Angstramt i vildrede.

[ydur32]

Kære Alle

Jeg er ny her på siden. Har kigget lidt i de forskellige forums og rart at se så mange gode svar.

Trods det har jeg stadig lidt spørgsmål.

Jeg er 34 år og har i 3,5år været officielt inde i det lægelige system pga, socialfobi, generaliseret angst, lidt panikangst og depression. Men det hele ligger mange år tilbage men brød så for først for alvor ud på pågældende tidspunkt. indtil da havde jeg kunne leve nogenlunde normalt liv.

Jeg har været fuld og deltids sygemeldt fra mit job i 3år. Jeg blev stille og roligt trappet op i tid så jeg endte med at være på 37 timer da mine sygedagpenge udløb efter 2x52 ugers forlængelse. Det sidste halve år har jeg været fuldtid med en Paragraf 56. Men jeg må nu indse at jeg ikke kan klare det. Der har været en del fravær og har måtte bruge en del barsel for at få det til at hænge sammen.

Jeg får medicin og fået at vide at jeg nok skal have en form af dette resten af mit liv. Det funger ok med medicinen men ikke nok til at jeg kan klare et fuldtidsjob.

Jeg er nu ved at finde ud af hvad der er af muligheder. Jeg tænker at kunne arbejde mellem 25-28 timer. Men jeg ved ikke om det er realistisk på sigt.

Min sagsbehandler siger jeg bare selv må gå ned i tid hvis det er ok med arbejdsgiver. Men er der virkelig ikke andre løsninger .? Er bange for at få et stort tilbagefald så jeg ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Fleksjob er åbentbart ikke aktuelt da de mener min arbejdsevne er for høj og sætter tvivl ved om min lidelse er stationær. Men hvornår er det stationær.? Der er vel altid noget nyt medicin de kan forsøge at proppe i mig.

Som sagt er i fast job. Men hvordan griber jeg det lige an.? Skal jeg bare gå ned i tid eller skal jeg forsøge at finde en ordning som kan holder resten af livet. Er meget i tvivl om hvor stor min arbejdsevne vil være hvis jeg pludselig skulle finde nyt job. Som det er nu er arbejdsopgaverne tilpasset så jeg undgår det største pres.

Det blev et langt og kludret indlæg. Men det er sådan tankerne kører rundt i mit hoved. Håber der er nogle der har lidt kommentarer til min situation

[MLT]

Så vidt jeg ved kan du blive arbejdsprøvet på din arbejdsplads ( mhp evt fleksvisitation)
Der var flere som blev det , på min arbejdsplads da jeg arbejdede... Du skal tale med din leder om det, så kan denen iværksætte det. Men det er langtfra ensbetydende med at du får tilkendt fleks, da det stadig er kommunen der skal godkende dig til dette.

Jeg fik en fyreseddel, så "heldig" var jeg ;-) Men der er andre der har heldet mere med sig .

Håber tingene løser sig for dig :-)

[Ninja]

Det er din læge og/eller psykiater der skal hjælpe dig på vej til fleks. Det er ikke noget du selv kan ligge og bøvle med.

Så du skal op til din læge og have dennes vurdering mht fleks, og så skal du have tid hos din psykiater (hvis du har sådan en - ellers få en henvisning fra din læge), så der kommer orden i sagerne, og så kommunen har nogle fra dit behandlende netværk at henvende sig til.

Når du er til møde fx på kommunen, så er det af stor vigtighed, at du kan sige, at din læge og psykiater heller ikke mener du kan varetage et ordinært arbejde, og at i sammen har drøftet om fleks kan være en mulighed - så kan sagsbehandleren selv trække fra og lægge til.

Der efter går det hele pr automatik.

Så første spæde skridt - op til din læge og få hans/hendes mening.

[Enteneller]

Det er utroligt svært at tage hul på ens situation når man ikke formår det man "skal" og i øvrigt burde kunne, på ens arbejde ikke mindst. I første omgang er det godt at du får det oppe og vende i et forum som vores.

Som Helene skriver er det en god idé at konsultere din læge og/eller psykiater omkring din situation og arbejdsperspektiv pt. Det kan også være at du har en psykolog eller andre som du har det bedre med!!??

Dog kunne det være at du på din arbejdsplads også havde en kollega der kunne hjælpe eller i dit privatliv har en veninde der vil kunne hjælpe dig i forhold til kommunen/din sagsbehandler!?

Personligt ville jeg nok i første omgang søge det sidste. Jeg har i min egen sag af og til gjort brug af en god veninde som jeg har taget med som bisidder ikke mindst når det brændte på. Når man har en ven/veninde med ved evt. møder med ens sagsbehandler er det som om at man føler at der bliver taget vare på ens sag, man føler man bliver hørt. I dit tilfælde vil du måske opleve at din sagsbehandler vil kunne se at du bare ikke kan det du formår pt.!? Du tænker 25 - 28 timer, men det er måske enddog for højt sat!??

Trods alt så skal det oppe at vende, hvad du reelt "kan klare" (jeg ved det er et øv ord) og sådan er det jo. Hellere nu end aldrig.

Derfor få etableret et møde med din sagsbehandler i kommunen omkring din situation uden af sige for meget forinden. Find en evt. god veninde du kan tage med som du er tryg ved. Tal med hende/ham forinden om hvad der skal tales om på mødet. Skriv dine bekymringer ned i forhold til din nuværende situation og hvad du ikke magter f.eks i forhold til møde tider, pauser osv.

Vi er mange herinde der alt for godt kender til det der med at få "overstået" arbejdsdagen med så få pauser som muligt, når man er syg. Når man så endelig prøver at gå ned i tid i form af en §56 eller evt. fleks ordning, så skal man også lige finde ud af hvordan det passer ind. Det er en kamp af finde de "rigtige" vaner og rutiner, men det er vigtigt at vi gør noget ved det når de skal ændres. Jeg selv var alt for sent ude, så hellere så tidligt som muligt er mit motto.

Fat om din situation, så du kan få lavet om på tingene. Som angivet skal du finde ud af hvad du vil have oppe og vende, du skal/bør finde en bisidder du holder at ;-) og så skal du arrangere møde ved din sagsbehandler hermed. Derefter finder I sammen ud af hvordan forløbet skal være videre frem

Held og lykke.

[ydur32]

Tak for svar.

Jeg har benyttet min læge rigtig meget igennem de sidste 3,5 år.
Dog har vi aldrig rigtig talt om min arbejdsevne som sådan.
Det har mere været med henblik på at få det så godt som muligt mere end arbejdssituationen. Jeg har haft en delvis sygemelding med sygedagpenge. Arbejdstiden har så været aftalt med jobbet og sagsbehandler. Målet har hele tiden været fuldtid hvilket jeg så ikke kan klare pt - eller nogensinde må jeg nok være realistisk at indrømme.

Psykiater har jeg også været tilknyttet men kun for at forsøge ny medicinering.
Men jeg ved ikke om psykiaterne har noteret noget om fremtidig arbejdsevne.

Hvornår er en angstlidelse stationær ...? Er det når man ikke kan se flere muligheder både med medicin mv?

Desuden forstår jeg ikke de fleksregler. Jeg føler at jeg pt kan klare 25-28timer og så stadig have et nogenlunde privatliv.Men det er tilsyneladende foe neget til fleks. Eller tager jeg fejl? Men om fx 25 timer er for meget på sigt kan jeg godt have min tvivl om. Vil være noget så ked af et tilbagefald så jeg kan starte helt forfra.
er det bedre at sige at jeg kun kan klare 20-22timer? Har det også bare bedst med at sige sandheden. Altså det jeg prøver at sige er at jeg håber at finde en løsning som kan holde på Sigt. Altså så jeg ikke kører på max belastning konstant.

Det var lige alt for nu

[MTVRV1]

fleks får man som regel ved 50 procent nedsat funktionsevne, alså cirka under 20 timer
det skal være dokumentet af læger, alså psykiater i dit tilfælde og en tilsvarende arbejdsprøvning som viser det samme.
samt fleks først kommer på tale når man har været ude for arbejdsmarkedet
dog er der nogen som haft fået fleks selvom de har et arbejde
men kommunerne giver ikke ved døren og med den nye reform efter den 1 januar
kommer det til at se rigtig svært ud.
ikke det du vil hører, men har altid været helt ærlig.
kommunen vil sige du kan være selvforsørgende på 20 timer eller over

men tage en snak med din psykiater først omkring det og nej denne kan ikke hjælpe dig til fleks. udelukkende beskrive din funktionsevne og den vurdere kommunen udfra.

[ydur32]

Nu har jeg også været helt ude af arbejdsmarkedet et helt år.
Jeg fik så heldigvis lov at beholde mit job. Startede på 12 timer og er så trappet op på fuldtid gennem et par år. Det har vist sig ikke at være holdbart.
Synes bare det lyder mærkeligt hvis det er sværere at få fleks hvis man er I job. Alternativer er vel at man presser sig selv for hårdt og ender med at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Synes også det er lidt tricky med arbejdsevne.
Altså i mit nuværende job har en ide om at omkring 25 til måske 28 timer kunne være passende. Et job som jeg har haft i 6 år. Jeg er ikke sikker på at min arbejdsevne kan komme så højt op i et nyt job med alt hvad dertil hører.

Har I lidt kommentarer til disse tanker.?

[amaranth]

Har du været i nogen form for terapi i forbindelse med din angstlidelse? Medicin skal og bør aldrig stå alene i behandling af psykiske lidelser.

[maggie]

Jeg lider selv af angst, og har gjordt det i 17 år. Jeg har aldrig kunne holde på et job særligt længe, da jeg var for ustabil pga den angst. Sidste år blev jeg så visiteret til fleksjob, da de ikke mener min angst forsvinder. Jeg har prøvet alt, men den forsvandt desværre ikke alligevel. Så min angst er stationær. Det har været en længere kamp for mig, og først da angstklinikken i Kjellerup gav deres beskrivelse osv af mig til kommunen, kunne de se at jeg aldrig kom ud på almindelig arbejdsvilkår igen. Så sørg for din læge og andre behandlerer er med dig, forstår dig osv. De er en helt fantastisk hjælp, og som kommunen lytter til. Ihvertfald i min sag. Held og lykke med det hele.

[ydur32]

Hey igen.

Lige et sidespring. Hvorfor bliver det endnu sværere at få fleksjob fra det nye år med den nye reform?

Har lidt svært ved at forstå det med arbejdstimer og så blive godtkendt fleksjob.
Hvis jeg fx føler/afklares til at kunne klare 25 pr.uge. inkl 1 times pause samt hensyn til mine arbejdsopgaver. Vil jeg så stadig gå for at være selvforsørgende og ikke berettiget til fleks. Det udelukkende set ud fra et spørgsmål og timer.