K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-01-2024, 12:35   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
EL-drevne invalidebil, vidensbank

Vi har den gamle tråd om invalidebil, regler, love etc her https://www.k10.dk/showthread.php?t=4678&page=48

Udviklinger går stærkt og denne tråd handler udelukkende om fakta og dokumentation om EL-drevne invalidebil.

Har du personlige spørgsmål opret da din egen tråd, fordi denne tråd vil kunne handle om dokumenterede fakta om EL-drevne invalidebil.

Dette er en vidensbank om EL-drevne invalidebiler iht Servicelovens § 114.

Trivsel eller arbejdsrelateret.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-01-2024, 12:46   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
EL-invalidebil, Hvordan får man strøm på el-bilen?

https://ast.dk/social/artikler/hjael...om-pa-el-bilen

I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.
Af specialkonsulent Mette Thostrup

Når en borger har ret til støtte til køb af bil, skal kommunen vurdere, hvilken bil der er den billigst egnede for den konkrete borger.

Hvis kommunen bevilger hjælp til en el-bil, skal kommunen forholde sig til, om borger har mulighed for at få ladet bilen op. Hvis borger ikke kan lade bilen op, vil bilen ikke kunne fungere som et transportmiddel for borger. Kommunen kan i dén vurdering inddrage, om borgeren kan benytte lademuligheder i nærområdet. Her skal kommunen være opmærksom på, om helbredsmæssige eller andre forhold gør, at borgeren ikke kan anvende disse lademuligheder.

Hvis der ikke er realistiske lademuligheder i nærområdet, skal kommunen vurdere, om der er behov for støtte til etablering af en ladestander/ladeboks ved hjemmet.

En ladestander/ladeboks kan ikke betragtes som en integreret del af bilen. Bevillingen af støtte til køb af en el-bil medfører derfor ikke, at der samtidigt automatisk sker bevilling af en ladestander/ladeboks.

En ladestander/ladeboks kan ikke bevilges efter reglerne om nødvendig indretning af en bil, da den efter sin karakter ikke kan betragtes som en indretning af bilen. Den placeres ikke i bilen, men placeres i stedet stationært ved boligen.
Principiel afgørelse

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 136-10 truffet afgørelse om, at udgiften til etablering af udendørsstik til opladning af et el-køretøj kan dækkes efter servicelovens bestemmelser om boligindretning.

Ankestyrelsen fandt, at udendørsstikket var en nødvendig forudsætning for, at det bevilgede køretøj kunne benyttes efter hensigten. Ankestyrelsen lagde vægt på, at etablering af el-stik var en mur-og nagelfast installation. Etablering af el-stikket var ansøgerens eneste mulighed for at få opladet el-køretøjet.

Principperne i principmeddelelse 136-10 er også relevante i forhold til afgørelser om en ladestander/ladeboks til el-bil.

Du kan læse principmeddelelsen 136-10 her.

Eksempel:

Kommunen bevilger hjælp til en el-bil. Borger søger herefter om hjælp til etablering af en ladestander ved boligen. Kommunen giver afslag med begrundelsen, at en ladestander ikke er en nødvendig særlig indretning, der kan bevilges efter bilbekendtgørelsens § 12.

Ankestyrelsen stadfæster afgørelsen, da vi er enige i, at en ladestander ikke er særlig indretning af bilen.

Vi vejleder dog samtidigt om, at det fremgår af bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 5, at kommunen har pligt til behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal derfor forholde sig til, om udgiften til en ladestander kan dækkes efter andre regler, herunder fx reglerne om boligindretning. Kommunen skal sikre, at borgeren faktisk kan anvende den bevilgede bil.

Sidst opdateret 21.06.2023

Principafgørelse 136-10 "Gældende"

https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cb05bdd88db9

"Resume:

En mand, der var bevilget et el-køretøj som et forbrugsgode, havde ret til dækning af udgiften til etablering af udendørsstik efter servicelovens bestemmelser om boligindretning.

Ankestyrelsen fandt, at udendørsstikket var en nødvendig forudsætning for, at det bevilgede køretøj kunne benyttes efter hensigten.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at etablering af el-stik var en mur-og nagelfast installation.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at etablering af el-stikket var ansøgerens eneste mulighed for at få opladet el-køretøjet.
"


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-02-2024, 13:51   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Benzinbiler ud af bymidten

Skal alle handikappede med fossile invalidebiler og busser, have skifttet køretøjer?

Med denne aftale som regeringen har indgået med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, begrænses handikappedes brug af deres fossile invalidebiler og busser.

Men har politikkerne bag denne aftale tænkt på de handikappede?

Politikkere fra de nævnte partier eller politikkere fra partier der gerne vil belyse problematikken, må gerne kommentere på dette opslag.
Brugere af invalidekøretøjer må gerne kommentere her på opslaget om de anvende fossilt (benzin og diesel) eller elektrificeret invalidekøretøj.


https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-...yVWCrfQJPoHESQ

Kan sende diesel- og benzinbiler ud af bymidten – nu kan kommuner lave fossilfri zoner

Aftalen vækker begejstring på Københavns Rådhus, hvor politikerne længe har kæmpet for de såkaldte nulemissionszoner. Borgmestre havde håbet på mere.
Regeringen har sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgået en aftale, der giver mulighed for, at kommuner kan indføre nulemissionszoner fri for benzin- og dieselkøretøjer.
Det betyder, at en kommune kan etablere zoner, hvor det kun er tilladt at køre med fossilfri køretøjer.

Lovforslaget ventes at blive fremsat i efteråret, og det er noget, man har ventet længe på, fortæller Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S):

Jeg synes, det er fantastisk for København, at vi får mulighed for en nulemissionszone. Det er et stort skridt mod en fossilfri by, og derfor har vi også henvendt os til skiftende regeringer om at få en lovhjemmel til netop det her, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Aftalen giver alle landets kommuner mulighed for hver at oprette én nulemissionszone ud fra fastsatte kriterier om, hvordan tilladelse og etablering kan ske.
Det bliver i første omgang en forsøgsordning, der skal evalueres efter tre år.
De nulemissionszoner, der etableres i forsøgsordningen, er dog permanente og vil ikke udløbe ved evalueringen.
"Ikke vidtgående nok"
Også teknik-og miljøborgmester Line Barfoed (EL) er positiv over for aftalen, men hun havde håbet, at der var mulighed for endnu flere zoner.
- Jeg tænker, det er godt, men det er alt for lidt. Vi har i København efterlyst muligheden i mange år, og vi har ikke kunnet vente. Derfor er vi også blevet enige om i Borgerrepræsentationen, at hele kommunen skal være fri for fossilbiler i 2030, og så skal der mere til, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Nulemissionszonerne
I nulemissionszonerne må vejnettet som udgangspunkt kun benyttes af nulemissionskøretøjer som fx el- og brintbiler.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne kan vælge mellem to typer af nulemissionszoner:
En zone for persontrafik, hvor privatejede person- og varebiler, motorcykler, knallerter og taxaer omfattes.

En zone for al trafik, som i tillæg til de omfattede køretøjer i zonen for persontrafik også omfatter erhvervskøretøjer, herunder varebiler og lastbiler under 12 tons. Lastbiler over 12 tons og busser undtages nulemissionszonekravene.

Kilde: Miljøministeriet
Vender tommelfingeren ned til Middelalderbyen

Københavns Kommune har længe arbejdet for at få en nulemissionszone i blandt andet Middelalderbyen i det indre København.

Derfor indgik kommunen sammen med flere ministerier en samarbejdsaftale i 2020, der skulle undersøge den mulighed.

Som en del af aftalen fandt Miljøministeriet og Transportministeriet i løbet af 2020 og 2021 frem til, at der ikke var lovhjemmel til nulemissionszoner.

Nu har de fået den længe ventede lovhjemmel, men hverken Enhedslisten eller Venstre ser længere Middelalderbyen som det oplagte valg for en nulemissionszone.

- Vi må se, hvor det giver mening, men det gør det ikke i Middelalderbyen længere. Vi har brugt rigtig mange penge på at fjerne en masse gadeparkeringspladser i området, og derfor er meget trafik ledt væk derfra, siger Line Barfod, der bakkes op af børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K), der slet ikke synes, den nye aftale batter noget:
- Det giver ikke mening bare at tage sådan et lille hjørne, for hvis vi skal have en fossilfri by, skal vi have det over hele København.
Overborgmester klar til at finde et andet område
Hvor nulemissionszonen så skal ligge, har hverken Venstre eller Enhedslisten et bud på.

Overborgmester Sofie Hæstorp mener stadig, at Middelalderbyen er det mest oplagte sted, men hun er klar på at finde en anden løsning.
- Jeg synes stadig, der er et stort potentiale i Middelalderbyen, for det er klart det sted, hvor vi er nået længst med en model, men jeg er klar på at tale om andre muligheder, siger hun.

Men der er flere ting, som Københavns politikere skal finde ud af. For hver kommune skal selv finde ud af, hvordan de vil gøre det, og der følger heller ikke nogen penge med aftalen.

- Jeg synes, det havde været oplagt at bruge den model, vi har i forvejen i miljøzoner, hvor man bruger kameraer til at registrere hvilke biler, der kører i zonen, i alle kommuner. Samtidig skal vi jo finde penge og drøfte med politiet, hvordan det skal håndhæves, slutter Line Barfod.
I aftalen ligger, at kommunerne selv for lov at vælge mellem, om zonerne skal omfatte persontrafik eller al trafik og dermed også eksempelvis varetransport.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-02-2024, 13:41   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Et spørgsmål fra Facebook

Trivselsbil

Der er bevilliget en trivselsbil, med automatgear som skånehensyn og kommunen har peget på en model, der kun fås med automatgear.

De oplyser at i fald at der vælges en elbil, vil der blive trukket 15.000 kr. fra, som er tilskuddet til automatgearet.

Mit spørgsmål er så, om det kan være rigtigt, at hvis kommunen har peget på en bil, som kun findes med automatgear, kan de virkelig så trække dette fra?

Der er bevilliget særlig indretning med eftermontering af motorvarme hos opbygger. Hvis den bil der vælges har motorvarme, er en elbil, vil man da kunne undgå eftermonteringen og ligge tilskuddet oveni til køb af bil?

Jeg forsøger at findes svar


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension