K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-08-2014, 00:48   #1
NoA
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 14-08 2014
Indlæg: 4
Styrke: 0
NoA er ny på vejen
Er det her spild af penge?

Hej, jeg er helt ny her så håber der er nogen der kan hjælpe mig.

Min historie: Jeg har igennem rigtig mange år betalt til fagforening og A-kasse, men jeg er i tvivl om det kan betale sig længere... Jeg blev syg for en del år siden og har siden da forsøgt mig som selvstændig, da jeg var for syg til at tage et job. Jeg er dårlig og har smerter hver dag, men har ikke sygemeldt mig - dvs. ingen sygedagpenge, kontanthjælp eller anden støtte. I stedet har jeg belånt mit hus til op over skorstenen og jeg skylder i dag så mange penge væk, at jeg ikke har til de mest basale ting. I dag kan jeg godt se det er dumt at jeg ikke har sygemeldt mig eller bedt om hjælp, men jeg har hele tiden troet at løsningen på mine problemer var lige rundt om hjørnet. Orkede heller ikke at skulle igennem kommunens opslidende forløb (får det helt dårligt når jeg læser her om alt det man skal igennem). Der har trods alt været dage hvor jeg kunne arbejde lidt, men nu bliver der længere og længere imellem de "gode" dage. Jeg er startet på et nyt hospital og jeg håber, at det vil ændre min situation inden for de næste par måneder.

Mine spørgsmål: vil det være en fordel at låne flere penge og forblive medlem af fagforening og A-kasse - har det betydning for hvor meget man kan få i sygedagpenge osv., hvis nu jeg ikke bliver rask? Kan det have betydning for andet jeg ikke ved noget om? Jeg vil få svært ved at bevise at jeg har arbejdet nok timer som selvstændig tidligere, så jeg kan vel ikke få dagpenge, hvis jeg skulle blive rask og melder mig ledig? Hvad med kurser, videreuddannelse og støtte hvis man skal søge om fleksjob - er fagforeningen en hjælp der, eller kan kommunen tilbyde det samme? Fagforeningens kurser virker dog ikke relevante for mig, så det er nok mere det rent økonomiske der er relevant for mig.

Jeg har betalt tusindvis af kr. igennem mange år og stopper jeg betalingen har det været penge lige ud af vinduet. Omvendt er det jo dumt at fortsætte med at betale mange penge hver måned, hvis ikke det kan gavne mig på et tidspunkt - specielt når jeg ingen penge har. Jeg ved, at der skal ske noget inden for de næste par måneder, hvis ikke jeg skal miste mit hjem. Jeg har ikke meget energi til at fortolke lange lovtekster osv., så jeg håber at der er nogle her der har erfaring indenfor dette område. På forhånd tak.
NoA er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:04.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension