Afvist af psykiatrisk!!???!!!

[lillesine]

Jeg starter lige med lidt kort om hele min syge historie jeg fik konstateret en alvorlig depression og angst første gang i 2002, har siden været i job i 3 mdr på 22 timer om ugen, og i afklaringsforløb på 6 mdr der endte med gennemsnit timer om ugen på 7 timer afslag på pensin, afslag igen tilkendt fleks oktober 2011. 12 ugers kursus 3 dage med 4 timer ialt 12 timer om ugen???
Jeg har siden det hele startede og til nu endt med diagnoser der siger; kroniske depressioner, angst, G.U.A, sprogligopmærksomheds forstyrrelse. er i medicinsk behandling, har gået fast til samtaler hos egen læge som er en god støtte for mig, jeg har nu kæmpet siden juni hvor jeg afsluttede kursus på 12 uger, med at mine angst anfald er tiltagende, min depression er forværret og min hukommelse koncentration er væk pga press og stress, daglig spændingshovedpine pga tanker. Min egen læge henviser mig så til psykiatrisk afdeling i viborg som så kalder mig ind til en SAVA samtale en vurderingssamtale i vivitiationsafdelingen hvor jeg mundtligt får aftale om et forløb i dagsophold og grupper hvor jeg kan få nogle redskaber til at klare hverdagen lidt bedre, samt støtte af deres sagsbehandler, jeg bliver så glad og venter på at kan starte på at få hjælp men men så ringer de fra psykiatrisk at de ikke kan tilbyde mig noget alligevel og sender mig videre til deres afdeling i silkeborg da jeg jo også høre under silkeborg, men silkeborg vil ikke tage mig ind ikke engang til en samtale, så ingen hjælp alligevel, for dem i viborg kom til at kalde mig ind til samtale ved en fejl siger de og jeg høre under silkeborg og det frie syghusvalg gælder ikke når lægerne i viborg har travlt??? Så nu er jeg under 0 igen og min egen læge ved snart ikke hvad hun skal gøre så vi overvejer om akut indlæggelse for at jeg kan komme ind og få hjælp, min læge har sygemeldt mig men det vil min sagsbehandler i fleksjobafd, ikke lige godtage for hun vil jo have mig ud i en praktik på min. 6 mdr så jeg kan komme til at arbejde nogle flere timer end dem jeg kunne i afklaringsforløbet. så hun har bestilt en samtale hos min læge om det nu kan passe at jeg ikke må presses ud i en lang praktik
Hvis min sb nu lige havde læst mine papir ved hun at jeg ikke må udsættes for press, stess, nye situatíoner da det forværre mit helbred????? men jeg ved ikke hvor jeg er i systemet for psykiatrisk vil ikke have mig og sagsbehandleren presser mig og min læge er nærmest lige så forvirret over det hele at hun nu prøver at få mig ind i noget behandlings tilbud via min psykiater som hun har henvist mig til igen, så jeg håber min psykiater kan finde et tilbud der vil have mig hvorfor skal man passe ind i kasser i vores systemer???

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af lillesine

Jeg starter lige med lidt kort om hele min syge historie jeg fik konstateret en alvorlig depression og angst første gang i 2002,

har siden været i job i 3 mdr på 22 timer om ugen, og i afklaringsforløb på 6 mdr der endte med gennemsnit timer om ugen på 7 timer afslag på pensin,

afslag igen tilkendt fleks oktober 2011. 12 ugers kursus 3 dage med 4 timer ialt 12 timer om ugen???

Jeg har siden det hele startede og til nu endt med diagnoser der siger; kroniske depressioner, angst, G.U.A, sprogligopmærksomheds forstyrrelse.

er i medicinsk behandling, har gået fast til samtaler hos egen læge som er en god støtte for mig, jeg har nu kæmpet siden juni hvor jeg afsluttede kursus på 12 uger, med at mine angst anfald er tiltagende, min depression er forværret og min hukommelse koncentration er væk pga press og stress, daglig spændingshovedpine pga tanker.

Min egen læge henviser mig så til psykiatrisk afdeling i viborg som så kalder mig ind til en SAVA samtale en vurderingssamtale i vivitiationsafdelingen hvor jeg mundtligt får aftale om et forløb i dagsophold og grupper hvor jeg kan få nogle redskaber til at klare hverdagen lidt bedre, samt støtte af deres sagsbehandler, jeg bliver så glad og venter på at kan starte på at få hjælp

men men så ringer de fra psykiatrisk at de ikke kan tilbyde mig noget alligevel og sender mig videre til deres afdeling i silkeborg da jeg jo også høre under silkeborg, men silkeborg vil ikke tage mig ind ikke engang til en samtale, så ingen hjælp alligevel, for dem i viborg kom til at kalde mig ind til samtale ved en fejl siger de og jeg høre under silkeborg og det frie syghusvalg gælder ikke når lægerne i viborg har travlt???

Så nu er jeg under 0 igen og min egen læge ved snart ikke hvad hun skal gøre så vi overvejer om akut indlæggelse for at jeg kan komme ind og få hjælp, min læge har sygemeldt mig men det vil min sagsbehandler i fleksjobafd, ikke lige godtage for hun vil jo have mig ud i en praktik på min. 6 mdr så jeg kan komme til at arbejde nogle flere timer end dem jeg kunne i afklaringsforløbet. så hun har bestilt en samtale hos min læge om det nu kan passe at jeg ikke må presses ud i en lang praktik

Hvis min sb nu lige havde læst mine papir ved hun at jeg ikke må udsættes for press, stess, nye situatíoner da det forværre mit helbred????? men jeg ved ikke hvor jeg er i systemet for psykiatrisk vil ikke have mig og sagsbehandleren presser mig og min læge er nærmest lige så forvirret over det hele at hun nu prøver at få mig ind i noget behandlings tilbud via min psykiater som hun har henvist mig til igen, så jeg håber min psykiater kan finde et tilbud der vil have mig hvorfor skal man passe ind i kasser i vores systemer???

Hej Lillesine,

Jeg har delt dit indlæg lidt op så vi kunne overskue det lidt ;-)

Det er jo lang tid siden vi har hørt fra dig herinde og kan se at du har været i vælten lige siden.

Godt at du har god kontankt til din læge. Har du og din læge overvejet en rundbordssamtale med din sagsbehandler således at hun får indsigt i din situation helbredsmæssigt!?

Alternativt kunne det være godt for dig at have en bisidder med til et møde med din sagsbehandler for at få din sag videre behandler mod evt. ftp.

[niklukda]

Hmm, lyder lidt som en forveksling af mit. Har bare døjet psykisk siden 1992. Men forløbet med sagsbehandler, lyder lidt af som det samme.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af niklukda

Hmm, lyder lidt som en forveksling af mit. Har bare døjet psykisk siden 1992. Men forløbet med sagsbehandler, lyder lidt af som det samme.

Og sagsbehandleren har ingen føling generelt med det psykiske (og sikkert heller ikke det fysiske, det er jo ikke læger). Nogle mener nok de har, men jeg ville holde alt dette med min psykiater, psykolog osv. only.

[Ninja]

Jeg har også ALTID nægtet at tale med sagsbehandlere om mine psykiske diagnoser - jeg har altid henvist dem til min psykiater og/eller læge, såfremt de havde spørgsmål til uddybelse. Og det har fungeret perfekt. Ingen misforståelser.

I øvrigt er det også meget svært at beskrive et sygdomsforløb, man heller ikke selv kan rumme, ej heller forstå.

[jjsonn]

hørte i går i luksusfælden, at man kunne komme i grupe terapi for 200 kr årligt. ved godt det ikke lige hjælper på det problem nu, men måske for andre.

[jyttep57]

Har du overvejet at møde op (evt ring og hør om de har tid til at tale med dig inden du dukker op) hos en psyk skadesture i dit lokal område.
Hvis ikke de er totalt overbelagt, kan det være du kan blive frivilligt indlagt, og derigennem modtage den hjælp du har brug for.
Uanset hvad, vil de give sig tid til at tale med dig, og vejlede dig efter bedste evne. I modsætning sagsbehandleren, prøver hospitaler jo altid at hjælpe dig, ikke modarbejde dig.

Jeg håber du får den hjælp du har brug for.

Jytte

[lillesine]

Hej alle tak for jers støtte og gode råd, min mand tager med til rundbordssamtalen med min læge og sagsbehandler.

Så håber jeg at der bliver lavet en plan jeg kan acceptere, og som jeg kan leve med, jeg må vente spændt på hvad min psykiater siger når jeg skal tale med hende i næste uge desværre to dage efter rundbords samtalen, er spændt på hvad hun siger til at psykiatrisk afd har afvist mig både i viborg og silkeborg.

Jeg skal nok se om jeg kan huske og opdater min tråd når jeg har været til rundsamtale den 27.11.12

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg har også ALTID nægtet at tale med sagsbehandlere om mine psykiske diagnoser - jeg har altid henvist dem til min psykiater og/eller læge, såfremt de havde spørgsmål til uddybelse. Og det har fungeret perfekt. Ingen misforståelser.

I øvrigt er det også meget svært at beskrive et sygdomsforløb, man heller ikke selv kan rumme, ej heller forstå.

det har jeg også altid gjort
hverken i arbejdsprøving eller med sagsbehandler
de ved nemlig ingen ting og i en arbejdsprøvning skal de vurdere ens arbejdsevne.
selv stedet vil nemlig ikke vide noget, med mindre der var nogle helt bestemte skånebehov
der blev lavet en rapport på 8 sider og er indstillet til pension
men igen har det også taget 4 år og komme dertil

netop ingen misforståelser og har fungeret til UG

[Chas]

Hmmm..for mig har det været lige modsat! Jeg har gennem hele forløbet fortalt og forklaret min sb om mine psyk.diagnoser og symptomer. Det gjorde at jeg fik lov at "holde pause" efter første arbejdsprøvning indtil jeg var ovenpå igen ( jeg var tilknyttet et eksternt konsulent bureau, hvor jeg var på "jobsøgningskursus" 3x2,5 timer/ uge i alt 8 mdr). Det gav sb lidt forståelse for hvorfor de ikke bare lige kunne smide mig ud i ny prøvning med det samme og hvilke skånebehov jeg har/havd.

At det så endte med en pension er tisse ærgeligt, men den gik hurtigt igennem ( 14 dage efter sb havde indstillet mig) også her tror jeg det havde positiv effekt at jeg havde været meget åben om psyk.problemer.