Formue, kapitalpensioner - regler for hukst i dette

[gunvor]

Da der jo også sker hukst i kapitalpensioner, har jeg et stk. tid ville lave et uddrag af denne lovgivning herinde, men da den også griber ind i begrebet formue vil også dette være med:

Mine fremhævninger i nedenstående.

Hermed uddrag fra §’erne, første i fuld form, idet den direkte andrager overskrift og er forholdsvis kort, samt de senere ændringer som andrager SP-konti:

Bekendtgørelse nr. 55 af 27 jan. 1998 gældende:

”§ 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11.

Stk. 2. Karensperioden afbrydes, hvis der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og udbetalingen af kontanthjælp herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages kontanthjælpen, uden at der foreligger en ændring af ansøgerens forhold, er den sammenhængende periode ikke afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelsen af karensperioden.

§ 2. Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., jf. § 1, stk. 1, som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998. ”

BEK nr 402 af 20/05/2009 Gældende:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2009 og i denne periode benytter den særlige mulighed for at anmode om at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto efter § 17 j, stk. 7-9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, mens de samtidig modtager kontanthjælp eller starthjælp, skal kommunen se bort fra personens og en ægtefælles formue i form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte SP-konto.

Stk. 2. Når en person omfattet af stk. 1 og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder efter udbetalingen af indeståendet på deres SP-konto, skal kommunen ikke længere se bort fra formue omfattet af stk. 1.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2009.

BEK nr 1414 af 11/12/2009 Gældende:

I bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj 2009, foretages følgende ændring:
1. § 2 a, stk.1, affattes således:

» § 2 a. Kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte SP-konto for personer, der samtidig med, at de modtager kontanthjælp eller starthjælp,

1) har benyttet den særlige mulighed for at anmode om at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto efter § 17 j, stk. 7-9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller

2) har fået udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto uden anmodning efter § 17 j, stk. 11, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010

VEJL. nr 39 af 05/03/1998 Gældende:

Her hopper jeg frem til kap. 4, § 14:

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Der ses tillige bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.

Stk. 3. Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

72. Det er hovedreglen, at personer, der har formue, ikke kan få hjælp i form af kontanthjælp eller aktivering. Det fremgår derfor af § 14, stk. 1, 1. pkt., at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Dette er en følge af, at loven skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue.

Eksempler på formue
- penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l.,
- kapitalpensioner,
- kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,
- lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v.,
- biler,
- sommerhuse.

Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/familien bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at den pågældende vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Formuegrænse på 10.000 kr.

74. Kommunen skal efter § 14, stk. 1, 2. pkt., altid se bort fra et beløb på op til 10.000 kr. pr. person.

For ægtefæller skal kommunen se bort fra det dobbelte. Det betyder, at kommunen skal se bort fra 20.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen

75. Kommunen skal efter § 14, stk. 2, se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens/familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det er ikke i sig selv afgørende, med hvilket formål ansøgeren har foretaget opsparingen. Det afgørende er derimod, om formuen er nødvendig ud fra en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder.

76. Erstatning for tab af erhvervsevne anses normalt for formue, som afskærer ansøgeren fra at få hjælp i form af kontanthjælp eller tilbud om aktivering. Dette gælder dog ikke erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales til et offer for en voldsforbrydelse. Det har ingen betydning, hvem der udreder erstatningen. Det kan fx være staten efter lov om erstatning til ofre for voldsforbrydelser, gerningsmanden selv eller ofrets private forsikring.

Godtgørelse for varigt men m.v.

77. Kommunen skal desuden efter § 14, stk. 3, se bort fra formue, som er eller stammer fra godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der kan være tale om godtgørelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning.

Kapital-pensioner m.v.

78. Reglerne om, i hvilke tilfælde kommunen kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., jf. bilag 3.

Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på 6 måneder, dels en bagatelgrænse på 50.000 kr. pr. person.

Reglerne omfatter alene personer, der søger om hjælp i form af kontanthjælp og aktivering efter lovens kapitel 4. Det vil sige, at fx personer under revalidering og i fleksjob ikke er omfattet af reglerne.

Reglerne omfatter endvidere kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over.

Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er derfor ikke omfattet af reglerne.
Karensperiode

79. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunen i en sammenhængende periode af 6 måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Den sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren henvender sig til kommunen om hjælp.

Karensperioden afbrydes, hvis ansøgeren ikke får hjælp i en måned, og kommunen herefter genoptager udbetalingen af kontanthjælpen som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Fra tidspunktet fra genoptagelsen af udbetalingen starter således en ny karensperiode på 6 måneder. Karensperioden er derimod ikke afbrudt, hvis kommunen efter en periode, hvor der ikke er udbetalt kontanthjælp, genoptager udbetalingen af samme årsag som tidligere. Den periode, hvor der ikke er udbetalt kontanthjælp, tæller imidlertid ikke med ved beregningen af karensperioden.

Pensionsopsparing med tilbagekøbsret

80. Efter lovens § 15 skal der være tale om kapitalpensioner, opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bestemmelsen dækker med andre ord opsparing med henblik på pensionering, som ansøgeren kan råde over. Det vil for hovedpartens vedkommende være ordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL), dvs. ordninger, hvor der gælder særlige skattebegunstigelser.

Bestemmelsen dækker derimod ikke indestående på en almindelig bankkonto, uanset at det er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet. Sådan opsparing er alene omfattet af lovens § 14, jf. pkt. 73.

De ordninger, der er omfattet af PBL, og som kan have betydning i denne sammenhæng, er først og fremmest:

- Kapitalpensioner, dvs. kapitalforsikring i pensionsøjemed (også kaldet kapitalpensioner i forsikringsselskaber eller blot kapitalforsikring, PBL § 10) og opsparing i pensionsøjemed (også kaldet kapitalpension i pengeinstitutter, PBL § 12).

- Pensionsordninger med løbende udbetalinger, fx i forsikringsselskaber som kollektiv ordning eller som individuel livrente eller i pensionskasser. Disse ordninger har kun betydning, når de optræder i mellemformer, der har kapitalværdi, som fx ordninger med garanterede ydelser eller supplerende ydelser.

- Ratepension, herunder rateforsikring i pensionsøjemed (også kaldet ratepension i forsikringsselskaber eller blot rateforsikring, PBL § 8) og rateopsparing i pensionsøjemed (også kaldet ratepension i pengeinstitutter, PBL § 11a).

- Indeksordninger (også kaldet indekskontrakter), som er tegnet mellem 1957 og 1971, og udbetales, når indehaveren er fyldt 67 år.

Det er ikke alle pensionsordninger, indehaveren kan råde over før pensionering. Det gælder for eksempel selvpensioneringskonti og visse arbejdsgiverordninger. Det gælder også kapitalopsparinger og rateopsparinger, hvor indehaveren har indsat en uigenkaldeligt begunstiget.

Sådanne ordninger skal derfor ikke betragtes som formue.

Ligeledes kan der som led i aftalen om en pensionsordning være fastsat særlige betingelser for genkøb af pensionsordningen, som indebærer, at indehaveren ikke kan råde over pensionsordningen, medmindre de aftalte betingelser er opfyldt.

Bagatelgrænse på 50.000 kr.

81. Efter bekendtgørelsens § 2 skal kommunen efter udløbet af karensperioden se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., som ikke overstiger 50.000 kr. pr. person.

For ægtefæller skal kommunen se bort fra det dobbelte beløb. Det betyder, at kommunen skal se bort fra 100.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen.

Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v.

Bagatelgrænsen på 50.000 kr. gælder alene for kapitalpensioner m.v. Har ansøgeren formue af anden art, skal kommunen endvidere efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på 10.000 kr. pr. person, for ægtefæller det dobbelte, jf. pkt. 74. I disse tilfælde skal kommunen således se bort fra et beløb på 60.000 kr. pr. person og 120.000 kr. for ægtefæller.

Delvis genkøb af pensionsopsparing

82. En ansøger, som har en kapitalpension m.v., der overstiger bagatelgrænsen, vil ofte kunne nøjes med delvist at genkøbe kapitalpensionen m.v. I tilfælde af, at der er tale om en arbejdsgiverordning, forudsætter delvis genkøb dog et samtykke fra den tidligere arbejdsgiver. Der er endvidere ordninger, hvor et delvist genkøb ikke er muligt.

Den afgift, som ansøgeren skal betale i tilfælde af delvist genkøb, afhænger af, om ansøgeren er under eller over 60 år.

Der er i bilag 4 beregninger på beskatningen ved delvist genkøb.

Under 60 år
Er ansøgeren under 60 år, betales en afgift på 60 pct., af indeksordninger dog 40 pct. Afgiften er således den samme, som hvis indehaveren hæver hele indeståendet. Hæver ansøgeren kun en del af kapitalpensionen m.v., fortsætter resten af indeståendet med uændrede regler.

Over 60 år
En ansøger, der kun hæver en del af indeståendet på en kapitalpension, har to muligheder:

- Ansøgeren betaler en afgift på 40 pct. for hele kapitalpensionen m.v., herunder den del, som ansøgeren ikke ønsker at hæve. Det ikke hævede beløb får herefter karakter af en almindelig opsparingskonto, og ansøgeren har i denne situation ikke mulighed for senere at oprette en ny kapitalpension m.v.

- Ansøgeren betaler en afgift på 60 pct. for den del af kapitalpensionen m.v., ansøgeren ønsker at hæve. Den ikke-hævede del af kapitalpensionen fortsætter på uændrede vilkår og kan på et senere tidspunkt hæves mod en afgift på 40 pct. I dette tilfælde bevarer ansøgeren retten til at indbetale på en kapitalpension m.v. - i princippet til ansøgeren fylder 70 år.

For ratepension gælder 40 pct.-s-afgiften ikke. Hvis ratepension udbetales ratevis, er den indkomstskattepligtig. Ved tilbagekøb af ratepension betales en afgift på 60 pct. uanset ansøgerens alder.

For visse erhvervsgrupper har Ligningsrådet godkendt en lavere pensionsalder end 60 år. Det drejer sig bl.a. om balletdansere, visse personer inden for militæret og flyvevåbenet, piloter, stewardesser m.v. (Se nærmere i Ligningsvejledningen). Det betyder, at disse persongrupper skal behandles efter de regler, der gælder for personer over 60 år, hvis de har nået den pensionsalder, der er godkendt for den pågældende erhvervsgruppe.

Kapitalpension m.v., der efter delvist genkøb er indsat på en almindelig opsparingskonto, betragtes som almindelig formue og er derfor omfattet af de almindelige regler om formue, jf. pkt. 73.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms....aspx?id=86726

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=124756

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=128731

https://www.retsinformation.dk/forms...px?id=87006#K4

[maruus]

[QUOTE=gunvor;168335]Da der jo også sker hukst i kapitalpensioner, har jeg et stk. tid ville lave et uddrag af denne lovgivning herinde, men da den også griber ind i begrebet formue vil også dette være med:"



Kære Gunvor
Tak for den for mig særdeles vigtige information - Er dybt taknemlig for din indsats .
står i en situation hvor reglerne er under anvendelse.

[gunvor]

Selv tak, Maruus.

Ked af du har behov for reglerne, krydser fingre for at du kan slippe igennem uden hukst.

Synes selv det er rart, man ikke skal bladre frem og tilbage mel. de forsk. skræmbilleder og dermed mulighed for miste overblikket.

Er via Florkens indlæg blevet opmærksom også på forhold omkr. ledighedsydels, som måske bør have sin egen overskrift, nemlig ledighedsydelse. Se flg. link givet af Florken: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=133006

Dvs: BEK nr 1236 af 04/11/2010 Gældende

Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse

Min tråd omhandler kontanthjælpsmodtagere el. starthjælpsmodtagere.

mange hilsner

Gunvor

[maruus]

[QUOTE=gunvor;169498]Selv tak, Maruus.

Ked af du har behov for reglerne, krydser fingre for at du kan slippe igennem uden hukst.

Er via Florkens indlæg blevet opmærksom også på forhold omkr. ledighedsydels, som måske bør have sin egen overskrift, nemlig ledighedsydelse. Se flg. link givet af Florken: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=133006

Dvs: BEK nr 1236 af 04/11/2010 Gældende



Min tråd omhandler kontanthjælpsmodtagere el. starthjælpsmodtagere.

mange hilsner

Gunvor[/QU

Ledighedsydelse:
Suk - jeg fylder 63 til efteråret og er allerede faldet for 60,5 års reglen på ledighedsydelse- Jeg er pt. sygemeldt og fyret fra mit fleksjob - nu pr. 1.6. sygedagpenge - så eneste indtægt når jeg atter raskmeldes er kontanthjælp.

K10 har i de år jeg har været fleksjobber været en uundværlig kilde til vigtig information., jeg er derfor særdeles grundig klædt på til endnu en omgang i kommunens mølle som fleksjobber på kontanthjælp .,inden jeg lander som folkepensionist om 2 år.

Specielt er jeg glad for de indlæg der indtil nu har været i forhold til kommunernes nye jagt på kapitalpensioner/pensionsmidler kontra kontanthjælp .- dette har gjort det muligt for mig at være på " forkant " med min situation.

[Janet]

Tak for en nyttig info, måske du også kender reglerne for hvordan kommunen skal regne ud hvor længe de udbetalte 40% af en kapitalpension skal hplde før man igen har ret til kontanthjælp. Spørgsmålene går på: hvis jeg har modtaget 10.000 kr i kontanthjælp samt 2.000 kr i §34 hjælp det sidste år, hvor længe skal jeg så leve af 70.000 kr? Bliver § 34 regnet med og må der stå 10.000 kr tilbage? Jeg undre mig over kommunen mener de 70.000 kr akal holde 7 mdr. hvad mener du? på forhånd tak.

[gunvor]

Hej Janet.

Undskyld, jeg først vender tilbage nu.

Jeg er ikke den store ørn indenfor kontanthjælp, men iflg. lovgivningen ovenfor ligger flg. klart:

1. max formue 10.000 kr., hvis du er enlig, dobbelt op hvis man er 2.

Det vil sige, at hvis du penge de har bedt dig frigive i forhold til din kapitalpension frøst skal fratrækkes de 10.000.

2. at du stadig må have 50.000 kr. på din kapitalpension eft. hukst fra dem

3. de 70.000 kr. skal du være opmærksom på flg.:

Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v.

4. jeg ved ikke hvad du pt. får i kontanthjælp, men hvis du f.eks. får 10.044 kr. pr. mdr. (hvilket pt. er satsen for over 25 år), så skal dette beløb divivderes op i det blev du er blevet bedt frigøre og vil give lig med antale mdr.

5. jeg er uklar på om de 10.000 kr. samt 2.000 kr. i §34 er indenfor den periode, hvor de må trække, idet du skal være opmærksom på at udregningen og kravet om at hæve den del af din kapitalpension over 50.000 kr. først er gældende, som beskrevet i lovgivningen eft.

karensperiode på 6 måneder, dels en bagatelgrænse på 50.000 kr. pr. person.

Reglerne omfatter alene personer, der søger om hjælp i form af kontanthjælp og aktivering efter lovens kapitel 4. Det vil sige, at fx personer under revalidering og i fleksjob ikke er omfattet af reglerne.

Reglerne omfatter endvidere kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over.

De må altså ikke bede dig hæve en mulig hævebar kapitalpension i en fortløbende periode på 6 mdr., hvor du modtager kontanthjælp, men først eft. 6 mdr.

Jeg vil anbefale dig, at få hjælp til at efterregne din konkrete øk. og kommunes udregning, idet det jo før er set, at dette ikke altid bliver veludført. Det kunne være SR-bistand el. lign., hvis du ikke har andre muligheder. Specielt i forhold til de tidl. udbetalte 10.000 kr. og de 2.000 kr. § 34, hvor jeg er noget i tvivl om de må regne bagud, hvilket nendenstående lovgivning ikke klargør konkret, hvorfor der sikkert kan være vejledninger omkr. dette, som jeg ikke er bekendt med.

Mange hilsner

Gunvor