Førtidspension uden arbejdsprøvning?

[Peter G]

Ok - før jeg begynder skal jeg lige sige, at det ikke er mig, men min mand Peter der er syg. Jeg skriver derfor fordi jeg er fortvivlet.

Når man læser om aspirerende førtidspensionister og flexjobbere så fyger det rundt med diagnoser på invaliderende lidelser. Folk der har dobbeltdiagnoser - oftest ´både en psykisk og en fysisk lidelse. Disse har tilmed ofte udtalelser fra læger, der erklærer at de har et funktionsniveau der gør dem uegnede til ethvert tiltag jobmæssigt...

Alligevel skal de arbejdsprøves, og det beskrives også at disse til tider får afslag på pensionssager.

Jeg troede faktisk der ville være trøst at hente når man søgte oplysninger blandt folk i samme situation, men faktisk har denne side taget modet lidt fra mig.

Sagen er den, at min mand er ødelagt. Han har slidgigt i ryggen, med 2 degenererede diskus, et par prolabser. Han er til gengæld 207 cm høj og vejer 130 kg, hvilket ifølge lægerne gør, at diskusprotese eller stivgørende operation med overvejende sansynlighed vil få komplikationer. Det er en noget belastende udmelding at få. Dog kan han dog begrænse sine smerter med medicin og ved at skifte imellem sidde, stå og liggende leje. På den måde er han som sådan heldigere end dem der altid har smerter. Men på samme tid gør det, at udsigten til en operation der måske giver komplikationer er angstprovokerende.
Udover rygproblemerne lider han også psykisk. Han har blandt andet fået tæsk igennem hele sin opvækst, med deraf følgende problematikker (ved gennemlæsning af diverse indlæg herinde kan man få kendskab til diverse psykiatriske diagnoser). Han er en omsorgsfuld mand, og som så mange med psykiske kvaler, er han super god til at tune sig ind på andres, og dermed også mine, behov. Han har bare aldrig rigtigt prøvet at være glad. Han har som så mange andre med psykiske problemer formået at overbevise sine omgivelser om at alt er fint, og det inkluderer også arbejdsgivere.
Han har igennem sit arbejde ofte oplevet truende mennesker, men har aldrig ladet sig mærke af det.
Men sidste år kørte han ind på en rasteplads for at få et hvil, og der blev han overfaldet af nogle østeuropæisk udsseende mænd, der truede ham med pistol, pissede på ham, lossede til ham mens han lå ned, hvorefter de tog hans pung og derefter på engelsk sagde, at de ville finde ham, og slagte ham og hans familie, hvis han gik til poilitiet.
Det var dråben.

Jeg har aldrig set ham græde før, men nu har han grædt hver dag i 1½ år. Han sover en time, og så vågner han i to. Han farer sammen hver gang telefonen ringer. Han går i panik når han er sammen med for mange fremmede mennesker. Hans netværk har efterhånden faset ham ud, fordi de ikke magter ham. Han er stille. Hvis der kommer et brev ind af døren med hans navn på, så får han angstanfald, og kaster ofte op. Han ser nogle gange på mig og siger: "vil du ikke nok hjælpe mig" - han har ALDRIG bedt om hjælp før.

Han har gået til læge, der har givet ham diverse psykofarmaka, der dog ikke hjælper (udover nogle sindssyge sovepiller der hedder flunipam, der slår ham ud i 5 timer, hvor han derefter er døsig i 1 dag). Han går hos en psykiater der bruger 20 minutter på at forny diverse recepter, og som er kommet op med "guldkorn" som: generaliseret angst, overbelastnings skade, social fobi...

Kontakten med sygedagpenge og sagsbehandlere er det derfor mig der har stået for. Nej - han startede selv med at stå for det det første år, hvor den direkte årsag til at han blev sygemeldt var ryggen. Men de sidste 1½ år er det udelukkende mig der har stået for kontakten med kommunen, og jeg har været med til alle samtaler.
Kommunen er blevet ved med at forlænge sygedagpengene med begrundelse i at Peter var skrevet op til en operation, til hvilket de meget venligt tilføjede, at hvis han ikke tog imod operationen, så ville sygedagpengene ophøre.
Under denne forlængelse har jeg desperat forsøgt at få de skiftende sagsbehandlere til at forstå, at ryggen ikke er hans eneste problem, og fortlt om medicinen, grædeturene osv.

Nu har sygedagpenge så ophørt sygedagpengene med begrundelsen: De efter kontakt med kirurgen kan konstatere, at operationen ikke med sikkerhed vil forbedre ehversevnen, og at afklaringen heraf vil overskride varighedsbegrænsningen på de i alt 3 år. De beskriver hans funktionsniveau som værende så lavt at revalidering og flexjob er omsonst, men at det på samme tid ikke findes påviseligt at hans arbejdsevne er varigt nedsat til et uvæsentligt niveau, så pension er udelukket. De har noteret sig den psykiske diagnose, men har ikke lagt vægt på den.

Vi har taget kontakt til hans fagforening, der virker empatiske, og gerne vil hjælpe alt hvad de kan. Dem skal vi så til møde med på mandag.

Men har sidder jeg. Læser om sager der bliver afvist, at folk SKAL igennem arbejdsprøvninger, selvom de er dybt syge. Har hørt om paragraf 17, men hører samtidigt at de som udgangspunkt altid bliver afvist.

Jeg vil hellere sælge ud af mine organer, end at se min mand komme til arbejdsprøvning. Det er simpelhen ude af trit med hans situation.

Han har skidt i bukserne nogle gange inden for det sidste år, fordi nogle nerver spiller et puds i hans ryg, han græder under det mindste pres osv. Skulle disse ting ske foran andre mennesker end mig, så ville det tage den sidste rest af værdighed fra en mand, der er et smukt, intelligent og forstående menneske.

Ved ikke helt hvad det er jeg forventer med det her, men håber måske på at høre en eller anden solstrålehistorie om nogen der kom så langt ud som han/vi er, og så ligepludselig faldt tingene på plads.

Forstår i øvrigt ikke den paragraf i sygedagpengeloven (27 stk. 2 tror jeg) hvor der står, at tiden imens der ventes på operation ikke tæller med i varighedsbegrænsningen. Det gør den jo med al mulig tydelighed.

Men her er sagen. Jeg er sygeplejerske, og har arbejdet mange år på skt. hans hospital. Jeg har set førtidspensionerede patienter der, med et LANGT højere funktionsniveau end min mand.
Jeg kan derfor ganske ærligt sige: Min mand kommer aldrig til at arbejde igen. Ikke fordi han ikke gider, eller fordi han er doven, men fordi at en forøgelse i hans funktionniveau ikke skal bruges som en handelsvare på et arbejdsmarked der forvalter menneskelige ressourcer med så stor lemfældighed. Jeg håber på at han kan få en pension, for skulle miraklet ske, og han skulle blive så rask at han får overskud til sig selv og mig, og derefter har så meget at give af, at han kan være til nytte på en arbejdsplads, så er det jo det simpleste i verden, at frasige sig sin pension igen.
Pension er for mig at se, ikke en mulighed for at min mand kan holde ferie i resten af sit liv, men en vej til at han kan få lidt selvstændighed igen, uden frygt for at den næste rudekuvert rykker tæppet væk endnu engang.
Skulle det ske at pensionen bliver afvist, fordi han blibver sygemeldt fra samtlige arbejdsprøvninger, så må vi jo bare leve af min sygeplejerskeløn, der sammen med min ramponerede bil udgør en så substatiel værdi, at kontanthjælp naturligvis ikke kan komme på tale (jo - måske 1000,- kr brutto).

Min retsbevidsthed er krænket på det sygeste. Han har altid betalt sin skat, været medlem af a-kasse og fagforening altid, lavet frivilligt arbejde, altid været ekstremt retfærdig, og brugt enorme menneskelige ressourcer på at hjælpe folk der var i en skidt situation.

Men nu hvor han selv er syg, så er der intet... Uden i øvrigt at trutte i mit eget horn, så sender jeg lige en sympati tanke til de stakler derude, der ikke har en kone (el. lign) der elsker dem, og kan kæmpe sammen med dem. For slet ikke at snakke om dem der ikke har det sorte bælte i manipulation, for hvis man stille, roligt, sagligt og uden overdrivelser fortæller om sin situation - tja - så er det ikke mit indtryk der er den store hjælp at hente.

Sender lige en stor tak til hans sidste sagsbehandler, der meget taktfuldt spurgte hvor tit min mand fik tæsk da han var yngre ... En hestepige, der på merit som pædagogmedhjælper havde fået job i det private firma som klientsamtalerne var udliciteret til...

Kærligst
Tanja

[hjernet]

Jeg er ret sikker på at der er mange her som giver jer en hjælpende hånd.
Jeg læser dit indlæg som noget der sikkert vil kunne ende med en pension efter § 18 .
Efter §18 , ( som jeg forstår det), skal han afklares yderligere. Det kan andre måske kommentere på . Jeg har fået et lille demensproblem efter blodprop i hjernen og er muligvis 1,5 md. fra en pension efter §18 (jeg har allerede underskrevet tilmelding til ATP.. . Hvis fagforeningen vil hjælpe, er det rart nok. Men det er min erfaring, at en fagforening vil prøve at få ham til at skrive under på en erklæring om uarbejdsdygtighed - og den må man ikke skrive under på, da man derefter ikke kan vende tilbage til det alm. dagpengesystemet senerehen. Det skulle ikke undre mig hvis de prøver det.

Søg førtidspension efter §18. Jobcenteret skal vente på at han bliver færdigudredt og til der bliver mere overblik over sagen.

Sørg for at psykiater og egen læge erklærer det farligt at arbejdsprøve ham.

Det var et foreløbigt bud fra mig. Jeg byder ind med mere, hvis jeg kommer på mere.

Tab ikke modet. Udfra historien , mener jeg at han har stor chance for succes.

For en sikkerheds skyld : skriv ikke under på noget fra fagforeningen - spørg her på k10 for en sikkerheds skyld. Jeg har været den samme tur igennem og har også fået hjælp fra en tidligere læge plus en advokat, som kender til alt i systemet inkl. mulige fælder.

[Risa]

Åååh, hvor er det dog en trist historie - og samtidig en smuk, for I lyder begge to til at være kærlige mennesker, der holder utroligt meget af hinanden... Derfor et stort knus herfra

Jeg kan ikke lige give nogle konkrete svar på, hvad I nu skal gøre, men her er mange kloge hoveder, der nok skal komme med gode svar til jer. Jeg vil bare sige, at det ER muligt at få tilkendt pension uden arbejdsprøvning. Det findes der også eksempler herinde på, selvom de er få. Kravet har altid været, at den lægelige dokumentation er meget fyldestgørende og direkte fraråder arbejdsprøvning pga. risiko for yderligere forværring af sygdommen...

[Kriskat]

Hold da op......sidder og bliver edder rasende over hvad din mand - og du - bliver budt. Samtidig bliver jeg dybt rørt over den kærlighed I har til hinanden og din beskrivelser af din mand.

Jeg er en af dem der nu har fået tilkendt førtidspension, uden en egentlig arbejdsprøvning. Årsag; jeg er for syg til nogen som helst form for arbejdsprøvning, og det ville risikere at skade mig endnu mere. Så jo det er muligt at få pension uden.

Bare et pip herfra

[Suncil]

Hej Tanja

Sender jer et stort. Hvor er det dejligt at høre den omsorg I har for hinanden.

Men sikke et forløb han har været igennem. Godt I har fagforeningen med og lægerne er med jer også.

Husk at få aktindsigt fra kommunen, så I ved hvad de har på jer. Altid sørg for at skrive( afleveres ved kommunen og underskrives) eller maile med dem. Aldrig aftal noget i telefonen, de har det med at få hukommelsestab.

Suncil

[popiae]

Som du selv er inde på, så burde behandlingstiden, fratrækkes.

de skal bruge §7a, helhedsvurdering. henvisning til anden mulighed for selvforsørgelse.

Be om at der bliver indhendtet speciallægeerklæring, alternativ. Alle hans læger skriver i journal, som du så får kopi af. Du fremlægger problemet vedr. arbejdsprøvning, de skriver en anbefaling, gerne påpeges tydeligt, at dette frarådes og hvorfor.
Da hans sygdom både er fysisk og psykisk, kan du evt få egen læge til at samholde disse oplysninger, og han tilføjer sin konklusion.
Alt fra journal, bruger du så i anken.

Alt dette bruger du i anke over sygedagpengestop + at tiden for behandling, som ikke er afsluttet, ikke er fratrukket varigheden på sygedagpenge.

Men hør også hvad fagforeningen siger, og få evt dem til at hjælpe med klagen. Dog skal du ikke bare godtage forklaring om, at det er normalt at fratage sygedadpenge. de har mange sager, og er tilbøjelige til at afvise folk.

giv endelig ikke op på forhånd, der findes også sager der glider nemt.
VH Popiae

[buster]

Py ha, sikke en historie(og let genkendelig for mig) men hvor er det dog vidunderligt at høre om to mennesker der holder af hinanden i lyst og nød

Kan kun sige som Popiea, det hedder i loven: Helhedsvurdering!

I vores tilfælde var det netop dette der var en stor mangel i hele sagen så kæmp videre, der er lys for enden af tunnellen.

Formoder at du/i har aktindsigt, ellers er det det første skridt på vejen til en afklaring af tingenes tilstand.
Kan varmt anbefale formularen herinde, i øverste bjælke.
Husk altid, alt på skrift.

Hold ud og stå sammen og måske kan i bruge mottoet: "vi overgiver os aldrig og vi tager ingen fanger!" -når i har brug for opmuntring.

Ønsker jer alt det bedste og jo, det er muligt at tingene bare kører på skinner uden alle besværlighederne, det krydser jeg fingre for

Bliv her på din tråd så er det lettere for dig og os at hjælpe hvis du har spørgsmål.

[pjuske]

Kære jer begge


Jeg er gået på førtidspension uden en arbejdsprøvning,da min sagsbehandler og læge mente at jeg ville få det værre af en arbejdsprøvning.

Jeg har også meget dårlig ryg,jeg har 3 diskuspolapser,slidgigt,modicforandringer.

Jeg har fået en stivgørende operation der desværre er mislykkedes,de har ødelagt en nerve ned i højre ben,så jeg dagligt har føleforstyrrelser,lammelser i benet og meget stærke rygsmerter.osv.

Jeg håber det bedste for din mand og dig og hvor er det dejligt at læse at du er der for din mand.

Mange hilsner fra Pjuske

[bmdc]

Jeg må sige at det er meget tungt for jer begge. Det er en meget stressende situation I står.

Jeg forstår ganske udmærket jeres fortvivelse. Det er horiblet hvad kommuner kan forlange af mennesker der har det så dårligt, som din mand. Vent og se hvad der sker i sagen. Det kan jo være at en pension går igennem, da ikke alle bliver arb.prøvet. Dette ville kun fører til endnu forværing og flere nedlag af din mands sygdomme. Jeg ved hvad jeg taler om da jeg selv har traumatisk stress med svære depressive træk. Jeg er så lige så heldig som din mand, at have en ægtefælle som viser forståelse for hvad der sker i mig når jeg har det værst.

Du/I har helt tjek på det hele.

Mange tanker og til jer

bmdc

Sikke en historie ...

Jeg er da ked af at høre at K10 er med til at tage modet fra dig af , men K10 er jo netop en side hvor folk der ER kommet i klemme i systemet kan mødes dele erfaringer og give gode råd videre ...

Nogen sager køre jo flot lige igennem og man kan jo håbe at jeres bliver en af dem, de mennesker som ikke har de store problemer føler åbenbart ikke trang til at komme her på siden og fortælle om dem men nogen solstråle historier er der da , både folk der har fået vendt deres historie mens de var her på side og folk som bare kommer forbi for at fortælle at det altså kan lykkedes

Som jeg læser din historie så er det mere opmuntring om at det kan lykkedes kontra hjælp du har brug for , du har fagforening læger og ikke mindst dig selv og din mand og du har jo klaret det flot igennem de tre år ...

Jeg kan ikke huske alle historier her men feks Webmaster fik da førtidspension efter § 17 på forliggende grundlag uden arbejdsprøvning han fik det så med en revudering om 5 år det er fordi han er erklæret helt ude af arbejdsmarkedet men man kan håbe på at der kan komme bedring i hans sidste diagnose (søvnapnø der ikke kan behandles ) og så vil han måske kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet , sådan kan det jo også ende ...

Kommunen mente også at han ikke kunne dokumentere varig nedsættelse uden arbejds prøvning og at det ville ende med et afslag , men sådan gik det ikke han fik sin pension ...

Så giv ikke op , tag mødet med fagforeningen der burde i være i gode hænder ..

Jeg vil altså lige kommentere på denne selv om i skal i fagforeningen

Nu har sygedagpenge så ophørt sygedagpengene med begrundelsen: De efter kontakt med kirurgen kan konstatere, at operationen ikke med sikkerhed vil forbedre ehversevnen, og at afklaringen heraf vil overskride varighedsbegrænsningen på de i alt 3 år. De beskriver hans funktionsniveau som værende så lavt at revalidering og flexjob er omsonst, men at det på samme tid ikke findes påviseligt at hans arbejdsevne er varigt nedsat til et uvæsentligt niveau, så pension er udelukket. De har noteret sig den psykiske diagnose, men har ikke lagt vægt på den.

Jeg formoder at de har varslet et sygedagpenge stop og at i nu skal parts høres , i den partshøring er det vigtigt at du lægger meget vægt på det psykiske aspekt i hans tilstand, og du skal gøre dem opmærksom på at der ikke er noget der hedder for syg til fleks og for rask til pension ...

Også skal du være opmærksom på om retssikkerhedsloven er opfyldt i din mands sag i sær denne

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Stop af sygedagpenge er en erhvervsrettet foranstaltning det vil sige at mener de ikke at der kan komme fleks eller revalidering eller førtidspension på tale hvad mener de så at der skal ske ... ?

Men vend tilbage når du har været på fagforeningen se hvad de kan hjælpe jer med (kan jo være at det hele løser sig ) ellers er der mange herinde der vil hjælpe jer alt hvad de kan ...

Krydser fingere for dig og din mand ..