K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-05-2013, 02:03   #11
klanst
Hjemmevant på K10
 
klansts avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-05 2013
Lokation: København
Alder: 59
Indlæg: 225
Styrke: 11
klanst er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster Se meddelelser
Narj det er nok nærmere straffeloven der er tale om...



Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms...d=142912#Kap16
Super... Tak.

Jeg ved, at tjenestemandsloven også indeholder §' er der omfatter pligt og ansvar.

Ligeledes er der §' er om udførelse af ikke lovlig tjenestelig befaling eller ordre, altså, at sagsbehandlere har personlig pligt til og ansvar for, at følge loven uden hensyntagen til ordre, befaling, direktiver osv. så en tur omkring advokat, for at få koordineret det, er nok den bedste løsning.
klanst er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2013, 20:58   #12
klanst
Hjemmevant på K10
 
klansts avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-05 2013
Lokation: København
Alder: 59
Indlæg: 225
Styrke: 11
klanst er ny på vejen
Så er der kommet svar fra Beskæftigelsesministeriet. Jeg ved ærlig talt ikke om jeg skal grine eller græde. Men I kan jo selv læse svaret.

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72205001
E [email protected]
www. bm .dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24MAJ2013

Kære Ole

Tak for din mai!. Jeg er ked af at høre, at du har problemer med helbredet. Og jeg kan godt forstå. at du skriver til mig. Det gør indtryk på mig at høre din historie.
Som minister har jeg ikke mulighed for at tage stilling til din konkrete situation.
Men jeg vil gerne fortælle dig om den grundlæggende reform af kontanthjælpssy
stemet. som vi har indgået aftale om. Et af målene med den er netop at hjælpe dig
og andre, som har oplevet at være lang tid i kontanthjælpssystemet uden at få den
nødvendige hjælp til at komme videre.
Det kan vi ikke acceptere — hverken som medmennesker eller som samfund. Alle
skal have en indsats og mødes med krav og forventninger om, at de kan udvikle
sig. Vi holder hånden under udsatte mennesker, der ikke kan endnu. De skal have
en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes problemer — både
socialt og helbredsmæssigt.
Har man behov for det, får man ret til hjælp fra en rnentor. Har man været indlagt
med psykiske lidelser, far man ret til at få tilknyttet en koordinator, der fx kan
hjælpe med at finde en fast bolig, et stabilt forsorgelsesgrundlag og meningsfulde
aktiviteter i hverdagen.
Med kontanthjælpsreformen understreger vi en, for mig, helt afgørende værdi: Vi
opgiver ingen. For det er ikke solidarisk at overlade mennesker til sig selv og fast
holde dem på kontanthjælp år efter år. Reformen har et klart socialpolitisk sigte,
hvor alle far en indsats, og flere kan realisere det potentiale, som alle mennesker
har.
Du skal have tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig. Jeg håber, det går fremad
med dit helbred, og at du får den hjælp, du har brug for, til at komme videre i dit
liv.
Venlig hilsen


Brevet er underskrevet af Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil naturligvis ikke spises af med sådan et svar, som reelt ikke svare på mine spørgsmål. Jeg vil i min næste henvendelse referere til K10, så hvis du/I kommentere dette, husk på, at ministeren måske læser med.
klanst er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-05-2013, 22:45   #13
klanst
Hjemmevant på K10
 
klansts avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-05 2013
Lokation: København
Alder: 59
Indlæg: 225
Styrke: 11
klanst er ny på vejen
Som jeg har skrevet før, har jeg svaret Beskæftigelsesministeren med en lang række spørgsmål, samt kommet med en opfordring til K10's medlemmer.

Valby 26. maj 2013

Beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen


Jeg takker for Deres brev af 24. maj 2013.

Det er pænt af ministeren, at udtrykke medfølelse med min helbredssituation. Min helbredssituation bliver kontinuerligt værre, hvilket er en naturlig udvikling i en kronisk skade og medfødt defekt. Hastigheden er øget, i det den nødvendige behandling ikke kan lade sig gøre. Mentalt bliver situationen også forværret på grund af den behandling, jeg bliver udsat for, i det her tilfælde af Københavns kommune.

Ministeren kan ikke tage stilling til min konkrete situation. Nej jeg er klar over, at det må være en generel stillingtagen til min og tusindvis af andres katastrofale situation og dog!
Ministeren kan gå ind i enhver enkeltsag, hvad skulle forhindre ministeren idet? Men det sker næppe, da sagen ikke er kendt i medierne, endnu.
Det forbløffer mig overordentligt, at når Folketingets Ombudsmand giver mig medhold i min klage over sagsbehandling og afgørelse vedrørende førtidspension, at ministeren ikke gør brug af Lov om Retssikkerhed kap. 11 § 77.
Ministeren kunne jo gøre noget nyt, at bede Folketingets Ombudsmand gå min sag igennem, hvis ministeren tør.

1. Hvad forhindrer ministeren i at gøre brug af paragraf § 77 i Retssikkerhedsloven?
2. Hvad agter ministeren at gøre, for at sikre, at min sag bliver behandlet efter gældende regler og love, herunder spørgsmålene om, at blive fastholdt på kontanthjælp, at der ikke tages udgangspunkt i min nuværende situation, men spekuleres i en tænkt fremtidig situation, formålsprincippet med arbejdsprøvning, medicinering, for syg til førtidspension mm?
3. Hvad agter ministeren at gøre, for at sikre, at jeg får den hjælp jeg har behov for?
4. Hvad agter ministeren at gør, for at sikre, at når en kommune har erkendt, at den ikke kan tilbyde job, fleksjob, revalidering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ikke bare stopper sagsbehandlingen?


Tidligere beskæftigelsesministre har tiltaget sig en magt, ved at fjerne myndigheden fra de myndigheder, der skal sikre borgerne en lovlig og retfærdig behandling, muligheden for at udøve den myndighed, dermed er magten fuldstændig samlet hos ministeren, hvilket har sat demokratiet og grundlæggende retsprincipper ud af spil. Der er derfor kun ministeren tilbage, der kan gå ind i en konkret sag. Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at håndtere konkrete sager, må ministeren afgive magten igen og sikre en lovgivning, der giver de relevante myndigheder muligheder for sanktioner over for fx kommunerne. Aftaler og love uden sanktioner er ugyldige.

Som ministeren allerede ved, er grundfundamentet i demokratiet magtens deling og uddelegering af magt til relevante myndigheder, dermed er hele sociallovgivningen sat uden for de demokratiske spilleregler. Et grundfundament i en retsstat er, at en borger der har været udsat for overgreb, krænkelser og uretfærdighed, kan få prøvet sin sag og få oprejsning og værdighed i respekten for det enkelte menneske, også på det punkt står sociallovgivningen uden for det gængse samfund, retssamfundet.

5. Hvad agter ministeren at gøre, for at genetablere sanktionsmuligheder over for kommuner, der ikke følger gældende love og regler?
6. Hvad agter ministeren at gøre, for at give andre myndigheder og instanser myndighed og kompetencer til at skride ind over for en kommune?
7. Hvad agter ministeren at gøre, for at en kommune ikke kan ”købe” sig til den rigtige udtalelse?
8. Hvad agter ministeren at gøre, for at sikre en faglig kompetent sagsbehandling, forstået således, at den pågældende sagsbehandler har forståelse af og for, hvad fx en psykisk sygdom er?
9. Hvad agter ministeren at gøre, for ikke at udsætte fx psykisksyge for pres, men sikre en ydre ro?
10. Hvad agter ministeren at gøre, for at fjerne den diskrimination der findes i lovgivning, for muligheden for økonomisk hjælp, uanset alder og psykisk sygdom?
11. Om ministeren kunne forestille sig, at personer diagnosticeret med fx psykisk lidelse, bliver flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Sundheds- eller Socialministeriet og væk fra jobcentre.
12. Om ministeren kunne forestille sig, at personer diagnosticeret med fx psykisk lidelse, slet ikke kommer på kontanthjælp.


Jeg takker ministeren for at fortælle mig, om det grundlæggende i kontanthjælpsreformen. Jeg har læst, med stor interesse, både kontanthjælps og førtidspensionsreformerne igennem. Det grundlæggende i de reformer er, at føje spot til skade og fastcementere, at uønskede personer som jeg, vil blive fastholdt på kontanthjælp til den dag, der kan opnås folkepension.

13. Personer der ikke bliver arbejdsparate i kontanthjælpsreformen, kan ikke få tilkendt førtidspension, hvis de ikke er døende, hvor i ligger en forbedring af den nuværende situation?
14. Hvad agter ministeren at gøre, for at sikre, at borgere ikke ender i det allerede eksisterende ” sorte hul”, som med de gennemførte reformer vil fortsætte. Det ”sorte hul” er stedet mellem lønnet arbejde, dagpenge og så pension?
15. Hvad anser ministeren for at være et stabilt forsørgelsesgrundlag?
16. Hvad er betingelserne for et stabilt forsørgelsesgrundlag?
17. Hvad vil sikre mig et stabilt forsørgelsesgrundlag
?


Det er som at få vasket øjne med en grydesvamp, når jeg læser ministerens ord om, at mødes med krav. Allerede i dag, bliver man stillet overfor ikke bare urimelige krav, men også ulovlige krav. Når ministeren stiller krav er det på ministerens betingelser som udgangspunkt og ikke med udgangspunkt i borgerens formåen, kunnen, evner og talenter, dermed har ministeren fået gennemført en lov der nok engang tillader overgreb mod det enkelte menneske under trusler om økonomisk udslettelse.

18. Hvad får ministeren til at tro, at ministeren med lov kan gennemtvinge en forandring af det enkelte menneske?

Det folketinget har gjort med de to reformer er, at true, presse og tvinge folk. Det der vil ske er, at mange vil gå i baglås og bryde sammen. 99 % af dem der lider af depression og angst er lige præcis blevet truet, presset og tvunget. Det er det der er grundlaget for disse sygdomme også for mig, hvordan skulle det så hjælpe os, når det bare fortsætter. Jeg frygter at mange vil bukke under for presset og tager deres eget liv. Jeg opfordre ministeren til at bede politiet udarbejde en statistik over, hvor mange der har taget deres liv på grund af den måde de er blevet behandlet på i det sociale system igennem de sidste 20 år. Jeg formoder dog, at ministeren hellere vil komme med bortforklaringer og undskyldninger, end se virkeligheden i øjnene.

Tvang, pression og trusler = demotivation
Respekt, accept og anerkendelse = motivation


Det er så enkelt, men tilsyneladende så svært at forstå og få indarbejdet i lovgivningen.

At tage kvælertag på kontanthjælpsmodtagere er ikke, at holde hånden under.

Ministeren skriver om borgerens mulighed for at kunne udfolde sig.

19. Hvordan vil ministeren sikre muligheden for, at en borger frit kan udfolde sig, når det er forbudt, som jeg har beskrevet i min mail den 9. december 2012 under titlen en kunstsocial ide?
20. Hvem beslutter hvad fri udfoldelse er og skal bestå af?


Ministeren skriver om meningsfulde aktiviteter.

21. Hvad forstås som meningsfuld aktivitet?
22. Hvem afgør hvad der er meningsfuld aktivitet?
23. Vil det være meningsfuld aktivitet at lave kunsthåndværk?
24. Hvad skal meningsfuld aktivitet munde ud i?
25. Er det meningsfuld aktivitet der skal sikre et stabilt forsørgelsesgrundlag?
26. Hvad er konsekvensen for en borger der ikke kan udføre meningsfuld aktivitet?
27. Ved eventuel indtægt for meningsfuld aktivitet, hvem tilfalder indtægten?
28. Hvis indtægt ved meningsfuld aktivitet tilfalder borgeren, bliver det så modregnet i kontanthjælpen?
29. Hvis, i bekræftende fald, det skal modregnes i kontanthjælpen, hvor er så det økonomiske incitament folketinget altid taler om?


Skat er blandt andet en gensidig forsikring til brug i alderdommen og i krisesituationer. Som kontanthjælpsmodtager betaler jeg skat og har jo også betalt skat før jeg kom på kontanthjælp. Hvis jeg opnår indtægt ved meningsfuld aktivitet og får det fratrukket kontanthjælpen, for at beløbet skal være med til at finansiere kontanthjælpen, så finansiere jeg jo kontanthjælpen 2 gange. Det samme problem gør sig gældende for samlevende og ægtefældeforsørgelse.

30. Hvis meningsfuld aktivitet er indtægtsgivende og bliver modregnet i kontanthjælpen, kan den modregning trækkes fra i skat?
31. Den forsørgelsespligt der er, kan samlevende eller ægtefælde trække det fra i skat?
32. Hvis ikke, er der så ikke tale om dobbelt beskatning?


Det grundlæggende i de to omtalte reformer er, at endegyldigt fjerne den tryghed der har eksisteret i samfundet og vil dermed forstærke en allerede igangværende angstreaktion i befolkningen.
Det eneste de to omtalte reformer reelt betyder, er hoveriets genindførsel.

Det de to reformer går ud på er, at bruge pisk og gulerod. Folketinget æder guleroden i form af besparelser og øget skatteindtægt. Piskene får kontanthjælpsmodtagerne, hvoraf jeg og mange andre, allerede har fået flere tæv, både fysisk og psykisk, end vi har kunnet klare.

Jeg har aldrig oplevet, at man spænder døende heste for den vogn, der skal trække det økonomiske læs. Hvis regeringen skal bruge 1 mia. kr. så gå i banken, det er dem der har pengene og ikke kontanthjælpsmodtagerne.
Hov! der fik jeg vist lige lavet et nyt ordsprog, ”At spænde døende heste for en vogn”.

Som jeg skrev i min henvendelse af 22. april 2013, så er ministerens ord, efter min opfattelse, tomme og falder til jorden med et hult drøn. Ministerens forklaring og gode hensigter er ikke andet end camouflage over, at fratage kontanthjælpsmodtagere 1 mia. kr. og gør kontanthjælpsmodtagere til den moderne tids jødiske prygelknabe, ved at placere skylden og ansvaret, for en temmelig teoretisk og tænkt økonomisk krise, på kontanthjælpsmodtageren.

Jeg takker ministeren for ministerens omsorg for mit helbred, men nej, som skrevet, går det tilbage. Samtidig med min nærværende skrivelse til ministeren, har jeg skrevet klage, både til Borgerrådgiveren og Beskæftigelsesankenævnet. Hvorfor!

Jeg får den sædvanlige indkaldelse til den 3 månedlige samtale. I henhold til loven, i henhold til det medfølgende lovgrundlag i brevet og i henhold til den anvisning jeg har fået fra jobcentret, melder jeg afbud den 23. maj 2013 pr. e-mail, på grund af min svære angst. Jeg modtager et brev den 24. maj om, at sagsbehandleren nægter at acceptere mit afbud og giver mig besked om, at ringe på dagen. Jeg følger til punkt og prikke de retningslinjer jeg har fået. Jeg får ikke besked om hvorfor, mit afbud ikke kan accepteres, jeg får ikke noget lovgrundlag medsendt brevet, som jeg skal have i henhold til forvaltningsloven §§ 22, 24-25, om retsgyldigheden i afgørelsen. Jeg har i november 2011 meddelt kommunen, at jeg fra 1. januar 2012 ikke længere har telefon på grund af min økonomi. Jeg har gentagne gange oplyst dette. Jeg har ligeledes gentagne gange bedt om at få oplyst og tilsendt de regler, som Københavns kommune har, der ophæver de gældende love, men har naturligvis ikke fået hverken oplysninger eller kopisæt af reglerne. Jeg har svært ved at følge nogle regler jeg ikke kender og som ikke eksistere.
Københavns kommune er nu i gang med et hævntogt, ved at trække mig i kontanthjælpen, fordi jeg ikke vil følge, nogle ugyldige ikke eksisterende regler, samt at trække mig i kontanthjælpen, fordi jeg ikke har råd til at have telefon.

Jeg vil på det kraftigste opfordre ministeren til at benytte Lov om Aktivbeskæftigelsesindsats kap. 7 § 21, stk. 2, for at forhindre, at Københavns kommune kan trække mig i kontanthjælp hver 3. måned, fordi jeg ikke har råd til telefon.

I 2012 afgjorde Københavns kommune, at jeg er for syg til at blive tilkendt førtidspension. 15. april 2013 afgør Københavns kommune, at jeg er for syg til, at de kan tilbyde mig job, fleksjob, revalidering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Kommunen vil derimod gerne trække mig i kontanthjælpen, fordi jeg ikke har råd til en telefon. Siden 2008 har kommunen ikke foretaget sagsbehandling. Kommunen har dog brugt mange ressourcer til at bryde loven, for at forhindre jeg bliver tilkendt førtidspension, hvilket både Borgerrådgiveren og Folketingets Ombudsmand har givet mig medhold i. Hvordan skal jeg komme videre med mit liv? Det kan ikke lade sig gøre sådan som forholdene er.

Jeg er blevet udsat for så mange krav og meget pres, trusler, tvang og både fysisk og psykisk vold, det er grundlaget for angsten. Jeg bliver hele tiden mødt med pres, tvang, trusler og overgreb i form af ulovlig sagsbehandling, hvilket medfører, at jeg konstant retraumatiseres. Disse konstante nye traumer fungerer som føde for min sygdom, det holder min sygdom i live. Så længe jeg konstant bliver udsat for det, som er grundlaget for min angst, vil angsten fortsætte og forhindre mig i, at komme videre med mit liv.
Den vold, voldtægt og trusler på livet jeg har oplevet, er bagateller i forhold til det, jeg bliver udsat for i det sociale system.
Der er ingen sagsbehandling og jeg får ingen hjælp. Jeg har 5 gange anmodet om økonomisk hjælp til terapeutisk behandling, men fået nej hver gang, idet jeg er over 37 år og ikke lider af depression.

Det centrale i det her er ikke mine helbredsproblem, men de problemer jeg har, på grund af den behandling jeg får i det sociale system, som er med til at fastholde og forværre mine helbredsproblemer, men meget godt forsøgt af ministeren, at bortlede opmærksomheden fra det det hele handler om.

Ministerens håb for mig er velmenende, men falder til jorden, på baggrund af den måde kommunen forvalter loven på. Jeg nægter at tro, at ministeren er så uvidende om, hvordan tingene foregår i virkeligheden. Skulle det være tilfældet, kan jeg varmt anbefale ministeren at besøge internetforummet www.K10.dk og læse, hvordan folk lider under den behandling vi får. Når ministerens håb falder til jorden og mere føles som en hån, skyldes det, at ministeren er den øverste ansvarlige.

Efter min skrivelse af 22. april 2013 til ministeren, er jeg selv blevet medlem af K10 og denne henvendelse vil blive offentliggjort selvsamme sted og jeg vil derfor på det kraftigste opfordre og anmode andre medlemmer om, at gøre brug af den eneste demokratiske ret vi har tilbage, at stemme til kommunal og folketingsvalg, men at stemme blankt, for at vise den harme, vrede og social indignation vi føler, over den måde vi bliver behandlet på og fortsætte med at stemme blankt, til den dag demokratiet og retssamfundet er genetableret i sociallovgivningen og til vi igen i loven og måden den bliver forvaltet på, bliver mødt med respekt, accept og anerkendelsen af os, som de mennesker vi er.

” Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes”.

Det er en hård skrivelse og hårde ord fra en meget hård verden. Jeg ved jeg lægger pres på ministeren, selvom det næppe er mærkbart, så vil jeg dog vedblive at lægge pres på, så længe folketinget og kommunen spiller russisk roulette med mit liv, Pres avler modpres, krav mødes med krav og jeg må kræve, at ministeren forholder sig til og svare på mine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ole

Sidst redigeret af klanst; 26-05-2013 kl. 22:49.
klanst er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2013, 04:11   #14
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Rigtigt godt skrevet....laaaangt...men godt...

Vil det og kan det nytte...tja sikkert ikke...men det skal man bestemt ikke lade sig stoppe af...

Det værste man kan gøre...det er at gøre ingenting...udvis apati...

Så godt gået Ole...bliv endelig ved...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2013, 07:37   #15
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Thumbs up.

(Mangler en "thumbs up" smiley)
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2013, 08:54   #16
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
godt gået, du fastholder din kritik af kommunens omgang med love og §§
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2013, 13:14   #17
klanst
Hjemmevant på K10
 
klansts avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-05 2013
Lokation: København
Alder: 59
Indlæg: 225
Styrke: 11
klanst er ny på vejen
Tak webmaster, vovse og østerbro

Ja det er langt, men rækken af svinstreger, lovovertrædelser med overordentligt meget mere, jo også lang. Med de to nye reformer, førtidspension og kontanthjælpsreformmen, er der meeeeeget lang vej til et humant fornuftigt system.

Om det nytter? TJAE jeg fik luft i stedet for angst og håber da også inderligt, at det kan give den følelse her på K10, at man kan gøre noget og at der allerede i dag findes "meningsfulde aktiviteter" i, at holde det kommunale og politiske system beskæftgiget, for de skal jo også have "meningsfulde aktiviteter" for deres overførelsesindkomst.
Håber at mine lange skriblerier giver andre mod og blod på tanden, til at stille kritiske spørgsmål ved systemets funktion og duelighed.
klanst er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
socialt bedrageri sat i system østerbro Politik og Samfund 8 24-03-2013 21:50
Penge fra socialt bedrageri Abraxus Politik og Samfund 10 17-02-2013 21:50
Socialt bedrageri? kakaoko24 Politik og Samfund 12 01-02-2013 15:38
Socialt bedrageri Trine Dit og Dat 26 08-10-2008 02:32




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:08.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension