De ledige kommer retur igen

[zuza]

Fokus på socialrådgiverfagligheden

centrale ledelser er ved at få øje på, at der er brug for socialrådgivernes helhedsorienterede tilgang, hvis ikke de ledige som bringes i beskæftigelse, bare skal komme retur igen.

helhedssynet for nogle socialrådgivere, tilsyneladende er nært forbundet med en bestemt arbejdsmetode, og at de føler sig hindret eller begrænset i at praktisere dette helhedssyn, når deres arbejdsfunktion bliver omlagt, som det har været tilfældet på beskæftigelsesområdet. Omlægningen betyder blandt andet, at socialrådgiverne i stedet for selv at skulle varetage den samlede indsats omkring klienten, nu kun udfører delelementer af indsatsen.

mennesker med sociale problemer i dag først og fremmest bliver ”behandlet” for problemet ledighed. Filosofien er, at det i sig selv vil løse eller gøre det lettere at løse eventuelle andre samtidige sociale problemer

Det nytter ikke noget at løse folks alkoholproblemer inden beskæftigelse, hvis vi har en holdning om, at beskæftigelse giver identitet og liv. (Beskæftigelses- og borgerservicechefen)

Klienten oplever, at socialrådgiveren ikke reelt interesser sig for,
hvad han fejler, og hvad han bøvler med, men udelukkende vil have ham ud at arbejde.
Klientens opfattelse forstærkes af en oplevelse af, at socialrådgiveren ikke har sat sig ind i sagen på forhånd. Om årsagen til manglende forberedelse skyldes manglende tid eller andre forhold, ændrer ikke ved klientens oplevelse.

Er det bedst for vores borgere, at vi kun har fokus på arbejdsmarkedet? Man skal have fokus på arbejdsmarkedet – men
ikke udelukkende. Der er nogle dilemmaer overordnet politisk set.
(Revalideringscenterleder)

En enkelt jobcenterleder (med socialrådgiverbaggrund) peger på et manglende fælles etisk grundlag i forhold til, hvad der er godt socialt arbejde - uanset de politisk fastsatte rammer. Dette manglende grundlag, mener lederen, er årsag til, at mange socialrådgivere ikke står godt nok rustet til arbejdet

Jeg tror, der er mange ting, som er tilfældige mht. pension, flexjob og sygdom.Der er ikke klare regler med hensyn til, hvor syg man skal være for at få det ene eller det andet. Det er meget mere: kan man [socialrådgiveren] lide personerne? Snakker man godt sammen? Tror man på, hvad der bliver fortalt? Som klient er man helt magtesløs. Jeg er meget bange for, at det, at socialrådgiveren synes om en person, er afgørende – og sådan set ikke resten. (Klient 5)

Der er forskel på kommuner; og i nogle kommuner er socialrådgiverne altid mistroiske overfor borgerne. Det er en kultur, der breder sig.
(Revalideringscenterlederen)

Det handler om grundlæggende menneskeholdning og –syn, om etikken.
Kulturen er anderledes i kommunerne – og kommunerne imellem. Dette er
igen afhængigt af sags- og tidspresset. (Arbejdspsykolog på reva-centeret)
Der er vigtigt, at de holder etikken for øje. Specielt når de er pressede, så er det svært at holde etikken i højsædet

På socialcenteret havde man borgeren som målet, og lovgivning som middel.
På jobcenteret nu er virksomhederne målet, og borgerne midlet.
Paradigmeskift betyder, at uddannelserne skal vinkle tingene anderledes;
etisk, eller på andre måder. (Jobcenterleder 3)

Vi skal på jobcenteret anskue arbejdskraften og ikke
borgeren som borgeren

Jobcenterlederen giver udtryk for, at socialrådgivere ikke er en selvfølge på jobcentrene.
Hun oplever, at de fagligt og viljemæssigt stærke socialrådgivere har søgt væk, og at de
tilbageblevne har opgivet socialfagligheden

http://www.socialrdg.dk/multimedia/F...ghed_final.pdf