Min historie fra Kalundborg

[lisalynge]

Ja så syntes jeg det var min tur at komme med min historie.
Jeg er en forholdsvis ung kvinde på 35 somre som starter min historie helt tilbage i 1995. Min mand (dengang kæreste) og jeg kørte galt og jeg pådrog mig en meget smertefuld piskesmældslæssion i nakken. Jeg gik i et smertehelvede i mange år indtil jeg endelig fik godkendt en revalidering i 1999. Jeg belv uddannet Grafiker og måtte kæmpe en brav kamp for at gennemfører uddannelsen, men jeg VILLE bare vise at jeg kunne. Da jeg ikke kunne blive på mit lærested valgte jeg at starte som selvstændig frelance grafiker da jeg jo selv kunne bestemme mine arbejdstider . Jeg var bare så glad for mit arbejde og det gik bare super godt, selvom jeg fik arbejdet for mange timer om ugen, så klarede jeg det, for det var jo mit eget. Efter 2½ år som selvstændig så blev jeg tilbudt en stilling som grafiker i en stor international virksomhed som jeg havde lavet meget freelance arbejde for. Lønnen var egentlig ikke så god, men jeg savnede lidt den normale kontakt i mellem kollegaer, så jeg valgte at sige ja, på den betingelse at jeg kunne beholde min lille virksomhed som bibeskæftigelse. Efter ca ½ år med det værste arbejdspress jeg nogensinde har oplevet og en løfteskade i min nakke på arbejdet, begyndte jeg at skrænte alvorligt. Jeg begyndte at kaste blod op og fik voldsom diarre og kunne slet ikke blive rask på trods at diverse kikkert undersøgelser for blødende mavesår, kræft og div. skræmme scenarier. Jeg havde det som om jeg havde influenza og kunne bare ikke "tage mig sammen" til noget som helst, da hele min krop bare gjorde såååå ondt hele tiden. Jeg sygemeldte mig og talte med min chef som var (på daværende tidspunkt) meget forstående og sagde at jeg bare skulle tage den tid det nu måtte tage at komme ovenpå. Jeg fik en lægeerklæring efter 14 fra min læge hvorpå han påpegede at det var vigtigt at når jeg startede op igen, så måtte det ikke være på fuld tid men som jeg nu kunne magte. Jeg gik fortsat til mange undersøgelser, men der var ikke rigtigt nogen der kunne give mig en forklaring på mine konstante smerter og udmattelse. Jeg belv kaldt til samtale umidelbart efter og fik en fyreseddel på grund af omstrukturering!!! Jeg vidste s.. godt at det var fordi jeg var syg og ikke kunne magte mit arbejde i samme omfang. Jeg bad om at få lov at arbejde hjemme i de sidste 3 mdr. og kun møde ind når det var nødvendigt og det fik jeg så lov til. Jeg kæmpede derefter for at få mit firma op og køre igen men jeg måtte til sidst smide håndklædet i ringen og lukke firmaet og sygemelde mig. I december 2006 blev jeg sendt til en Rheumatolog i Holbæk og der fik jeg så konstateret fibromyalgi med 16 tenderpoints. Endelig fik jeg svar på hvorfor jeg bare ikke kunne komme ovenpå igen og bare havde det så skidt.

Nå men pt. har jeg været igennem 2 arbejdsprøvninger hvoraf den første slet ikke var ok. Det var så uproffesionelt og der blev skrevt udtalelser fra mennesker som jeg slet ikke havde kontakt med under forløbet. Det var en privat virksomhed. Det ender så med at jeg mister mine sygedagpenge da de vælger ikke at forlænge mig i 26 uger. (Er blevet forlænget 1 gang i 26 uger). Jeg vælger at indgive klage til beskæftigelses ankenævnet på grund af manglende udredning og indgive en klage over min daværende sagsbehandler, da hun har truffet afgørelsen uden om lægekonsulenten og min egen læges udtalelser. Jeg bliver så bedt om at søge kontanhjælp hvilket jeg ikke er berittiget til og så får jeg den 8 sagsbehandler. Nå men hun vælger så at arbejdsprøve mig igen i en af kommunens værksteder. Jeg gennemgår et forløb på 2 mdr. og bliver sendt til psykriater på grund af mistanke om en psykisk overbygning på min sygdom, men han forkaster alt hvad de skriver og konkludere at jeg har så mange fysiske smerter og på grund af min piskesmæld og min fibromyalgi så kan jeg ikke magte et odinært arbejde. Jeg bliver sendt til en ny Rheumatolog i Slagelse som siger at min fibromyalgi er sekundær og opstået ved min piskesmældslæssion og jeg pt. har 18 ud af 18 tenderpoints.

Lægekonsulenten kommer så endelig med sin udtalelse: Helbredsforholdene skønnes tilstrækkeligt belyst. Tilstanden er stationær og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder til at bedre funktionsevnen. Arbejdsprøvning har vist lavt funktionsniveau svarende til de beskrevne symptomer fra nervesystem og bevægeapparat som følge af tidligere whip-lash læsion og fibromyalgi.

Nu har min ”nye” sagsbehandler endelig efter lang tids kamp, 3 år, endelig valgt at søge varig førtidspension til mig. Det har bare været så sej en kamp, men nu føler jeg endelig at jeg snart kan få noget ro på min sygdom og prøve at leve et normalt liv på trods af kroniske smerter.

Tak fordi i gad lytte

[popiae]

Håber at det snart lykkes, at få pensionen.
Det lyder da sådan, så pøj, pøj.
vh popiae

[lisalynge]

Tak for det

[Sommer]

Hej Lisalynge.

Her på K10 er vi mange der "lytter". Det gider vi godt.

Din historie bekræfter atter hvordan det er at blive ramt af sygdom.

Kan nikke genkendende til meget af det du skriver og ønsker at du snart når i mål.

Mvh. Sommer.

[Lynge]

Hej lisalynge.
Ja jeg kigger lidt på dit navn da jeg selv hedder Lynge men som fornavn og er mand hi hi meget sjovt, der er ikke mange som har det navn.
3 års kamp ja det er længe men så godt du ikke har en arbejdsskade til at køre for det tager tid, jeg har 2 sager til at køre og de er nu 4½ år gamle og der er ikke kommet en afgørelse på dem endnu.
Det er bare ikke til at forstå hvorfor det skal tage så lang tid at behandle sådan sager, der er ikke nogle som tænker på hvor meget det slidder på en at gå og tænke hver dag på hvornår der sker noget, samt hvad der sker det er meget hårdt at tænke på.

Men jeg håber da for dig at du langt om længe vil kunne komme vider med dit liv, for det at få sin pension er et det at få sin hverdag til at gå er noget andet, jeg selv har haft lidt problemer med at finde på noget at få tiden til at gå med, jeg kan ikke holde til at være ved computeren så lang tid af gangen ca. ½ time så køre det hele rundt i hovedet på mig, og det er da den medicin jeg får Morfin 4 gange dagligt som gør mig rund tosset i toppen.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke og håber du meget snart kan få din pension igennem.

mvh. Lynge

[lisalynge]

Tak for jeres søde ord. Jeg er også nået dertil at nu er det ok men pension, for jeg kan jo godt selv mærke at det bliver bare ikke bedre, men man tør ikke tro på noget før man har det på skrift, kender I vel alt for godt...

[lisalynge]

Jamen som skrevet før, så afventer jeg pt på den afgørende ressourceprofil fra min sagsbehandler inden den bliver sendt til pensionsteamet.

Har nu været igennem et snart 3 årigt foløb med arbejdsprøvninger, undersøgelser og samtaler at jeg er sååååååååå træt.

Var til samtale den 22/9-2008 og fik at vide at min sagsbehandler endelig ville indstille mig til varig førtidspension og jeg ville få ressourceprofilen til godkendelse indenfor 1 måned. Kender I det at nu kan jeg bare slet ikke fortage mig noget som helst. Det er som om at al min energi (eller rettere min lille energi) den er helt væk. Jeg går rundt om telefonen og kigger 20 gange i postkassen for at se om den ikke skulle være der? hm

Har det ad h... til selvom jeg måske godt ved at jeg er ved at være færdig i dette opslidende system, så tror jeg bare ikke på noget før at jeg har mine papir i hånden og forhåbentlig kan godkende den og underskrive profilen og så endelig afsted til sidste station, nemlig fp og så fred og ro.

Nå men havde lige brug for at lufte min usikkerhed og ville gerne høre om andres oplevelser i denne ventetid, for den er godt nok hård ved ens psyke.-
Er der nogle der står i samme situation eller har været det igennem og gider fortælle om proceduren når først man har godkendt ressourceprofilen?

Tak for en fed side K10 og mange timers læsning (uddannelse)

[zuza]

Det lyder, som om det er helt almindeligt, hvad du føler lige nu. Mange har beskrevet nøjagtig det samme.

Proceduren er, at jobcentret skal indstille til, at der PÅBEGYNDES en sag om førtidspension. I din ressourceprofil SKAL der være redegjort for, at ALT er afprøvet for at få dig i arbejde... både revalidering, fleksjob osv.
Eller en anden dokumentation på, at din arbejdsevne er væk.

Socialafdelingen skal så godkende, at der PÅBEGYNDES en sag om pension, og der kan man få godkendelse eller afslag.

Ved afslag skal sagen retur til jobcentret, evt. til arbejdsprøvning indhentning af yderligere lægepapirer.

Denne afgørelse kan du dog klage over.

Hvis det besluttes at PÅBEGYNDE en sag om førtidspension, så må der max. gå 3 måneder, før den endelige afgørelse falder.

Du skal indkaldes til et møde for de personer, der træffer endelig afgørelse, FØR afgørelsen træffes.

[lisalynge]

Tak zuza for det fine svar du gav mig. Jeg fik af vide af min sagsbehandler at han ville gøre min ressourceprofil færdig til senest mandag den 20/10-2008 så det er der jo kun 1 uge til, så nu håber jeg bare han overholder den deadline han har givet mig/sig selv ellers må jeg jo ringe til ham, for som sagt så er jeg ved at kravle ud af mig selv af bar utålmodighed af at vente.

Men vil det sige et jeg skal skal indkaldes til et møde med dem der træffer endelig afgørelse, FØR afgørelsen om de vil indstille mig til pension træffes. Hvem er de personer, er det min socialrådgiver og hvem mere?

Lisa

[lisalynge]

Endelig

Så skete det endelig, jeg er lige blevet tilkendt førtidspension efter § 16 stk. 2 jr. § 20 stk. 1. Kender ikke alle paragrafferne, men fik af vide af min sagsbehandler at det betød en varig førtidspension.

Det har bare holdt så hårdt og været en laaaang kamp, men jeg er bare så glad for at det endelig er overstået.

Nu skal jeg til at passe på mig selv og koncentrere mig om min behandlinger så jeg forhåbentlig kan få en bedre hverdag uden for mange smerter.

Fik det af vide den samme dag som jeg var blevet opereret i mit øje så mit syn forhåbentligt bliver bedre og opererationen gik fint og så fik jeg også svar på min sag, så det vare bare en super dejlig dag som blev fejret på behørig vis i en hospitals seng med klap for øjet hi hi.

Tak for den fine støtte der har været og håber selv at jeg kan være med til at hjælpe andre herinde med deres sager.

Lisa