Er der altid behandlingsmuligheder v. psykisk diagnose?

[Intence]

Jeg har lige et spørgsmål om det der med at være helt udredt.
Jeg vil meget gerne have et fleksjob, og er pt på KH. For at komme videre skal jeg være udredt. Men da mit problem er et par psykiske diagnoser er mit spørgsmål om jeg NOGENSINDE kan blive udredt.
Jeg sidder og læser min aktindsigt hvor en jobkonsulent skriver:

• "Intence er slet ikke parat til at komme i virksomhedspraktik igen. Det kræver et længerevarende forløb hos en terapeut, før Intence kan vende tilbage på arbejdsmarkedet, måske på skånebehov, hvis hun er heldig"

Der skrives endvidere under "Begrundelse for match":

• "Er stadig uafklaret, men der er lang vej endnu"

I det næste notat visiteres jeg tilbage til jobcenteret idet der er behandlingsmuligheder...
Dette var i 2011... Siden har jeg været i motionstilbud og i en praktik, der viste at jeg kunne arbejde 6 timer/uge. Det sidste år er jeg blevet syltet og kastet rundt mellem sagsbehandlere.
Jeg er igang med et forløb på psykiatrisk klinik, som er færdigt her til september, men er det nok? Eller vil der ikke altid være behandlingsmuligheder? Kan de bare holde mig på KH resten af mit liv?

[bruger2013]

Jeg har ikke et svar til dig - desværre!!!

Jeg sidder selv i saksen og tænker også tit hvornår nok er nok? Jeg er også smidt på kh her 12/2013 efter syge-dp i 2 år. Jeg får til hver møde afvide at jeg kan jo få det bedre... ja og det vil jeg da også HÅBE!!!! Men hvornår har man det tåeligt og hvornår har man det godt??

Jeg håber alt godt for dig!

[Folmand]

Oprindeligt indsendt af Intence

Jeg har lige et spørgsmål om det der med at være helt udredt.
Jeg vil meget gerne have et fleksjob, og er pt på KH. For at komme videre skal jeg være udredt. Men da mit problem er et par psykiske diagnoser er mit spørgsmål om jeg NOGENSINDE kan blive udredt.
Jeg sidder og læser min aktindsigt hvor en jobkonsulent skriver:

• "Intence er slet ikke parat til at komme i virksomhedspraktik igen. Det kræver et længerevarende forløb hos en terapeut, før Intence kan vende tilbage på arbejdsmarkedet, måske på skånebehov, hvis hun er heldig"

Der skrives endvidere under "Begrundelse for match":

• "Er stadig uafklaret, men der er lang vej endnu"

I det næste notat visiteres jeg tilbage til jobcenteret idet der er behandlingsmuligheder...
Dette var i 2011... Siden har jeg været i motionstilbud og i en praktik, der viste at jeg kunne arbejde 6 timer/uge. Det sidste år er jeg blevet syltet og kastet rundt mellem sagsbehandlere.
Jeg er igang med et forløb på psykiatrisk klinik, som er færdigt her til september, men er det nok? Eller vil der ikke altid være behandlingsmuligheder? Kan de bare holde mig på KH resten af mit liv?

Det kommer jo lidt an på hvad den psykiatriske klinik skriver i afsluttende samtale.

Hvis de fremhæver, at der nu ikke kan gøres mere fra deres side, at behandlingsmulighederne er udtømte, og din tilstand er kronisk/varig/stationær.

Jamen så er der ikke mere at komme efter..

men hvis de nu skriver har prøvet behandling med "strattera" uden effekt, det ville være en ide at afprøve Concerta, da det har en mulig ønsket effekt over tid. Tilstanden anses efter mange år at værende i nogen grad kronisk/varig/stationær.

Jamen så er snakken jo en anden.

Så Kommunen handler (forhåbentligt), ud fra hvad der står i den afsluttende evaluering fra stedet du er

[Intence]

Tak for jeres svar.

Jeg er godt klar over at jeg er betydeligt bedre stillet hvis de fra psykiatrisk kliniks side skriver at jeg er stationær. Mit spørgsmål er bare om de NOGENSINDE vil skrive det??? Jeg har nemlig ikke ADHD eller noget i den stil. De to diagnoser jeg har fået er:

Uspecificeret personlighedsstruktur (F 60.9)
og Langvarig Depression (F 43.21)

Når jeg kigger på diagnosekoderne står der at den langvarige depression kan varet to år... min har så varet siden 2008 mindst! Den har bare heddet noget andet (belastningsreaktion og den slags)

Hvis det ikke er en diagnose man bare lige behandler med en eller anden form for piller... hvad så?

Aj jeg forstår det simpelthen ikke!!! Sidst jeg var i praktik kunne jeg arbejde 6 timer pr uge, og det endte med at min kontaktperson på praktikstedet skrev en mail til min SB om at det var uansvarligt at have mig der...
Synes det ser håbløst ud lige nu...

[bruger2013]

Dine diagnoser er kommunen/jobcenter ret ligeglade med. Det er din arbejdsevne du vurderes på. Jeg kunne (desværre) forestille mig du bliver sendt ud i ny arb.-prøvning.

Det er hård kost!!!!

[phhmw]

og hvor mennesker, med alvorlig sygdom, er tvunget til at leve i uvished.

I den forbindelse kan jeg se, hvor "heldig" jeg er, med diagnoser som Dystoni, Sudden Deafness og diskusprolapser med svære udfald efter operationer og ender som §4 kronisk og stationær smertepatient i den tunge ende.

Jeg er heldig!

Fordi, jeg har vished.

Fordi, jeg ved hvad jeg har.

Fordi, jeg ved præcis, hvordan jeg skal tackle alle mine gode dage, som jeg har besluttet skal være af antal præcis 365 dage om året

Men, at leve i uvished pga af andre menneskers små skrevne beskeder i det vi kalder en journal.

Det ville jeg have svært ved at leve med, uden at gå i krig med hele verden og de idioter som ville have min skæbne i deres hånd.

Vreden stiger også, når lægekonsulenter er LYN hurtige til at erklærer en sclerosepatient for stationær, tilfældigvis på det tidspunk, hvor det er skide belejligt for et sygedagpengestop.

Kunne vi dog lave en liste med læge der selv kunne tænke og huske hvad de lærte da de var unge læger og ville redde hele verden og tænkte på sine patienter.

Hilsen Peter

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af phhmw

og hvor mennesker, med alvorlig sygdom, er tvunget til at leve i uvished.

I den forbindelse kan jeg se, hvor "heldig" jeg er, med diagnoser som Dystoni, Sudden Deafness og diskusprolapser med svære udfald efter operationer og ender som §4 kronisk og stationær smertepatient i den tunge ende.

Jeg er heldig!

Fordi, jeg har vished.

Fordi, jeg ved hvad jeg har.

Fordi, jeg ved præcis, hvordan jeg skal tackle alle mine gode dage, som jeg har besluttet skal være af antal præcis 365 dage om året

Men, at leve i uvished pga af andre menneskers små skrevne beskeder i det vi kalder en journal.

Det ville jeg have svært ved at leve med, uden at gå i krig med hele verden og de idioter som ville have min skæbne i deres hånd.

Vreden stiger også, når lægekonsulenter er LYN hurtige til at erklærer en sclerosepatient for stationær, tilfældigvis på det tidspunk, hvor det er skide belejligt for et sygedagpengestop.

Kunne vi dog lave en liste med læge der selv kunne tænke og huske hvad de lærte da de var unge læger og ville redde hele verden og tænkte på sine patienter.

Hilsen Peter

Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig, omend jeg ikke har nær så mange helbredsproblemer som du, jeg har "kun" rygproblemer.

Man kan lære, at leve med det utroligste når bare man ved hvad det er og kender betingelserne.

For mit eget vedkommende er jeg nået dertil hvor jeg ikke betragter mit rygproblem som en sygdom/et handicap, men mere som et livsvilkår.

Når først man har vished kan man agere derefter, men så længe man lever i uvished er det som, at være deltager i et spil, hvor man ikke kender reglerne.