K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-03-2016, 15:24   #1
Ledighed
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2016
Indlæg: 2
Styrke: 0
Ledighed er ny på vejen
Smile 1½ år ledighed, stresset og bange

Hej alle sammen.

Jeg har søgt rundt på nettet efter et forum eller talerør, hvor jeg kunne komme i kontakt med personer der var i samme eller lignende situation som mig. Jeg har gået rundt med mange forskellige tanker både positive og negative og har virkelig brug for nogle at snakke med, som ikke er min kæreste, venner eller familie. Giver mig dårlig samvittighed at snakke med dem, da min stolthed er stor og jeg "burde jo kunne finde et job". Så derfor kunne det være dejligt at snakke med nogen herinde.

Jeg ved ikke hvad der er sket men har ikke kunne finde et job som nyuddannet 1½ år. Det er en meget underlig fornemmelse at have brugt 5 år af sit liv på noget jeg slet ikke føler bliver værdsat ude på arbejdsmarkedet. Der findes en stor kulturkløft imellem at være under uddannelse, ledig og hvad virksomhederne forventer man skulle kunne. Det er noget man virkelig burde kigge nærmere på, for jeg er ikke den eneste der sidder i denne situation.
Har en Cand. Merc. i Business development. Det er en meget bred uddannelse hvor vi har haft strategi, økonomi, markedsføring, forandringsledelse, coaching, organisationsteori, projektledelse mm. Så kan lidt af mange forskellige ting. Dette gør at jeg virkelig har svært ved at finde ud af hvad jeg skal fokusere på til mine ansøgninger. Føler slet ikke jeg kan varetage nogle af de ting, da vi kun har rørt en lille smule af mange forskellige områder. Har aldrig helt vidst hvad jeg gerne ville være og det gør det endnu svære at finde det helt rigtige. Så den combo er ikke den bedste, altså ikke at vide hvad man vil og have en bred uddannelse. Havde jeg bare vidst hvad jeg ville..

Har fundet interesse i coaching og facilitering under uddannelsen og en smule marketing. Har dog følelsen at jeg ikke kan nok til at kunne få et job. De skriver så mange forskellige ting på stillingsopslaget som skræmmer én. Selvom vi hele tiden får af vide at formålet er at skræmme en del væk, så ikke alle søger stillingen. Man sidder stadig som nyuddannet og tænker " kan de overhovedet bruge en som mig, når de kan få én med masser erfaring". Ja ja "kan forme os og har en med ny energi og viden bla bla". But still...

Når jeg har ringet til dem jeg har søgt har det altid været forklaring "Du har ikke helt nok erfaring. Selvom jeg siden af mit studie, har haft relevant indenfor marketing og branding og 3 praktik ophold under uddannelsen og 3 i ledighedsperioden. Så gør en aktiv indsats for at blive mere attraktiv for arbejdsmarkedet. Har også taget et coaching kursus som skulle give adgang til nye indgangsvinkler. Men hører ikke nok respons fra de typer jobs, som karriere coach eller job konsulent. De vil have en personer med humanitære baggrund som socialrådgivere eller lignende når jeg ringer til dem efterfølgende. Har fået meget hjælp til mit CV og ansøgning så formuleringerne skulle være i orden. Har også fået rådgivning til jobsamtalerne så burde være godt rustet.

Men sidder stadig her 1½år inde i forløbet uden job. Jeg er virkelig også ved at kører sur i hele processen. Er træt at hører mig egen "stemme" på skrift. "jeg er , jeg vil " bla bla. Sidder og stirrer på de samme bogstaver og det hele virker sgu lidt ligegyldigt. Har prøvet og lave en flyver for at opdatere mit cv og for at lave det anderledes. Men stadig ikke den respons jeg forventede. De siger alle, " det handler som at skille sig ud". Men det virker ikke når der står 1-2 års erfaring med et område. Startede med at søge 1. projektleder stillinger 2.job konsulent stillinger 3. coaching stillinger 4. virksomhedskonsulent 5. online marketing. Nogle ville sige det er for meget frem og tilbage, men det er svært når man ikke helt ved hvad man gerne vil.

Har sendt både opfordret og uopfordret ansøgninger, og prøvet at lave den uopfordret speciale. Som et stillingsopslag. Men det var bare 35 afslag som online marketing assistent. Kom til samtale hos en af dem og der er stadig en mulighed men først 2 måneder ud i fremtiden. Så der var ikke et job i sigte. Men 35 afslag over en kort periode gør ondt og har gjort det en gang før til en anden stilling med ca. 25. Har ringet til de forskellige og enten er det profilen eller erfaringen der er problemer med.

Har ændret stil og begyndt at søge jobs som der arbejder med SEO online markedsføring. Det er noget jeg har lavet lidt ved siden af mit studie og som egentlig ikke har fuldstændig relevans. Så jeg kan sidde med et job i fremtiden jeg måske egentlig ikke behøvede at bruge 5 år af mit studie liv på....

Der er jo fuldstændig åndsvagt at der sidder en person her der er såååå klar på at arbejde og give den gas med inputs også rammer man bare muren. De bliver ved med at sige " det er ikke dig der er noget i vejen med"... Men kan man efter 1½år af effektiv søgning tro på det ? Det gør jeg ikke. Ser linkedin fyldt med mine venner der har fået nyt job her og der. Lige til at sparke en når man ligger ned. Familie medlemmer der spørger " Hvordan går jeg søgningen "? "Har du fået et arbejde endnu " ? Man forstår godt folk bliver deprimeret i denne periode og 2 år er jo slet ikke nok når svar tiden på stillingerne er så lange.. Man tænker efter første eller anden samtale " den er i skabet" også ryger man ud og skal starte helt forfra.

Overvejer virkelig snart med at skide min uddannelse et stykke og blive lager medarbejder igen. De vidst man da hvad var. Men det bliver også et problem da man er for højt uddannet. Der er virkelig noget i vejen med vores måde at uddanne os på hvis man ikke uddanner sig til noget specifikt, som syge plejeske osv. Der er mange af mine ledige der har studeret cand. mag i et eller andet der sidder i fuldstændig samme problem. Undervisningsministeriet holder kun øje med teoridelen og pensum men ikke hvordan det kan bruges i den sidste ende. Vi har altså købt et ligegyldigt "produkt".

Nå det var meget snak om mig og håber nogle vil tage bolden op og lige kommentere på det. Hvis nogle har stået i samme situation eller bare har lyst til at give nogle hjælpende ord med på vejen. Jeg kunne virkelig godt bruge lidt positiv opbakning.

Med venlig hilsen den ledige.
Ledighed er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 15:47   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tillykke med din uddannelse....

Kære Ledighed.

Velkommen til

Muligvis får du brug for K10 i den nærmeste fremtid så bliv her på din tråd.

Jeg er på vej ud af døren, så lige et skud fra hoften:

Gå ud på toilettet og se personen dybt i øjnene, som du ser i spejlet.

Her ser du personen, som giver dig alle dine problemer!

Men du ser også personen, som i din nuværende situation, har alle løsningerne.

Personen er også den eneste i hele verden som du ikke kan lyve over for, uden at du opdager det.

Har du kontakt til en fagforening?

Arbejdsløshedskasse?

Er du flyttet hjemmefra?

Bor du alene?

Har du haft negativ kontakt til Jobcenteret?

Det er en meget lærerig periode du er inde i, som vil gøre dig stærk resten af livet. Det skal du tænke over og være meget glad for.

Op med humøret, om x-antal dage uger måneder har du fundet dit første "rigtige" job.

Hilsen Peter med 4 sønner i din alder
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 17:16   #3
Ledighed
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2016
Indlæg: 2
Styrke: 0
Ledighed er ny på vejen
besvarelse

Hej Peter.

Ja har været i meget dialog med CA akasse. De har kunne hjælpe en smule men blev egentlig efterladt alene i nogle måneder efter jeg blev færdig. Har dog ringet en del til dem for, at få nogle samtaler. Har også været i et godt forløb med Ramsdal hvor vi bliver coachet hver 14. dags. De kræver svar på søgte stillinger og mulige udfordringer og hjælper til cv og ansøgninger? Så hjælp er der faktisk nok af på nuværende tidspunkt. Er dog alt forsent i forløbet efter min mening. Det er svært at sige mange af disse ting jeg nævnte til jobkonsulenten. Af en eller anden grund vil man gerne stå "godt" i hendes øjne.

Ja er flyttet hjemmefra og har kæreste gennem 4 år så baglandet er stabilt. Jeg har hørt dette før " Det er en meget lærerig periode du er inde i, som vil gøre dig stærk resten af livet." Det giver god mening men jeg er lidt nervøs for at jeg ikke lærer så meget andet end at være fortvivlet og frustreret. Kan godt se det som en proces udvikling men er nok nemmere når man er på den anden side. Som alting er. Har dog lært at hvis jeg ikke holder mine overspringshandlinger i skak tager det hurtigt en hel dag ud af kalenderen.

Kan du uddybe mere det du siger? Meget af det er nok intuitivt og lige til ,hvor jeg kunne få en aha oplevelse fra. Altså hvor jeg har udviklet mig positivt i denne periode. Jeg tænker:

- Mere præcis i mine formuleringer.
- Mere skarp på hvad jeg gerne vil lave. Men stadig ikke helt sikker.
- Mere bevidst om adfærd.
- Mere selvdiciplin.
- cv og ansøgning erfaring.
- jobsamtale erfaring.
- Proces optimering i jobsøgningen og skrivningen.

Der er dog også nogle dårlige ting man er blevet mere bevidste om i løbet af denne periode. Min overspringshandlinger på dage hvor man har mistet modet. Alt andet er sjovere. Har set for meget youtube.
Evnen til ikke at slippe tankerne omkring dette, når jeg laver alt muligt andet. Tænker altid på dette og har en konstant dårlig samvittighed undtagen når jeg ved at jeg har gjort det virkelig godt.

Det er rent cost and effect tankegang. Gør man det godt har man det godt.
Ledighed er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 20:15   #4
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
ååhhh ved ikke om jeg egentlig har så meget fornuftigt at sige til dig, men føler med dig - har selv stået hvor du står nu, dog med en uddannelse der i løbet af to år blev voldsomt forældet (IT).
Og set i bakspejlet - ja så lærte jeg en masse på den ufede og unødvendigt hårde måde.

Stod jeg i samme situation i dag, ville jeg tage et hvilket som helst arbejde (for dig evt lagerarbejde?) og stadig søge på fuldt drøn. Simpelthen fordi det giver en indtægt, en identitet, fjerner en del af stressen over "ikke at få gjort det godt nok", og fordi jeg tror en arbejdsgiver hellere vil vente en md eller to (opsigelsesperiode) på en der ikke har villet gå hjemme, end ansætte en, der kun har søgt relevant arbejde i forhold til uddannelse - og dermed har været ledig i en længere periode?

Håber snart det lykkes for dig - Gana
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 20:37   #5
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Tænker hverken at det er fordi din uddannelse er forkert sammensat eller dine ansøgninger der er forkerte.. en bred uddannelse, tyder netop på en evne til at tilegne sig nye områder, og det er altid positivt. De fleste med en lang uddannelse oplever at det først er når de kommer i job, at de for alvor får fokuseret og så tilegner sig det de har brug for i det nye job.

Essensen er jo at når man uddanner folk, er det meget svært at vurdere hvor mange der er brug for, og der har netop været tale om at skære ned på antal studiepladser, fordi der ikke er job nok til de studerende når de kommer ud.

Så pt er I måske bare flere ansøgere end der er job.

Jeg ville nok begynde at søge indenfor andre områder blot for at komme i arbejde, og så søge relevante job imens.

Det er altid godt at være i job når man søger, også selvom det er indenfor noget der ikke er relevant, for det vidner om vilje. Og det vil være godt at komme ud igen, det er hårdt at gå ledig for selvfølelsen.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 21:23   #6
Fleksjobber
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-10 2014
Lokation: Sjælland
Indlæg: 232
Styrke: 10
Fleksjobber er ny på vejen
Imens du leder efter det "rigtige" lønnet job kunne du måske arbejde som frivillig, som mentor fx.

Det kunne måske skabe en vej ind til et job.

Jeg har selv arbejdet som frivillig mentor som ledig. Det gav mig nnoget andet at tænke på plus spændende kurser og nye relationer/netværk.
Fleksjobber er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-03-2016, 23:22   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad ville Albert Einstein sige til dig?

Kære Ledighed

Muligvis ville han sige:

"Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes."

http://www.visdomsord.dk/tag/albert-einstein/

Hvad med dit CV?

Sender du uopfordret ansøgninger.?

Har du forsøgt, at undersøge et firmas profil og efterfølgende møde uopfordret op og bede om en samtale.?

Døre er til at lukke op. Hvis de binder, må man skubbe lidt til dem. Hvis døren binder meget, må man "sparke" den ind.

Under en lønforhandling acceptere man jo aldrig et nej for et nej.

Men dit største problem pt er din overskrift: " stresset og bange"

Gå ud til hoveddøre og luk den op på et hvilket som helst tidspunkt og du vil opdage at der ikke kommer nogle og hjælper dig uopfordret.

DU skal selv finde løsningen.

Mit råd: Tag ned i "Jem & Fix" og spørg om du kan bruges, Hvis du har SU-lån er det en god måde at begynde at skaffe sig af med gæld på.

Hvis du finder det job, som er ledigt, forhindre det dig jo ikke i at søge videre.

Husk du i 1 1/2 år har gjort det samme. Nu skal du prøve noget nyt, siger Albert Einstein. Men du må ikke forsætte med at gøre det samme, som ikke har givet dig det du ønsker aller mest.

Hvad lever du af pt?

Hvornår havner du, måske på kontanthjælp i bedste fald, med pligt til at udføre "et eller andet" for kommunen?

Hvilket ikke er en skam, det er der mange medmennesker der gør.

Hvad mener du om mit råd?

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-03-2016, 10:50   #8
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Du er ramt af det der hedder ledighedsstress. Det er helt normalt. Så vidt jeg kan se, gør du meget af det rigtige, og det skal nok lykkes på et tidspunkt. Du skal være ca 40 år på arbejdsmarkedet, og selvfølgelig vil du før eller siden finde en indgang. Det er normalt, at det første job for højtuddannede kan tage 1-2 år at finde.

Du kan ikke regne med at finde dit ønskejob i første hug. Du skal tænke på dit arbejdsliv som en rejse fra station til station, hvor du kommer nærmere og nærmere dit mål. Og hvor målet kan skifte undervejs, efterhånden som du opdager nye områder. Hvis du i dit første job har bare 5-10 % som har din interesse, skal du tage udgangspunkt i det, og prøve at udvide det, både i det aktuelle job og som CV basis til at søge videre på.
Jeg ser en mulighed her:

"Har ændret stil og begyndt at søge jobs som der arbejder med SEO online markedsføring. Det er noget jeg har lavet lidt ved siden af mit studie og som egentlig ikke har fuldstændig relevans. Så jeg kan sidde med et job i fremtiden jeg måske egentlig ikke behøvede at bruge 5 år af mit studie liv på..."

Prøv at starte her. Når først du får en fod indenfor, vil du med din baggrund hurtigt se udviklings- og forretningsmuligheder, som du kan foreslå til ledelsen, og som du bliver tovholder på. Så kan du skrive 'projektledelse' på CVet og søge videre. Osv osv.

Keep it up! 💪🏽💪🏽💪🏽
__________________
Pensionista✍🏼
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension