|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
26-08-2010, 19:08 | #1 |
Slettet bruger
Tilmeldingsdato: 25-10 2009
Indlæg: 324
Styrke: 15 |
Jeg græder indvendigt
Inde i mig, dybt inde i mig, er der en naiv lille kommunist. Han græder fordi verden ikke er idéel. Han er ked af, at verden ikke giver frihed og lighed til alle mennesker i verden. Han er ked af, at der er så mange, som tænker så meget på sig selv fremfor på samfundets vel, at man er nødt til at sætte regler, restriktioner og tvang ind for at få samfundet til at køre rundt.
Han er dybt ulykkelig. Lidt udenpå sidder der så en logiker og tænker: "Hmm... kan vi mon skaffe en SMULE lighed og ca. 60 % frihed, så kan vi få samfundet til at køre rundt. Ingen lider nød, og vi har samtidig mere frihed end tvang. Hvis dem der KAN arbejde SKAL arbejde, så kan der blive plads til, at dem der ikke kan arbejde kan få RET til at arbejde uden pres, og dermed bidrage til samfundet med den resterhvervsevne de har - og hvis vi samtidig har en ulighed, og giver økonomisk incitament til, at folk uden for det regulære arbejdsmarked som har en resterhvervsevne, bruger den på arbejdsmarkedet i job med løntilskud, så vil hele samfundet blive rigere, og det vil komme på både de svage, de syge og de ældre til gavn". Men samtidig sidder den lille kommunist og græder over, at der er så meget kriminalitet. Som han siger, hvorfor kan folk ikke opføre sig ordentligt? Hvis alle opførte sig ordentligt, eller bare de fleste af dem, så ville der ikke være behov for så strenge straffe... Og til det har logikeren kun én ting at sige: Hårde straffe er desværre en nødvendighed. Og selv folk med sindslidelser må bukke sig for lovens lange arm. Fængslerne må og skal blive indrettet til at bekæmpe kriminalitet, men også til at behandle de sindslidende indsatte. Hvis ikke vi også straffer de kriminelle sindslidende, så tilskynder vi til, at raske kriminelle simulerer og optager pladserne på de psykiatriske hospitaler. Løsningen er derfor, at der skal være 90 % straf, og 10 % behandling. Og for at kompensere de sindslidende for deres sygdom, som forværrer et fængselsophold, så skal de placeres på specielle psykiatriske afdelinger i fængslerne, og behandles ordentligt. Men bag lukkede døre. Til dem med klaustrofobi kan man lade være med at låse cellerne, og lade dem gå i "det fri" inden for fængslets mure. Men kommunisten græder stadig. Er der nogen der vil trøste ham? Mine følelser stemmer ikke overens med min fornuft. Og nu bliver logikeren også påvirket af kommunisten. Det er ikke godt, for det bringer logikeren i uføre. Undskyld... jeg måtte bare ud med det. Undskyld ulejligheden. Men tak fordi du/i gad læse mit indlæg. |
|
|