ftp der.

Derudover føler jeg mig alt for ung til at kappe mine bånd til arbejdsmarkedet. Det er hårdt men det giver mig livskvalitet. I alle de 4 år jeg har været syg, har jeg længes efter at få en form for tilknytning til arbejdsmarkedet igen....

Ifht. praktik, så du tror ikke at mentor tænker, hvorfor jeg kommer når jeg har det så dårligt allerede når jeg møder ind?

[Nørd]

Hvem får den dagbog du skriver om i første indlæg ?
Hvis det er Mentor må h*n jo vide hvordan du har det, ud fra det du skriver i dagbogen.
Hvis ikke er det måske en ide at give Mentor en kopi ?
Men hvis du er i tvivl om hvad Mentor tænker, så tag en snak med vedkommende fortæl hvorfor du opfører dig som du gør.

De andre på K10 som allerede har været ude i arbejdsprøvning plejer bare at skrive at hvis du alt for ofte melder dig syg hjemmefra og ingen har set hvor dårligt du havde det, så risikerer du at din arbejdsprøvning bliver ubrugelig og så skal du oftest starte arbejdsprøvningen forfra.

Jeg kan sagtens forstå din bekymring om ikke at komme i flexjob, men da jeg personligt har prøvet på egen krop hvordan det føles uge efter uge, måned efter måned at ignorere kroppens signaler og knokle videre så ved jeg at det vil ikke gøre noget godt for dit helbred.

Hvordan vil du have det med, at du i mindst 16 år frem i tiden skal knokle som du har gjort i arbejdsprøvningen ?
Husk på at det ikke bliver bedre med tiden kun værre, weekender, helligdage og ferier går med at restituere.

Du bliver nødt til at lukke øjnene for de økonomiske konsekvenser og vise eksakt den arbejdsevne du har, arbejdsevne er ikke de timer du kan pine ud af dig selv, det er de timer/minutter som du kan klare og samtidigt have et ordentligt liv ved siden af arbejdet.

[Mellie]

Det er sagsbehandler og jobkonsulenten som får tilsendt den på mail. Mentor er med til samtaler med jobkonsulenten, hvor vi hver uge drøfter hvordan det er gået og det videre forløb.

Jeg ved det godt Nørd, jeg gør måske mig selv en bjørnetjeneste... men det kører mig psykisk ned at jeg ikke har nogen "plads" på arbejdsmarkedet. Og det stresser mig at mit hul i CV'et bare bliver større og større. og lad os antage at jeg kunne få et flexjob på 3 timer om ugen... det bliver da godt nok svært at få ansættelse som noget man også glæder sig til at stå op til hver morgen...
Hvis jeg får bevilget flexjob, så skal de jo også følge op hen ad vejen. Så tænker jeg at kommunen jo også skal vurdere efter noget tid... går det helt galt, jamen så må min arbejdsevne jo bare revurderes.

Jeg er nået dertil, hvor jeg tænker: hvad er et ordentligt liv? er det at jeg magter madlavning og børn, dvs. de mest basale ting? er det når der også er plads til et socialt liv? og så arbejde til sidst? hvordan skal balancen være?

Ærligt så synes jeg at det er svært.... og det er psykisk hårdt. og lige nu er lyset for enden af tunellen, en afklaring. Jeg magter ikke et årti eller mere i systemet...

[Nørd]

Oprindeligt indsendt af Mellie

Jeg er nået dertil, hvor jeg tænker: hvad er et ordentligt liv? er det at jeg magter madlavning og børn, dvs. de mest basale ting? er det når der også er plads til et socialt liv? og så arbejde til sidst? hvordan skal balancen være?

Du har ret i at der så kan være spørgsmål om hvad det er, men det jeg har oplevet med mig selv er at først forsvandt mine fritidsinteresser, så forsvandt mit sociale liv og til sidst også de basale ting, madlavning, bad.
Kan du forestille dig ikke at have energi til at få et bad ?
Sådan risikerer du at virkeligheden bliver.

Ja, naturligvis har kommunen pligt til at følge op på om timeantallet er korrekt, men ud fra det jeg har læst er det ikke altid det er så let at komme ned i tid.

Nu ved jeg ikke hvilken regler din kommune følger, men hvis du læser på nettet så har der altså været fortilfælde på syge mennesker der har fået flex helt ned til 2*15 ifølge den nye lovgivning fra 2013, så mulighederne er der altså.

At du så ikke kan overskue at være i systemet i mange år frem i tiden er straks en anden sag, men tænk over det og hvis du insisterer på at knokle videre og miste den smule arbejdsevne du har nu, så gør det med åbne øjne og vid hvad du går ind til.

Prøv evt. at læse denne
http://www.k10.dk/showthread.php?t=34242

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Mellie

Sagen er at jeg meget gerne vil afklares hurtigst muligt. Skal jeg være helt reel og være ærlig over for mig selv så ved jeg, at jeg måske kun kan 3-4timer om ugen.

Jeg har fuld forståelse for din situation, men allerførst skal du gøre op med dig selv hvad der er vigtigst for dig.
Er det dit helbred og din familie (herunder dine børn), eller er det at komme på arbejdsmarkedet?

Hvis det er det første, dit helbred og din familie, så skal du huske, at der er kun én til at passe på dig, og det er dig selv.

Jeg har selv været i flere arbejdsprøvninger, og ved, at når man går "i utide", så er der altid minimum én båtnakke der står og skuler, måske bliver der endda hvisket i krogene.
Men det er man simpelthen nødt til at ignorere. Tilgiv dem, de er ikke klogere.
Det er dit liv det handler om, ikke deres.

Pas godt på dig selv, du kan ikke forvente, at andre gør det.

[Mellie]

Oprindeligt indsendt af Nørd

Ja, naturligvis har kommunen pligt til at følge op på om timeantallet er korrekt, men ud fra det jeg har læst er det ikke altid det er så let at komme ned i tid.

Nu ved jeg ikke hvilken regler din kommune følger, men hvis du læser på nettet så har der altså været fortilfælde på syge mennesker der har fået flex helt ned til 2*15 ifølge den nye lovgivning fra 2013, så mulighederne er der altså.

Som jeg forstår det, så kan man kun få flexjob med så lidt arbejdsevne, hvis rehabteamet vurdere at der er mulighed for at arbejdsevnen udvikles over tid...
Hvis de bliver i tvivl herom... ja hva så? så er det ressourceforløb i 1-5år. Det stresser mig ærligt talt hvis jeg skal gå og blive gammel i systemet.

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg har fuld forståelse for din situation, men allerførst skal du gøre op med dig selv hvad der er vigtigst for dig.
Er det dit helbred og din familie (herunder dine børn), eller er det at komme på arbejdsmarkedet?

Hvis det er det første, dit helbred og din familie, så skal du huske, at der er kun én til at passe på dig, og det er dig selv.

Jeg har selv været i flere arbejdsprøvninger, og ved, at når man går "i utide", så er der altid minimum én båtnakke der står og skuler, måske bliver der endda hvisket i krogene.
Men det er man simpelthen nødt til at ignorere. Tilgiv dem, de er ikke klogere.
Det er dit liv det handler om, ikke deres.

Pas godt på dig selv, du kan ikke forvente, at andre gør det.

Selvfølgelig er det helbreddet og familien Men det er godt nok også hårdt at holde sig kørende, når man er typen der er vant til konstant at have alt muligt i gang... og helst flere projekter ad gangen. Der er bare en konstant uro i en krop som ikke kan bære det

Det er hårdt med de arbejdsprøvninger.... især når man udover skuffelse over hvad man kan klare også skal forholde sig til andre blikke, og reaktioner over at man går når man ikke kan mere.... Nogen gange så kæmper jeg med at holde tårerne tilbage på vej ud af døren, at jeg hverken kigger til højre eller venstre og kun får sagt farvel til mentor....

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Mellie

Som jeg forstår det, så kan man kun få flexjob med så lidt arbejdsevne, hvis rehabteamet vurdere at der er mulighed for at arbejdsevnen udvikles over tid...

Det er, så vidt jeg husker, også helt rigtigt, men udviklingen må gerne ske mens man er visiteret til fleksjob.

Jeg har set flere herinde skrive, at de er blevet visiteret til fleks med en meget lille arbejdsevne, og når der så ikke er sket en udvikling efter 1-2 år, så er de blevet tilkendt fp.

Oprindeligt indsendt af Mellie

Selvfølgelig er det helbreddet og familien Men det er godt nok også hårdt at holde sig kørende, når man er typen der er vant til konstant at have alt muligt i gang... og helst flere projekter ad gangen. Der er bare en konstant uro i en krop som ikke kan bære det

Hmmm, er det noget stress?

Prøv evt. at google dine symptomer og se, om du kan finde noget om det.

Overvej også, om det kan være nogle vitaminer og/eller mineraler du mangler.

Oprindeligt indsendt af Mellie

Det er hårdt med de arbejdsprøvninger.... især når man udover skuffelse over hvad man kan klare også skal forholde sig til andre blikke, og reaktioner over at man går når man ikke kan mere....

Det kender jeg så udmærket. Og båtnakken belærte mig endda om, at det jo var bedst, at have et arbejde, for det var sandelig ikke lykken, at være på førtidspension.

Men det handler ikke om hvad der er bedst og hvad der er lykken, det handler om hvad vores krop kan holde til.

Og som jeg har lært mine børn, dumme mennesker møder man alle steder.

Du er simpelthen nødt til, at prøve at ignorere den slags dumheder, og koncentrere dig om det, som det hele handler om, nemlig dit helbred og din arbejdsevne.