I'M BACK! Og har brug for hjælp igen.

[annagw]

Det er ikke meget jeg har været på K10 det sidste par måneder, men mon ikke der er nogen der husker mig?

Jeg er 27 og har været på kontanthjælp i 6 år da jeg er uarbejdsdygtig på grund af psykisk lidelse (bipolar).

Knap 1½ år har min sag haft egentlig retning mod flex/pension.

For et lille ½ år siden afsluttede jeg 5 måneders arbejdsprøvning i flere arbejdssituationer, som sluttede med en vurdering af arbejdsevne som værende ca. 12 timer ugentligt, herunder mange skånehensyn inkl. fleksible mødetider, brug for mange pauser m.m. - det blev skrevet, at det er usandsynligt at forestille sig mig gennemføre uddannelse eller varetage et job, heller ikke med skånehensyn.

Herefter fik jeg at vide, at der bare lige manglede at blive lavet ressourceprofil, og så ville sagen ryge til pensionsnævnet. Jeg var lettet!!!!
Men nej... Den kom til dem som skulle lave ressourcesprofil, og de sagde, at der manglede lægelige oplysninger. Jeg tudede!!!

Der blev indhentet journaler fra diverse indlæggelser og behandlingsforløb i psykiatrien og sendt bud efter speciallægeerklæring.

For et par måneder siden lavede min psykiater speciallægeerklæring, hvori det blev beskrevet, at behandlingmulighederne er stemningsstabiliserende medicin og en række hensyn i hverdagen, og at prognosen er afhængig af hvilke vilkår jeg vil have i dagligdagen fremover, fordi jeg nemt stresses hvilket forværrer min tilstand.
Hun beskriver, at der er sket forværring af min tilstand hver gang jeg har været beskæftigelsesfremmende foranstaltninger selvom de har været skånsomme.
Hun skriver, at jeg er i behandling med to typer stemningsstabiliserende medicin og at jeg er opmærksom på at indrette min hverdag efter mine begrænsninger. Hun argumenterer grundigt for, at der ikke kan afprøves anden medicinsk behandling (det er prøvet andre typer medicin tidligere hvilket forværrede alting).

I den tid der er gået siden jeg afsluttede arbejdsprøvning er det kun gået fremad.
Det var en kæmpe lettelse at slutte den og have udsigt til en reel chance for førtidspension.
I løbet af sidste år udviklede mit forhold til en dejlig (stabil, velfungerende, veletableret) mand sig til noget seriøst, og det er kun blomstret yderligere siden jeg sluttede arbejdsprøvning. Det har utvivlsomt gjort enormt meget for min psykiske tilstand, at jeg har fundet kærligheden - og dermed en helt ny mening med livet.
Jeg er virkelig blomstret - er psykisk stabil og har ikke længere samme bekymringer for fremtiden som jeg havde, for nu skal det nok gå alt sammen, uanset hvad der sker.

Jeg har ikke længere et brændende ønske om at få førtidspension.
Jeg vil gerne have uddannelse og på sigt arbejde - I DET SMÅ.
Altså; optimalt set gerne visiteres til flexjob og derpå komme på revalidering og få hjælp til at gennemføre noget uddannelse. Jeg tænker fx. fitnessinstruktør, massør eller diætist og så i flexjob.
Men er det nu også realistisk? KAN jeg? Jeg ved det simpelthen ikke. Det er jo gang på gang gået galt når jeg har skulle noget - men mit liv ændret dramatisk, så det kan jo være, at jeg vil kunne.
Hvis jeg kommer på førtidspension, så MÅ jeg vel ikke gå igang med noget, selvom jeg får mod på det - må jeg?

I næste uge skal jeg lave ressourceprofil med en sagsbehandler.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal bede om!!!! Altså om jeg stadig ønsker at køre en pensionssag eller ej.
Jeg er jo bevidst om, at ØNSKET om uddannelse og job ikke er ensbetydende med at jeg er i stand til det...

For at gøre tingene meget mere komplicerede:

Lige efter nytår fandt vi ud af, at jeg er gravid. Det har været noget af en omvæltning, men det er helt fantastisk og vi glæder os helt utrolig meget til at blive forældre. Forhåbentlig - jeg er kun godt to måneder henne, og det hedder sig jo, at det først er efter tre måneder risikoen for spontan abort er minimeret, og vi har ikke engang været til første scanning endnu.

SKAL JEG SIGE DET til sagsbehandleren?
Det er nu en gang yderst relevant for ressourceprofilen og for mulighederne for revalidering m.m., at jeg er gravid og skal på barsel, men jeg har det virkelig underligt med at fortælle det til kommunen før jeg fortæller det til hele familien.
Og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at det bliver skrevet ind i min sag, og at kommunens afgørelser farves af viden om graviditet, hvis det så ikke ender med et barn.

Hvad skal jeg gøre? Hvad er mulighederne?

Hvis nu jeg får førtidspension (er overbevist om, at det vil være med genoptagelse efter nogle år hvis jeg får den), har jeg så mulighed for at tage nogen form for uddannelse imens (fx. fitnessinstruktør som foregår i weekenderne) med henblik på nogle få timers arbejde ugentligt?

Hvis jeg siger, at jeg ikke længere ønsker at søge førtidspension, hvad vil der så ske?
Vil jeg så - vupti - få et flexjobbevis i hånden? Vil jeg skulle afklares mere? Vil jeg kunne komme på revalidering selvom det er tydeligt jeg aldrig kommer i fuldtidsjob?

Og hvad nu når jeg er gravid????? Jeg skal passe virkelig meget på ikke at blive presset. Der findes medicin jeg kan tage, som "de" siger er uskadeligt, men jeg er uden medicin nu, da jeg ikke vil tage noget her de første måneder hvor fostret er mest skrøbeligt, og derfor skal jeg passe endnu mere på end jeg plejer. Skal jo for søren ikke få fremprovokeret en sygdomsepisode!
Har aftale med behandler om at starte forebyggende behandling om et par måneder.
Men det betyder jo, at flere arbejdsprøvninger eller hvad ved jeg ikke lige er sagen nu hvor det vigtige er at jeg tager det stille og roligt og bare passer og plejer mig selv og min graviditet.

Det er så fedt; jeg har kun fået det endnu bedre siden jeg fandt ud af at jeg er gravid. Er simpelthen så glad. Og er heldigvis kun mere stabil end jeg plejer at være, til trods for at jeg ikke tager medicin OG er gravid (hvilket jo giver humørsvingninger hos nogle).

Jeg håber virkelig, at der er nogen der har nogle input. Jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg vil og hvad mulighederne er.

Jeg vil gerne bruge hovedet og ikke mindst (måske især) få et socialt liv. Og det ser jeg vitterlig større chance for gennem uddannelse end gennem førtidspension.
Men jeg vil også gerne bevare min psykiske stabilitet og have overskud til det barn der forhåbentlig kommer...

[Ricky M.]

Det er sgu super at det går så meget fremad :-)

Jeg tænker... Førtidspension, med mulighed for revurdering om 3 eller 5 år?
Det kan være ualmindeligt hårdt, selv for helt raske personer at starte uddannelse. Samt du skal være mor.
Hvis du så om et år, 2 år eller lignende stadig er stabil, og har mod på det så kan du kigge på det til den tid... man har mulighed for at gøre sin pension hvilende, hvis man f.eks. vil forsøge uddannelse.

Held og lykke :-)

[Lunasdatter]

Dejligt at se dig herinde igen... Jeg tænkte på dig og hvad der mon var blevet af dig for et par dage siden ♥

Pøj pøj med graviditeten .. ♥

Jeg kan godt følge dig i det med at få en udd. - men hvis jeg nu tager mine mor briller på, så tror jeg nok at jeg ville sige tag en ft pension nu og find fred og ro og få din graviditet og barsel vel overstået.. og så er den nye pensionsreform nok gennemført.. og rygterne siger jo at de gerne vil ha flere i udd. og ikke så mange på pension...

Til den tid kunne du evt få pensionen gjort hvilende og forsøge dig med en udd.

Det er jo ikke alle der ved at de er gravide når de er 2 mdr henne .. og var du i arbejde, så skulle du først fortælle det når du var en 5-6 mdr henne.... kan altså ikke lige huske det nøjagtige antal mdr..

Knus Lone

[annagw]

Tak for jeres svar - og for at du har tænkt på mig, Lone - I har jo nok ret...

Men hvis jeg ikke får pension nu - uanset om det er fordi jeg frabeder mig at der søges eller om jeg får afslag - så vil jeg vel næppe komme igang med "noget" før efter endt barsel.
Først vil sagen ligge på et bord og så vil jeg skulle på barsel... Så er det sommer næste år.

Hvis jeg ikke får pension af den ene eller den anden grund, hvad vil der så ske?
Altså får jeg flexbevis på baggrund af det der er i sagen nu eller..? Og hvordan forholder man sig så til det når jeg ikke har nogen uddannelse?

Jeg mener heller ikke at jeg er forpligtet til at fortælle kommunen at jeg er gravid. Jeg mener bare om jeg BØR? For min egen (sagsbehandlings) skyld..? Kan det påvirke min sagsbehandling i den ene eller den anden retning? Tror jeg vil have det skidt med ikke at sige det, selvom jeg også vil have det skidt med at sige det.

[Enteneller]

Hej Annagw,

Ja selvfølgelig kan vi huske dig. Vi er jo nogle stykker som har skulle "hive dig ned fra skyerne" engang i mellem, når du lige, ganske som os andre "flyver lidt højere end vingerne bær", he, he.

Det er da bare herligt at du både har fundet kærligheden og at I nu venter barn. I går en skøn tid i møde, men også en hård tid som du nok har hørt fra nær og fjern.

Jeg ville også gå efter en indstilling til pension med begrænset varighed hvis dette er mere sikkert for dig at den så går igennem. Får du afslag så starter der bare en klagesag, du får ikke automatisk fleks på trods af evt. ftp. afslag desværre.

Umiddelbart syntes jeg da ikke at der er noget til hindre for at du fortæller din sagsbehandler at du er gravid, det er jo ikke noget der har nøde at blive skrevet i din sag/rp. formoder jeg!!? Dog syntes jeg ikke at det "rager" hende/dem at du så ikke er på medicin, for det skal man jo være for at få ftp.

Held og lykke med det og igen pas nu på med de der speedy weedy dag drømme, tag en dag ad gangen og "grib dig selv" som min psykolog så fint har sagt det til mig gang på gang.

[Pedro]

Har ingen kloge ord.
Vil bare sige stort tillykke med graviditeten, og Anna, pas nu godt på med indtagelse af al medicin.

Hvis du kan klare dig uden medicin, med ro og omsorg fra dine nærmeste, og så den midlertidige ftp, som flere anbefaler, så vil det nok være supergodt for dig og dit kommende barn.

Held og lykke

Knuz Pedro

[LUM]

Jeg husker altså ikke reglerne ifb med at oplyse om graviditet, men jeg har så også oplyst kommunen om det så snart jeg har kunnet fremvis en vandrejournal (hvilken de kræver at se, MEN du er i din gode ret til at "fjerne" evt oplysninger om barnets vægt ol, de har faktisk kun krav på at se øverste del, og vide hvornår du har termin)

Mht medicinering spørger de er du altså nød til at svare ærligt ellers kan de give bagslag, bla i form af, hvis du bliver tilkendt FP at den fratages dig igen fordi du har fået den på falsk grundlag, MEN samtidig skal de se bort fra at du under graviditet og amning må droppe visse medicinerings typer.

Min daværende SB´er ville så gerne jeg tog Ritalin under amning (ammede den sidste i 1½ år og fuldt ud i 10 måneder) hvor jeg, jamen søde ven jeg ammer og så frarådes Ritalin altså, det er ikke fordi man ikke må tage Ritalin under amning (og graviditet) det skal bare foregå i tæt samarbejde med en læge, og helt generet frarådes det fordi de ikke ved hvad det kan føre med sig (og det er uanset om man kan lide det eller ej amfetamin man propper i kroppen) og nu jeg i forvejen ikke har glæde af medicineringen (den gør ikke at jeg husker bedre, den gør ikke at jeg ikke har gang i 10 ting på en gang, det gør ikke at jeg bedre aflæser det nonverbale sprog, det gør ikke en pind jeg kan bruge til noget fornuftigt i det daglige, andet end bivirkningerne som jo altså er til gene, ikke at det ikke virker det gør det, men jeg kan ikke bruge det som mit liv er) hvorfor failan skulle jeg så begynde under amning?? og barsel for det bad SB mig sørme om, men SB stilte på INTET tidspunkt spørgsmålstegn ved at jeg sagde det bliver frarådet (jeg skal så ikke afvise at SB undersøgte det det ved jeg ikke) og bad aldrig om at få en læge til at sige at jeg burde lade være, SB accepterede at så længe jeg ammede så var det altså bare sådan det var, til gengæld var SB godt træt af at jeg ammede og ville meget gerne at jeg stoppede.

Jeg kan KUN tilråde at du undværer så meget medicin som der overhovedet er muligt for dig at undvære, selv alm hovedpine piller skal man være påpasselig med under graviditet og amning, det sidste du har brug for er et barn der har fået skader der gør at barnet har bare de mindste særlige behov, det behøver jo ikke være synlige voldsomme skader selv lidt kan være en KÆMPE mundfuld, for tro ikke at systemet er spor mere behjælpelig når det kommer til børnene, end det er for os voksende.

Tro mig jeg VED! hvad jeg taler om, det er hårdt at være forælder, endnu hårde at være forælder og selv have det svære end andre, men ekstrem hårdt (til tider umuligt) at være forælder selv have det svære end andre og samtidig have et barn som ikke er helt som andre børn.

Det er ikke fordi værgen jeg eller min søn er hårdt ramt af ADHD (mild til middel) men det ændrer ikke på at det er ekstrem HÅRDT og en kæmpe udfordring, jeg kan kun råde dig til at være så fanatisk som det er dig fysisk muligt, ikke kun med medicin men med ALT! ingen parfumere ingen sminke ingen cremer ingen alkohol så øko som du kan komme i nærheden af, fødevarer med så lidt indpakning som muligt ingen røg, minimalt med stres osv osv, ikke fordi jeg ellers er fanatiker, men fordi din situation er som den er har du ikke "råd" til at tage nogen chancer, for din egen skyld, der skal trods alt ikke andet end lidt til, så er risikoen forhøjet.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Dejligt at se dig herinde igen... Jeg tænkte på dig og hvad der mon var blevet af dig for et par dage siden ♥

Pøj pøj med graviditeten .. ♥

Jeg kan godt følge dig i det med at få en udd. - men hvis jeg nu tager mine mor briller på, så tror jeg nok at jeg ville sige tag en ft pension nu og find fred og ro og få din graviditet og barsel vel overstået.. og så er den nye pensionsreform nok gennemført.. og rygterne siger jo at de gerne vil ha flere i udd. og ikke så mange på pension...

Til den tid kunne du evt få pensionen gjort hvilende og forsøge dig med en udd.

Det er jo ikke alle der ved at de er gravide når de er 2 mdr henne .. og var du i arbejde, så skulle du først fortælle det når du var en 5-6 mdr henne.... kan altså ikke lige huske det nøjagtige antal mdr..

Knus Lone

Jeg er meget enig med Lunasdatter.

Hvis det var mig ville jeg ikke sige noget som helst om den graviditet.

Og så ville jeg lade pensionssagen køre videre.

Det er rigtig dejligt, at du har det bedre nu, med kærlighed og barn i vente.

Men jeg tror du skal være varsom med, at overvurdere dig selv.

Når først du er blevet mor, kan der nemt komme noget, som giver bekymringer, oftest er det småting (set med andres øjne), men det kan være nok til, at gøre en mor bekymret.

Forstil dig f.eks. at skulle sidde i sofaen en hel nat med et lille barn, der har mellemøresbetændelse og skriger hver gang det bliver lagt ned.
Og det er kun et enkelt eksempel.

[jasch]

I hvilken lovgivning står der, at man SKAL tage medicin for at kunne få førtidspension.

- hvis nu speciallægen skriver at der ingen behandlingsmuligheder er...hvad så ??

[Enteneller]

jasch, du har helt ret, det var heller ikke korrekt skrevet af mig, jeg formoder at det er mit indlæg du også kommenterer.

Så længe alle behandlingsmuligheder er udtømte, så det det.