Fleksjob eller førtidspension?

[påvejigen]

Hejsa derude

Jeg er en 29 årig kvinde, som pt er i arbejdsprøvning.. Det har været en lang vej hertil, men jeg fik endelig min diagnose i maj og psykiateren fastslog som forventet, at jeg har en ængstelig (evasiv) personlighedsforsyrrelse, udover uspecificeret angst og periodemæssige depressioner.

Jeg har i mange år følt at jeg har været anderledes, at jeg havde sværer ved at sige fra og sætte grænser.

Det hele kommer fra at jeg blev mobbet 10 år i folkeskolen, fra 0-10 kl. Mine forældre er en slags svage sjæle, så de tog ikke hånd om problemet og lærerne gjorde ikke så meget ved det. Det var som om at jeg fik at vide at jeg bare skulle finde mig i alt slags **** fra andre mennesker, men ikke selv havde retten til at sige fra. At det er bare hvad man skal forvente af livet og så lukke munden, for ellers blir det for pinligt.

Min kristne opdragelse har derfor ikke været til megen hjælp, snarer tvært imod.. Mine forældre er meget ængstelige mennesker, som ser på verden som sort/hvid, gud/djævlen.. Og derfor følte man at når den almægtige gud ikke hjalp en så måtte det være ens egen skyld, altså noget man havde fortjent..

Langt ude vil en del af jer nok tænke, men desværre en realitet for mig dengang. For hvad skal man ellers tænke når en hel klasse mobber en og man står alene som den mærkelige akavede pige..

Så nok ik noget under at jeg har den social angst som er forbundet med at ha en ængstlig personlighedsforstyrrelse.

Lige nu har jeg det forholdsvis godt. Jeg har fundet en dejlig kæreste, som jeg bor i et dejligt rækkehus med. Og jeg er i arbejdsprøvning, så det går fremad. Men jeg synes stadigvæk at det er svært at sige fra,ennda at fortælle om hvordan jeg har det, fordi jeg har holdt det inde i mig selv i så mange år..

Min dejlige sagsbehandler er igang med at undersøge om det flexjob eller førtidspension, som er bedst for mig.. men jeg er selv i tvivl..

Lederen på det sted jeg er i arbejdsprøvning, prøver at "præsse" på med at jeg møder hver dag, men problemet er at jeg har sorte dage hvor hverken de eller jeg får noget ud af at jeg møder op.. Han vil gerne ha at jeg er stabil ift til at møde op, men sandheden er at jeg i perioder har mange sorte dage, hvor jeg sover dårligt, vågner tidligt, har uhyggelig/ængstelige drømme og hvor socialangsten hæmmer mig.

Faktum er at jeg har personlighedsforstyrrelsen med mig resten af livet og de her sorte dage forsvinder ikke ud i den blå luft..

Og nu bliver det sværer at få førtidspension, så jeg føler mig fanget..

[Ida]

Grundlæggende kan du ikke vælge - hvis du på nogen måde er istand til at arbejde tror jeg ikke du får pension. Nu ved jeg jo ikke ret meget om din sygdom - men de sorte dage vil nok også være der hvis du får pension.... Hvor mange timer arbejder du i arbejdsprøvningen? Er du glad for at være der? Har du en uddannelse? Jeg tænker umiddelbart at det bedste ville være hvis du kunne finde en arbejdsplads hvor du trives.

[Lunasdatter]

Velkommen her på k10...

Hvilke ønsker har du selv til din fremtid..

Og du har nok ret i at det måske bliver mere svært at få pension... men for at få flexjob eller pension, så er det din arbejdsevne der bliver vurderet..
Det er derfor du er i arbejdsprøvning ....

Et godt råd til dig under din arbejdsprøvning er at skrive dagbog... og en dagbog, som er for hele døgnet...
Skriv så ærligt om de forskellige ting.. de ting som du har svært ved og de ting som glæder dig på "jobbet" - skriv om de evt smerter du har ..
fortæl hvordan din fritid forløber.. og hvordan du sover om natten...

Oppe i nyttige links er der forslag til en dagbog.. - jeg selv skrev min i word og sendte den til min jobkonsulent hver fredag...

Knus Lone

[LUM]

Du tror "vi" tænker langt ude... ikke mig, jeg har oplevet netop det med at det må være min skyld, fordi jeg fik samme besked som du, og jeg er ikke opvokset i et religiøst hjem overhovedet, men jeg kan snilt forestille mig at det kun har gjort det endnu værre for dig.

Du kan tro de har noget ud af at du møder op, også selv om at det kun er for at tage hjem med det samme, det er faktisk VIGTIGT at du møder op, flere har oplevet at deres arbejdsprøvning er blevet erklæret ubrugelig pga manglende fremmøde.
Det hedder sig at man ikke kan vurdere en der ikke har været mødt, at man har sin læge med på sidelinjen hjælper INTET i denne sammenhæng, men møder du ind, for at sige at du tager hjem, så kan du pludselig godt vurderes.

Ja ja men sådan er systemet nu en gang desværre.

De dage hvor du tager hjem før tid, vil du gøre klogt i at kontakte din læge (måske det kan gøres via nettet på min laege.dk?) simpelthen fordi du har brug for beviser opbakning og fordi lægen måske gerne vil at du får en ændring i din medicinering (for at hjælpe dig bedre i gennem arbejdsprøvningen) eller måske lægen oplever at det skader dig, og derfor stanser arbejdsprøvningen?
Så bug endelig din læge, også selv om at det virker gak.

Og som allerede er nævnt dagbog *ss* du kan muligvis finde lidt hjælp til sådan en størrelse under nyttige links http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684 (en af de grønne faner i toppen af siden du er på lige nu)

Du får som også allerede skrevet IKKE lov til selv at vælge, og det kan skade din sag temmelig meget hvis I begynder at snakke for meget om hvad i mener er det bedste for dig, det okay at spørge ind til hvad SB mener, og hvad du mangler for at nå til at der kan foretages en vurdering, men flere gange sige FX jeg syntes jeg hører til på FP, lad være, det kan bruges imod dig som en... du er ikke samarbejdsvillig, udtalelse.

Og så skal du være klar over at uanset hvad SB´er foretager sig og sender dig ud i, er målet til en hver til selvforsørgelse, det står i lovgivningen at det skal være sådan (hvor sindsygt det end er) er alm beskæftigelse udelukket skal SB gå efter det næst tætteste og fortsætte i den dur.

Det er vigtigt at du er stationær, og at alle behandlingsmuligheder er udtømte, før lægerne skriver det (og lægekonsulenten er enig) kan du ikke afklares endeligt. Ja det betyder det kan forlanges at du afprøver flere mærker medicin deltager i flere former fr behandling (inklsiv fx motion, fordi det har vist sig at være godt) og ja det kan godt komme til at tage ÅR mange år, dog kan du selv gøre noget på behandlingsområdet, ved at bede din læge hjælpe med henvisning til speciallæge/r oa. former for behandling, før eller siden er der ikke mere de kan gøre, jo før du når der til, jo før kan din sag afsluttes.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af påvejigen

Lederen på det sted jeg er i arbejdsprøvning, prøver at "præsse" på med at jeg møder hver dag, men problemet er at jeg har sorte dage hvor hverken de eller jeg får noget ud af at jeg møder op.. Han vil gerne ha at jeg er stabil ift til at møde op, men sandheden er at jeg i perioder har mange sorte dage, hvor jeg sover dårligt, vågner tidligt, har uhyggelig/ængstelige drømme og hvor socialangsten hæmmer mig.

I en arb.prøvning er det vigtigt, at man møder op hver dag, så vidt man på nogen måde er i stand til det.

Også selvom det betyder, at man direkte henvender sig til sin kontaktperson på stedet for at fortælle, at man har det så skidt at man går hjem igen.

Det er bedre at du møder op for at gå hjem igen end, at du bliver hjemme og ringer dig syg.

Hvis du bliver hjemme og ringer dig syg, så kan de ikke vide, om du har huset fuldt af gæster og bare pjækker.

Jeg brugte denne model af dagbog: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

[påvejigen]

Hej Allesammen

Tak for jeres beskeder, det er dejligt at få respons på en sag der er så meget i mine tanker..

Ang. timer: jeg arbejder 15 timer, 5 dage om ugen, dvs. 3 timer på hverdage.

Og ja jeg gir jer ret i at jeg ikke kan vælge, men det var heller ikke helt det jeg mente. Selvfølgelig er det kommunen der har det sidste ord, ift hvad jeg vurderes til. Det er mest grundlaget for vurderingen som jeg er bange for ikke er helt korrekt.

For når man møder mig vil nogle måske sige at jeg virker veltalende og venlig, men folk kan ikke se hvad der sker inden i mig, og derfor kan de hurtigt vurdere at jeg kan mere end hvad jeg i virkeligheden kan.

De kan ummidelbart ikke se at jeg har en lav stressterskel og at jeg har svært ved at sige fra, især når folk forventer noget af mig.

Stedet hvor jeg er i praktik er et sted hvor førtidspensionister arbejder dagligt, dvs. et skånsomt miljø (socialt mv.). Jeg er rigtig glad for det, men jeg føler lidt at det kan ende med, at jeg på baggrund af min praktik der, bliver vurderet til at kunne tage et flexjob på en normal, ikke social skånsom arbejdsplads, på trods af at jeg ikke har været i praktik sådan et sted.. Og det virker ikke helt fair..

Jeg er i behandling hos en psykiater og vi er ved at optimere behandlingen af depressionen, hvad der angår min ængstelige personlighed, så er behandlingen psykoterapi hos en psykolog, men min personlighedsforstyrrelse går den ikke over som sådan, jeg vil nok ha den resten af livet.

Psykiateren som diagnostiserede mig skrev i sin afgørelse at:

"der behandlingsmæssigt ikke er mere at gøre" og at jeg får den "rette behandling"..
Så en selv en bedre behandling vil ikke gøre at jeg får en bedre arbejdsevne..

I har ret i at det er bedre at møde op, fordi man herved viser at man er villig til at arbejde, selvom man ikke kan. Men jeg er bare bange for at hvis jeg møder op når jeg virkeligt har det dårligt, så vil blive præsset til at blive, og at jeg ikke vil kunne sige fra.

Ang. sorte dage så skrive psykiateren at: ".. hun i perioder sover utabilt, vågner tidligt op uden at kunne falde i søvn igen, har voldsomme drømme, vågner flere gange om natten, ikke føler sig udhvilet selvom hun har sovet"

Så jeg er i perioder meget træt, har det dårligt i sociale sammenhænge og det er det jeg mener med at jeg ikke får noget ud af at komme.. For når jeg er så udmattet føler jeg at der ikke er nogen som kan lide mig, og jeg er konstant bange for at blive kritiseret og "angrebet".. Og dette sker på de sorte dage. Selvom det er en arbejdsplads som jeg er glad for, hvor jeg ved at folk kan li mig og vice versa, så er jeg på de sorte dage meget sårbar og har brug for ikke at skulle forholde mig til en masse mennesker..

Jeg håber at det gir mening..

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af påvejigen

I har ret i at det er bedre at møde op, fordi man herved viser at man er villig til at arbejde, selvom man ikke kan. Men jeg er bare bange for at hvis jeg møder op når jeg virkeligt har det dårligt, så vil blive præsset til at blive, og at jeg ikke vil kunne sige fra.

Jeg får en fornemmelse af, at du er i afprøvning på et beskyttet værksted, er dette korrekt?

Oplever du, at de presser dig ud over dine grænser?

[påvejigen]

Ja det er jeg.. På grund af min følsomhed i sociale sammenhænge.. Men ja jeg føler at de præsser mig.. følte på et tidspunkt at jeg ikke havde noget valg.. at jeg skulle møde op lige meget hvad ellers ville der blive ringet efter mig..