Nyt fra DUKH...

[phhmw]

Nyt på vidensområdet:

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-vidensomradet

100 kg god viden, som alle bør have kendskab til og henvise til.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...il-voksne/view

Flere indgange til merudgifter til voksne

Er der flere indgange til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100?

"Reglerne om merudgiftsydelse i servicelovens § 100 er ikke så ligetil at forstå hverken for borgerne eller for sagsbehandlerne i kommunerne. Det ser vi jævnligt eksempler på i DUKH. Vi ser også eksem- pler på, at borgerne ikke får behandlet deres an- søgninger i forhold til alle de muligheder for hjælp, der er i servicelovens § 100 og i den tilhørende merudgiftsbekendtgørelse. Der er nemlig flere selv- stændige indgangsvinkler for at få merudgiftsydelse efter § 100, og der er ikke de samme betingelser knyttet til de forskellige indgangsvinkler."

"Når en borger søger om merudgiftsydelse til dækning af en eller flere merudgifter, skal sagsbehandleren være opmærksom på alle 3 indgangsvinkler, der kan ydes hjælp efter. Hvis sagsbehandleren ikke vurderer en ansøgning om f.eks. diætkost i henhold til merudgiftsbekendtgørelsen § 2, når der er givet afslag på hjælp efter hovedbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen § 1, har sagsbehandleren ikke over- holdt sin pligt til at foretage en helhedsvurdering af sagen. Dermed har sagsbehandleren ikke overholdt en garantiforskrift, og Ankestyrelsen vil som klageinstans vurdere, om overtrædelsen skal medføre, at kommunens afgørelse bliver ugyldig."

Hilsen Peter

[phhmw]

Kommentarer eller forslag

Guiden bliver ikke trykt før til sommer, fordi vi gerne vil give vores brugere chancen for at kommentere indholdet eller komme med forslag. Hvis du har kommentarer eller lignende, så send dem til [email protected]


GRIB MULIGHEDEN, HVIS DU HAR NOGLE IDEER TIL GUIDEN; FØR DEN GÅR I TRYKKEN!

Læs udkastet her:

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...n-og-team/view

Denne guide henvender sig til dig, der ønsker en kortfattet introduktion til Rehabiliteringsplan & Rehabiliteringsteam.

Guiden er del af en serie, som udbygges løbende med guider på andre områder. Find flere guider på www.dukh.dk.

Hilsen Peter

[Bodrum]

I forlængelse af #34

Det bør tillige nævnes at når der er tale om en forvaltningsfejl eks. når en sag hjemsendes tilbage til kommunen pga en sagsbehandlingsfejl, og der så foreligger en ny afgørelse. Så er det stadig borgerens opgave at påklage den nye afgørelse igen indenfor de 28 kalenderdage.



Den fejl begår man kun én gang!

[phhmw]

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...k-bistand/view

DUKH ́s erfaringer med sagsbehandlingen på handicapområdet - Retssikkerhedsmæssige problemer i sager om
socialpædagogisk bistand

I det efterfølgende sætter vi fokus på nogle af de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som vi i DUKH ser, når det gælder servicelovens § 85 – socialpædagogisk bistand. Herunder kan du se oversigt over vores såkaldte rådgivningsforløb1. Af den fremgår det, at § 85 i serviceloven om socialpædagogisk bistand er det område, som vi opretter flest rådgivningsforløb på. Det er ret interessant, da § 85 langt fra er den paragraf, som vi samlet set giver flest rådgivninger om. Der er med andre ord en tendens til, at vi oftere går dybere ind i en sag om § 85 – fordi der er problemer med retssikkerheden eller forhold, som vi skal undersøge nærmere.

Hilsen Peter

[phhmw]

Praksis nr 40.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-botilbud/view

"Der er som hovedregel meget strenge betingelser knyttet til optagelse af borgere i særlige botilbud uden borgerens samtykke. Dette beskyttelseshensyn medfø- rer, at personlige værger til borgere, der ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke, kun kan gøre brug af det frie valg, hvis de strenge betingelser i § 129, stk. 1 er opfyldt, hvilket de kun helt undtagelsesvist vil være. I DUKH vurderer vi, at disse strenge betingelser stavnsbinder borgere til det først visiterede botilbud. Eller sagt med andre ord er der tale om, at hensyn, der skal beskytte en borger, får den modsatte effekt."

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...edsagelse/view

"Som det fremgår af ovenstående, er der lovgivningsmæssigt gode muligheder for at bevilge støtte til ledsagelse både med og uden socialpædagogisk bistand og både til selvvalgte og ikke-selvvalgte aktiviteter. Kommunen har mulighed for at fastlægge et service- niveau - også når det drejer sig om socialpædagogisk ledsagelse. Men kommunen skal ved enhver ansøgning om ledsagelse dels foretage en helhedsvurdering jf. retssikkerhedslovens § 5, dels foretage en konkret og individuel vurdering, herunder fravige det generelle serviceniveau, hvis der er behov for det"

Hilsen Peter

Venligst ingen debat i denne tråd!

[phhmw]

OBS! Dette skal alle k10èr have viden om!


http://www.dukh.dk/@@search?Subject%3Alist=praksisnyt

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...temmelser/view


”Kan” og ”skal” bestemmelser – er der nogen reel forskel?


I nogle af servicelovens bestemmelser står der, at kommunen kan yde hjælp, og i andre bestemmelser står der, at kommunen skal yde hjælp, når bestem- te betingelser er opfyldte. I DUKH oplever vi fra tid til anden, at en borger får afslag på en ydelse efter en kan-bestemmelse bl.a. med den begrundelse, at når det er en kan-bestemmelse, er kommunen ikke forpligtet til at bevilge det ansøgte, uanset at lovbestemmelsens betingelser er opfyldte. Spørgsmålet er dog, om der reelt er nogen forskel på kan og skal-bestemmelser i forhold til konkrete ydelses- §§’er. Det handler denne udgave af Praksisnyt om.

I principafgørelse 5-13 er omtalt en sag, hvor en kommune fandt, at ”§ 102 ikke er obligatorisk, selvom betingelserne er opfyldte. Bestemmelsen var udtryk for en ”kan” mulighed.” Her fandt Ankestyrelsen, at kommunen skal behandle en ansøgning efter § 102 og tage stilling til, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen. Hvis borgeren opfylder lovens betingelser, er han berettiget til hjælpen – også selv om der er tale om en kan-bestemmelse.
Reelt er der således her ikke forskel på, om der havde stået skal i stedet for kan i § 102. Der er på sædvanlig vis klageadgang ved afslag på hjælp efter § 102, og Ankestyrelsen skal forholde sig til, om lovens betingelser er opfyldte.

Hilsen Peter

Venligst ingen debat.

[phhmw]

Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=16704

ER KLAGEBEHANDLING UDEN SÆRSKILT KLAGEINSTANS REELT EN KLAGEMULIGHED?

Muligheden for at klage er et emne, der ofte bliver rådgivet om i DUKH. For netop muligheden for at klage over en afgørelse eller sagsbehandlingen er et centralt element, når det handler om den processuelle retssikkerhed, der kommer til udtryk ved, at sagsbehandlingsregler som f.eks. partshøring, aktindsigt og begrundelsespligt samt regler om klageadgang er med til at sikre saglighed og ordentlig sagsbehandling i forvaltningen af lovgivningen samt at borgeren reelt oplever sig inddraget.

Men til tider må DUKH’s konsulenter vejlede om, at klageadgangen ”mangler” i den forstand, at der ikke findes en særlig klageinstans på det konkrete område. Det gælder f.eks. i forhold til folkeskolen, hvor de fleste afgørelser ikke kan indklages for en særlig instans, som vi ellers kender det på andre områder i form af f.eks. Ankestyrelsen, Familieretshuset eller Klagenævnet for specialundervisning.

Skolelederens konkrete beslutninger/afgørelser vedrørende skolens elever - i forhold til de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat - kan altså jævnfør folkeskolelovens § 45, stk. 2 ikke indbringes for kommunalbestyrelsen eller anden myndighed.

Det drejer sig om beslutninger som f.eks. klasseindplacering, sygeundervisning og ikke mindst iværksættelse af overflytning til anden skole som en disciplinær foranstaltning. Det gælder også beslutninger om supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever med udfordringer, for først når der er tale om specialundervisning kan afgørelser indbringes for Klagenævnet for specialundervisning.

Der kan naturligvis klages til skolelederen, men i praksis er det i så fald skolelederen der både træffer afgørelserne, for herpå at behandle og afgøre klagerne på folkeskoleområdet. Skolelederen har dermed en dobbeltrolle, der kan opleves som problematisk. DUKH modtager i hvert fald ofte henvendelser fra forældre til børn i folkeskolen, der giver udtryk for en oplevelse af manglende retssikkerhed på baggrund af deres oplevelser med at klage til en skoleleder – eller som er tilbageholdne med i det hele taget at klage, fordi de frygter, at det vil gå ud over støtten til deres barn.

På andre områder går en klage videre til eksempelvis Ankestyrelsen, hvis der ikke gives medhold – og her er der klare regler for klagesagsbehandlingen. Det udfordrer derfor retssikkerhedsfølelsen, når der på nogle områder ikke findes en særlig klageinstans, som kan varetage en faglig vurdering af sagen – og eneste mulighed reelt er at klage til borgmesteren, hvis skolelederen fastholder afgørelsen. Og denne mulighed findes endda kun i den kommunale folkeskole. Når det gælder fri- og privatskoler, er eneste mulighed at klage til skolelederen.

Hilsen Peter