Hvad i alverden har de gang i?!

[Jørgine]

Hej igen.

God idé med en 3. skala, der registrerer kvaliteten af nattesøvnen. Det er jo gennem en god nattesøvn, man restituerer allermest.

Det er hermed indført i mit system. Tak for tippet.

Jørgine.

[hla72]

Ved godt det er længe siden jeg har updatet min tråd om min sag, men har bare ikke ret meget overskud til at opdatere her, på min egen blog og folk i mit virkelig liv.

Nåh, men.. jeg har nu endelig fået skriftlig svar fra ortopædkirurgisk ambulatorium, Middelfart, på den MR-skanning af min højre skulder som jeg var til OUH d. 30. oktober.

Indrømmet, så er jeg dybt frustreret over svaret, for det virker på mig som en sludder for en sladder. Konklusionen er i hvert fald, at jeg ikke har ikke revet nogle af mine styresener over. Det er jo i og for sig ganske positivt. Men så skriver overlægen, at man kan se en lille smule irritation i en slimsæk under skulderrundingen og det kan være med til at forklare en del af mine problemer. Som regel kan man lindre det ved en indsprøjtning med binyrebarkhormon (altså en blokade). Operation kommer næppe på tale i mit tilfælde.

Jeg skal saftsuseme ikke have en blokade! No way!! De gav mig en ultimo juli måned og jeg sov ikke i to nætter pga store smerter og havde en død arm i 14 dage efter. Det forværrede bare mine problemer væsentligt.

Jeg fik kun skannet højre skulder og ikke nakken, og det trods jeg - sidst jeg var i Middelfart - gjorde opmærksom på at jeg har fået smerter i nakken også. Jeg blev også undersøgt og han - overlægen sagde endda - at der godt kunne være noget med nakken også. De problemer med nakken er nu væsentligt forværret og jeg har simpelthen konstante smerter i hele højre side, altså helt oppe fra baghovedet og ned i overarmen. Har flere slags smerter alt efter hvordan jeg bevæger mig. Jeg kan knapt sove om natten pga. smerter og jeg kan bare ikke blive ordentlig smertelindret. Jeg er nu konstant på smertestillende og jeg tager altså kun piller når det er max nødvendigt. Men jeg kan bare ikke være nogle steder mere. Overvejer endda at ringe til min egen læge og få noget der er stærkere end de Pinex jeg tager.

Middelfart havde givet mig en tid til 23. december til konsultation og evt. anlæggelse af blokade, den ringede jeg simpelthen og fik lavet om og fik så en tid 10. december i stedet. Og så vil jeg holde fast i, at den blokade kan de godt glemme alt om.

Jeg har så allieret mig med fyssen på Job-linjen, fik ham til at se på svaret fra Middelfart og han rystede også bare på hovedet. Han mener absolut ikke at en blokade er svaret. Han undersøgte mig også og fandt ud af, at der er altså noget der er i klemme i nakken. Han mener helt seriøst at der er to ting i det, det oprindelige med skulderen og så noget nytilkommet i nakken.
Nu skal jeg så ud til ham på hans klinik mandag eftermiddag og undersøges rigtigt og have noget smertelindrende behandling... som jeg SELV betaler. Så må vi se om han anbefaler mig at søge kiropraktor eller hvad hulan jeg kan stille op.

I går fik jeg så kopi af selve MR-skanningsbeskrivelsen og jeg er kort sagt målløs. For ud fra det jeg kan læse i beskrivelsen (er uddannet lægesekretær, så lidt kan jeg da huske), så er der altså noget galt flere steder i den skulder.

Jeg er selvfølgelig ikke fagmand, så jeg kan ikke vurdere om det er noget der skal tages meget alvorligt eller ej, men jeg mener da bestemt, at når jeg har haft problemer siden slutningen af januar i år og stadig har smerter og de er blevet værre, så skal det da tages alvorligt og ikke kun spises af med en blokade. Det er jo at betegne som kroniske smerter når det har varet over 6 måneder

Nu sidder jeg så bare her og er voldsomt i tvivl omkring kommunen. Har meddelt min socialrådgiver og min fagforening om svaret fra overlægen og at jeg har fået lavet den oprindelige tid om til 14 dage før.

Vil kommunen tolke det som at jeg nægter behandling nu jeg nægter at få den blokade?
Og nu lader det jo til at trække endnu mere ud en vi alle havde forventet, hvad så? Kan jeg risikere at de pludselig sparker mig af sygedagpengene (har fået dem forlænget 26 uger her pr. 2. november) fordi der ikke er udsigt til afklaring og udsigt til jeg kan komme i arbejdsprøvning?
Jeg ville jo gerne om der kunne tages en MR-skanning af nakken også, men det kan godt gå hen og blive ret svært at få det trumfet igennem. Og HVIS det lykkes mig, så er der jo også ventetid på den.

Min største skræk er faktisk, at kommunen finder på at tilskrive mine smerter og problemer med nakke/skulder alt mit psykiske. Og det kan jeg bare slet ikke overskue at skal kæmpe i mod også.

Jeg hører bare INTET fra nogen, hverken kommunen eller min fagforening.. sidstnævnte er nu pludselig blevet enormt tavs trods jeg har rykket for deres mening om den opfølgningsplan fra kommunen som jeg mailede til dem d. 29. oktober! Hvad skal jeg snart stille op?

Jeg orker virkelig ikke at slås med alt mit psykiske og det her smerte******* der bare ikke bliver bedre... og så samtidig skal føle jeg går totalt alene med det fordi kommunen og fagforeningen ingenting siger eller gør. Tiden går jo for pokker da!

Undskyld den her lange update, håber I kom igennem uden at tabe tråden.

P.s. Har siden 9. november skrevet en slags symptomdagbog i min kalender. Hvad jeg laver, hvad "humøret" er, hvor angst jeg er, hvor mange smerter jeg har, hvordan jeg har sovet, hvordan mit energiniveau er, om jeg sover om eftermiddagen osv. Er det overhovedet noget kommunen vil bruge og tage seriøst?

[Jørgine]

Hej hla72.
Håber, du vender tilbage med nyt i denne tråd, når du har været ved fys og fået hans vurdering.
Jørgine

[V_Brask]

Hej

Jeg kan nok ikke så meget andet end lytte/læse og give min største medfølelse.

Lige omkring det du skriver med, at fagforeningen er blevet mere passive, det oplever vi også i den grad.
Hvis kommunen siger det er psykist, tror jeg det er en ny strategi. Min mand har en dokumenteret fysisk sygdom og alle læger er enige. Han har været til psykolog i januar, denne rapport var med til psykiater d. 4 marts. Begge uden at kunne finde en psykisk overbygning. Nu vil de have min mand til psykiater.
Prøv at tage det roligt mht deres evt udtalelse om det er psykisk.

Mht blokaden vil jeg da gerne vide, om du kan sige nej uden konsekvens, da vi selv har noget vi overvejer at sige nej til.

[Tovery]

Uha. Jeg bliver helt dårlig tilpas af at læse disse grusomheder. Som om min egen sag for 15 år siden passerer revy. Jeg havde alvorligt piskesmæld og en slem skadet skulde -og ikke mindre en alvorlig hjernerystelse, så jeg kunne knap formulere mig dengang. Heldigvis har jeg en sproglig veninde, der læste korrektur, og da Lægekonsulenten ikke ville give mig mellemste pension, som det hed dengang, fik jeg sammenfattet et 'flot' brev, ringede til socialdirektøren direkte og bad ham læse mit brev meget grundigt... Lægekonsulenten havde nemlig med al tydelighed ikke læst div. lægers udtalelser ordentlig, og da jeg kunne bevise det nøjagtigt, fik jeg min pension 2 dage efter. Sådan. Så fat mod. Bed om ALLE udskrifter fra hospital og kommune. Jeg stillede mig simpelthen ved Ry Kommunes kopimaskine og tog over 100 kopier..
Det er jo vores ret at få total aktindsigt, og det viser dem, at vi virkelig følger med.
Held og lykke fra en glad førtidspensionist, der dog om 1½ år mister sin invaliditetsydelse som 67-årig. Vanvittig lov, at det falder væk for os på gamle ordning i øvrigt. 2500 netto, men jeg glæder mig da til at komme af med alle skavankerne, når jeg fylder 67. Så skal jeg selv rydde sne m.m.m. :-)

[hla72]

Lovede at vende tilbage med nyt når jeg havde været hos min fys. Det var jeg i går eftermiddags og jeg håber nu mit hoved er lidt mere klart til jeg kan formulere mig.

Det gik ok hos fyssen. Han var først og fremmest lige så målløs over det mangelfulde svar fra overlægen på ortopædkirurgisk ambulatorium i Middelfart kontra svaret på MR-skanningen som jeg selv var. Han mente heller ikke, at der var nogen sammenhæng i mellem de to ting, faktisk spurgte han mig om det da var den rigtige MR-skanning, og det måtte jeg jo erkende, for jeg har altså kun fået taget den ene.

Nåh, det korte af det lange er, ja, der er noget galt i min skulder og det er åbenbart både inflammation og en overrivning af en sene, selvom ortopædkir.amb. altså mener noget andet. Eller også mener de det ikke er alvorligt nok.

Min nakke, tja, der mener han der er noget helt andet galt, nemlig at der måske er nerveender/spidser i klemme et sted eller der direkte er en nerve i klemme. Lidt svært at sige konkret når der ikke foreligger en skanning af min nakke. Men ud fra de undersøgelser han lavede, så er der ingen tvivl om, at der er NOGET. Jeg kan mærke det ind i rygsøjlen og da han gjorde bestemte ting med min nakke trak det helt ned i lænden på mig (har en gammel skade efter et fald hvor jeg slog mit korsben noget så voldsomt og som har givet mig problemer lige siden).

Spørgsmålet er så bare hvad det stammer fra det med nakken, om det er et par af mine gamle skader (voldsomt slag af korsben eller da jeg slog baghovedet i en fortovsflise, begge dele som teenager) der først nu viser sig i nakken eller om det er noget helt andet... jeg ved det ikke. Glemte at spørge min fys i går. Men noget kan det jo godt være, jeg mener min gamle faldskade giver mig stadig problemer med lændesmerter, svag rygmuskulatur, myoser i nakken og skuldrende osv.

Han gav mig smertelindrende behandling i går med kraniosakralterapi. Det gjorde virkelig virkelig ondt, men efterhånden lettede smerten i skulderen og den formåede jeg at få helt smertefri. Det gjorde jeg så ikke i nakken, men han fik da lindret smerterne så meget, at jeg følte mig helt lettet og befriet da vi var færdige.
Fik strikse ordrer på at jeg absolut ingenting måtte lave, intet bære, løfte, trække eller noget. Jeg skulle bare taget lige direkte hjem og sætte mig i en god stol og slappe af. For ellers ville smertelindringen forsvinde hurtigt.
Men det er altså lidt svært når man som mig er single, bor alene og er højrehåndet. Jeg fik dog slappet godt af i går, selvom jeg sad alt for meget ved computeren.

Min fys og jeg blev enige om i går, at jeg ser an til på torsdag - hvor jeg ser ham på Job-linjen - hvor lang tid jeg er nogenlunde smertelindret. Så aftaler vi om jeg skal komme ud til hans klinik igen og få noget mere smertelindrende behandling. Men smertelindringen holdt altså ikke så længe... har møgondt igen i dag og allerede i går aftes havde jeg godt ondt i nakken igen.

Jeg tager til ortopædkir. amb. i Middelfart d. 10. december og hører hvad de har at sige og først derefter tager min fys og jeg stilling til hvad der skal ske. For HVIS Middelfart sætter noget i sving, så går det jo hurtigere end hvis vi skal gøre det.

Jeg ringer til min praktiserende læge i dag og aftaler en tid, er nødt til at have blandet ham mere ind i tingene igen, jeg er nødt til at have noget mere smertedækkende smertestillende og så trænger jeg bare til at læsse af... selvom jeg nok får skideballe igen.

Er kørt træt i det hele og orker faktisk ikke mere. Er SÅ tæt på at give helt op og kaste håndklædet i ringen. Jeg har virkelig dage, hvor jeg bare ikke har lyst til at leve fordi det hele bare er så sort og der bare INTET er at se frem i mod.

Har smerter, er træt fordi jeg ikke får sovet ordentligt, er angst, ked af det, trist. Problemerne hober sig op, banken har skruet bissen på, har lige fået besked om at den gæld jeg har og som de nærmest har tvunget mig til at få lagt om til et lån nu (den har stået som en kassekredit hvor jeg kun betalte renterne fordi jeg ikke har råd til afdrag, nu har jeg mindre rådighedsbeløb så nu skal jeg pludselig betale)... det er betalt tilbage i 2032.. lige før jeg bliver 60 år! Er også nærmest blevet tvunget til at få udbetalt en pensionsopsparing jeg havde i banken... fik ikke engang 7000 kr ud af de 18000 kr der stod på den... staten åd 60%, resten var gebyr til banken. De røg så ind på min store gæld.

Kan virkelig ikke se mig ud af det. Er truet på min bolig, banken har sagt stop. Tiden går bare, kommunen hører jeg intet fra, min fagforening er blevet tavse og jeg føler mig sgu alene i verden. Har min mor til at hjælpe mig, men ellers så er jeg meget alene, for folk har jo nok i deres eget liv og mit er jo ikke særlig inspirerende eller positivt.

Jeg kan ikke faktisk ikke overskue mit liv.. som intet liv er, for der er sgu ikke megen glæde overhovedet. Jeg er her bare... og selv det er mange gange ikke til at overkomme... hvis I forstår.

Jeg har virkelig ikke overskud til noget som helst. Min lillebror og familie der bor i Nordjylland (jeg bor på Fyn) ville virkelig gerne om min mor og jeg kunne komme op en weekend i december. Men bare tanken om at rejse med tog, mange mennesker, stres og jag... det får mig til at gå i koma. Jeg kan slet slet ikke overskue det. Kan jo knapt overskue at tage med en halvfuld bybus her i Odense. Det tricker min angst og der skal ingenting til før jeg bliver stresset, bange, usikker og absolut ikke særlig sjov at være i nærheden af. Min lillebror kunne ikke garantere mig, at der blev nogenlunde fredeligt hvis jeg kom - de har også inviteret os til jul, men måske kommer hele svigerindens familie også - og DER fik jeg sgu stress og angst alene bare ved tanken.

Jeg føler bare mit liv er gået i stå og jeg står og ser på alle andre der lever livet - selvfølgelig både med op og nedture - jeg føler mest jeg har nedture, kæmper mod strømmen af problemer der bare bliver tykkere og tykkere. Og jeg kæmper sgu! Men uanset hvad jeg gør, så bliver det bare ikke bedre og jeg har virkelig ikke flere kræfter til at kæmpe.

Og så får man bare at vide, at det skal nok blive bedre, du skal da bare tilbage på arbejdsmarkedet, ud og tjene penge Heidi, have kolleger. Du har jo såååå mange kompetencer og kan da sagtens arbejde 37 timer.NÅh, ja, mener du du ikke kan det, jamen så må du jo bare finde dig et job med mindre timer og så klare dig for det! Du skal bare passe din behandling hos din psykolog, så skal det nok blive godt.
Bite me! Jeg sidder stadig i den samme tykke suppedas som jeg har gjort siden maj 2005! Er der noget at sige til, at jeg føler jeg ikke bliver troet på endsige taget alvorligt?

Heidi - der er ret ked af alting i dag og som igen har smerter

P.s. kl. 10.13
Har nu fået en tid hos min egen læge, fredag d. 11. december, det er dagen efter jeg har været i Middelfart og 1½ uge efter jeg har været ved psykolog. Det er godt nok lidt lang tid at vente i forhold til smertelindrende, men ellers er tiden perfekt i forhold til min tur til ortopædkir.amb. i Middelfart.

[popiae]

Hvor jeg(vi)kender til din beskrivelser af livet især"er her bare".

Det er desværre en urimmelig hård tur igennem systemmet, menge går selvsagt ned med flaget.
Men du kan jo ikke lyve om dit helbred, så en dag lykkes det hele.

Har du en interesse, eller lign. du kan bruge til at opmundtre dig selv, så brug dette.
Hold modet oppe, og skriv herinde, når du trænger til at lette hjertet eller få hjælp til spørgsmål.

De fleste har både erfaring i forløb og hvordan det følelsesmæssigt påvirker.
KNUDS
Popiae

[hla72]

Oprindeligt indsendt af popiae

Hvor jeg(vi)kender til din beskrivelser af livet især"er her bare".

Det er desværre en urimmelig hård tur igennem systemmet, menge går selvsagt ned med flaget.
Men du kan jo ikke lyve om dit helbred, så en dag lykkes det hele.

Har du en interesse, eller lign. du kan bruge til at opmundtre dig selv, så brug dette.
Hold modet oppe, og skriv herinde, når du trænger til at lette hjertet eller få hjælp til spørgsmål.

De fleste har både erfaring i forløb og hvordan det følelsesmæssigt påvirker.
KNUDS
Popiae

Popiae, tak for din kommentar.

Må indrømme, at jeg har fuldstændig mistet lysten til de ting der gør mig glad, både fordi jeg har smerter og fordi pengene er meget meget små. Jeg elsker fx at lave mad og bage, det stresser jeg godt af med, men når pengene er meget meget små (og det er de), så bliver det jo ofte bare det samme kedelige mad. Og min skulder/nakke sætter også sine begrænsninger.

Har forsøgt LÆNGE at holde den gående, har jo været syg rigtig længe (med psyken siden 2003 (hvor jeg fik min første diagnose) og det med min skulder startede i januar i år), men jeg synes bare det bliver mere og mere ligegyldigt og jeg ønsker bare at få ro på så jeg kan komme videre i mit liv.

Det er rigtig rigtig træls at vide, at man har en forsikring man kan få udbetalt hvis man ender på førtidspension (vilkårene siger arbejdsevnen nedsat med 2/3 eller mere og førtidspension før jeg kan få den udbetalt), det ville gøre mig gældfri, give mig råd til at blive boende, få ordnet mine tænder og stadig have lidt penge til at forsøde tilværelsen eller spare op...... nu er det bare gæld, og ingen udsigt til hverken at få råd til at gå til tandlæge og få lavet tænder, at blive boende, få skiftet de ting ud der er i stykker eller bare have råd til lidt mere end man har nu.

Jeg vil ikke lyde som en der klynker eller noget og faktisk holder jeg meget tæt omkring det med min forsikring, for det skal absolut ikke lyde som at det er derfor jeg vil have pension, men det at blive trukket rundt på systemet på den her måde hvor man ikke kan se hverken en forbedring i sin tilstand, sin økonomi, sine boligforhold eller noget... det er virkelig ikke til at holde ud. Det bliver jo ikke bedre af at blive visiteret til fleksjob og enten være endt på kontanthjælp først eller få ledighedsydelse som er 91% af hvad jeg får nu. Jeg kan knapt holde den gående på sygedagpenge (højeste sats).

Bare udsigten til at blive placeret i en anden kasse hvor man kan jages som andet vildt, jamen, det skræmmer simpelthen livet af mig.

Jeg føler bare mit liv smuldrer mellem hænderne på mig og jeg får det ikke bedre.... og jeg kan bare ikke se mig ud af hvad det skal ende med... der er jo ikke sket noget endnu. Og skal jeg videre ud i alt det "h******" med arbejdsprøvninger, endnu mere mistænkeliggørelse osv, så ved jeg ikke hvad jeg gør. Kan knapt holde til den uvished jeg er ude i nu.

Flere har anbefalet mig at søge hjælp på psykiatrisk skadestue og måske blive indlagt... det er bare ikke sådan at blive indlagt og den ydmygende følelse af at blive afvist fordi man ikke er "syg nok"... det kan jeg slet ikke overskue. Så jeg forsøger desperat at holde den gående herhjemme og ikke blive helt bange for mig selv og mine tanker... og især ikke skræmme livet af mine omgivelser fordi jeg har de tanker som jeg har.

Jeg føler mig SÅ svag og som et virkeligt dårligt menneske fordi jeg ikke kan overskue mit liv. Fighter viljen er helt væk og jeg skammer mig over, at jeg bare har lyst til at give op når andre der sidder lige så hårdt i det eller værre stadig formår at kæmpe.

Tak fordi jeg må læsse af herinde. Synes det er svært at komme af med det IRL uden at folk enten bliver bange for mig eller negligerer mine problemer fordi de ellers ikke ved hvordan de skal reagere.

Heidi

[popiae]

De fleste af dine tanker, og bekrymringer kan jeg nikke genkendne til. Desværre. MEN..
Jeg har været så heldig, at mine forældre har hjulpet mig, da jeg kom på kontanthjælp, efter fratagelse af sygedagpenge.
Men ridningen/hesten som også er nødvendig for ydereligere skade, og vedligeholdelse af muskler. Men det har giver et afbræk i hverdagen, og for mit eget bedste skal jeg derud og ihvertfald sætte mig op.
Men det kan være svært, at finde på noget som er gratis. En tur ud i naturen, nogen at følges med eller lign.
Håber du finder på noget, da det er af største vigtighed, når man står i vores situation.
Held og lykke
POPIae

[Huldra]

jeg må indrømme,, gør det helst ikke, men jeg bider også meget i mig, og vil helst klare det hele selv..
desværre så meget, at jeg heller ikke får opsøgt min læge, så jeg har beviser som de kalder det på kommunen, på at jeg har ondt.. og plaget af div smerter og besvær.

jeg bliver ikke forundret hvis jeg også en dag mister taget, og bryder helt sammen.. men jeg er stædig som bare f.....

jeg tror på, at når man nu har været sådan en person hele livet, som helst vil klare sig selv og ikke være til besvær hos læge og sådan.. så kan man ikke bare sådan lige ændre på det over natten, selv når man har brug for det. og burde søge hjælp..
jeg prøver at blive bedre, men ved alt for godt at det nærmest er umuligt..
gad vide om der findes en diagnose for at have det sådan?
nå, klokken er mange og hænderne sover,smerter.. ellers kunne jeg godt skrive i timevis.. er jeg bange for..
pas godt på dig selv..