K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-01-2018, 15:25   #31
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Man skal heller ikke betale for dokumenterne, men hvis man søger aktindsigt i noget man allerede har fået tilsendt har de ret til at kræve betaling, kun derfor jeg nævnte det.

Med hensyn til givne tilladelser, selvfølgeligt kan den tilbagekaldes, alle tilladelser kan tilbagekaldes, problemet er bare at hvis tilladelserne allerede er brugt, så kan de jo stadig bruge alle de informationer som er indhentet inden at tilladelsen blev tilbagekaldt.

Jeg synes at jeg har læst om andre som oplevede at alt var krydset af og jeg mener at der var en debattør som skrev at vedkommende bare havde lavet en udstregning af de krydser kommunen ikke skulle have tilladelse til inden underskrift.

Alternativt er det jo noget som der kan tages med i brevet til jobcenterchefen at du ønsker at få tilsendt et nyt skema der ikke er krydset af, så du selv kan sætte dine krydser der hvor du mener at kommunen skal have tilladelse til at indhente oplysninger.

Jeg forstår godt din modvilje mod at klage, men hvis kommunens medarbejdere modarbejder en hele tiden er det vel den eneste mulighed der er.
Jeg har læst om sager hvor der først er kommet hul igennem når den syge eller en pårørende begynder at kræve en ordentlig behandling.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2018, 23:49   #32
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Jeg har kun en enkelt gang afleveret dokumenter på kommunen. Her blev jeg af receptionisten bedt om at smide min ansøgning om afklaring af erhvervsevnen ned i en fælles postkasse. Jeg modtog ikke nogen kvittering. Det bruger de åbenbart ikke.
Du skal bede om, at få en kvittering på at det er modtaget, du får den ikke automatisk.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Da jeg henvendte mig på mail til min kommende sagsbehandler for at modtage en kvittering, blev jeg mødt med tavshed. Det samme skete da jeg i samme mail spurgte om der fandtes pjecer el. lign. hvor jeg kunne læse om procedure m.m. når man søger fleksjob. Min erfaring med den første sagsbehandler besvarer som udgangspunkt ikke mail.
Hvis din sb ikke besvarer dine henvendelser, så synes jeg du skal klage til jobcenterchefen.

Når/hvis du klager til jobcenterchefen skal du sørge for, at det fremgår tydeligt, at det er en klage, da den ellers lander på sb's skrivebord.

Du skriver f.eks.:
"Til jobcenterchefen

Klage over manglende svar.

Og så beskriver du hvad du vil klage over.

Med venlig hilsen Begynder CPR."

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
De foretrækker at sagsbehandlingen foregår telefonisk. At jeg skal have min mobil kampklar, når de ringer - dog ved jeg ikke, hvornår de gør det. Dette har jeg også problematiseret for dem.
Jeg har endnu aldrig set en lovgivning hvoraf det fremgår, at man er forpligtet til, at have en telefon.

Af lov om retssikkerhed §4 fremgår følgende:
"§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed."

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=173199

Du forklarer dem simpelthen, på skrift og mod kvittering, at du ikke har mulighed for, at medvirke ved behandlingen af din sag når du ikke kan få tingene på skrift.

Så vidt jeg kan se i tråden, så har du noget stress og noget smerteproblematik. Ved disse helbredsproblemer er det ikke unormalt, at have problemer med hukommelse og koncentrationsevne.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Men jeg tror snart at de bliver blåviolette i hovederne på kommunekontoret over mig.
Det skal du hoppe op og falde ned på, det er dit liv og din fremtid det handler om.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Jeg har det heller ikke så godt med at klage, men omvendt vil jeg heller ikke bare trækkes rundt på kommunegangene for at godt ord ...
Og det bliver du (altså trukket rundt) så længe du ikke viser dem, at du kender reglerne og forventer en ordentlig sagsbehandling.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Jeg gav mit samtykke til, at de måtte indhente oplysninger hos min læge og smerte- og hovedpineklinikken.
Det er mange år siden jeg sidst har set sådan et samtykke, og de kan muligvis være udformet forskelligt, men på den sidste jeg blev præsenteret for var der forskellige rubrikker hvori man kunne sætte kryds, og jeg satte kun kryds i de relevante.

Og her er det jo meget vigtigt, at få kvittering for modtagelse, så man senere evt. kan bevise, at man ikke har set kryds ved alt.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Nu har hun sendt en anmodning samtidig med at hun indstillede mig til en for revalidering. Denne nægter jeg at underskrive det er tilladelse til at indhente ALT og udlevere ALT.
Problemet er bare, at hvis du ikke skriver under på, at de må indhente oplysninger, så må de ikke indhente f.eks. lægepapirer, og så kan din sag gå i stå.


I flere år afholdt jeg mig også fra, at klage, og jeg forstod ikke helt hvad der foregik, men med hjælp fra bl.a. K10 begyndte jeg efterhånden at forstå lovgivningen, og efterhånden blev jeg træt af, at blive kørt rundt med.

Jeg har skrevet rigtig mange klager, både over afgørelser, og over manglende svar på mine henvendelser.
Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at mine klager har givet bagslag, tværtimod oplevede jeg, at sagsbehandlingen begyndte at køre ordentligt.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-01-2018, 12:24   #33
Begynder
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2018
Indlæg: 44
Styrke: 7
Begynder er ny på vejen
Så har jeg forsøgt at lave et udkast til de manglende mails, og en fornyet aktindsigt.
Modtager meget gerne input til udkastet.


]Vedr. manglende dokumenter i min sag og ønsket om aktindsigt[
Jeg har ved aktindsigt blevet bekendt med at der mangler følgende mails afsendt af mig i sagen:
• Mail sendt den 1-10-2017
• Mail sendt den 22-10-2017
• Mail sendt den 23-10-2017
• Mail sendt den 27-10-2017
• Mail sendt den 13-11-2017
• Mail sendt den 20-11-2017
• Mail sendt den 24-11-2017

Jeg ønsker en kopi af ovenstående dokumenter og anmoder om aktindsigt fra den 15-11-2017 frem til d.d.

Med venlig hilsen


Jeg havde (måske lidt naivt) tænkt, at jeg kunne vedhæfte de manglende mails i min klage?

Jeg oplevede faktisk da min anden sagsbehandler modtog kritik og for mange spørgsmål blev min mailboks fyldt af hende. Hun havde svært ved at bevare den gode tone.

Jeg har forsat ikke fået svar på mine spørgsmål eller hørt fra afdelingslederen.

Er det forøvrigt normalt at modtage en statusopdatering på telefon, hvor sagsbehandleren sagde jeg havde en masse ressourcer, og hun kunne også godt se at jeg havde nogle udfordringer. Det var godt nok en spinkel statusopdatering jeg havde en fornemmelse af at hun tilbageholdt oplysninger.

Jeg må videre med min klage. Jeg modtog afgørelsen den 28.12.2014 så jeg skal være færdig den 24.1.2018.
Begynder er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-01-2018, 12:36   #34
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Du kunne måske tilføje følgende..

Jeg har ydermere udbedt mig journaliseringslisten/aktlisten som heller ikke er med i min aktindsigt. Uden denne liste vil jeg ikke kunne se hvad der ligger i sagen og/eller om der mangler akter i sagen. Ombudsmanden har udtalt at kommunerne af sig selv skal vedlægge denne journaliseringsliste/aktliste ved aktindsigter.
Så jeg vil igen gerne udbede mig journaliseringslisten/aktlisten i min sag.
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-01-2018, 12:42   #35
Hut
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2017
Indlæg: 89
Styrke: 8
Hut er ny på vejen
I min sag er der også dokumenter og mails der mangler i aktindsigten. Der er også nogle fejl i nogle ting. Men jeg kigger på om det er vigtigt for min sag, hvis ikke er jeg ret ligeglad. Det er kun det allervigtigste jeg gider bruge tid på (og ønsker at Jobcentret bruger tid på). Der er forskellige holdninger til dette. Fair nok. Fra den akademiske verden bruger jeg stort set altid "mindre er bedre".
Hut er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2018, 08:27   #36
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Jeg oplevede faktisk da min anden sagsbehandler modtog kritik og for mange spørgsmål blev min mailboks fyldt af hende. Hun havde svært ved at bevare den gode tone.
Det siger mere om hende end om dig.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Er det forøvrigt normalt at modtage en statusopdatering på telefon, hvor sagsbehandleren sagde jeg havde en masse ressourcer, og hun kunne også godt se at jeg havde nogle udfordringer. Det var godt nok en spinkel statusopdatering jeg havde en fornemmelse af at hun tilbageholdt oplysninger.
Jeg vil anbefale, at du noterer dig det telefonnummer der ringes fra, og så lader du simpelthen være med, at svare når der ringes fra dette nummer.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2018, 11:22   #37
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Jeg må videre med min klage. Jeg modtog afgørelsen den 28.12.2014 så jeg skal være færdig den 24.1.2018.
Nu ved jeg ikke om jeg misforstår noget, men jeg tror at du skal være obs. på at adskille de forskellige klager fra hinanden.

Hvis den klage du nævner er klagen over afslaget på fleks og at du er kommet på forrevalidering, uden ydelse, så skal den prioriteres.

Der skal du gå udelukkende efter at argumentere hvorfor beslutningen er er forkert og kun beskæftige dig med den slags argumentationer der kan give dig fleksjob.

Når den er sendt så kan du gå i gang med at klage over indhold i aktindsigt og klager til jobcenterchefen, for dem kan du sende når du har tid for der er ingen tidsbegrænsning.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2018, 16:10   #38
Begynder
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2018
Indlæg: 44
Styrke: 7
Begynder er ny på vejen
@ webmaster jeg fandt dokumentlisten. Den lå gemt bag en bunke udskrifter fra jobcenteret, da jeg var ledig. Dette havde jeg slet ikke kigget på, da det er irrelevant for klagen.

@ Nørd du har fuldkommen ret. Jeg forsøger at få tingene adskilt. Men i min klage bliver jeg nødt til at argumentere for at afgørelsen er truffet på et mangelfuldt grundlag og der ikke har været noget samarbejde med mig.

Men jeg tror også, at den pågældende sagsbehandler kunne have spist alle ordene hun har sendt til mig. Den sidste mail jeg fik, er i særdeleshed tænkevækkende og nok skrevet, hvor hun har tabt besindelsen lidt.

Hun har efterfølgende ikke besvaret de spørgsmål, som min mand var blevet stillet i udsigt af afdelingslederen.

Afdelingslederen er også tavs.

Jeg har haft kontakt med patientforeningens sagsbehandler. Hun kunne desværre ikke hjælpe, men fandt sagsbehandler og lægens udtalelser påfaldende/underlige.

Det vigtigt for mig at få de manglende mails ind i sagen, da de bekræfter om et forløb, hvor sagsbehandleren er tavs eller der er svarfrister i en varslet ferie, som jeg havde skrevet og fået bekræftet.
Der er blevet ignoreret når jeg spurgt til et møde, eller hvilke muligheder eller rettigheder jeg har. Og endeligt da sagsbehandleren skrev, at hun ikke havde tid til at besvare mine spørgsmål eller rette forkerte oplysninger i min journal.

Alt omkring samarbejde bliver der klaget over efterfølgende, og jeg har valgt (selvom jeg har det skidt med det) at det bliver en klage som viser, hvordan en borger bliver mødt, når man sørger om hjælp. Et problematisk samarbejde og sagsbehandlere som ser sig selv som bedrevidende og beslutningstager og at man som borger ingen indflydelse eller rettigheder har på sin egen situation.

Endnu en gang tusind tak til jer alle som har givet jeres besyv med. I har været en kæmpe hjælp og støtte. Jeg var aldrig selv nået frem til § og principafgørelser.

Jeg håber, at jeg i morgen kan lægge sidste hånd på klagen, og så bliver den afleveret på mandag, personligt, og jeg forlanger at den bliver stemplet og gerne med krusseduller. Min mand har taget fri fra arbejde og tager med.
Begynder er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2018, 16:33   #39
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Skal du gøre det nemt for dem....så lav to kopier af din klage....aflevere den ene og bed dem om at kvittere på den anden....sådan at du har dokumentation på at du har afleveret klagen...

På denne måde kan de ikke undskylde sig med at de har travlt og ikke har tid til at kopiere klagen for at skrive den under...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2018, 22:58   #40
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Begynder Se meddelelser
Min mand har taget fri fra arbejde og tager med.
Går der helt ged i det, med at få en kvittering, så bed din mand om, at tage et billede.
Af hensyn til et evt. billede kan du sørge for, at skrive overskriften med store fede bogstaver.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension