lyver så det driver!

[samp]

Jeg synes det kunne virke hen ad noget psykotisk adfærd, der er jo tale om en forvrænget opfattelse af virkeligheden.

Jeg tror hun er psykisk syg.

/SAMP

[Zastrow]

Oprindeligt indsendt af samp

Jeg synes det kunne virke hen ad noget psykotisk adfærd, der er jo tale om en forvrænget opfattelse af virkeligheden.

Jeg tror hun er psykisk syg.

/SAMP

Mytomanerne bevæger sig diagnostisk i grænselandet mellem forskellige typer personlighedsforstyrrelser, det væsentlige er selv iscenesættelsen, fornemmelsen af at beherske situationen, behovet for beundring og den totale mangel for overholdelse af love, etiske standarder og almindelig moralbegreber. En mytoman er ikke sindssyg, og havner i almindelig fængsel, hvis aktiviteterne er kriminelle. Der er ingen behandlingsmulighed.

Noget info jeg fik, da jeg googlede...- og det er vist anvendeligt med den person denne tråd er startet med...

[Ametyst]

Løgnhalse findes i alle lag. Ofte er det for at dække over sig selv. Det værste er at folk hopper på visse historier...det kræver jo man har kendt folk længe...

Men en gang løgnhals altid løgnhals.

[Ninja]

Jeg har også en ven, som jeg ikke gider mere pga de der irriterende løgnehistorier. Jeg orker det ikke!
Han ringer faktisk jævnligt og spørger om han må komme, så nu er det mig der lyver, og siger jeg skal en hel masse, selvom jeg ikke skal en skid.

Jeg har bare fået nok af det - synes det dræner mig for energi at lytte til alt det der ævl og kævl - og venskabet kan jo heller ikke udvikle sig, når man ved den anden sidder og fylder en med løgn. Synes også det er et enormt tidsspilde, for samtalerne er jo et eller andet sted, totalt værdiløse, når alt hvad han fortæller er opdigtet.

Det der fik dråben til at flyde over var, at han sagde han skulle til Fyn om Lørdagen, fordi han havde et ærinde i Odense. Dette fandt jeg så ikke specielt utroværdigt, så jeg glædede mig på hans vegne. Lørdag møder jeg så hans kone nede i TDC butikken, hvor jeg spørger om hun er alene ude og handle, fordi han er på Fyn, hvortil hun svare, at han ligger hjemme på sofaen med fjernbetjeningen og lige havde ringet for at høre om hun kunne købe kager med hjem til kaffen
Af samtalen fremgik det også, at han slet ikke havde nogen bil! Han havde fortalt mig, at han lige havde købt ny bil - det var den han ville tage til Fyn i

Men hvad skal det til for?
Han taler jo med MIG, hans ældste ven fra skoletiden, hvis liv er så røv stillestående, at han kunne have inponeret mig, blot ved at fortælle om sit eget stillestående liv, eller hans arbejde for den sags skyld.

Så nu er han lagt på is, og jeg lyver og lyver for at holde ham på afstand.

[LUM]

Sådan en gik jeg i klasse med i folkeskolen, ikke nok med at hun løg så det drev af hende men hun stjal også.

Lyverriet kunne jeg til nøds holde ud i begrænsede mængder, lige ind til den dag hun stja en bog jeg havde fået i konfigave.

Hun holdt naturligvis på hun ikke havde den, men andre fra klassen kunne fortælle at de havde set den hos hende, hun havde vist den frem som en HUN havde fået i gave, en vågede så at spørge efter hvorfor teksten inden i så var stilet til en LUM, og hvor hun kendte de 2 mennesker fra der skrev under, det kom der naturligvis også en historie på, en af de der laaangt ude.

Der satte jeg simpelthen grænsen, at hun tidligere have taget småting, lego, en dukke noget farvet papir , ol i den dur, nåre ja fred med det, irriterende men så var det heller ikke værre... det værste der var mere det at hun så løj om det.

Det endte med at jeg direkte sagde til hende at hvis jeg nuppede hende i så meget som en løgn mere, eller oplevede at hun stjal, både over for mig men også over for andre, ville jeg ikke have mere med hende at gøre.
Jeg fik selvfølgelig smøren med at det gjorde hun ikke og bla bla bla, men immervæk så hjalp det, hun stoppede ikke fra den ene dag til den anden (det kan man heller ikke bare lige) men det hjalp betydeligt.

Men senere nubsede jeg hende i endnu en løgn, og nogle år sanere fik hun endnu en chance som hun også for spildte...hun får ikke flere, jeg taler IKKE! til hende, og taler hun til mig går jeg.

Jeg ved at hun endnu senere har skiftet navn, helt sikkert et forsøg på at slippe af med det rygte hun h havde fået bygget op om sig selv, desværre ved jeg fra andre at hun stadig er lystløgner.

Her handler det i høj gad om... jeg vil have noget du har som jeg ikke har, og jeg vil have opmærksomhed.

Støder jeg på sådan et menneske igen, hvor det er SÅ åbenlyst, vil jeg ikke ligge fingre i mellem... alle har ret til en chance især når det er en dårlig vane der skal laves om man ændre sig ikke bare lige fra dag til dag... men jeg vil simpelthen dige det højt.

Ved du hvad jeg kan høre (eller jeg ved) det ikke er helt rigtigt det du fortæller, og derfor gider jeg ikke snakke med dig om det, du/vi bliver nød til at skifte emne. Koldt og nøgent konstatere at jeg kan høre det er løgn og tydeligt både vise og sige at det vil jeg ikke stå model til, uden at begynde en diskussion om det, det er der slet ingen grund til og indbyder KUN til at løgnen gravces endnu dybere.

På den måde giver jeg vedkommende alle de chancer der skal til, for at holde op (i hvert fald mens jeg høre på det) men samtidig er jeg tydelig om min mening om den form for løgne, og giver vedkommende en mulighed for at vælge mig fra, hvis denne ikke magter at få smidt i knolden at JEG ikke vil være med til det.

En ting er løgne, vi lyver alle ofte også flere gange om dagen, ofte ubevist, den slags løgn, fred med det, det er de løgne hvor det er direkte lystløgneri og gentagelser af dem, hvor jeg står af, en ting er en lille hvid løgn, som når jeg fx siger det ved jeg ikke til mine unger, men siger det for ikke at fortælle dem nogle makabre detaljer jeg vurdere de er for lille til at få, eller når en historie får en ekstra fjer på, for at gøre den lidt sjovere (jeg kender en der er super god til at fortælle historier, hun er så dygtig til at smøre tykt på uden at det overdøver sandheden (hun siger ikke 2 spøgelser hvis der kun var 1) at det eeer en hel fornøjelse, det kan jeg også sagtens leve med (lige det nyder jeg *gg*)

[heiditogjoey]

Har selv en slagsen i familien..

Oprindeligt indsendt af nielsen17

Hej

Jeg har en i min familie der lyver rigtig rigtig meget! vi er kommet dertil hvor vi taler om at det er en sygdom!

Hvad skal vi gøre ? skal vi gøre noget? Hun har tydeligt brug for hjælp men vi kan vel ikke bare sige: du har brug for en psykolog !!

eksembler på hendes løgne:

" jeg er blevet udtaget til verdensholdet i gynmastik ,men desværre kan jeg ikke komme med på grund af en dårlig skulder"

hun har ALDRIG dyrket gymnasik

"Jeg har været til møde med borgmesteren men det er tys tys da mange af de ting vi drøfter først kommer på byrådsmøde i næste måned!"

"jeg skal snart ind og opereres ,de flyver specialister ind fra USA til det."
(dette er nu 2 år siden og hun er ikke opereret inu)

" jeg har været i Paris i 2010 i en uge"
Jeg ved at vi ville have opdaget at hun var væk i en uge og dertil kommer at hun aldrig har nævnt det før !!

"min læge siger at jeg er berettiget til handicap pakering ,men han vil lige se om det bliver værere så han kan søge andre ting hjem til mig samtidig"

" jeg er uddannet sygeplejerske"

Nej! hun påbegyndte uddannelsen men blev smidt ud efter 6 måneder da hun aldrig kom til undervisningen.

Det er lige det jeg kan komme på lige nu men det er hele tiden,hver gang vi er sammen .hvis en siger et har hun oplevet noget 20 x værere.

Alle der har omgang med hende enten forsøger at undgå hende eller sidder åbenlyst og vender det hvide ud af øjnene nå hun taler.

Vi syntes det er synd men er ærligt talt også godt trætte af at intet der kommer fra hendes side kan man stole på!

Skal vi gøre noget ? hvad syntes i ?

skal lige siges at hun er gift( i 5 år) og hendes mand tilsyneladende tror blindt på hende!