Synd at få førtidspension

[bettina]

Hej Pippi

Jeg bliver så gal når jeg ser den der sætning... jamen du ser da godt ud... Hvad f... er det for noget. Bare fordi man ser godt ud kan man så ikke fejle noget. ??? Jeg er bare så træt af den sætning. Tænker folk sig slet ikke om. Tror de kan kurere os med den sætning?...
Jeg føler virkelig med dig... og tror det er godt du har fundet både denne side og den anden du er blevet tilmeldt. Det bliver måske lettere for dig at bede om hjælp når du finder ud af der er rigtig mange som har det som dig. Du er ikke alene og det er ikke forkert sådan som du har det. Og du er ikke et dårligt menneske når du beder om hjælp.... (det kommer fra en som selv er meget dårlig til at bede om hjælp)..

Jeg håber og krydser fingre for dig at du får en god sagsbehandler som vil lytte til det du siger...



Bettina

[Pippi]

Så er det idag jeg skal på kommunen, og vil spørge om ftp.
Jeg er mega nervøs for hvordan hun vil reagere min sagsbehandler. Skal have min mor med, så det er godt med lidt støtte.

Skriver igen når jeg har været til møde.

Mega til jer alle for jeres svar og støtte.

[Skovblomst]

Jeg ville bare lige ønske dig held og lykke, og jeg håber at det kommer til at gå godt...og alletiders at du tager din mor med som støtte, så er det også nemmere at huske hvad der er blevet sagt under samtalen

mange tanker og herfra..

[Pippi]

Så er mødet overstået, og det gik bare så godt.
Hun ville starte med det samme med at indhente diverse papirer.
Det bliver en §18 sag, og inden jeg evt skal i arbejdsprøvning vil hun have mig til en psykiater, da hun er bange for at en arbejdsprøvning vil skade mig mere end det vil gavne.
Så jeg er bare så glad, hun lyttede til hvad jeg sagde, så det var bare kanon.
Hun fortalte også at mine første lægeudtalelser havde været forbi deres lægekonsulent, og hans svar var at der var gode behandlingsmuligheder, men det ville tage meget lang tid inden jeg evt ville blive rask.

Er bare så lettet.

Knus og fra mig til jer alle

At få dine omgivelser til at forstå nødvendigheden af en førtidspension er ikke din opgave, for har omgivelserne den indstilling at det er skidt, ja så er det næsten umuligt at få dem til at forstå det.

De fleste udenforstående kan ikke sætte sig ind i det, fordi de ikke selv har prøvet det.

Jeg har selv aldrig haft et arbejde, og har ind til nu været i systemet i ca. 21 år, og er først nu ved at få en pensionssag igennem.

Jeg tror ikke at der er nogen af hverken mine venner eller familie der fatter noget af det... de accepterer det når jeg fortæller dem, at jeg ikke kan arbejde og gerne vil have en førtidspension, men forstår det gør de ikke... ikke engang min egen mor tror jeg forstår det helt... der er altid den her "jammen der må da være et eller andet du kan..."

Så personligt er jeg kommet frem til, at "it takes one, to know one", og derfor er det op til os selv at vurdere sådan noget... og hvem skulle ellers kunne?

Jeg ved også godt, at den dag jeg har fået min førtidspension, og der er gået nogle år hvor jeg efterhånden langsomt er blevet glad og tilfreds igen vil være fordømmende og undrene mennesker jeg skal stå model til... dem der kigger med sammenknebne øjne og siger "Jammen du virker da ik til at fejle noget!?"... men på det tidspunkt kan jeg heldigvis sige "Kan du ikke kapere lugten i bageriet, så daf af!"

Det er specielt et problem som psykisk syg, eller psykisk handicapet som jeg selv, da vi ikke bare kan vise kørestolen eller gangstativet frem. Men det må man jo lære at leve med... så længe man kan få distanceret sig fra det lorte-system der hedder kontanthjælp og lov om aktiv socialpolitik.

It's your life, your choice...

[Pippi]

Jeg er helt enig med dig i, at de aldrig vil kunne forstå hvis de ikke selv har prøvet det. Det forlanger/forventer jeg heller ikke at de skal, men jeg håber at de vil acceptere og respektere mig og min sygdom.
Jeg har selv accepteret den nu, men det har været svært og har taget tid, men tror at jeg nu er lidt bedre rustet når folk så sætter ? ved min sygdom.
Min mor har også svært ved at forstå min verden, men hun acceptere/respektere det og hjælper mig så meget hun og jeg kan holde til.

Når bare det er familie og venner, så accepterer jeg også selv fint, at de ikke forstår, men blot accepterer... ville også som du skriver være uretfærdigt andet.

Der hvor man sikkert skal være forberedt på at have "rundsave på albuerne" er når man står overfor fremmede med fordomme... og de er der desvære i hobetal.

Jeg har selv tænkt meget over hvordan jeg vil takle sådan et møde i fremtiden, når jeg er blevet førtidspensionist, for du kan jo ikke undgå at komme i situationer hvor folk spørger ind til "hvad du så går og laver".

Personligt tror jeg simpelthen at jeg ville sige "Førtidspensioneret Asperger", og blev der stillet flere spørgsmål end dette ville jeg afvise at bruge tid på at forklare det nærmere med mindre jeg fik fornemmelsen af, at personen vitterligt var interesseret i at sætte sig ind i min situation.

Man bliver på et tidspunkt træt af hele tiden at skulle forsvare sig selv overfor ens omgivelser og vende vrangen ud gang på gang, og specielt når det i realiteten er et emne der sådan set slet ikke vedkommer dem, eller burde have indflydelse på et venskab/bekendtskab.

Måske det bare er mig der har det sådan... men jeg har det fint med det

[Pippi]

Jeg er fuldstændig enig med dig.
Man skal prøve at lade være med at la sig gå på af deres fordomme, selvom det er nemmere sagt end gjort. Det er noget jeg er i gang med at lære. Dem som ikke er villige til at respektere os som vi er, er ikke værd at bruge sin tid på.

[Skovblomst]

Hej Pippi

Godt at høre, at samtalen gik godt
Det er en sej kamp som du skal igang med, men nu er det første skridt taget og så er det bare at vente og se hvad tiden bringer, og du må endelig huske med jævne mellemrum, at forhører dig hos din sagsbehandler om hvor langt sagen er nået, for de kan altså være nogle sløve padder (kender jeg fra mig egen sag, som lyder meget li' din)

Skovblomst