§ 100 Serviceloven

[carolines]

For nogen tid siden, ansøgte jeg om at få dækket Merudgifter under § 100 i Serviceloven. Denne har jeg så for nyligt fået en Partshøring på - som ikke var til min "fordel", hvilket kan undre mig lidt når jeg læser den.


Partshøringen er her:

Først Bla bla bla...

Sagen er nu færdigbehandlet og ud fra de foreliggende oplysninger vurderes det, at du ikke er omfattet af personkredsen til Servicelovens § 100.

Mere bla bla bla...

På de foreliggende oplysninger vurderes det, at du har nedsat funktionsevne, og at din daglige livsførelse besværliggøres i form af bl.a. ....... (indsæt selv lang smøre om diverse dårligdomme).

Din funktionsnedsættelse kompenseres ved følgende hjælpeforanstaltninger:

- Handicapparkeringsskilt.
- Nedsat syn kompenseres med briller.
- Samlever står overvejende for al det praktiske. Der trækkes på nabo, familie, venner for at få hverdagen til at hænge sammen.
- Behov for evt. hjælpemidler afventer (og er nu afgjort - det er ikke hjælpemidler der er behov for, men praktisk hjælp + kørselsudgifter + aflastning af min hårdt prøvede familie, venner, naboer etc.)

Det vurderes på baggrund af dette, at der ikke ofte må sættes ind med uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, hvorfor du ikke ses at være omfattet af personkredsen for Servicelovens § 100.

I sammenfatningen af samtaleskemaet(som i øvrigt er både mangelfuld og fejlagtig i forhold til det samtaleskema jeg har udfyldt (dette er der klaget over)) står der blandt andet følgende i vurderingen:

Samlet set er der ingen tvivl om, at XXX er besværet af sin lidelse – primært i form af bla bla bla.

På de foreliggende oplysninger vurderes det, at XXX har nedsat funktionsevne, og at hendes daglige livsførelse besværliggøres i form af bl.a. bla bla bla.
Det betyder bl.a., at de huslige gøremål varetages af XXX samlever.

Det vurderes dog samtidig, at der ikke ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, hvorfor XXX ikke ses omfattet af personkredsen for Servicelovens § 100."

Kommunens egen lægekonsulent skriver bl.a. følgende:

Bla bla bla... Har gennemgået flere behandlingstiltag uden bedring. Aktuelt svært påvirket med åndedrætsproblemer samt bla bla bla. Disse symptomer er i fuld overensstemmelse med diagnosen. Gangtest kan ikke udføres, da gangdistancen er minimal. Samtlige behandlingsforsøg har været uden effekt, og dette forventes ikke ændret. Aktuelt vil pgl. ikke kunne deltage i nogen former for afklaring/aktivering/beskæftigelse, ej heller med skånehensyn.

Jeg har været fritaget for alt de sidste 2½ år, og pt. er planen ifølge sagsbehandler, at jeg overgår til førtidspension snarest.

Jeg har selvfølgelig kommenteret på denne mangelfulde partshøring, og forsøgt at redegøre for, hvorfor jeg ikke mener at de føromtalte hjælpeforanstaltninger har noget at gøre med min § 100 ansøgning, da det der søges om netop ikke afhjælpes af de hjælpeforanstaltninger som jeg hidtil selv har sørget for at få.

Mine sidste kommentarer, til partshøringen, fylder en del - så her er brudstykker af den:

Bla bla bla...
Heller ikke XXX Kommunes egen lægekonsulent udtrykker nogen form for optimisme, og Jobcenter XXX indstiller mig som bekendt til førtidspension inden for X måneder.

Der er p.t. ingen læger som mener jeg bliver helbredt, og fremadrettet handler det alene om at smertelindre, og forsøge at holde sygdommen i ave, så den ikke spreder sig yderligere. Jeg har således været syg og sygemeldt i mere end 2 år nu, og der er ingen udsigt til at sygdommen på magisk vis forsvinder, eller reduceres i omfang og påvirkningsgrad. Hvis dette ikke kvalificerer til at være en langvarig lidelse – både bagud- og fremadrettet -, så vil jeg gerne have oplyst hvad XXX Kommunes definition på en langvarig lidelse er.

Hvordan du kan mene, at der IKKE ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, er for mig en gåde, da jeg til fulde har beskrevet dette i samtaleskemaet, der var vedlagt min ansøgning.

(Følgende er svar til de hjælpeforanstaltninger kommunen mener dækker mit behov)

Mine nuværende briller er fra før min syns nedsættelse på yderligere 50 % blev konstateret, og brillerne er på ingen måde en direkte kompensation for min varige lidelse. Desuden har jeg svært ved at se, hvordan briller og et handicapskilt skal afhjælpe mig i forhold til de konkrete merudgiftsgodtgørelser jeg har søgt om. Et handicapskilt kan hverken gøre rent, pudse vinduer, eller anvendes til at opnå rabatter på den lokale benzinstation. Og jeg kan hverken betale en fysioterapeut og Xforeningen med aflagte briller.

Endvidere finder jeg det særdeles uacceptabelt at opføre min samlever som en direkte kompensation for min varige lidelse, anser jeg for værende direkte i strid med lovgivningen, da mit behov bør vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation som mig, jf. Servicelovens § 100 stk. 5.
Min samlever er selvstændig erhvervsdrivende, og arbejder 70 – 80 timer pr. uge. Han kan således ikke indregnes som en gyldig kompensation for min lidelse, da han ikke er aflønnet af XXX Kommune for at hjælpe og støtte mig i hverdagen, men jeg ser da gerne en anbefaling fra XXX Kommune om at min samlever bør nedlægge sit firma og er at foretrække som ”hjemmehjælp”, sådan at han kan afhjælpe mig i hverdagen?
Før jeg blev syg stod jeg for den overvejende del af det huslige arbejde, da min samlever også dengang arbejdede meget. Så igen skal jeg henvise til Servicelovens § 100 stk. 5, idet mit behov bør vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation som mig. Dette tolker jeg som alle andre XX-årige kvinder, med samlevere som arbejder mange timer hver uge, og derfor ikke blot kan forventes at stå for alle de huslige opgaver.

Jeg finder det endvidere stærkt bekymrende, at du ikke i din tilkendegivelse har nævnt, at jeg ved mødet den XX 2012 netop forklarer, at vi hidtil selv har afholdt diverse merudgifter, og fået ikke uvæsentlig hjælp og støtte (praktisk som økonomisk) fra venner og familie, men at dette ikke længere er en mulighed for os, som vi blot kan forvente, og planlægge ud fra. Det meste af vores familie og venner bor på Sjælland, og har betydelige omkostninger forbundet med transport til XXX. Desuden har både familie, venner og naboer egne liv, og forpligtelser i andre retninger, hvorfor XXX Kommune ikke blot kan forvente – og lægge til grund for afgørelser som denne -, at frivillige kræfter sætter ind, hvor kommunens budget tilsyneladende stopper.

I øvrigt finder jeg sammenfatningen generelt mangelfuld og overfladisk.

Endvidere vil jeg gerne have en fagligt funderet forklaring på, hvordan du kan vurdere at jeg har nedsat funktionsevne, at min daglige livsførelse besværliggøres mm. Men at jeg alligevel ikke er omfattet af personkredsen for Servicelovens § 100?

Hvis du fastholder din foreløbige konklusion, og lægger denne til grund for en endelig afgørelse, forventer jeg naturligvis at modtage en udførlig klagevejledning. Endvidere ønsker jeg en vejledning til en klage over XXX Kommunes generelle sløvhed i forbindelse med hele dette sagsbehandlingsforløb, idet jeg første gang henvendte mig primo oktober 2011, for at få hjælp til at afværge den situation jeg nu befinder mig i. Jeg kan dokumentere at XXX Kommune kvitterer for min henvendelse i et brev af X oktober, og trods gentagne henvendelser er der ikke sket noget man kan betegne som seriøs sagsbehandling før jeg selv afleverer min ansøgning, vedlagt udfyldt samtaleskema. Og i din tilkendegivelse af XX 2012 beskriver du selv, at XXX Kommune først har påbegyndt en egentlig sagsbehandling d. 28. februar 2012. En samlet behandlingstid på 5 måneder, som resulterer i et tvivlsomt afslag på alle ansøgningspunkter, finder jeg stærkt kritisabelt.



Det var mine kommentarer - og nu er det endelige afslag så fremkommet (igen efter en god omgang ventetid).

Afgørelsen er meget simpel, personligt tror jeg de har haft mere travlt med at få vedlagt en gyldig klagevejledning, end noget andet!
Afgørelsen lyder i det store og hele sådan:

Begrundelse:

Det vurderes, at din funktionsevne ikke er nedsat i en grad, som medfører, at der skal sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at kompensere for din lidelse.
Det er oplyst, at du selv klarer personlig pleje (hvilket ikke er korrekt - der står i samtaleskemaet at jeg får hjælp til personlig pleje af min samlever!), og at de huslige gøremål i stort omfang varetages af din samlever (hvilket heller ikke er korrekt, der står i samtaleskemaet at alle huslige gøremål varetages af min samlever og/eller venner/familie/nabo/købt hjælp).
På baggrund af ovenstående vurderes det, at du ikke tilhører personkredsen iht. servicelovens § 100.


************************************************** ******

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre lidt vurderinger på, om jeg virkeligt ikke er omfattet af § 100 - sådan inden jeg kaster mig ud i næste klage

Nu skal jeg jo så evt. klage over denne afgørelse og hvordan gør jeg det?
Skriver jeg det hele forfra, skriver jeg blot noget mere (evt. vedlagt yderligere dokumentation for mine merudgifter) eller sender jeg dem blot det hele retur, eller hvad gør jeg?

Er der nogle som har gode råd, så lytter jeg gerne til dem, da jeg er ved at være ret træt af, alt det skriven frem og tilbage uden der sker andet end at vores lån vokser yderligere, i et simpelt forsøg på at afholde vores stadig øgede udgifter.