Brug for et konkret råd

[Ninja]

Jaaa! det er da kun positivt du har det på skrift!
Allerede dér er bolden givet op til at det er fleks der skal satses på.

Nu du skriver, at din læge ikke er meget bevendt, så synes jeg du skulle få en henvisning til en god psykiater! Eller har du allerede en???

[Silly]

Nej jeg har ikke nogen psykiater p.t. Har haft en jeg var rigtig glad for for ti år siden, ham havde jeg i et par år, men så gik det godt i nogle år uden kontant til psyk. Da jeg så begyndte at få problemer igen, forsøgte jeg mig med to forskellige, den ene svingede jeg slet ikke med, jeg blev faktisk ret stødt af hans interesse i mit sexliv, så jeg bad om en ny, en kvinde.

Da jeg havde været til to samtaler, fik jeg besked på at jeg nærmest smittede hende med min modløshed, og jeg kunne jo ringe igen hvis jeg fik kræfter til at kæmpe engang..... så var jeg lissom færdig med at shoppe psykiatere må jeg indrømme. Men ja... måske jeg skal prøve igen, ham for 10 år siden er desværre for længst gået på pension. Han reddede nærmest mit liv vil jeg påstå, han fik mig til at forstå hvad OCD er og at jeg ikke var sindssyg.

Vil lige tilføje de sidste par linier fra konklusionen fra reva-centret:

"Det endelige funktionsniveau må bero på en længerevarende virksomhendspraktik, idet det anbefales at revalideringsmulighederne undersøges nærmere i forhold til en selektiv placering på det ordinære arbejdsmarked, idet man kan håbe på at nogle af de nævnte problemer løser sig, så ledes at LD kan bruge sine ressourcer på sin egen fornyede kontant til arbejdsmarkedet.

Såfremt belastningsniveauet ikke ændrer sig gennem revalideringsforløbet, er det op til Syddjurs kommune at vurdere, hvorvidt der skal ske en afsøgning af fleksjobmulighederne, idet der - ifølge den vedlagte psykologiske status - vil være belæg for det også."

[Silly]

Her et et forslag til en mail jeg vil sende til min beskæftigelsessagsbehandler, jeg ville være glad for om nogen ville komme med indput og forslags til forbedringer. Jeg kan ikke sende den før mandag alligevel, for jeg har ikke hendes mailadresse.

Jeg har fået at vide at du er min beskæftigelsessagsbehandler og at det er dig jeg skal gå til med alle mine spørgsmål.

Forhistorien er i korte træk følgende:

Jeg var i virksomhedspraktik, som jeg måtte afbryde i en periode pga min datters angst. Hun kan i perioder ikke være alene, og havde brug for mig fuld tid, samt til at køre hende til fobi-skolen og hente hende igen.

Da jeg mente at hun var ved at kunne klare sig selv igen, henvendte jeg mig til min jobkonsulent med besked om at jeg gerne ville genoptage min revalidering.

Jeg fik så brev om indkaldelse til møde hos Line, og samtalen endte med et afslag på fortsættelse, afslaget lyder:

Afslag på revalidering.

Du har d. 22.04.09 ansøgt om at genoptage din revaliderng.

Der er dags dato truffet afgørelse om at give dig afslag på din ansøgning jf. kapitel 6 i Lov og aktiv socialpolitik.

Begrundelse:
Grundlaget for afgørelsen er de oplysninger som er fremkommet under vores samtale d. 05.05.09.

På mødet oplyser du, at du ikke tror at du vil kunne komme op på 37 timer om ugen og derefter blive selvforsørgende. Du tror, at vil kunne arbejde ca 16 timer om ugen, som du gjorde da revalideringen blev afbrudt. Din forventning er således, at du vil kunne varetage et flexjob.

Med baggrund i ovenstående vurdere jeg, at du ikke vil kunne gennemføre en revalidering og efterfølgende blive selvforsørgende.

Lovgrundlag:
Afgørelsen er truffet i henhold til §46 i Lov om aktiv socialpolitik.

Derfra endte jeg så på kontanthjælp.

Jeg blev er par dage senere ringet op af Maria som vist er jobkonsulent i kontanthjælpsafdelingen? og blev indkaldt til møde.

På mødet fik jeg at vide at jeg skulle opstarte praktikken igen, på samme timetal som inden jeg holdt, og at jeg skulle starte d. 2. juni.

Hun kunne ikke svare på nogen af mine spørgsmål, men henviste mig til dig, så here goes:

1. Nu hvor det er vurderet at jeg ikke komme op på fuld tid og selvforsørgelse, er det så flexjob vi arbejder frem imod?

2. Hvor lang tid skal denne virksomhedspraktik løbe?

3. Hvad er formålet med praktikken?

4. Hvad er betingelserne for at jeg kommer tilbage på revalideringsydelse.

5. Hvornår kan jeg komme tilbage på revalideringsydelse.

6. Hvornår kan jeg ca. regne med at være færdigudredt?

Det stresser meget ikke at vide hvad fremtiden bringer, og jeg trænger så meget til ro, og et fast job jeg kan overskue i et timetal jeg kan overkomme, og jeg kan mærke at jeg er på vej ned igen nu, fordi det hele er så uoverskueligt og forvirrende.

Jeg har en masse økonomiske spørgsmål også, men dem skal jeg vel ha fat i en ydelsessagsbehandler for at få svar på?

[Ninja]

Hvis jeg lige må komme med et hint?

Du skriver INTET om hvad du fejer, intet om dine diagnoser, din behandling, din hverdag osv.

Det lyder, når man læser det, som om du vil søge fleksjob pga din dattes lidelser og problemer. Og det er altså ikke nok til et fleksjob.
Du skal have en reel begrænsning i din arbejdsevne for at få bevilget fleks! Og det skal dokumenteres af læger og andre behandlere, for at kunne gå igennem....

Sådan som JEG læser det hele. Så trænger du mere til en pause! Og dine barrierre i forhold til arbejsmarked, lyder mere af social problematik i forholdet til din syge datter, og egentlig ikke i forholdet til dine diagnoser......

...........kan du se hvad jeg mener??

[Silly]

Joh det kan jeg godt se..... og de problemer mine børn har, fylder da også utrolig meget hos mig, det er der ingen tvivl om, og det er ikke nogen der går væk. Men mener du i den mail jeg har skrevet, eller i det hele herinde?

Jeg skrev ikke noget i mailen om mine diagnoser fordi jeg regnede med at det var noget hun kunne læse sig til i min sag.

Men hvis du mener i det hele herinde, er det nok fordi jeg selv er ret forvirret omkring hvad det er jeg fejler, udover OCD..... jeg tror jo selv at det er bivirkningerne ved lykkepillerne der gør at jeg ikke har ret meget overskud og ikke kan magte ret meget, og som gør jeg jeg går ned med depression når tingene blir for meget, men det er ikke noget jeg har papir på..... det kan også være fordi jeg har haft så meget bøwl hele livet, at der bare ikke kan være mere nu....?

Men hvis du lige vil præcisere hvad du mener, så tar jeg den derfra

[Ninja]

Det jeg mener er, at du i henvendelsen til din nye sagsbehandler Feks skriver....

Jeg er blevet orienteret om at jeg nu er overgået til dig, og at du nu står for min sag.

Jeg har en del spørgsmål, men for god orden skyld vil jeg starte med en kort præsentation.

- og her skriver du så at du lider af OCD, tager lykkepiller - og hvor længe du har gjort det. Hvis du kan huske navnene på dine gamle psykiatere, så skriver du dem ned. Og fortæller at du ikke længere går til psykiater, men stadig tager lykkepiller - og anføre at de ikke hjælper og at du hurtigt bliver træt, let bliver deprrimeret osv.

Så kan du kort fortælle, at du oven i dine egne problemer, også må kæmpe for din datter - og hendes problemer. Evt kan du nævne at din søn også er syg.

Så kan du indsætte de spørgsmål du ønsker besvaret, og spørge ind til fleks og din udredning.....og skrive at du føler dig forvirret og fuld af afmagt, og har svært ved at tage så store beslutninger som praktik og revalidering, da du slet ikke er sikke på om det er realistiske mål du sætter dig.

På den måde får du sagt med det samme, at du altså har det dårligt - hvis revalideringen skulle svipse.

Det var mere noget i den stil jeg forestillede mig. For jeg VED 110% at du vil stå bedre!

[Silly]

Åhh tusind tak for dit svar det gjorde mig glad, jeg var lige bange der, for at det på skrift herinde,så ud som om jeg faktisk slet ikke fejlede noget men bare trængte til en pause i så fald har jeg trængt til sådan en i mange år, uden at langvarige sygemeldinger har hjulpet men det kan jo være svært at beskrive tingene nøjagtigt, så det også gir mening for andre

Det er nogle rigtig gode forslag du kommer med, jeg har nok taget alt for meget for givet, at hun vil kunne læse sig til det hele, jeg er vist i det hele taget meget grøn og naiv i forhold til kommunen. Nogle af de historier jeg har læst herinde har virkelig rystet mig

Jeg går igang med at ændre, og lægger lige det nye forslag herind også

[Enteneller]

Hej Silly,

Sikke en omgang du er igennem og et liv du har levet. Jeg havde selv et rigtigt godt job for blot 2 år siden, i dag søger jeg som 40 årig førtidspension med oprejst pande. Jeg har efter 2 arbejdsprøvninger måtte sande at det er det jeg skal nu. Jeg har selv 2 raske børn på 10 og 12 år, de bor primært hos deres far, da jeg ikke kan magte at have dem. De stresser mig, er angst provokerende og lign. Jeg elsker dem af hele mit hjerte, men efter 2 hårde arbejdsprøvninger og en del selverkendelser kæmper jeg for at kunne have dem hos mig når de har lyst dertil.

Jeg tager selv lykke piller, i starten blev jeg træt, men nu er jeg ude mærket klar over hvad jeg bliver træt af, det er psykiske belastninger, som blot at tænke over, hvornår mon min søn kommer ?, hvad skal jeg lave med min datter, hvad mon hun forventer osv. osv. Man tror det ikke og man vil ikke tro det, men børn i alle aldre er bare en stor mundfuld og jeg forestiller mig da at de fylder endnu mere når de også som dig er syge.

Pas godt på dig selv og vær ærlig mod sig selv om hvor du er på vej hen. Det skulle jo gerne holde og bliver bedre for dig med tiden. Har du ikke andre der også kan hjælpe dig med det daglige i forhold til dine børn.

Mvh. EE

[Enteneller]

Hej igen,

Det er så bare lige mig, der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker mine børn overalt på jorden. Det har kostet mange tårer og kampe, at erkende at jeg ikke kan klare dem kontinuerligt, men heldigvis har de en dejlig far i min eksmand. Jeg er også den der er gået grædende hjem fra arbejde, selv efter at have været i arbejdsprøvning på max 12 timer ugentligt med skånehensyn i alle afskygninger. Jeg måtte erkende, at heller ikke det kunne jeg klare. Erkendelser løsner dog også op for meget, når bare man selv giver efter.

Lige en anden ting, der er heller ingen tvivl om, at alle de kampe du har med kommunen også gør dig træt og belastet. Såfremt du går efter et fleksjob på 15 timer, så prøv da at få kommunen til, eller prøv selv at finde dig et sted, som også er indstillet på at ansætte en 15 timers flekser efter flg. alternativt kan det svært ved at finde job efter flg. hvis din afprøvning ender i 15 timer!!

Held og lykke med det hele.

Kh. EE

[Silly]

Hej EE

Tak for dit svar Ja det kan faktisk godt være det "bare" er de psykiske belastninger der gør mig træt. Jeg synes de nærmest er kroniske, jeg synes jeg har kæmpet uafbrudt i 15 år, først ang min mand (der var/er alkoholiker) så min søn, så min datter og nu mig. Ligenu er jeg igang med 3 kampe samtidig, både for mig selv, men også for min søn og for min datter. Ingen af os ved hvor i systemet vi ender. Det eneste jeg er næsten 100% sikker på, er at min søn inden for nogle år får tilkendt førtidspension, han har ikke nogen realistisk arbejdsevne, men den kamp er vi end ikke begyndt på endnu.

Vi har lige i weekenden taget en vigtig beslutning. Min søn skal ikke flytte i bofællesskab her til sommer, han skal blive hjemme hos mig og søsteren, indtil vi skal flytte til Sjælland om et år. Han har det ultra dårligt med forandringer, så det ville være alt for synd, at han skulle igennem 2 flytninger på så kort tid. Derudover tror jeg ikke på at de vil kunne tilbyde ham noget væsentligt, når de ikke kunne tilbyde ham noget da han gik der i dagtilbud.... de får vel ikke pludselig andre muligheder fordi han bor der?

Det gir lidt ro at vide at vi ikke skal ud i at flytte ham nu, for det vil også påvirke mig meget psykisk, modenhedsmæssigt er han jo ikke meget ældre end 14, selvom han er 19 år gammel.

Jeg håber virkelig du kommer igennem og får din førtidspension, så du får mere overskud til digselv og dine børn, de er det bedste der findes i verden, og selvom jeg til min død vil forsvare, at de ikke er "belastninger" så fylder de selvfølgelig meget, men da heldigvis mest positivt