Loven

[østerbro]

du kan prøve, at bede om tid til at restituere dig.
store danske leksikon

træthed, flertydigt udtryk, der især vedrører reaktionen på fysisk og psykisk arbejdsbelastning, men i øvrigt omfatter mange forskellige oplevelser og sindstilstande, fx oplevelsen af udmattelse, svækket energi og vitalitet, manglende lyst samt behov for søvn. Træthed er endvidere den normale fysiologiske reaktion i en organisme, en legemsdel eller et organ, som efter kraftig eller længerevarende belastning har nået grænsen for ydeevnen, og i denne situation er træthed et vigtigt advarselssymptom.
Træthed, som ikke afhjælpes af hvile eller søvn, er et hyppigt symptom ved mange sygdomme.
Trætheden kan i kronisk form være en sygdom i sig selv, eller den kan være et personlighedstræk livet igennem.

Træthed er ofte knyttet til bevægelsessystemet, især muskulaturen, evt. lokalt som rygtræthed. Den, der på forhånd er træt, orker ikke at aktivere musklerne og føler måske smerter i musklerne blot ved tanken om at skulle bevæge dem. Muskeltræthed defineres som en manglende evne til at foretage en konstant vedligeholdt eller regelmæssigt gentaget kraftudfoldelse, og denne præstation kan måles, om end med begrænset pålidelighed, bl.a. fordi motivationen eller indsatsen kan være utilstrækkelig, eller smerter i muskler og led kan hindre en optimal ydelse. Abnorm muskeltræthed ved nogle muskelsygdomme kan diagnosticeres ved klinisk-neurofysiologiske undersøgelsesmetoder.
Træthedsmekanismer

Udtrætning er en generel reaktion for mange biologiske processer efter intensivt og langvarigt arbejde, fordi stofskiftekravene ikke kan indfries.

Perifert betinget træthed, dvs. træthed, der opstår uden for centralnervesystemet, kan påvises på celleniveau, fx efter elektrisk stimulation af nerven til en muskel; ved kraftig eller hurtigt gentaget stimulation svigter stofskiftet i musklen pga. forringet blod-, ilt- og glukosetilførsel, stofskifteprodukter som mælkesyre ophobes i muskelcellerne, og kemisk energi kan derfor ikke længere omsættes til styrke, varme og arbejde.



Normal træthed ophæves ved restitution via talrige cellebiologiske og psykiske processer af forskellig varighed og med betydelige individuelle forskelle.
Restitution indebærer ikke blot hvile og søvn, men i nogle tilfælde også længerevarende reduceret belastning, fx af utrænede led og muskler.

Den normale trætheds konsekvenser
Træthed kan opleves som et velvære efter en forberedt og vellykket anstrengelse, og denne form for træthed kan for idrætsudøveren være en vejledende målestok for optimal træning. Langt hyppigere er træthed en negativ oplevelse og kan ledsages af modløshed, irritabilitet og især efter ekstrem udmattelse af fortvivlelse. Grænsen for træthed (træthedstærsklen) varierer individuelt, og hos den enkelte person varierer den fra tid til anden. Træthedstærsklen nedsættes ved mangel på føde, væske og søvn, ved et for hurtigt arbejdstempo, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (se ergonomi) og ved mangelfuld motivation. Disse forhold svækker koncentrationsevnen og dømmekraften, arbejdstempoet og præstationsniveauet daler, og bevægelserne bliver usikre med risiko for ulykker.

Sygelig træthed
Træthed er et almindeligt symptom i forbindelse med og i forløbet efter mange infektionssygdomme. Nogle virusinfektioner kan efterfølges af langvarig træthed, dette gælder især mononukleose og bornholmsk syge. Ved mange andre medicinske sygdomme, fx anæmi (blodmangel), skjoldbruskkirtelsygdomme med for højt eller for lavt stofskifte, nedsat produktion af binyrebarkhormoner, svækket hjerte-, lever- og nyrefunktion samt i det sene forløb af mange kræftsygdomme, er træthed et markant symptom. Ved dissemineret sklerose er der i mere end 3/4 af tilfældene træthed, evt. så udtalt, at den overskygger andre symptomer.

du har som syg et stort behov for at kunne restituere dig- her vil en periode uden udefra kommende krav afhjælpe dit behov for hvile og ro


restituere= genoprette, forny, helbrede