Kommunen slår ihjel

[Sosad]

Hej

Min historie er efterhånden meget lang og meget træls.

Blev ramt af whiplash i 12/2008, og siden da er det bare gået ned af bakke. Forsøgte at genoptage mit arbejde, og det lykkedes da også i nogen grad - men kun med hjælp fra en meget forstående chef og rutineopgaver.

Efter det første halve år, hvor jeg langsomt arbejdede mig op til fuld tid igen, kæmpede jeg det næste halve år med at passe mit arbejde, og forsøge at få mit før så aktive sociale liv tilbage på banen. Det lykkedes ikke.

I løbet af år 2 efter ulykken, smuldrede jeg langsomt men sikkert, og 2 år og 2 måneder efter ulykken kollapsede jeg og blev sygemeldt med stress og deraf følgende depression.

Det er nu snart 4 år siden ulykken skete, og mit liv står i stampe. Jeg har været hos flere forskellige speciallæger, der alle siger at mine symptomer er klassiske, at jeg lider af kronisk whiplashsyndrom, og at jeg har brug for hjælp til at finde en ny måde at leve mit liv på, hjælp til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet.

Min kommune (Glostrup) er slet ikke enig. Lægekonsulent Anders Ottar Jensen mener jeg intet fejler, han mener at mine symptomer vil forsvinde, hvis jeg bare genoptager mine tidligere aktiviteter. Han ignorerer fuldkommen, at jeg har prøvet at genoptage mine aktiviteter, at jeg har kæmpet for at bevare det job jeg havde, og jeg har fejlet. Han ignorerer speciallægers konklusioner og anbefalinger.

Jeg er nu kørt så langt ud, at min livsvilje kan ligge på et meget lille sted. Hvad er formålet med at leve, hvis man er uønsket af samfundet?

Samtidig er jeg blevet meget vred, og jeg har besluttet at de ansvarlige i kommunen skal frem i offentligheden. Jeg har derfor oprettet en hjemmeside, hvor jeg vil offentliggøre ALT.

www.kommunenslårihjel.dk

Her vil hele min historie blive rullet ud, og jeg vil samtidig skrive en blog hvor mine fremtidige oplevelser med kommunen vil bliver offentliggjort.

/Britta

[Ninja]

Som du skriver på din hjemmeside, så er der desværre mange der bliver mishandlet i systemet - jeg vil gerne følge din kamp og din historie, men hvad er det du kæmper frem mod, er det retten til fleksjob??

[Sosad]

I første omgang kæmper jeg for at blive arbejdsprøvet. Jeg har en fiks ide om, at hvis bare jeg bliver afklaret i hvad jeg kan og ikke kan, så skal jeg nok klare mig selv.

Mit problem - luksusproblem - er, at jeg har et meget fint CV. Hvis jeg søger job på det ordinære arbejdsmarked, og søger noget der ligger langt under mine kompetencer, så får jeg det jo ikke. Arbejdsgiveren vil jo tro at det skyldes jeg er ledig, og at jeg smutter lige så snart jeg finder noget bedre. Samtidig så kan jeg næppe overbevise en arbejdsgiver om, at mine uafklarede begrænsninger... dem finder vi bare ud af sammen, ikk'?

Jeg kan jo es hvad alle andre i en fleksjob-situation må kæmpe med hele tiden, og det ønsker jeg ikke at være en del af. Det kommunale system er jo sygt.

Og så kæmper jeg for, at mennesker der er kommet i nød, bliver anstændigt behandlet!

/Britta

[Ninja]

Helt enig, det kommunale system er ikke bare sygt, det er også for firkantet og ejer ikke en brøkdel af den rummelighed de ellers kæfter så meget op om. Endvidere kan kommunen ikke tænke fremsigtet, hvorfor alting bliver ''her og nu'' løsninger, der stinker af de rene hovsa-løsninger, med forværring for borgerne.....

Oven i dét, så sidder der en bunke sagsbehandlere på pinden, der i virkeligheden slet ikke er sagsbehandlere, men som har taget et kursus der giver dem retten til at kalde sig sagsbehandler - sørg altid for at få en socialrådgiver - selvom de kan være nok så svære at opdrive. Og faktisk slet ikke eksistere på flere kommuner! Måske er Glostrup en af dem....

At vinde retten til at blive hørt, læst og forstået korrekt, er en af de længere kampe - ofte må man erfare, at den ikke kan vindes, og må trække sig ud med flere følgesygdomme som depression, modløshed, dårlig selvtillid og en angst for alt med et kommunalt logo påhæftet - vi er flere herinde, der kan få hjertebanken og ticks blot ved at modtage et brev fra kommunen!!
Det gør ondt psykisk, når et menneske bliver reduceret til et person nummer og man mister retten til respekt, dialog og selvstændige tanker.
Prikken over i'et kommer i form af deres måde at affeje ens tunger på vægtskålen, med at de ignorere lægefaglige udtalelser, omskriver lægeerklæringer og sætter en sag sammen efter behag - selvfølgelig altid med kommunens interesser først for øje.
Mange svært syge mennesker, kan slet ikke hamle op med den slags, og hænger i forvejen i med det yderste af neglene, og bliver derfor trukket rundt i manegen fordi de ikke har kræfterne til at gøre oprør med....

Forstår til fulde at du ikke ser fleks som en løsning - jeg skulle heller ikke nyde noget, og SLET IKKE efter 2013 reglerne, hvis de bliver virkelighed!!!
Fleksjobberne bliver det nye jagtet vildt.

[stampe]

Men vær alligevel glad for, du bor i et land, der anerkender piskesmæld.

[Sosad]

Glostrup kommune har skam socialrådgivere ansat. Dem må man bare ikke tale med. Jeg forsøgt at få et møde med den socialrådgiver der har mit cpr-nummer. Det ville hun da gerne, men hun kunne først hjælpe mig, når jeg skulle søge kontanthjælp. Og jeg skal jo lige spise min "formue" (læs: min pensionsopsparing!) op før det bliver aktuelt. Og så kan hun kun og udelukkende hjælpe med kontanthjælp. Dem der skal hjælpe mig videre i systemet og vurdere årsagen til at jeg er landet der - det er på et andet kontor. Med "jobkonsulenter" - hvilket jo bare er et 3 ugers kursus oven på den kommunale kontorassistent uddannelse - der så ikke kan tage stilling til det økonomiske, så bliver man sendt videre i systemet, hvis man skal have tilskud til det ene eller det andet.

Nogen gange føles det som om, at en af de kernekompetencer en god jobkonsulent skal have, er absolut nul empati.

Dem jeg har talt med indtil videre har glade og gerne sendt mig fra kontor til kontor, uden hensyntagen til min sygdom. der er ingen forståelse for, at jeg mangler overblik, bliver forvirret hvis jeg skal holde rede på mere end 1 ting af gangen, at jeg hurtigt mister koncentrationen - at jeg simpelthen ikke er i stand til at køre min sag selv.

"Hvem hjælper mig?" er et spørgsmål jeg har stillet flere gange - uden at jeg har fået svar.

Du har fuldkommen ret i din beskrivelse af reaktionen på et brev i postkassen med det kommunale logo. Personligt er jeg holdt op med at tømme min postkasse dagligt, for jeg frygter indholdet. Og når jeg så endelig tager mig sammen og gør det, er det med hjertebanken og koldsved, der bliver til rysten og angst, hvis det farlige logo ligger i bunken af breve.

" I don't wanna die. But I ain't keen on living either" synger Robbie Williams, og det er efterhånden sådan jeg har det. Mit liv er efterhånden så usselt, at det ikke er værd at leve, og angsten for fremtiden er så fremtrædende, at kampen snart ikke er værd at kæmpe. Det føles som om de kommunale sagsbehandlere i deres jobbeskrivelse har en ordre til at presse borgerne mest muligt, gerne helt derud hvor de tager deres eget liv, for så er problemet løst.

Om det så bliver det sidste jeg gør, så vil jeg sørge for, at verden bliver bekendt med hvordan Glostrup kommune mishandler deres svageste borgere.

/Britta

Hej Stampe

Det gør Glostrup kommune så ikke. Lægekonsulent Anders Ottar Jensen har jo måttet erkende, at der er speciallægeundersøgelser der viser mine begrænsninger, men han er dybt uenig i hvad de begrænsninger gør ved mig, og hvad der skal til for at hjælpe mig tilbage til en eller anden form for liv.

Han anerkender på ingen måde mine symptomer som værende begrænsende, og han anerkende på ingen måde at jeg har forsøgt at leve mit liv som før ulykken, at jeg har forsøgt at skabe et andet liv hvor kroniske smerte m.m. er en del af dagligdagen. Han skriver blot i sin vurdering af lægeerklæringerne, at mine symptomer vil forsvinde, hvis jeg vender tilbage til mine tidligere gøremål.

/Britta

[ihogåh]

Kære Britta

Jeg har været på din hjemmeside. Godt og modigt kæmpet.

Jeg har selv piskesmæld, og er pga. smerterne og det kognitive i dag førtidspensionist. Jeg har haft lignende kampe som dig. Mit problem var en jobkonsulent. Jeg kritiserede jobkonsulentens ukompetente arbejde + bad om at få rettet fejlene i hendes referater. Jeg tror hun følte sig ramt, men officielt blev det et problem at jeg var for perfektionistisk. (jeg er ikke perfektionistisk, men omhyggelig, bl.a. som følge af mit tidligere højtelsket erhverv)

Da jobkonsulenten mente at det ikke var fysisk men psykisk, blev jeg sendt til en arbejdsmarkeds-psykoligisk udredning. Jeg var gal og meget frustreret. MEN i det efterfølgende forløb var det en stor hjælp.

I disse i alt 5 timers psykolog-samtale (ikke terapeutisk, men udredende) indgik bl.a. neuropsykiske test. Jeg fik 9 sider fra psykolgen, der beskrev mig som psykisk velfungerende, men med meget nedsat koncentration. Efter testen blev der ikke mere sat spørgsmåltegn ved mit ønske om at arbejde og om det nu er rigtigt, at jeg har kognitive vanskeligheder og fysiske smerter.

Uden at kende ret meget til dig, tænker jeg at det evt. kunne være en mulighed for dig.

Håber på det bedste for dig.
Dorte

[phhmw]

Kære Sosad
... med din kamp. Her skal du være bevidst om spillets regler. Når politikere eller embedsmænd/kvinder bliver angrebet direktet slutter systemet op om sig selv for at beskytte sig selv. Kommunalt som i Folketinget.

Det er et faktum.

Men det er ikke det samme som du ikke skal kæmpe den kamp som du har startet. Meget prisværdigt.

For din egen skyld beskæft dig kun med sagen hver anden dag.
Forsøg at holde dine følelser ude af sagen.
Beskæft dig kun med "SKAL"-lovene.
"KAN"-lovene er afskaffet.

Opgiv ikke din anden kamp med dit helbred.
Læs og forstå:
http://ofeldt.dk som jeg vil anbefale dig at kontakte for en vurdering.

Mange hilsner
Peter

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Kære Sosad
... med din kamp. Her skal du være bevidst om spillets regler. Når politikere eller embedsmænd/kvinder bliver angrebet direktet slutter systemet op om sig selv for at beskytte sig selv. Kommunalt som i Folketinget.

Det er et faktum.

Men det er ikke det samme som du ikke skal kæmpe den kamp som du har startet. Meget prisværdigt.

For din egen skyld beslæft dig kun med sagen hver anden dag.
Forsøg at holde dine følelser ude af sagen.
Beskæft dig kun med "SKAL"-lovene.
"KAN"-lovene er afskaffet.

Opgiv ikke din anden kamp med dit helbred.
Læs og forstå:
http://ofeldt.dk som jeg vil anbefale dig at kontakte for en vurdering.

Mange hilsner
Peter

er enig, i nogle ganske få sager har det hjulpet og sende himmel og hav i gang
men i de fleste sager, gælder det dokumentation og atter dokumentation
har kun lavet en klage i mine 4 år og ellers anket min sygdompenge sag
men som loven er lavet fik jeg ikke medhold og har været uden indtægt i flere år. er dog indstillet til pension nu. men har kæmpet en kamp med dokumentation og været hammer vred på kommunen at de ikke har gjort noget
men situationen er stort set er den samme i alle kommunerne.

igen skal man huske det ikke er piskesmæld man får tilkendt fleks på
men ens arbejdsevne.

der skal være dokumenteret en nedsat og varig funktionsevne på 50 procent for fleks. Ja det stå ingen steder i loven, men det kan man nogenlunde regne med. først når alle behandlingsmulighederne er udtømte, kan ens arbejdsevne vurderes. alså komme i arbejdsprøving.
så det er som kommunen vurdere du ligger noget fra det, hvis de ikke vil sende dig i arbejdsprøvning.
det er nok her du skal ligge dine krafter og få dokumenteret
end have så meget fokus på hvad kommunen gør.
for min erfaring er at det kun gå ud over en selv.
at du sætte navne ud på en hjemmeside, gaver i hvertfald ikke sin sag
kunne aldrig selv drømme om at skrive nogen navne i min sag
men kan fuldt ud forstå din frustration

[havheks]

må man spørge om hvor meget men' du har på dit piskesmæld