Andre bekymrede forældre

[Maja44]

ups rammer lige i hjertekulen her, har det selv på samme måde, men det var ikke det jeg lige ville her.

Nej det var: HUSK at fortælle jeres børn at I IKKE dør af jeres sygdom !!!! Det er SÅ forbandet vigtigt at de ved at I ikke forsvinder helt.

knus

[ASR]

Bestemt ikke.

Jeg er singlemor til 3 på knap 10, 8 og 4 ½. Deres far ( kun 1 trods alt :-D) er ikke en stabil faktor i deres liv og jeg har ikke en ydre familie. Dvs de har mig og KUN! mig som base. Mig i al min forskruethed.

Jeg synes ikke selv jeg er en god nok rollemodel og jeg er meget hård ved mig selv.

På trods af det har jeg 3 forholdsvis velfungerende unger. Den ældste har været meget syg, han er lidt en enegænger der skal knokle for alting. Hvilket han gør og opnår så meget, men desværre er der nogt der tyder på han også ligger i ADD kassen ( som mig). Min pige på 8 er stik modsat, hun er den klassiske dygtige pige. Ligger nr 1 i klassen, dyrker sport på konkurrence plan, har hobevis af veninder, men er lidt doven omkring de få ting der rent faktisk kræver en indsats at opnå. Yngstedrengen er fuld knald altid. En børnepsykolog mener det er fordi han er skarp, rigtig skarp.

Jeg frygtede en diagnose i og med jeg har en ret habil samling galskab og deres far efter min og til dels familie afdelingens vudering har en disfunktionel personlighedsforstyrelse ( han kan simpelthen ikke se hans handlinger har konsekvenser)


Jeg er meget bange for at overse en mistrivsel da mit syn på verdenen nu engang er skævt, så har selv kontaktet familie afdelingen for at havde dem som bagstoppere. De ser dog 3 velfungerende børn med en mor der er meget tilstede.

Mit eget sociale liv derimod....

At kontakte familie afdelingen gjorde ondt på egoet, men hellere mit ego lider en smule end de ender som mig. Og ja ja man skal tale og tænke pænt om sig selv, men kan jeg på nogen måde undgå de ender på offentlig forsørgelse så gør jeg det!! Så meget er mit ego ikke værd. Der er ikke meget stolthed i at være førtidspensionist.

Havde jeg som 21 årig ny gravid vidst hvordan livet ville se ud nu 10 år senere havde jeg ikke fået dem. Jeg elsker dem mere end livet, men havde jeg vidst hvor langt ude jeg skulle være undervejs i deres liv havde jeg ikke været egoistisk nok til at havde fået dem, hvilket nok havde fået selvmordsløsningen ret højt op på kur listen.

Jeg er SÅ taknemmelig over jeg ikke havde en krystalkugle

[Jutta1502]

ja kender alt til det at være bekymret for ens barn/børn, når man har en kronisk sygdom/ kronisk handicap.

Jeg har nænsomt fortalt mine børn at jeg lider af et handicap, der gør at jeg ikke kan arbejde, som jeg egentlig gerne vil, samt det at jeg også har en kronisk lidelse oveni. Det betyder at der er dage, hvor jeg har det bedst under en dyne og andre dage hvor jeg må tage en ekstra pille og så troppe op til f.eks juleklippedag på skolen. For dagen efter at ligge på sofaen igen.

Mine børn ved det og skulle jeg være meget dårlig en dag har jeg den mulighed at jeg kan ringe efter min aflastningsfamilie. Jeg er ikke stolt over det, men sådan er vores liv bare, kommunen ved det godt, og jeg har intet at være bekymret over i den retning.