K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-08-2012, 08:57   #1
Monk
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 01-02 2011
Indlæg: 16
Styrke: 14
Monk er ny på vejen
Hejsekort

Jeg er førtidspensionist og netop flyttet væk fra storbyen til udkantsdanmark til en by med 3-4.000 sjæle. I modsætning til næsten alle andre her har jeg ikke bil, så buschaufføren rådede mig til at få et rejsekort for ikke at skulle betale en mindre formue når jeg indimellem skal til en større by.

Det er også ret smart hvad man efterhånden kan spare sig for af besvær med den moderne teknologi, tænkte jeg og begyndte derfor processen med at anskaffe et rejsekort....

Først skulle jeg have et legitimationskort, men her var det gamle DSB legitimationskort fra kommunen ikke tilstrækkeligt. Jeg skulle i stedet kunne fremvise en pensionsmeddelelse indeholdende oplysninger på linje med en forskudsopgørelse. Men da jeg ikke har investeret i en printer måtte jeg først sende en pensionsmeddelelse til min egen mail konto og gå på biblioteket for at printe den ud. Dernæst måtte jeg ud på en lidt længere rejse, eftersom disse førtidspensionist legitimationskort kun udstedes kun på togstationer. Det blev en times bustur hver vej til en samlet pris af 100 kroner.

Hernæst skal man så screenes af centralindstillingsudvalget for rejsekort eller hvad de nu kalder sig. Det foregår via internet og computer, hvis man er heldig at have en sådan. Her skulle man vedhæfte billeder af pas og sygesikringsbevis – hvilket krævede at jeg måtte anskaffe et webcam, som jeg fik 'billigt' for 200 kroner i den lokale.

Igen skulle jeg fremvise (vedhæfte) en pensionsmeddelelse foruden sætte kryds i rubrik om, at DSB fik ret til at indhente yderligere oplysninger om mig. Ikke nok med, at man med det 'tidsbesparende' rejsekort bliver tracket så andre kan se hvor og hvornår man rejser, man skal altså også vedhæfte oplysninger om sin årsindkomst og give dem ret til at indhente flere oplysninger, som de mener at mangle.

Her stopper det dog ikke, for da jeg kom til betalingen havde DSB opfundet en ny slags fishing. Jeg kunne ikke betale med det samme, for selskabet skulle først have 5 arbejdsdage til at granske mine papirer - måske de også mangler fingeraftryk og blodpas? Herefter skal jeg ringe til dem og høre om jeg er blevet optaget i klubben. Det kan selvfølgelig være at mit pasbillede ikke er knivskarpt på mit billige webcam, så jeg bliver nødt til at investere i et HD webcam, men når jeg en dag kommer så langt, så skal jeg via telefonen give dem mine dankort oplysninger så de kan trække beløbet.

Når jeg så engang længere ude i fremtiden skal bruge mit rejsekort for at kunne få den rabat som politikerne har besluttet, så skal jeg vide det 1-5 dage i forvejen så jeg kan overføre penge eller tanke op, som de kalder det. Det tager nemlig mindst 1 dag for pengene at nå frem og rejser man ikke inden for 5 dage, går systemet i baglås og pengene skal føres tilbage til min konto. Det er iflg. DSB en krævende proces hvorfor det tager 30 dage, hvor pengene befinder sig i ingenmandsland. Den sikreste metode er derfor at overføre beløbet til rejsekort og 24 timer efter gå ned på rutebilstationen og lave en nulrejse, så pengene bliver overført.

Man kan med rette mene, at det var meget lettere med de gammeldags klippekort, men her stopper festen ikke for førtidspensionisternes pligter er igen udvidede. En gang om året, når mit legitimations kort udløber skal jeg på en længere busrejse til en togstation og fremvise dokumentation for min elendige økonomi og fortsatte erhvervsevnetab via en pensionsmeddelelse. Men først skal jeg naturligvis lige sende en email til mig selv så jeg kan printe den ud nede på biblioteket. Men det er altså smart med alt den moderne teknologi.
Monk er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 11:15   #2
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Håber også du har muligheden for at scanne og fremsende pr. mail. Godt du har en pc.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 11:23   #3
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Hmmm, det er ikke helt sådan jeg har oplevet det.

For det første har man altid, eller ihvertfald i de ca. 2 år jeg nu har været på førtidspension, skullet have lavet et stamkort hos DSB for at kunne opnå pensionistrabat hos DSB.

Og for at få lavet dette stamkort har man altid (som ovenfor) skullet fremvise den seneste pensionsmeddelelse.

Jeg ved ikke hvordan du modtager meddelelser fra det offentlige, men hvert år modtager jeg en ny pensionsmeddelelse med posten, og det er den der skal bruges.

Da jeg skulle have lavet et rejsekort henvendte jeg mig på togstationen og fik papirerne (ansøgningen) udleveret.
Derpå gik jeg til en fotograf og betalte ca. 100 kr. for at få lavet 4 pasfotos, hvoraf det ene skulle bruges til rejsekortet.

Jeg afleverede så ansøgningen, sammen med pasfoto og pensionsmeddelelse, på togstationen, derefter modtog jeg mit rejsekort med posten.

Men ja, det er lidt bøvlet, at man ikke f.eks. kan tanke op få timer før man skal rejse, fordi der kan gå op til 24 timer før optankningen er registreret og hvis man så ikke har brugt kortet indenfor x antal dage, så ryger pengene tilbage igen.

Men jeg tror det handler om tilvænning, at man efterhånden vænner sig til, at bruge det.

For mig har der været den fordel ved rejsekortet, at jeg nu også kan få pensionistrabat når jeg benytter bybussen.

Tidligere kunne man kun få pensionistrabat i busserne hvis man brugte periodekort, ikke hvis man købte billet eller brugte klippekort, nu kan man få det hvis man får lavet et personligt rejsekort.

Jeg har et personligt rejsekort til mig selv og så har jeg et rejsekort til børn, som mine børn benytter efter behov.

Men, min datter gik før sommerferien i skole i den anden ende af byen, hun har altid haft månedskort, og i den slags situationer (hvor man tager bussen ((det gælder nok også toget)) hver dag til og fra job/skole), så kan det stadig bedst betale sig, at bruge månedskort.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 12:33   #4
Monk
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 01-02 2011
Indlæg: 16
Styrke: 14
Monk er ny på vejen
Vovse – Ja, der er åbenbart forskellige måder det bliver håndteret på i kommunerne.

Jeg har også tidligere haft månedskort og hvert år skullet fremskaffe ny dokumentation.
Det var dog lidt nemmere selvom jeg (som tidligere IT udvikler) dengang tænkte, at månedskortene for førtidspensionister burde køre automatisk ved at nogle IT systemer snakkede sammen, så enten kommunen eller DSB udstedte nye kort, som det også sker for andre stamkortholdere med automatiske fornyelse.

Ja, jeg modtager også en pensionsmeddelelse hvert år indeholdende diverse skatte- og indkomstoplysninger, men jeg får den kun elektronisk i min e-boks. Ved fornyelse af stamkort sendte jeg før i tiden en mail til kommunen, som sendte et blåt DSB legitimationskort til brug for fornyelsen. Med hensyn til det med at skulle fremvise indkomstoplysninger, så kræver DSB jo heller ikke at bankdirektøren skal have selvangivelsen med ved oprettelse af stamkort

Alt i alt ville det være noget nemmere, hvis IT systemet uden en masse ekstra bureaukrati faktisk forstod at man modtog ftp. Men så var der selvfølgelig færre kontorister der havde noget at bestille.

For at opnå pensionist rabatten har jeg indtil videre måttet betale 300 kroner til legitimationskort og webcam. Dertil kommer yderligere oprettelsesomkostninger til DSB på 150 kroner. Med disse investeringer og mit forhåbentligt fremtidige rimeligt moderate rejsebehov, så er jeg efterhånden blevet i tvivl om det overhovedet kan betale sig at få sin pensionistrabat – altså udover alt besværet. Men det er der nok nogle politikere som har regnet ud. Der skal ikke meget mere til end at jeg glemmer at stemple ud før det er en underskudsforretning. Men håber da at jeg vænner mig til det ekstra besvær med offentlig transport og at nogle i DSB finder ud af at det kan gøres meget lettere, også for andenrangsborgerne.
Monk er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 12:52   #5
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Selvfølgelig smart med automatik, men DSB skal i givet fald ikke have adgang til mine personlige oplysninger online. Man behøver da ikke levere indkomstoplysninger. Håber din kommune kan udstede et legitimationskort, hvor man simpelthen blot bekræfter, at du er pensionist. Det er jo det eneste man skal bruge i diverse billetsammenhæng.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 13:01   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jeg har det kort Stampe hentyder til, her i København kalder vi det et pensionistbevis, det udstedets i Borgerservices eller på kommunen. Det holder i 2 år, og gør, at jeg ikke skal vise pensionsmeddelelsen nogen steder, da pensionistbeviset er alt rigeligt. Og så er det helt anonymt, der står ikke noget med indkomst eller andet. Kun navn og adresse.
Da jeg skulle have lavet ''blåt buskort til 3 mdr'' viste jeg bare beviset, og så lavede han buskortet.......

Ligeledes kan jeg vise det på museer, biograf, svømmehal mm, såfremt der er rabat.

For at få lavet pensionistbeviset skulle de kun bruge mit sygesikringskort/sundhedskort, så tastede de lige ind og kunne se det var mig.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 13:19   #7
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
skiller Rejsekort med pensionistrabat sig ud fra de normale rejsekort?

Jeg er nysgerrig -

hvordan ser Rejsekortet med pensionistrabat ud - har det en anden farve, end de almindelige rejsekort?

Står der PENSIONIST med store bogstaver, så alle kan se det, når man stikker kortet frem?

Kender en person der krymper sig, fordi han i svømmehallen kan købe klippekort med pensionistrabat, og der står PENSIONIST på dem, OG et stort P i en cirkel i hjørnet, så folk han står i kø med, ser hans unge alder, og undrer sig (mistænkeliggør ham) - "kan han VIRkelig være pensionist!?"


Tilføjet:
Jeg har kigget på DSB's hjemmeside - ser de virkelig ud som på eksemplerne, er det da dejligt neutralt og ikke-stigmatiserende ;-)

Sidst redigeret af L.S.; 11-08-2012 kl. 13:24.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 13:41   #8
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Ja beviset er også anvendt uden for Kbh.
Hvis man ikke vil skilte med, ar man er pensionist, kan man da bare vende sit kort og holde en hånd over p-et. når der klippes. Synes nu absolut ikke nogen overhovedet skal være flov over den "titel" og vel positivt, de unge ikke synes, man "ligner" en pensionist, hvordan man så end kan kategorisere disse. Har en bekendt med blindekort, der kan tage en ledsager med ind på samme kort og hun kan da af og til - når hun har passeret indgangen - høre bemærkninger i fx Tivoli om, at hende der ser da ikke blind ud. Hun ryster på hovedet og tager det som et kompliment
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 13:44   #9
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af stampe Se meddelelser
Hvis man ikke vil skilte med, ar man er pensionist, kan man da bare vende sit kort og holde en hånd over p-et. når der klippes.
Det forstår jeg sådan, at kortene IKKE ligner eksemplerne på DSB's hjemmeside, men at der f.eks står et P på kort erhvervet med pensionistrabat?

har du mulighed for at indsætte et foto af det, uden at afsløre nogens indentitet?
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 15:33   #10
Monk
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 01-02 2011
Indlæg: 16
Styrke: 14
Monk er ny på vejen
Jeg har tidligere boet i København og fik et etårigt pensionist bevis, men da jeg ringede til rejsekort var beskeden, at det DSB pensionistbevis fra kommunen, det kunne de ikke acceptere til oprettelse af et stamkort legitimationsbevis. Det skulle være en pensionsmeddelelse. Jeg forstår nu heller ikke, at det ene skulle være bedre dokumentation end det andet, så når jeg om et år skal ud på en længere rejse for at forny mit legitimationskort, vil jeg måske lige prøve at ringe til koncernen og høre om de har skiftet mening.

I virkeligheden burde det vel også være rigeligt at fremvise et kommunalt pensionistbevis oprettet i den lokale borgerservice og springe hele proceduren over med at bruge det til at oprette et tilsvarende DSB pensionistbevis. Jeg kunne jo tage chancen og prøve. Det er vel kun hvis man bliver stoppet at man skal vise dokumentation?

Den automatik jeg tænkte på behøvede ikke at give nogle personer adgang til andre oplysninger end den at man er pensionist, hvilket jo også fremgår af kortet. Okay, det kan være pinligt nok for nogle. Det forstår jeg udmærket.

I det nuværende system kræver oprettelsen blandt meget andet, at jeg ringer og oplyser en for mig tilfældig person om mine dankortoplysninger. Det synes jeg virker mere betænkeligt end selv at taste dem ind på en computer. Men forhåbentligt overflødiggør fremtiden disse mange beviser og forskellige kort. For min skyld må min bank også godt vide at jeg er førtidspensionist, så ved at rejse på et betalingskort med tilhørende kode kunne man være foruden fnidderet med at overføre penge 1-5 dage før man skal rejse. Og tage til nærmeste busterminal for at lave en nulrejse eller vente 30 dage før man får sine penge tilbage.
Monk er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:56.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension