Læge: Hav tillid til patienter, lægekonsulenter!!!

[zuza]

Nogle kommuner og deres lægekonsulenter forsøger at værdisætte diagnoser uden objektive fund (såkaldte symptomdiagnoser) som mindre værd end diagnoser med objektive fund (f.eks. røntgen, MR-skanning og blodprøver).

Desværre kan man kun hos ca. 25% af alle patienter med f.eks. rygsmerter finde en sikker anatomisk forklaring til smerterne, uanset hvilke undersøgelser man lader patienten gennemgå, inkl. MR-skanning.

Der er ingen dokumentation for og ingen grund til at tro, at de ca. 75% uden sikker anatomisk diagnose har mindre smerter og dermed har bedre erhvervsmuligheder end de 25% med en anatomisk diagnose.

Jeg har svært ved at tro, at dette faktum kan være ukendt for de kommunale lægekonsulenter.

Kommunen bør stole på resultatet af arbejdsprøvninger

Kommunen bør ifølge min vurdering i højere grad stole på resultatet af et rimeligt antal relevante og velbeskrevne arbejdsprøvninger, der opfylder skånehensynene. Der er mig bekendt ingen dokumentation for, at et større antal patienter præsterer mindre, end de kan i arbejdsprøvninger, med det formål at få tilkendt fleksjob med 2/3 løntilskud eller førtidspension.

Hvis man viser patienterne tillid, vil de ifølge min erfaring også i langt de fleste tilfælde selv opføre sig troværdigt.

Desværre er der også en del eksempler på, at patienter med objektivt påviselig svær sygdom (f.eks. kræft og svær hjertesygdom) med betydelig nedsat funktionsevne bliver trukket igennem flere arbejdsprøvninger end nødvendigt for at dokumentere, at restarbejdsevnen er så lav, at den berettiger til førtidspension.

Dette er veldokumenteret i bogen »Syge på tvangsarbejde« af læge Ellen Ryg Olsen, Gyldendal, 2005. Hun har i detaljer beskrevet fire patienter, og jeg henviser til denne bog.

Raskliggørende information
Men hvis man driver dette for langt, kan det udvikle sig til en generel holdning i samfundet, at patienter med rygsmerter i højere grad bør kunne ignorere smerterne (tage sig sammen) og derved kunne klare et normalt arbejde med få eller ingen skånehensyn. Evt. ved at tage mere smertestillende medicin. Smerter og skånehensyn forsvinder jo ikke, selvom man tænker positivt.

Psykisk overbygning

Hvis patienten føler, at hans økonomiske eksistensgrundlag er truet, uden selv at kunne gøre noget ved det, er angst og nedstemthed nærmest en naturlig følge.
Sygeliggørende informationer fra sundhedspersonale om diagnose og begrænsninger i aktivitetsniveau forværrer situationen.

Hvis patienten derudover føler sig mistroet af kommunal sagsbehandler eller lægekonsulent omkring sygdommens og smerternes sværhedsgrad og arbejdsmotivation, vil patienten også føle vrede med de samarbejdsvanskeligheder, som følger deraf.

Speciallæge i reumatologi og rehabilitering Heine Svarrer, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus E-mail: [email protected]

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2008_16_52937

[Stella]

Et lyspunkt at læse en læges tanker...Håber der kommer meget mere fra lægerne ...dem der undersøger patienterne...

han siger til lægekonsulenterne , som jo er læger, selvom man skulle tro nogle har glemt det !!!!

Nogle kommuner og deres lægekonsulenter forsøger at værdisætte diagnoser uden objektive fund (såkaldte symptomdiagnoser) som mindre værd end diagnoser med objektive fund (f.eks. røntgen, MR-skanning og blodprøver).

Desværre kan man kun hos ca. 25% af alle patienter med f.eks. rygsmerter finde en sikker anatomisk forklaring til smerterne, uanset hvilke undersøgelser man lader patienten gennemgå, inkl. MR-skanning.

Der er ingen dokumentation for og ingen grund til at tro, at de ca. 75% uden sikker anatomisk diagnose har mindre smerter og dermed har bedre erhvervsmuligheder end de 25% med en anatomisk diagnose.

Jeg har svært ved at tro, at dette faktum kan være ukendt for de kommunale lægekonsulenter.