Neurogene smerter og smerteklinik

[stolpesten]

Hejsa.

Efter 4 år med neurogene smerter i den ene foden efter et alvorligt brud, er jeg nu sendt til en smerteklinik. Jeg har prøvet meget forskelligt medicin mod smerterne, og har så været på Lyrica i over 1 år. De har i en lang periode taget toppen af smerterne, men de sidste 3 mdr. er det gradvis blevet værre.

Så nu er jeg så sendt af sted til en smerteklinik. Skal jeg være glad? Forefindes der mirakler på de klinikker, så jeg kan få en mere tålelig hverdag? Eller er det bare min læges sidste desperate forsøg på at gøre bare et eller andet, nu da jeg har været igennem alle medikamenter?
Nogen der har erfaringer med neurogene smerter og smerteklinikker?

mvh

Johnny

[Star]

Oprindeligt indsendt af stolpesten

Hejsa.

Efter 4 år med neurogene smerter i den ene foden efter et alvorligt brud, er jeg nu sendt til en smerteklinik. Jeg har prøvet meget forskelligt medicin mod smerterne, og har så været på Lyrica i over 1 år. De har i en lang periode taget toppen af smerterne, men de sidste 3 mdr. er det gradvis blevet værre.

Så nu er jeg så sendt af sted til en smerteklinik. Skal jeg være glad? Forefindes der mirakler på de klinikker, så jeg kan få en mere tålelig hverdag? Eller er det bare min læges sidste desperate forsøg på at gøre bare et eller andet, nu da jeg har været igennem alle medikamenter?
Nogen der har erfaringer med neurogene smerter og smerteklinikker?

mvh

Johnny

Jeg har også neurogene smerter, min læge ønskede dog ikke
At jeg skulle sendes til en smerteklinik selvom, min Sb.
Har forslået det flere gange.

Han begrunde det med for det første at han havde den samme mulighed for
At udlevere den samme medicin som en smerteklinik, og at det samtidig var lang ventetid, men det vigtigste af alt sagde min læge
At han havde ikke god erfaring med smerte klinikker.

[jjsonn]

mange herinde har en god erfaring med smerte klinikker, de ved mere om medicin end alm læger, da de jo ikke laver andet.
tit er det småting de retetr som hjælper.

det er nok mest et spørsmål om man kan tåle medicin, de kunne ikke hjælpe min mand, han kan slet ikke tåle piller.

jeg fik en god hjælp og nogle småting i hverdagen som også hjælp mig, eks. et vendelagen, som giver mig lidt beder søvn.

[lgkh62]

Jeg var på smerteklinik en gang, som efter tværfaglig undersøgelse konkluderede:
- jeg var velmedicineret og de ville ikke kunne gøre det bedre (egen læge og sygehus)
- jeg var i korrekt og velfungerende træning via fysioterapi og ergoterapi. De ville ikke ændre noget som fungerede godt.
- jeg havde ingen psykiske gener

Behandling er efterfølgende ændret til at det er Sygehus som styrer det videre forløb og smertebehandling via Kroniker Ambulatoriet på Neurologisk afd.
samt genoptræning i varmtvandsbassin 2 gange om ugen med personlig fysioterapeut.

Smerteklinikken kan være det rigtige for dig - du ved det ikke før end du har prøvet det og for mig blev Smerteklinikken anledning til jeg blev tilknyttet Sygehusets Kroniker Ambulatorium.

[gisne]

Smerteklinik var det rigtige for mig.

Lille regulering af medicin - ikke mængden men forsøg med at indtage den på andre tidspunkter- andre tidsintavaller, end jeg var vant til og det gør at medicinen virker bedre.

Hjælp til at træne uden at provokere skaden således at jeg ikke længere som tidligere må opgive at motionere.

Afprøvning af andre former for smertelindring end kun medicin - plastring, elektro, akupunktur, meditation m.v - noget kunne jeg bruge og andet ikke.

Undervisningsforløb med psykolog om kroniske smerter. Fik større forståelse for hvorfor min søvn er så dårlig m.v.

Hjælp af socialrådgiver ifht min arbejdssituation - råd og vejledning om muligheder.

Har mødt andre som fik tilbudt at ægtefælle/børn fik samtaler om det at en i familien lever med kroniske smerter - både for at de får større forståelse for hvad det handler om, men også at have et sted at kunne komme ud med deres frustrationer ifhm.

Mødte også nogle som fik psykologsamtaler til at bearbejde fx. Tab af arbejdsidentitet, at leve med smerter m.v.

Jeg var på en privat smerteklinik da der var lang ventetid på de offentlige og benyttede derfor ventetidsgarantien.

Jeg bliver faktisk forarget nær jeg hører om læger som ikke vil henvise, fordi de mener at de kan gøre det ligeså godt selv.

Det kan de IKKE, de kan ikke tage med en hen og træne, de kender ikke den socialelovgivning, de kan ikke alle platres, bruge elektrostimulation m.v. De har ikke speciallægeuddannelse i smertebehandling m.v.

Nogle har gode oplevelser af smerteklinikker og andre knap så gode, men det skal jo prøves før man ved hvad det kan/kan ikke gøre for en selv.

[sortepigen]

Jeg har været på smerteklinik, og har været glad for det.

Her er der nogen som ved og anerkender hvad man hver dag kæmper med af smerter.

Min læge mente også at hxn kunne gøre det mindst lige så godt som en smerteklinik og ville i første omgang ikke henvise, men besindede sig.

Heldigt for mig, for det viste sig at det medicin hxn har ordineret til mig i 4 år, og som alligevel ikke hjalp, måtte jeg ikke ha fået så længe. Tilgængæld har det smadret min mave for altid.

så jeg er glad for at have været i hænderne på smerteklinikken som har den rigtige ekspertice. de kunne desværre ikke trylle mine smerter væk, men jeg har haft adgang til socialrådgiver i forb. med min sag i jobc. og mindfulnes kursus, adgang til fysioterapeut, og smertepsykolog, .

vh sortepigen

[Apollonia]

På smertecenteret lærer man om "smertesystemet" i menneskekroppen, og får indsigt i hvordan og hvorfor man selv og andre i samme situation reagerer som vi gør.

Denne viden og indsigt kan være god hjælp til at lære at leve med smerterne, og at ACCEPTERE smerterne, og det er et dagligt og livslangt projekt at acceptere smerter.

Man lærer også om omgivelsernes reaktioner på sygdommen, smerterne.

Desuden alle de andre tilbud som der står om i de andre svar på denne tråd.

Når du er færdigbehandlet hos Smertecenteret forestår der stadigvæk hver dag en stor opgave med ad at bruge det du har lært om smerter, og indretning af livet derefter, - men også en stor fortsat opgave med at tackle dette i forhold til omgivelserne, og det er ikke altid lige nemt, ment men man har sin viden, og nogle "arbejdsredskaber" med sig.

Jeg har selv været meget glad for at være tilknyttet et smertecenter, er glad for det jeg har lært, og lever med at indrette mig i forhold til smerterne, og ikke kæmpe imod dem.

MVH Apollonia