Arbejdsprøvning..

[Whattodo]

iøvrigt; jeg frygter at de vil tilskrive, hvis jeg fx råbte ´stop´ på de 20 timer, at jeg lige har været på barsel, og der før, gik hjemme (pga snøvlerøvene på kommunen) - altså at jeg ikke var været i gang på arbejdsmarkedet nogle år. Og de derfor vil neglisere sammenhængen til min psyke, som sådan

[Enteneller]

Altså det bedste du nok kan sige er "Stop" for så er du nået dertil hvor din grænse objektivt går. Så bliv ved med det, om ikke andet indvendigt.

Jeg øver mig stadig også i forhold til fx. min datter som siger at hun ikke lige orker at kører her og der og handle det hun har brug for. Jeg syntes jo at det "skal" hun, men så bliver jeg bagefter glad over at hun har kunnet sige fra, det tror jeg næppe at jeg har gjort. !!

Tjaaa jeg sætter jo bare nok pris på at mine børn kan det jeg ikke kan. EE

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Whattodo

og jeg kan da også mærke, at hvis min søn begynder at skrige hysterisk, så kommer jeg til kort, for lunten ER bare ikke så lang

Helt normal reaktion når man har overskredet sine grænser.

Min lunte er blevet en hel del længere efter at jeg blev tildelt fp.

Det er netop sådanne ting du skal huske at få med i dagbogen, sådan at der ikke senere er nogen der kan påstå, at du jo ikke har prøvet hvad der vil ske hvis/når du øges i tid.

Din dagbog skal dokumentere hvordan din tilværelse hænger sammen (eller not) når du er i arbejde, den skal dokumentere hvad der sker når du øges i tid.

For mit eget vedkommende startede jeg med at skrive dagbog 2 uger før jeg startede i min sidste afprøvning, sådan at det var dokumenteret hvordan min tilværelse var inden jeg startede i praktik.

[Whattodo]

Hmm.. jeg er hjemme idag. Jeg kunne bare ikke idag, jeg ved ikke helt hvad der sker, og det er pga jeg tænker så meget på det hele, at jeg bruges ´op´ hurtigere end ellers, og hold da op jeg har nogle kampe med mig selv idag, fordi jeg ikke helt kan "tillade" mig selv, bare at være hjemme.. men jeg har trods alt fået skrevet lidt i dagbogen om det.

Lyder det fornuftigt, eller er der noget i vil fraråde mig at skrive, fordi det kan give bagslag;


Onsdag d. 17/11-10
SYGEMELDT.
Da jeg vågnede, var det med en følelse af at være "brugt" - brugt og ked af at have den følelse
X skulle gøres klar, og derfor undertrykkes det. Jeg kan godt mærke at overskudet ikke er der, og det gør mig ked på hans og mine vegne. Efter han er sendt afsted i dagpleje, er det tid til at mærke efter.
Jeg er grådlabil, usikker på mine egne fornemmelser, jeg har en generel ulyst til at forholde mig til noget som helst - incl. min egen situation. Jeg har ikke lyst til at ringe for at melde mig syg, jeg har ikke lyst til at erkende at jeg er "svag"/konfronteres med den følelse.
Jeg har lyst til at tage på arb på trods af dette, simpelthen for at slippe for den konfrontation, men jeg ved også at jeg ikke magter at sige "jeg kan ikke mere, jeg må gå hjem for idag" før tid, det er jeg simpelthen for stolt og stædig til. Men jeg ved også, at tager jeg på arb, undertrykker det hele, og arbejder igennem, så betaler jeg prisen, og endnu vigtigere betaler min søn prisen, for en mor, som ikke kan rumme ham.
Jeg får snakket med X (kæresten)om det hele, og jeg er tydeligt irritabel, og bider af ham, som han forsøger at hjælpe mig.
Enden på det bliver at han ringer og ´sygemelder´ mig, fordi jeg ikke selv magter.
Han fortæller at han er kommet til at sige at jeg er fysisk syg - han er bange for at sige noget forkert/udlevere mig - og jeg ender med at blive gal over det, selv om jeg ingen ret har til det. Jeg ved det giver en konfrontation på arb når jeg kommer igen, en konfrontation af, hvordan jeg har det, og det frygter jeg.

[Gizmo]

Jeg synes, det er ret godt beskrevet. Nogenlunde som jeg selv har skrevet det i min dagbog, men det kan du jo selv læse dig til.
Jeg har skrevet nøjagtig, hvordan jeg havde det. Og hvordan det påvirkede min familie.

Kæmpe kram herfra.

[Enteneller]

Kære WTD,

Det er helt ok med en syge dag eller to, det har man jo også på det ordinære arbejdsmarked. Du skal blot forsøge at komme så meget du kan medens du er i arbejdsprøvning, så de ikke kassere den eller forlænger den for meget pga. fravær, men det ved du sikkert godt og der er du jo slet ikke.

Du kan jo bruge din tid til at tænke lidt over hvordan din uge arbejdsmæssigt og privat kunne se ud hvis den kunne laves bedre !!? Måske er det ikke altid dig der skal bringe og hente jeres søn, hvis det er det du gør ? Det kunne være det var bedre at din mand hentede ham når han havde fri så du fik lidt mere tid til dig selv ?

Endvidere er det en god idé at planlægge hvornår man handler og hvem der gør det. Det er også hårdt. I det almindelige liv ser man ikke disse "byrder", man tager dem bare på sig og når man så har "tidligt" fri som i en arbejdsprøvning, jamen så kan man jo ligeså godt klare det hele, men det bliver altså bare for hårdt i længden. Du skal jo ikke bare kunne klare en arbejdsprøvning, du skal også kunne være i et tilsvarende job og privat liv bagefter !!

Og WTD, husk det vi er allerbedst til med vor psyke, det er at bebrejde os selv alt det vi ikke når, kan klare eller får gjort. Du er sikkert fyldt med dårlig samvittighed i dag over at være blevet hjemme, men det er der ikke noget at gøre ved. Brug dagen til at få slappet lidt af og klap dig selv på skulderen over at du tog en sygedag, det kan du være sikker på at din krop og sjæl takker dig for i sidste ende.

God bedring.

Kh. EE

[Gizmo]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Og WTD, husk det vi er allerbedst til med vor psyke, det er at bebrejde os selv alt det vi ikke når, kan klare eller får gjort. Du er sikkert fyldt med dårlig samvittighed i dag over at være blevet hjemme, men det er der ikke noget at gøre ved. Brug dagen til at få slappet lidt af og klap dig selv på skulderen over at du tog en sygedag, det kan du være sikker på at din krop og sjæl takker dig for i sidste ende.

Kh. EE

Kan du læse tanker?
Du har fuldstændig beskrevet, hvordan jeg er....

[Enteneller]

Jamen det er så utroligt mange kræfter vi bruger på at "tæske" os selv. Jeg får kontant afregning i form af spændinger og smerter i min krop når jeg fx. ikke bare kan være der for mine børn og bare være deres mor. Tænk sig at man nærmest "kvæler" sig selv på den måde.

Det er utroligt hårdt at komme ud af den cirkel, også det at acceptere at man egentlig har det bedst når man er alene, for det har jeg. Men så bliver man deprimeret fordi man også savner. Det er jo en skrue uden ende nogle gange.

Man bliver nødt til at træne sig selv i at være glad for den man er og det man gør. Jeg kan jo mærke at jeg elsker mine børn når de er ved mig og er glad for at det er så ofte som det er. Så må jeg så acceptere at jeg bombes af smerter og spændinger når jeg har dem overnattende, det er der ikke noget at gøre ved, det må være en form for belastning der er hård ved mig, men det er bare så utroligt svært at acceptere og det koster sikkert også psykisk!!

Min arbejdsprøvning, som jeg stod igennem i 6 mdr. kostede mig rigtigt hårdt og det var min egen skyld. Jeg havde kun en sygedag og det var 2 sidste dag hvor jeg fik influenza, som jeg ellers nærmest aldrig får (7, 9, 13). Efter endt arb. prøvning røg jeg så 4 dage på psyk skadestue med tvangstanker og deslige. Jeg troede jo at det var normalt at jeg skulle ligge et par timer på sofaen i forpint smerte, når jeg kom hjem efter 1 - 2 timer arb. Når jeg så havde mine unger, som dengang var hos mig hver anden uge, så var det jo endnu værre, men jeg skulle jo klare det, jeg kunne jo godt lide at arbejde.

Nu har jeg efterhånden accepteret at jeg ikke skal arbejde, for jeg kan slet ikke styre mit "over jeg" i hvad jeg bør, skal og må kunne gøre. Man burde sætte et niveau for arb. prøvning alt efter smerte skala - således at er man stærkt smerte plaget er 1 - 2 timers arb. dagligt max og bør inde holde 2 - 4 pauser. Altså noget mere fokus på skåne behov i forhold til ens sygdom gerne i samarbejde med lægerne. Det er nok hulens svært også fordi at vi der er i arb. prøvning, skal være meget mere opmærksomme på vores "ve og vel.

Ja det var så lige en remse fra mig.

Tænk sig at man kender teorien så godt, men har svært ved at forstå den i forhold til sig selv.

[Damper]

Hej Whattodo

Ja du skal skrive alt hvad du ikke magter som er ganske almindelige gøremål i din hverdag.
Tænk på din barndom, hvordan så den ud? hvad foretog dine forældrer sig efter endt arbejdsdag?
Se på om du har overskud til interesser, bare det at læse en bog, se en film, eller lave noget sammen med dit/dine barn/børn! hvad gør det ved dig?

Pas endelig på med at du ikke skubber alt det huslige frem til weeekenden.
Den er helliget samvær og hygge med familien og opladning af batterierne til den kommende uge, altså ikke et martonløb med afvikling af alle de gøremål som man ikke havde overskud til grundet udbrændthed.
Vær ærlig over for dig og dine næremeste, du skal have overskud til overs til dit privtliv. Hvad er du værd som mor/kone/samlever/kvinde som mest af alt kan sammenlignes med en slatten karklud.
Vær bevidst om dit ansvar som forældrer med det overskud som kræves.

Hilsen Damper

[Whattodo]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Kære WTD,

Det er helt ok med en syge dag eller to, det har man jo også på det ordinære arbejdsmarked. Du skal blot forsøge at komme så meget du kan medens du er i arbejdsprøvning, så de ikke kassere den eller forlænger den for meget pga. fravær, men det ved du sikkert godt og der er du jo slet ikke.

Du kan jo bruge din tid til at tænke lidt over hvordan din uge arbejdsmæssigt og privat kunne se ud hvis den kunne laves bedre !!? Måske er det ikke altid dig der skal bringe og hente jeres søn, hvis det er det du gør ? Det kunne være det var bedre at din mand hentede ham når han havde fri så du fik lidt mere tid til dig selv ?

Endvidere er det en god idé at planlægge hvornår man handler og hvem der gør det. Det er også hårdt. I det almindelige liv ser man ikke disse "byrder", man tager dem bare på sig og når man så har "tidligt" fri som i en arbejdsprøvning, jamen så kan man jo ligeså godt klare det hele, men det bliver altså bare for hårdt i længden. Du skal jo ikke bare kunne klare en arbejdsprøvning, du skal også kunne være i et tilsvarende job og privat liv bagefter !!

Og WTD, husk det vi er allerbedst til med vor psyke, det er at bebrejde os selv alt det vi ikke når, kan klare eller får gjort. Du er sikkert fyldt med dårlig samvittighed i dag over at være blevet hjemme, men det er der ikke noget at gøre ved. Brug dagen til at få slappet lidt af og klap dig selv på skulderen over at du tog en sygedag, det kan du være sikker på at din krop og sjæl takker dig for i sidste ende.

God bedring.

Kh. EE

vedr. aflevering/afhentning af min søn, så aflevere hans far ham pt. og jeg henter - hvis han også skulle hente, vil min søn få for lange dage .. men omvendt, så burde det vel ikke være nødvendigt set ud fra arbejdsmæssigt/nedsat arbejdsevne - altså man skal jo også fungere som mor, når det nu er det, at man er

Du har helt ret i at jeg går og bebrejder mig selv, har dårlig samvittighed - og det giver "konfliktskyhed", som så gør at jeg ikke har lyst til at skulle på arb imorgen .. ond cirkel egentlig

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Kan du læse tanker?
Du har fuldstændig beskrevet, hvordan jeg er....

Ditto

Oprindeligt indsendt af Damper

Hej Whattodo

Ja du skal skrive alt hvad du ikke magter som er ganske almindelige gøremål i din hverdag.
Tænk på din barndom, hvordan så den ud? hvad foretog dine forældrer sig efter endt arbejdsdag?
Se på om du har overskud til interesser, bare det at læse en bog, se en film, eller lave noget sammen med dit/dine barn/børn! hvad gør det ved dig?

Pas endelig på med at du ikke skubber alt det huslige frem til weeekenden.
Den er helliget samvær og hygge med familien og opladning af batterierne til den kommende uge, altså ikke et martonløb med afvikling af alle de gøremål som man ikke havde overskud til grundet udbrændthed.
Vær ærlig over for dig og dine næremeste, du skal have overskud til overs til dit privtliv. Hvad er du værd som mor/kone/samlever/kvinde som mest af alt kan sammenlignes med en slatten karklud.
Vær bevidst om dit ansvar som forældrer med det overskud som kræves.

Hilsen Damper

Overskud til interesser, nope, læse en bog har jeg slet ikke ro nok i hovedet til, se en film, kan jeg nogle gange koncentere mig om, andre gange har jeg ikke roen .. at lave noget med mit barn, det SKAL jeg, det er ikke altid af overskud, men fordi jeg skal .. og det gør mig bestemt ikke til et glad, tilfreds menneske

det med at skubbe alt til weekenden, det er netop det jeg gør, for der er der jo ingen der forlanger noget af mig (ud over min familie) .. og så går jeg og irritere mig over det der .. og vasketøjet når ikke at tørre, så det skal ligges sammen i hverdagen.. og det kommer bare ikke videre, før der er weekend igen

Det er noget nær mit "stolteste" område, det at jeg skal være mor, så på sin vis meget godt at jeg er mor, for det er det der kan få mig til at bremse op, for min søns skyld