Livshistorie samt spørgsmål.

[boowam]

Så lykkedes det endelig.
Hej med jer.

Min opvækst bar i den grad præg af forældre der drak og sloges indbyrdes, forældre der ikke formåede at yde omsorg og give kærlighed.

Jeg afsluttede min skolegang efter 10 klasse i 1986 og derefter begyndte jeg at selvmedicinere mig med alkohol.
Jeg formåede at have fast tilknytning til arbedsmarkedet i de efterfølgende godt 17 år, med 9 år det længste sted. Alt det kun fordi jeg kunne gemme mig bag falske facader og drage nytte af alkoholens magiske kræfter.
I 1998 blev jeg ramt af den første panikangst, blev sygemeldt og henvist til psykiater, hvor jeg havde et forløb samtidig med at jeg fik alopam.

I de efterfølgene godt 7 år, var jeg on and off på arbejdsmarkedet, højskole samt udd. forløb. Højskoleophold og to udd. forløb blev afbrudt før tid pga. angst, depression og selvmedicinering af alkohol.

Sommeren 2005 valgte jeg at flytte fra min fødeby Odense, for at begynde på et kristent rehabiliteringsprogram i jylland. Jeg gennemførte programmet og holdte mig ædru i godt to efter samtidig med at jeg fandt en sød kæreste og blev viet.
i august 2007 var jeg blevet optaget på Kolding pedagogseminarium, for at uddanne mig til misbrugsvejleder, men jeg nåede aldrig at begynde da jeg en lille uge forinden igen blev ramt af angst og depression.
De efterfølgene 3 mdr. var meget svære og jeg begyndte igen at selvmedicinere mig med alkohol on and off indtil jan. 2008, hvor jeg valgte at gå i behandling på Nørbygaard i Hanstholm.
Jeg gennemførte også denne behandling på godt et år, med to indlagte praktikophold, dog uden succes. Begge forløb måtte jeg desværre afbryde pga. angst og personlighedsvanskeligheder. Jeg blev da af behandlingsstedet henvist til distriktpsykiatrien i Herning hvor jeg hører til og i marts 2009, efter samtaler og tests, "fik" jeg diagnoserne Borderline, Tvangspræget- og ængstelig personlighedsforstyrrelser.
Er nu desværre nødt til at flytte fra min hustru, da jeg ikke formår at leve under samme tag med den jeg har allermest kær!!!

Spørgsmålet er så, kan jeg og hvis ja hvordan så, søge en midlertidig førtidspension alt imens jeg får ro på tilværelsen og er i terapi samt medicinskbehandling ved distriktpsykiatrien???

Jeg er nu desværre på kontanthjælp, men fredet/sygemeldt på ubestemt tid og har det vildt dårligt med det, da jeg føler mig ydmyget når jeg skal tigge og bede om hjælp til et eller andet, i dette tilfælde boligindskud, kun fordi at jeg som 38 årig ikke på nuværende tidspunkt formår at tjene mine egne penge pga. mine lidelser.

Hvordan kan kommunen dog tro at jeg foreløbig, hvis nogensinde kan få en tilknytning til arbejsmarkedet igen på almindelige vilkår, eller overhovedet, når jeg ikke engang formår at leve sammen med den/dem jeg har allermest kær??

Nu hvor jeg er nødt til at flytte fra min kære hustru

Velkommen hertil

Desværre er der ikke noget der hedder midlertidig pension her til lands det er enten eller ...

Der er dog mulighed for at få en tidsbegrænset (politikkere siger at det ikke er en midlertidig ) dog skal du opfylde nøjagtigt de samme kriterier som hvis du skal have en permanent pension ...

Nu ved jeg jo ikke hvad det er du har af papir osv , men har du snakket med en sagsbehandler har i overvejet en pension og har du snakket med sagsbehandler om det ??

Er der en handleplan på hvordan man får dig tilbage til arbejdsmarkedet og eller er der lavet en ressourceprofil på dig ...

Kommunen SKAL vejlede dig om dine muligheder så du skal have en tid ved sagsbehandler og høre hvad hun/han mener der skal ske med din fremtid så du ikke bare ender med at rende på kontanthjælp år ud og år ind ....

[boowam]

Jeg skal til møde med min sagsbehandler den 6. maj, hvor som hun siger vi skal have vendt og drejet det hele???
Jeg har ikke forstand på socialloven overhovedet og ved ikke hvad rettigheder jeg har.
Jeg vil yderligere lige fortælle at jeg for 14 dage siden, for første gang blev indlagt på psykiatrisk hospital pga. selvmordstanker og var der i 5 dage.
Hun må da vel tage mig alvorligt eller hvad???
Jeg har forsøgt at forklare at jeg på nuværende og i værstefald aldrig igen formår at vende tilbage til arbedsmarkedet!!!

boowam så ville jeg hvis jeg var dig tage til mødet med hende og aflevere en aktindsigts erklæring (op i toppen og ind under nyttige link og find den der hedder aktindsigts erklæring) der ...

Du skal lægge alle kort på bordet om både familie , ophold på psyk og om selvmords tanker og sige til hende at du ikke kan se dig selv på arbejdsmarkedet mere og hvordan det ser ud med en førtidspension ....

Du kan altid senere hen hvis det lykkedes dig at få det bedre selv vælge en pension fra ...

Hvorimod den usikkerhed og frygt du går med nu ikke vil gavne dig i det lange løb ....

Det er lidt svært at sige noget om noget før du har været til mødet for vi kan jo ikke vide hvad kommunen ligger inde med af papir på dig (derfor aktindsigts erklæringen ) lige som vi ikke ved hvad de selv har i tankerne ..

Men nok også det hun mener med at vende og dreje tingene ,...

Lad os følge med i hvordan det går og skriv hvis der er noget du er i tvivl om så skal der nok være nogen der kan vejlede dig igennem div lov stof

[boowam]

Mange tak for de gode råd Hedien, dem vil jeg drage nytte af.

[Litha]

Velkommen til Boowam.

Det er godt du har fundet herind, man kan få svar på meget ved blot at søge i tidligere indlæg, og jeg mener at have erfaret, at det aldrig kan betale sig at sidde og være nervøs, og brænde inde med spørgsmål.

Jeg vil lige sige at det er en rigtig god ide, hvis du kan tage alle lægepapirer du har, også dem fra psykiatriskhospital, med på kommunen. (De har det nemlig med ikke lige at have fået eller kunne finde alle ens akter)
Har du ikke papirerne, kan du stadig nå at ringe og bede læger og hospital om at sende dine journalnotater til dig.

Held og lykke den 6/5-09, vi vil gerne høre hvordan det går!

med venlig hilsen
Litha.

[Bodil]

Hej boowam !
Jeg må sige, jeg har ikke indsigt i lovene og reglerne, men jeg føler virkelig med dig på det menneskelige plan, for du har godt nok haft og har et frustrerende liv.
Jeg lidet selv i mindre grad af psykiske ubalancer så kan følge dig.
Jeg er glad for du har fundet herind for her er så mange der kan hjælpe på forskellig vis.

Ønsker et bedre liv for dig, venlige tanker fra Bodil