At overkomme dagligdagen.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Det er rigtig rart når man kan se, at ens dagbog er blevet læst.

Jamen jeg sad og gennemgik den med konsulenten, og hun plukkede ud.

Og selvom nogen siger man bare kan gøre det kort, så synes jeg ikke det holder... bare griffel løs, det er ikke noget andre skulle kunne læse, det er nok at man har det og i samarbejde med konsulenten få formuleret det til noget overordnet.

Når jeg vågnede om natten tog jeg den og skrev hvorfor jeg ikke kunne sove... bare et eksempel på hvor meget det er vigtigt at dokumentere.

[månemor]

Endnu engang tusind tak til alle jer, der har været så søde at komme med råd og opmuntring. Ideen med dagbog er vist noget jeg kan bruge. Jeg vil i alle tilfælde prøve. Jeg tror ikke at jeg havde forventet at der overhovedet var nogen som ville bruge det i den forbindelse.
Jeg kom ikke af sted i går, men nu har jeg været i bad og forsøger at overtale mig selv til at komme derud i dag.
Jeg er så fuld af tanker, men føler mig alt for stresset til at skrive noget mere herinde lige nu. Jeg ønsker jer alle en god dag, med masser af god energi og glæde

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af månemor

Jeg kom ikke af sted i går, men nu har jeg været i bad og forsøger at overtale mig selv til at komme derud i dag.
Jeg er så fuld af tanker, men føler mig alt for stresset til at skrive noget mere herinde lige nu. Jeg ønsker jer alle en god dag, med masser af god energi og glæde

Lige sådan noget der er godt at skrive i dagbogen !

Apropros bad, så er det også noget der er beskrevet i min rapport, hvor svært det er for mig at koordinere i forbindelse med at skulle afsted og få en hverdag til at hænge sammen.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af månemor

Jeg kom ikke af sted i går, men nu har jeg været i bad og forsøger at overtale mig selv til at komme derud i dag.

Hvis det ikke lykkes dig, at komme afsted til tiden, men du er i stand til, at komme senere, så ring og fortæl dem det. Eller duk evt. bare op.

På den måde viser du, at du gerne vil.

[månemor]

Pyh, jeg er altså lidt nede for tiden. Det ser ud til at vores forholdt ikke kan holde mere. Det slider på forholdet når der er depression, angst og stress blandet ind i det hele. Jeg synes jeg gør det bedste jeg kan, men nu kan vi ikke engang tale sammen. Det med at min økonomi bliver yderligt forringet, -gør det heller ikke nemmere. Jeg har, i dag, meldt mig ind i nogle boligforeninger, men hold da op, hvor er det svært at tænke på, -at skulle bryde et forhold, og et hus op..... Jeg må prøve at tage et skridt af gangen.
Havde altså bare lige brug for af hælde min ked-af-det-hed ud....

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af månemor

men hold da op, hvor er det svært at tænke på, -at skulle bryde et forhold, og et hus op..... Jeg må prøve at tage et skridt af gangen.
Havde altså bare lige brug for af hælde min ked-af-det-hed ud....

Det gør mig ondt.

[zolskin]

Føler med dig - det er hårdt, når man ikke kan!
Håber du kan gennemføre forløbet i det tempo, du kan, så det giver dig en afklaring og mindre stress på sigt. Er der en medarbejder på stedet, som er god at snakke med, når du er der?
Håber du kan få nogle aftaler på plads, så der kan tages hensyn til dig!
Jeg har prøvet i et forløb, hvor jeg fik et kæmpe tilbagefald efter en uge...og blev endnu mere udmattet og kunne kun vær sengeliggende. Jeg havde ikke angst men fik da noget, der mindede om det, hvor de så ringede og tjekkede, hvad jeg lavede, når jeg meldte afbud...tja jeg var såmænd bare bundet til min seng..men de udskrev mig så efter 6 uger og jeg kom et andet sted hen, som jeg egentlig havde ønsket et par gange tidligere...
mange tanker herfra

[månemor]

Pyyh, jeg føler at jeg hænger med neglene på kanten... Græder bare hele tiden.
Jeg har nok forsøgt at skubbe beslutningerne foran mig, men alt den depression og angst gør det ikke lettere at handle og træffe valg.
I sidste uge meldte jeg mig ind i 3 boligforeninger, -det tærer alt for meget på forholdet til kæresten og jeg tror ikke vi klarer det sammen.
Ærligt, -så er mine tanker at, jeg må håbe på at få et tilbud om bolig inden alt for længe. Så tænker jeg også at hvis min kontanthjælp næsten forsvinder, så skal vi have huset sat til salg efter nytår. Jeg hader virkelig at være en tudekiks..... Men jeg synes at det er svært at acceptere at, -jeg havde det bedste arbejde på jorden. Jeg elskede mit arbejde, skønne kolleger, god leder, -alt var godt. Hus,-ikke noget særligt, bare gammelt men okay. Vores 2 hunde... Og en bil har vi da også. Elitekunder i banken, måske ikke noget der egentligt kan bruges til noget.. For mit indre blik ser jeg nu at være på kontanthjælp i en lille lejlighed, -uden kæreste, hunde, penge og bil
Jeg håber ikke at I herinde, fordømmer mig. Det er bare lige pt. det sted hvor jeg kan få afløb for alt det der presser sig på....
Ønsker alle god dag og god vind.

[Webmaster]

Herinde er du iblandt ligestillede....folk som ved hvordan det kan være....

Du skal dog passe lidt på at du ikke selv fordømmer....når du ser ting for dit indre øje...

Der er ikke noget galt med at være på kontanthjælp....enlig....uden hunde....uden bil...

Alle....også direktøren....kan komme ud for ting som gør at man pludselig skal have hjælp...og det er der altså ikke noget galt med...

Så nej der er ingen der fordømmer dig...

[jjsonn]

Vi er faldet hele vejen ned, stort firma med 4 ansatte konen fleksjobber i godt job, så for 2½ år siden fik min mand det skidt i sine muskler og kunne ikke klarer kontor arbejdet mere, så solgte vi ½ af firmart og droslet ned, hvilket var fint men et ½ år efter fik han alvolige problemer med kroppen og måtte lukke sit firma.

Efter 2 mdr som sygemeldt, blev han raskmeldt fordi en læge skrev det kunne trænes væk, så blev han skannet og fik af vide han ikke måtte træne og at han havde en alvolig betændelse i musklerne.
Men der var han røget på kh. og så blev jeg fyret, hvilket endelig var ligemeget for han får jo hjælp efter min indtægt.
Vi er flyttet i et lille hus, flyttet vores børn fra deres dyre skole, for at prøve at overleve.
Jeg havde det meget svært det 1 år med at fortælle, hvad vi levet af men nu er vi blevet mere åben om det, og det viser sig, at folk har stor forståelse for det, han er jo ikke på kontanthjælp fordi han er doven men fordi han er syg.