|
Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv) |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
21-10-2012, 20:08 | #11 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 12 |
Hej Dorte
Mit problem er også, at den første jobkonsulent jeg var hos, var særdeles inkompetent. Jeg tog hende i at lyve et par gange, og det fandt jeg mig ikke i. Siden da er det bare gået ned af bakke. Jeg blev overdraget til en anden jobkonsulent, der hårdnakket påstod at jeg havde klaget over den tidligere og ønsket en ny. Heldigvis havde den første jobkonsulent ret ordret skrevet i sagsakterne, hvad jeg havde sagt til hende, så også den påstand kunne jeg tilbagevise. Det blev min situation ikke bedre af. Jobcenterchef Jette Feigh var temmelig ligeglad. Jeg havde bedt om et møde med hende, fordi der var så mange ting i min sag der var helt skæve. Hun havde ikke engang gidet sætte sig ind i sagen inden jeg kom. Men det kan du læse mere om på min hjemmeside. Jeg har været til neurolog, neurokirurg, neuropsykolog og 2 psykiatere. Alle disse specialister er enige - kroniske smerter, kognitive begrænsninger, dårlig hukommelse, koncentrationsproblemer... osv osv osv. Lægekonsulent Anders Ottar Jensen er fuldkommen ligeglad med hvad de skriver. Nu skal jeg begynde på smerteklinikken - og de ved heldigvis hvad det handler om. Måske kan det få lægekonsulenten til at ændre holdning til de 5 foreliggende speciallægeerklæringer. /Britta |
21-10-2012, 20:37 | #12 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 12 |
Hej Peter og MTVRV1
Jeg er klar over, at det ikke er uden risiko, at jeg laver denne side. Men hvis jeg vil rykke noget politisk, så er det vist det helt rigtige tidspunkt - valgkampen til næste års kommunalvalg er lige skudt ind. Selvfølgelig ligger min egen sag mig aller mest på sinde, men generelt håber jeg, at jeg kan medvirke til at kommunerne får en anden holdning til sygemeldte. Jeg er DYBT rystet over den behandling jeg har fået. Her gik jeg og troede, at jeg boede i et land, hvor man tager sig af de svage. Men åbenbart er det kun på papiret, at det fungerer sådan. Kommunen har - stik mod anbefalinger fra flere speciallæger - valgt at raskmelde mig. De har tilbudt at jeg kan få en virksomhedspraktik, der indeholder alt det en arbejdsprøvning indeholder - vi må bare for alt i verden ikke kalde det en arbejdsprøvning. Jeg er selvfølgelig dybt bekymret for, hvad der sker hvis jeg tager imod en sådan virksomhedspraktik. Vil kommunen herefter betragte min accept som min egen raskmelding? Som en tilkendegivelse af at jeg giver dem ret i at jeg intet fejler? Til havheks Ja det må du godt spørge om. Jeg har fået 10% mén erstatning. Min advokat mener at det er for lidt. Erstatningssagen er ved at blive genoptaget. Husk at der er forskel på varigt men og erhvervsevnetab. |
21-10-2012, 21:04 | #13 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
I 2009 var jeg i virksomhedspraktik i 3 mdr., etableret af en konsulent fra anden aktør, derefter var jeg til en samtale/undersøgelse hos en psykiater med speciale i arbejdsmarkedet (eller noget i den stil), derefter blev jeg tilkendt førtidspension. Send din sb en mail og spørg hvad formålet med virksomhedspraktikken skal være. Formålet bør være, at afklare din arbejdsevne, eller noget i den stil. Spørg indtil hvordan hun tænker, at denne virksomhedspraktik skal fungere. Inden jeg startede i min seneste virksomhedspraktik spurgte jeg konsulenten hvad jeg skulle gøre, hvis jeg en dag ikke kunne holde til, at være der den aftalte tid. Hans svar var, at jeg så skulle sige til det chefen på stedet og derefter ringe til ham (altså konsulenten). Resultatet blev, at jeg var i telefonisk kontakt med konsulenten 4 dage om ugen, jeg havde fri om onsdagen. Derudover er det vigtigt, at du i en evt. virksomhedspraktik skriver en udførlig dagbog, som du sender til sb og en evt. jobkonsulent hver uge. Jeg brugte denne form for dagbog: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog Du skal simpelthen være på forkant, så de ikke bagefter kan bebrejde dig, at have gjort noget forkert. I en arb.prøvning/virksomhedspraktik er det også vigtigt, at man møder op hver eneste dag, så vidt man overhovedet er i stand til det, også selvom det så betyder, at man blot kommer for at sige, at man har det skidt og går hjem igen. Det kan også være en god idé, at have sin egen læge med på sidelinien, det kræver ikke altid en konsultation i klinikken, ofte kan det klares om morgenen i telefonkonsultationen.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
|
21-10-2012, 21:12 | #14 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 12 |
Hej Vovse
Tusinde tak for din info. Jeg vil notere mig de spørgsmål du har skrevet, og tage dem med til jobkonsulenten på torsdag. /Britta |
22-10-2012, 00:51 | #15 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 20-09 2010
Indlæg: 206
Styrke: 14 |
tak for svar.. det er fordi jeg sidder nemlig selv med et men på 10 % uden nogen har gjodt det store ud af det.. desuden har jeg en tennisalbue hvor der er 8 % på ogsåmin arbejdsskade som pt er på 5% men ikke afgjort endnu...på grund af operation
|
22-10-2012, 07:01 | #16 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
Uanset hvad kommunen sender dig ud i, så er det en god idé, at få aktindsigt i de papirer, som kommunen sender om dig til anden instans. Så kan evt. fejl o.l. fanges i opløbet.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
|
22-10-2012, 08:40 | #17 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 12 |
Hej igen Vovse
Du siger noget. Jeg har faktisk en aftale om, at jeg har løbende aktindsigt, altså hver gang de noterer noget i de interne journaler, så skal jeg have en kopi - og jeg har intet set omkring overdragelsen af mig til den næste jobkonsulent. Det må jeg lige have styr på. Og hvis andre har ideer til spørgsmål jeg skal huske at stille, tager jeg imod med kyshånd. /Britta |
22-10-2012, 08:57 | #18 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21 |
nu kender jeg ikke dine lægepapir og hvad de skriver omkring din funktionsevne
men der er godt nok langt mellem kommunen mener du skal raskemeldes og så 50 procent nedsat funktionsevne og denne er varig uden behandlingsmuligheder. for overhovedet at komme i betragtning til et fleksjob. så uanset dårlig sagsbehandling, så må der mangle noget rent lægefagligt har selv brugt 3.5 år alene på lægepapir og få den dokumentation som skal til for at udløse en pension. samt 2 arbejdsprøvning før min sagsbehandler har indstillet mig til penison har heller ikke hørt noget som helst fra kommunen, mens jeg har været uden indtægt så man skal selv presse på for at få en ordenligt dokumentation men alle sager forskellige, har aldrig mødt noget modstand, men tavshed det er heller særlig rart min erfaring i gennem mange år med læger, er der meget forskel især i de lægepapir de udskriver, eller speciallægeerklæringer min sag har væet hos lægekonsulenten 7 gange, fordi der er kommet nye oplysninger har også altid været på arbejdsmarkedet ind til for lidt over 4 år siden Ja de lægekonsulenter er dygtige til at gennemhulle ens lægepapir har en del, men nogen af dem er simpelt hen noget markværk fra lægen som har skrevet det. gentager nok mig selv, men der må være et eller andet som mangler i dine lægepapir ellers kan kommunen ikke melde dig rask. uanset hvad en lægekonsulent siger da denne udelukkende må oversætte hvad dine læger har skrevet |
22-10-2012, 10:05 | #19 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 12 |
Hej MTVRV1
Kommunen har intet gjort fra at fortælle mig, hvad de mangler af lægepapirer. De har intet selv indhentet - det har været mit eget problem. Jeg har selv bekostet en speciallægeerklæring fra neurokirurg, de øvrige speciallægeerklæringer er betalt af forsikringsselskaberne. Første gang lægekonsulenten så sagen februar 2012), afviste han alt. I en speciallægeerklæring fra 2009 står der, at jeg ryger 6-8 cigaretter om dagen, og det mente han var årsagen til min hovedpine. De fandt det ikke nødvendigt at undersøge om jeg stadig ryger (hvilket jeg gør, men langt fra dagligt, måske sammenlagt hvad der svarer til max 2 cigaretter om dagen). Alle de øvrige gener udtalte han sig ikke om. I desperation over min situation, besluttede jeg (egenrådigt) at jeg måtte forsøge at fjerne de smerter, på en eller anden måde måtte jeg få dæmpet smerterne, så jeg kunne leve igen - ikke blot overleve, så bad jeg min læge om at få smertestillende på recept (for at afhjælpe den økonomiske side - tilskud!). Jeg forelagede nye lægeoplysninger. Lægekonsulenten anførte, at der ikke var nye oplysninger, men nu var det mit medicinforbrug der var årsagen til mine hovedpiner. Igen ignorerede han alle de øvrige gener. Jeg opdagede ret hurtigt, at alt det smertestillende ikke hjalp. Det tog måske toppen af alle de følgesmerter der kommer i bevægeapparatet, når man har kroniske smerter et eller andet sted, men det gjorde mig langt fra smertefri. Jeg prøvede også stærkere smertestillende, og de tog alle følgesmerterne - men bivirkningerne var for store. Jeg følte mig konstant fuld, min svimmelhed og kvalme blev meget voldsommere. Jeg forlagde igen nye lægeoplysninger - neuropsykologisk undersøgelse, der dokumenterer de kognitive gener jeg har, og igen anbefaler en arbejdsprøvning. Lægekonsulenten mener - ikke overraskende - at der ikke foreligger nye oplysninger, men nu kan han ikke længere ignorere alle de øvrige gener jeg har. Nu mener han så, at disse gener vil forsvinde, hvis jeg genoptager mine tidligere aktiviteter. Han ignorerer fuldkommen det forhold, at jeg har forsøgt at genoptage mine tidligere aktiviteter, at jeg har brugt 2 år på at arbejdsprøve mig selv i mit sædvanlige job, at jeg har fejlet 100% i forsøget på at genoptage mine tidligere sociale aktiviteter. Min egen læge har skrevet statusattester, hvor han har anført mine gener, og anmodet om at jeg bliver arbejdsprøvet. Han har direkte skrevet, at han ikke anser det for relevant at jeg bliver revalideret - dels fordi jeg udelukkende har erfaring fra ikke fysisk belastende arbejde, dels fordi han ved det vil være umuligt for mig at vende tilbage til skolebænken pga. mine kognitive gener. Den første psykiatriske speciallægeerklæring har jeg intet hørt omkring. Jeg har sendt den til kommunen igen, og bedt om udtalelse. Pt. afventer jeg den sidste psykiatriske speciallægeerklæring jeg kan forelægge lægekonsulenten. Psykiateren fortalte mig til undersøgelsen, at hun ikke var i tvivl om, at jeg psykisk havde et stort belastningssyndrom, som var direkte relateret til mit kroniske smertesyndrom - og min håbløse situation i øvrigt. Jeg mangler jo selvfølgelig at se hvad hun så skriver. Da min sagsbehandler fik at vide, at jeg har en privat forsikring der udbetaler ved uarbejdsdygtighed, sad han nærmest og dansede i stolen. Ugen efter fik jeg brev om, at mine sygedagpenge stoppede. Det klagede jeg over, og fik medhold. Så stoppede de dem bare da de 52 uger var nået. Jeg presser kommunen benhårdt i øjeblikket. De har ingen udgifter på mig pt., så de er flintrende ligeglade med mig. Men jeg accepterer ikke at de bare lader stå til. De fastholder raskmelding - min læge og jeg fastholder sygemelding. De vil ikke sige hvad der mangler af lægelig dokumentation - de siger bare at de lægelige oplysninger ikke er tilstrækkelige. Jeg har gået til lægeordineret akupunktur, som et forsøg på at tage smerterne. Akupunktøren (der også er læge) mente bestemt, at han ville kunne hjælpe mig, men det krævede 3-5 behandlinger ugentligt i meget lang tid. Så er det fantastiske system sådan indrettet, at hen henvisning til en akupunktør gælder for 6 behandlinger, og at man max inden for 6 måneder kan få 18 behandlinger hos den samme behandler. Og jeg har desværre ikke råd til selv at betale for behandlingen, så det er gået i stå. Jeg har forsøgt at blive henvist til behandling på neurologisk afdeling for hjerneskadede. Det er så kun for folk med hjerneblødning/blodpropper i hjernen eller svært trafikskadede. Uanset at mine kognitive gener giver mig mange af de samme symptomer, så er symptomerne ikke stærke nok til den behandling. Så blev jeg henvist til smerteklinikken - Rigshospitalet har 120 ugers ventetid. Blev derfor henvist til privat smerteklinik, hvor jeg har været til forundersøgelse, de har tilbudt behandling, og jeg venter så på at blive indkaldt til behandlingsstart. Jeg håber så at behandlingen der kan hjælpe mig med at lære at leve - ikke blot overleve - med de kroniske smerter. Puha - det blev til meget lige pludselig. Jeg syntes faktisk at jeg selv har gjort temmelig meget for dels at blive udredt, dels at blive behandlet. /Britta //Nogen gange, så tror jeg det er lettere at få vand til at løbe op af bakke, end at være kronisk smertepatient i Danmark. |
22-10-2012, 13:01 | #20 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 28-09 2012
Indlæg: 38
Styrke: 12 |
At du er frustreret, er meget nemt at forstå. Men jeg tror nu ikke på, at en hjemmeside vil påvirke politikkerne og/eller din kommune. Jeg syntes du skal gribe det anderledes an, og gå direkte til dén, m.h.s til din sag.
Du skal klage over den lægekonsulentudtalelse, og du skal sende dèn klage direkte til lægekonsulenternes overordnede/chef i kommunen, og du skal bide dig fast, indtil du får et svar. Lægekonsulenter står kun til ansvar over for sin chef i kommunen, så det er vigtig at klage er man utilfreds eller hvis lægeudtalelser er løgnagtige og usande. Anders Ottar Jensen, prøv at google ham, han er kendt som "Firmaets mand" og har huseret i mange kommuner - i Holbæk b.la, fratrådte han, men alle ved han blev "gået" - efter massiv kritik af en masse borgere i kommunen. Så selv om du muligvis ikke får noget ud af en klage, så er det vigtigt at kommunen får den alligevel. Send også en kopi til den der har din sag, så den ER vedlagt. Det vil muligvis også forhindre, at du får samme lægekonsulent igen, når og hvis man senere får brug for en lægelig udtalelse, til en afgørelse. Du skal da anke også, brug den ret også - lad ikke kommunen dø i synden, men lad dem stå til ansvar i de ankenævn du kan bruge - flere end man tror, får medhold. Din læge må faktisk ikke udtale sig som han gør - det er ikke relevant for din sag at du til dels ikke har erfaring med fysisk arbejde - ingen siger at du kun SKAL beskæftige dig (fremadrettet) med det dit CV fortæller, det er dét en arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik vil og skal afdække - om du magter andet end det du har jobbet med før. Vovse har skrevet lidt om virksomhedspraktik, så det vil jeg ikke gentage. Angående dine lægepapirer, så SKAL samtlige behandlingsmuligheder være udelukket og/eller afprøvet - det mindste behandlingmulighedshul skal lukkes, og din tilstand erklæres varig og stationær. Det gælder også for smerter og alt andet bøvl du måtte døje med. Angående aktindsigt, så gælder det ikke for interne notater - de fleste bliver overrasket over, at rigtig meget står i interne notater og først bliver endelig noteret når f.x en ressourceprofil/afgørelse bliver skrevet - så derfor, aktindsigtserklæring HVER gang du har talt med kommunen, eller optag dine samtaler og gør brug af en bisidder - gerne borgerrådgiveren, har din kommune dèn ordning, en borgerrådgiver vil se til, at din retssikkerhed bliver overholdt. En privat socialrådgiver kunne også være en mulighed, til at se din sag igennem, og afdække eventuelle "huller" - umiddelbart er der "huller" i dine lægepapirer, om behandlingsmuligheder hos en læge som også er akupunktør og for dine smerter. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Sulter man ihjel??? Kontanthjælp,26 år? | Fallenten87 | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 13 | 14-05-2013 20:46 |
Økonomer slår alarm | Suncil | Politik og Samfund | 122 | 26-04-2011 15:55 |
Bettina Post slår hovedet på sømmet | Ragdoll | Politik og Samfund | 9 | 23-08-2010 18:44 |
Vi venter os selv ihjel | Stella | Politik og Samfund | 5 | 11-06-2009 01:43 |
Slår pengene til hos ledige? | zuza | Politik og Samfund | 0 | 21-12-2007 02:38 |