lige børn leger bedst?

[nensypigen]

Jeg mødtes med nogle bekendte igår og besluttede mig for at være ærlig omkring min situation for en gangs skyld... alle vidste jeg netop for ca. 3 mdr siden er blevet single. en begyndte jeg og snakke med om det at finde en kæreste....

han begyndte så at sige at jeg nok skulle lede efter en som mig selv med "problemer" fordi lige børn leger bedst! og at nok var jeg køn så måske ku jeg score på den konto men skulle nok helst lede efter en arbejdsløs!

jeg blev ærlig talt ret ked af det og begyndte at argumenterer med at det jo er mennesket man falder for og ikke dets proffesion... så jo kunne godt falde for en arbejdsløs mand og en alm arbejder eller overlæge kommer jo an på mennesket...mener da også det kan gå den anden vej. men nej han mente jeg ligeså godt kunne finde en "taber" som mig selv iøvrigt! han sagde det med lidt andre ord dog..

idag har jeg bare været helt slået ud af hans ord syntes i at han har ret?? at alle de velfungerende mænd kan jeg bare afskrive fordi jeg har kroniske smerter?

[flexjober]

Tjaa hvem ved? måske går staten ind og sætter linierne op for det osse

Jeg læse forleden at de radikale vil opsætte et point system for mænd der møder en udenlandsk kærste-kone fordi de seriøst mener at en fattig udlænding bestemt ikke kan være forelsket i en dansker med lidt på kiste bunden og slet ikke hvis han er ældre end hende

Min tanke var hvad så hvis hun er dansk og på bistand-pension-flex osv og han har et job? det er vel det samme og må stoppes så for det kan da ikke være kærlighed

[Lotus1]

Nej jeg synes bestemt ikke han har ret, beklager men jeg synes at han lyder som en klaphat.

Han lyder da ikke som en der forstår hvordan det er og være syg, du er da bestemt ingen taber, du er syg og kan jo ikke gøre for det...

Jeg er selv 31 år lige om lidt og jeg får førtidspension, jeg har en kæreste der ikke er syg og han er simpelhen guld værd. Vi fandt sammen inden jeg fik mine diagnoser, depression, angst og borderline og for ham betyder det ikke noget at jeg er syg.

Jeg tror sagens at du kan finde en mand som ikke går op i at du er syg, hvis han er den rigtige forstår han det også og vil være en god støtte og at du så også er så heldig at være en flot pige er da bare et stort plus

Jeg tror også at det handler om selvværd og selvtillid og hvad man udstråler for hvorfor skulle du ikke kunne finde en sød og dejlig mand som ikke er syg, det er jeg sikker på at du godt kan

Jeg kan godt forstå at du blev ked af det, det tror jeg også at jeg ville være blevet, men han er da bare en klaphat...:-)

[nensypigen]

tak lotus. ja min selvtillid er meget ringe så sådan noget som dette kan slå mig fuldstændig ud...

[Lotus1]

Det kender jeg godt, jeg føler at jeg har mistet en masse af mig selv i den tid min sag kørte i kommunen, det har været nogen hårde år især fordi at man er så presset hele tiden.

[nensypigen]

præcis,

og jeg er ekstra presset fordi min sag er igang og jeg ved ikke om jeg når det inden reformen så føler mig konstant ulykkelig... føler mig meget sølle og hader når folk ude spørger hvad jeg laver ved aldrig hvad jeg skal sige netop fordi jeg er bange for at skræmme dem væk... kontanthjælp får mange mennesker til at tænke = taber

[Fib-Spurven]

Hej nensypigen!

Du skal da lige have et stort og opmuntrende kram

Sikke da noget #¤%"%&¤#¤& at fyre af. Sygdom/pension/fleksjob har da intet at gøre med, hvordan mennesket bag er. Og om ikke andet, så har man da lært noget om livets virkelige værdier ved at have taget kamen op mod både sygdom og systemet! Og det er efter min mening rigtig meget værd!

Det er da rigtigt, at lige børn leger bedst, men man kan da sagtens være lige, selv om den ene i et parforhold er ramt af kronisk sygdom. Det handler jo meget mere om at have samme tilgang til livet, samme interesser, og om at vise hinanden tillid og respekt, at være der for hinanden (og ja, en syg kan godt være yderst omsorgsfuld overfor ikke-syge!!!), og at ville hinanden.

Måske din tåbelige samtalepartner så også ville mene, at min mand skulle kassere mig, nu jeg er blevet syg, og i stedet finde sig en mere lige partner? Og hvis jeg var heldig, kunne jeg finde mig en taber? Sikke noget vrøvl - jeg er jo stadig mig, og min mand og jeg har det fint sammen på trods af min sygdom. Han støtter og hjælper mig, ja, han er uvurderlig! Men jeg hjælper og støtte også ham, for både syge og raske har brug for hjælp og støtte, og jeg er sikker på, at han vil sige om mig, at jeg også er uvurderlig for ham.

Så, nensypigen, tro ikke på sådan noget sludder. Du er ikke en taber! Hvem er egentllig tabere, og hvem skal definere, hvem der er tabere, og hvem der er vindere?

Og hvis du skal finde en kæreste, skal det jo netop være én, som du synes, er fantastisk - og som synes, at du er fantastisk - man forelsker sig jo ikke i én, man synes, er en taber, men netop i en, man synes er fantastisk!

Knus fra Fib-Spurven.

[Lotus1]

Kan godt forstå hvordan du har det, jeg har faktisk tænkt på dig en del gange når jeg har læst nogen af dine tråde. Jeg forstår ikke hvorfor at du har fået afslag på pension for din sag virker så oplagt til pension.

Da jeg var på sygedagpenge i nogen år blev jeg altid ked af når jeg mødte nye mennesker og de spurgte hvad jeg lavde, for jeg følte mig bare som nobody.

Det var så frygligt ikke og vide hvordan min fremtid så ud, det havde jeg det svært med. Sidste sommer da jeg gik og ventet på svar om min pension gik igennem fyldte det hele mit liv, jeg var simpelhen så bange for at få afslag og det fyldte hele tiden i mine tanker, jeg kunne slet ikke snakke om andet, og var så presset over det og græd konstant. Jeg så meget sort på alt og alle og må indrømme at jeg slet ikke kunne magte at læse herinde så meget for jeg var så bange for at få afslag.

Jeg krydser virkelig alt der kan krydses for at du når at få din pension så du snart kan få noget ro og få det lidt bedre:-) Rigtige mange mennesker er på kontanthjælp fordi at de er syge og det kan man jo ikke selv gøre for.

[storm4710]

nu sidder jeg skriver fra min mobil, hvad man tjener eller hvilket handicap man har ändre ikke på hvem man er, mit store problem(med kärester) er at finde en som forstår hvordan det er at have usynligt handicap, men jeg synes det er tarveligt af din ven, hilsen martin fra et festtelt på hilleröd krämmemarked

[Ninja]

Synes ham der sagde de ting er et fjols, men når det så er sagt, så skal det nok være en bestemt type rask, arbejdende og velfungerende mand, der vil orke at trækkes med en syg og skrøbelig partner - eller i det hele taget at starte forhold med en syg og smerteplaget.....

Jeg har aldrig haft en ''lige legekammerat'' for det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud rent mentalt, og har derfor altid kun haft partnere der var godt fremme i skoene, både mht arbejde, men også mentalt. Jeg er så heller ikke smerteplaget og er kun syg i perioder, selvom det i virkeligheden betyder, at jeg i de raske perioder, stadig skal træde varsomt.
Så selvfølgelig kan man få en sund og rask mand, men indrømmer, at de nok skal være gjort af et særligt stof og være i besiddelse af et større omsorgs-gen end andre sunde og raske mænd.....og de hænger ikke lige just på træerne.

Jeg kunne ikke selv tænke mig en partner der er som mig selv, for det vil jeg kun blive mere syg af (jeg har faktisk afprøvet det en gang for mange år siden), og det gør jeg så aldrig igen.

Men heldigvis er jeg frihedsnarkoman og har ikke brug for et forhold, synes sgu det går så godt når jeg bare er alene, og jeg kan ikke finde bedre selskab end mit eget, så det passer helt perfekt

- jeg har været gift 3 gange inden jeg fyldte 25!!