Lider af depression, kan ikke udregne mit næste skridt. Hjælp!

[dfb]

Hej

(Håber dette er det rigtige underforum. Hvis ikke, venligst peg mig videre, tak)

Jeg er en mand i trediverne, har en flerårig tilbagevendende depression, som jeg har kæmpet med alene. Første gang jeg gik til læge med det, grinede han ad mig. Det tog et årti før jeg prøvede igen, sidste år, efter at have fået tildelt en ny læge. Denne gang fik jeg ord for at jeg led af depression og fik en recept på piller, dog uden at det gjorde en mærkbar forskel at spise dem. Jeg tror selv det er mere end depression, men blev væk fra den opfølgende samtale, har ikke lavet en ny siden.

De sidste ca 2 år har jeg ikke haft indtægt, men levet af at sælge mine ting online + en mindre opsparing, muliggjort ved at være eneboer med meget lave faste udgifter. Planen var at dø inden den løb ud, men min krop er det eneste der aldrig vil give op.

Nu bliver jeg nødt til at gøre noget for ikke at blive sat ud af min lejlighed, og det haster.

Her har jeg brug for vejledning.

Hvad stiller jeg op?

Ingen fagforening, ingen værdier, ingen formue.

Jeg tror ikke jeg er evigt tabt for arbejdsmarkedet, men som det er ligenu... Det vil bare være spildt energi for at opnå endnu et nederlag.

Revalidering, kontanthjælp, midlertidig førtidspension, jeg ved ikke hvad jeg skal forsøge, og selvom det kan virke pivet, ser jeg ikke mig selv i stand til at finde vej gennem junglen.

Nogen der kan rådgive?

Hvis jeg har udeladt nødvendig information, spørg.

Tak.

[nemesis]

Hej dfb
Jeg røg selv ind i systemet af samme årsag som dig, nemlig depression. Jeg er dog bipolar, hvilket vil sige, at jeg har maniske perioder, hvilket det ikke lyder til at du har. Jeg kan give dig de første skridt på vejen. Prøv at følge trinene lidt ligesom en kageopskrift. Hvis du begynder at spekulere over den manglende logik, bliver du bare endnu mere deprimeret



1)søg kontanthjælp
Det gør du ved jobcentret i din kommune. Du bliver nødt til at møde personligt op, og sige at du vil søge kontanthjælp. Det er først fra den dag du møder op, at du kan få bevilget kontanthjælp
2)du er rask
Da du ikke er på sygedagpenge eller andre offentlige ydelser, skal du per definition være parat til at tage arbejde for at kunne søge kontanthjælp. Det kan man ikke hvis man er syg. Man kan tidligst blive syg fra det øjeblik man går ud af døren fra jobcentret.
3)søg læge
Allermest for din egen skyld. Du lyder virkelig til at have brug for medicinsk behandling. Sekundært for at kunne ”retfærdiggøre” sygemelding over for kommunen.
4)Borgerservice
Du skal aflevere de papirer, du har fået hos jobcentret til Borgerservice ved din kommune. Ud over disse skal du også aflevere kontoudtog, kontooversigt og hvad de ellers beder om. Det kan være, at du bliver nødt til at rende flere gange frem og tilbage, alt efter hvor tåbelig dokumentation kommunen kræver. Lige meget hvad, så prøv at lade være med at hidse dig op, da du ellers risikere at blive smidt ud af vagten (det ved jeg af personlig erfaring )
5)Vend tilbage til K10.dk
Lige meget hvad du støder på af problemer vedr. kontanthjælp, førtidspension, flexløn m.v., vil der næsten med garanti være andre, der har prøvet det samme, og kan hjælpe dig videre.

Held og lykke

[Ninja]

Jeg vil som blot tilføje, at en psykiater er endnu bedre klædt på, til at passe på dig - så få en henvisning fra din læge (som ikke har speciale i psykisk sygdomme og psykiske lidelser), så du fra start får den rette behandling.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af dfb

Denne gang fik jeg ord for at jeg led af depression og fik en recept på piller, dog uden at det gjorde en mærkbar forskel at spise dem.

Hvad angår antidepressive midler, så er der rigtig mange forskellige, mange skal prøve nogle stykker før de finder frem til det, der lige hjælper dem.

Så du er nødt til, at få en snak med din læge.

[dfb]

Hej igen

Tak for svarene begge to!

@nemesis

Fin guide, meget overskuelig.

Ang. punkt 2: Det er længe siden jeg sidst søgte bistand (6-7 år siden), men mener et af de første spørgsmål var: "Er der noget der hindrer at du kan tage et arbejde?"

Er det her jeg skal tage poker ansigtet på og svare: "Nej, intet hindrer mig i at tage et arbejde" aka "På papiret er jeg i fin form"?

Og så efter trin 4, når ansøgningen forhåbentlig er gået igennem, så få et brev fra min læge der sygemelder mig?

Jeg håber du har det bedre/får det bedre.

@helenekr

Tak for rådet. Det var dog præcis hvad jeg efterlyste efter at have fået min diagnose, men enten kunne jeg ikke få tilskud, ellers var det så lidt at det effektivt var det samme som afslag med min økonomi. Derfor endte det med piller.

Men jo, læge besøg er på min liste, jeg ved jeg bør få lavet en ny aftale.

Tak igen for jeres svar, det betyder meget.

Ekstra spørgsmål: Er der nogen der tør give et bud på hvilken type ydelse, der er bedst odds for at jeg ender på, hvis det hele ender med at gå igennem?

Hej Vovse

Det har jeg også læst mig frem til, men det er som om jeg har åbnet en dør og set noget jeg ikke kan glemme. Min tanke var at en psykiater/psykolog måske kunne hjælpe med at tilføje nogle positive ting, som gør den anden viden nemmere at bære. Derfor virker piller ikke som en løsning.

Jeg er dog samtidig klar over at jeg ikke tænker klart, måske endda er selv destruktiv, og ikke har baggrund for at udtale mig, så vil selvfølgelig lytte til min læge og gøre hvad hun råder mig til.

Men tak for dit råd, det er altid rart med håb + at høre om positive erfaringer. Værdsat!

[nemesis]

Oprindeligt indsendt af dfb

Hej igen
Er det her jeg skal tage poker ansigtet på og svare: "Nej, intet hindrer mig i at tage et arbejde" aka "På papiret er jeg i fin form"?

Det korte svar er JA!

Det lidt længere svar.
Jeg var i samme situation som dig, første gang jeg skulle søge kontanthjælp. D.v.s. jeg var ikke på sygedagpenge og stod stort set uden en kr. på lommen. Dog havde jeg været medicineret de sidste 10 år. Naiv som jeg var mødte jeg op på Jobcentret og sagde, at jeg gerne ville søge kontanthjælp på grund af sygdom (depression). Der fik jeg svaret, at det kunne jeg jo ikke da jeg ikke var arbejdsmarkedsparat. Min fejl dengang var, at jeg brugte det meste af en time, med stigende frustration, på at prøve at argumentere for at sygdom ikke ligefrem burde afskære en fra offentlig hjælp. Efter at være kommet hjem, udfyldte jeg papirerne som værende den raskeste person i verden, og fik dem afleveret dagen efter, hvorefter jeg fik bevilget kontanthjælp. (derfor mit råd med ikke at tænke over den manglende logik)

Trin 4 Ja og Nej
Du skal ikke bede din læge om en erklæring før du har hørt fra kommunen/jobcentret. Hvis du gør det skal du selv betale for den.

Du bliver indkaldt til samtale i jobcentret, noget tid efter at du har ansøgt om kontanthjælp (det kan være fra 14 dage til flere måneder). Formålet er at afklare dine jobkompetencer (hedder det vist med et fint ord). Det er her du har mulighed for at fortælle om din sygdom, og hvilken behandling du pt. er i. Sagsbehandleren kan så indhente en erklæring fra din læge/psykiater for at få dokumentation for din sygdom. Det er kommunen, der skal betale for denne erklæring.

Du vil sikkert støde på flere problemer hen ad vejen, men koncentrer dig i første omgang om at komme IND i systemet, og at få læge/psykiaterhjælp.

Angående hvilken ydelse du på sigt vil ende på, tør jeg ikke en gang komme med et bud. Hvis du skimmer gennem trådene på K10 vil du se hvor mange, der har været "næsten sikre" på førtidspension, revalidering m.v., men hvor kommunen har haft en anden mening. Oven i det, er der alle de reformer regeringen snakker om at gennemføre.

[carolines]

Umiddelbart lyder det til at være kontanthjælp, der er aktuelt for dig på nuværende tidspunkt.
Jeg forstår dog ikke hvorfor du i første omgang vil sige du er rask - for efterfølgende at blive sygemeldt via lægen?

[dfb]

@nemesis

Mange tak for uddybningen, stor hjælp. Jeg føler mig meget bedre klædt på nu.


@carolines

Jeg prøver bare at få indblik i hvordan det fungerer. Har tidligere haft kommunen som kunde, og ved derfra at man ikke nødvendigvis skal forvente at deres arbejdsgang giver mening for en udenforstående. Jeg tænker det er det samme her.

Tak for svar, begge to.

[ABC]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Hvad angår antidepressive midler, så er der rigtig mange forskellige, mange skal prøve nogle stykker før de finder frem til det, der lige hjælper dem.

Så du er nødt til, at få en snak med din læge.

Må lige bemærke at antideprissive midler IKKE er løsningen på alle´s problemer, bare man prøver forskellige midler. På kun een jeg kender virker de, mens 6 andre jeg kender stadig søger "vidundermidlet" efter et mislykket årti.

Læger og psykiatere "frivillig tvang mig" på lykkepiller ("ellers kan du ikke blive fuldt udredt"), men det var efter mange forsøg, at min psykiater indså, at lykkepiller var den rene gift for min krop, de bare gjorde alt værre.

Der er mange bivirkninger ved lykkepiller, så som medicin afhængighed, imunforsvaret bliver slået i stykker = øget vægt, kraftig nedsat hukommelse (hjernen brændt af), man får allergi reaktioner, tænderne ødelægges hurtigere end normal alderdom og jeg mit liv blev omvandrende zombie tilstand.

Du kan læse mere dyster viden på http://www.lykkepiller.info/

Som en skriver, vil jeg anbefale dig dig at blive skrevet op til en psykiater nu, og foreslå en gruppe du tror der kan hjælpe dig. Jeg selv spurgte til om lægen ville henvise mig til en psykiater med speciale i kognitiv kommunikation, hvilket han bevilligede.

Der er lang venteliste ved psykiatere, så få en henvisning nu, trods der måske er 2-3 års ventetid. Du kan jo altid afmelde den til den tid, hvis du har fået det bedre.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af ABC

Må lige bemærke at antideprissive midler IKKE er løsningen på alle´s problemer, bare man prøver forskellige midler.

Det skrev jeg vist heller ikke.

Jeg er helt enig med dig, jeg er selv en af dem, som prøvede 5 eller 6 forskellige hvorpå lægen udtalte, at jeg vist klarede mig bedre uden.

Men jeg må samtidig påpege, at man ikke får noget ud af, ikke at følge op på situationen.

Hvis man har fået en recept på noget medicin, som så ikke har den ønskede/forventede effekt, så bør man vende tilbage til lægen og fortælle det.
Nogle gange vil lægen sikkert prøve et nyt middel til patienten, men jeg kan forestille mig, at der også kan være sager, hvor lægen vil henvise patienten til en speciallæge, for videre udredning.

Og især hvis man har en sag i kommunen, så er det super vigtigt, at have en god læge, og god kontakt til denne.