Ny diagnose - Arbejdsrelateret traumatisering?

[zuza]

Jeg så DK4-universitetet med professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus, som talte om ledelse.

Steen Hildebrandt er en af de førende specialister i ledelse.

Det var befriende at høre, at en professor tager medarbejdernes stress i forsvar under sin forelæsning.

Psykolog Nadja U. Prætorius har netop udgivet en bog om effekterne af det moderne arbejdsliv..."Stress - det moderne traume", Dansk Psykologisk Forlag.

Prætorius foreslår en ny diagnose:

ARBEJDSRELATERET TRAUMATISERING

Læs her, hvad Hildebrandt siger om stress mv.:

Stress – endnu engang.
Ledelse Mandag, mandag den 19. marts 2007.
På en måde er det os imod at blive ved med at tale om stress og sygefravær. Men det er
nødvendigt at tage disse emner alvorligt. I en ny bog om stress kan man læse følgende sætning:
”På forbløffende kort tid er psykofysiske tilstande, der hidtil har været forbeholdt ofre for
overgreb, krig, tortur eller naturkatastrofer, ved at udvikle sig til en folkesygdom”.Det er mag. art. i psykologi Nadja U. Prætorius, der er forfatteren. Bogen hedder: Stress – det
moderne traume (Dansk Pykologisk Forlag) .
Det drejer sig om det moderne samfunds- og arbejdsliv. ”Noget synes på vej til at gå helt galt, på
grund af den måde mennesker mere eller mindre frivilligt lever og indretter sig på i det moderne
samfund”, siger forfatteren. ”Arbejdet kommer fremover til at fremstå, ligesom et torturoffer
oplever torturkammeret: Som et sted, hvor man er blevet udsat for overgreb”. Sådan står der
virkelig i denne nye bog, og på den baggrund foreslår Nadja Prætorius en ny diagnosekategori,
som hedder Arbejdsrelateret traumatisering, og som ifølge forfatteren består af tre grupper:

1. Arbejdsrelateret akut stress,
2. Arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom og
3. Arbejdsrelateret ydrestyret dehumanisering.

Det er stærke sager i det moderne danske innovations- og
vidensamfund.
Vi står med én af de alvorligste anklager mod det moderne danske arbejds- og samfundsliv.
Forfatteren taler om management som mobning; hun taler om en dehumanisering af arbejdslivet,
og hun taler om destruktiv ledelse. Hvad siger du, kære læser, til det?
Den store skurk i bogen er, hvad forfatteren kalder den grandiose moderne management.
Udtrykket, Moderne management, bruges hundredevis af gange. Det er skurken, men det er også
en kæmpestor skraldespand, hvor alting bliver hældt ned i. Bogen rejser meget alvorlige
spørgsmål, og stiller selv spørgsmålet, om vi er ved at blive en nation af klynkere, der skal have
krisehjælp, blot der sker en lille ting? Forfatteren, og mange andre, stiller dette spørgsmål. Bogen
er på en måde svaret. Vi står med reelle problemstillinger og vildfarelser.
Vores opfattelse er, at bogen rejser så alvorlige spørgsmål til alle ledere og til alle, der arbejder
med ledelse, at vi bliver nødt til hver især at standse op og pege ind mod os selv: Hvad er
situationen i mit ledelsesområde, i min virksomhed, i min afdeling? Hvordan står det til med mig
selv? Hvordan tænker jeg over og hvilke holdninger har jeg til disse spørgsmål? Er der noget, jeg
skal have tænkt over på en ny måde – med nye indfaldsvinkler og begreber – eller er det OK,
som det er nu?Hildebrandt & Brandi

http://www.steenhildebrandt.dk/

Steen Hildebrandt omtalte traumatisering i afsnit 3 på DK4, hvis nogen skulle ønske at se ham der.

Her er noget uddybende om Nadja Prætorius:

Stress kan forstyrre personligheden


Manglende værdsættelse og accept kan ligefrem opleves tilintetgørende - på linie med fysisk at blive truet på livet. Det mener privatpraktiserende psykolog, Nadja Prætorius. Hun har efterhånden mange års erfaringer med patienter primært indenfor social- og sundhedssektoren, og ifølge hende kan vi ende med at udvikle overlevelsesstrategier i større eller mindre grad - alt afhængig af kravene på jobbet og mulighederne for at imødekomme dem.
'En overlevelsesstrategi baserer sig på følelsen af at være truet på livet og er et forsøg på at undslippe katastrofen. Derved aktiveres stresshormonerne og en stress-tilstand er skabt', siger Nadja Prætorius.

Hun opstiller på baggrund af sine erfaringer fire grader af stressbelastning, der forekommer i stadig større udstrækning på mange arbejdspladser.

Overlæsset arbejde
Den første grad af stress opstår som følge af det, Nadja Prætorius kalder overlæsning af arbejde. Den rammer medarbejdere, der er ekstremt overbebyrdede med arbejde og som ofte ikke får tilstrækkelig tid og uddannelse til at gøre arbejdet på en kvalificeret måde.
'Men inden for de sidste år er der fremkommet flere nye former for alvorlig stressbelastning. De er mere sammensatte, med langt mere alvorlige konsekvenser og er vanskeligere at behandle', siger Nadja Prætorius.

Fremmedgjort
Hun kobler den anden grad af stressbelastning sammen med et vækstbegreb, der alene ser på det kvantitative - mængden - og ikke på kvaliteten. Således vurderes den enkeltes udvikling og succes i stigende grad ud fra evnen til at præstere målelige resultater.
'Det voksende arbejdspres har som alvorlig konsekvens, at medarbejdere i højere grad tvinges til at slække på kvaliteten af deres arbejde. Herved sættes de i en umulig situation, hvor de - uanset hvad de gør - har oplevelsen af, at de gør det forkerte og udfører et arbejde, de ikke kan stå inde for. At være i en sådan situation medfører, at man undergraves i sin dømmekraft, mister sit selvværd og tilliden til egen sansning. Det kan medføre forvirring og en dyb følelse af utilstrækkelighed. Samtidig svækkes man i at sige fra over for urimeligheder', siger psykologen.

Personligheden trues
Stressbelastning af tredje grad ser Nadja Prætorius opstå i sammenhæng med at kravene på arbejdet retter sig mere og mere mod den ansattes identitet. Med opstilling af ressource-, kompetence- eller personlighedsprofiler går man tættere på personligheden end tidligere.
'Helt fatalt bliver det, hvis en person fejlvurderes og underordner sig eller tager evalueringen til sig for at undgå udstødelse på arbejdspladsen. Det kan føre til personlighedsforstyrrelser, hvor symptomerne bl.a. kan være oplevelse af indre tomhed og meningsløshed, perioder af dyb selvutilstrækkelighed, manglende indføling samt afhængighed af andres feedback', påpeger Nadja Prætorius.

Resignation
For at overleve på arbejdet kan personen som yderste konsekvens deponere den menneskelige - og undertiden også den faglige - faktor i arbejdet, og så har vi nået den fjerde grad af stressbelastningen.
'Ved at fortrænge egne kvalifikationer, erfaringer og holdninger frigøres personen tilsyneladende fra at indse, at der er konflikt mellem holdninger og handlinger. Vi har at gøre med en resigneret persons 'selvpålagte' overlevelsesstrategi. Herved pantsætter vedkommende sin egen virkelighedsoplevelse og dømmekraft for at undgå følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed, men også for at undgå en konflikt med og udstødelse fra arbejdsfællesskabet, forklarer Nadja Prætorius.
En sådan tilstand kan komme til udtryk som kynisme og rigiditet.

Tal med kollegaerne
På spørgsmålet, om der er noget, individet selv kan gøre for ikke at ende i en sådan stressbelastningsspiral, svarer Nadja Prætorius:
'Stress er blevet et kollektivt problem på vores arbejdspladser, og derfor er det uendelig svært for enkeltpersoner at gøre noget ved det. Mit råd er imidlertid, at man skal huske sig selv på, hvorfor man har valgt sit arbejde. For giver det stadig mening, hvis man konstant presses ud over sin kapacitet eller skal man finde andre og mere meningsfulde måder at passe sit arbejde på? Og endelig: Tal med dine kollegaer om det, så problemerne bliver synlige, og man sammen kan gøre noget ved det.'

http://www.personaleweb.dk/perl/q?po...and&id=4524034