Jeg er ved at opgive livet..

[Yasmin]

Om et år kan jeg ikke få understøttelse mere. Jeg har været uden job siden foråret 2008. Så var jeg skiftevis arbejdsløs og sygemeldt af stress i to år. Så fik en revalidering hvor jeg skulle bevise at jeg kunne arbejde 37 timer så jeg kunne få min understøttelse, jeg er fuldtidsforsikret. Jeg kom op på 35 timer og for der var ikke noget at lave de sidste to timer.

Nu har jeg så været arbejdsløs et år. Og der sker ikke en pind. Jeg har være til to samtaler på det år. Jeg er nu på et jobsøgningskursus og det er sådan set meget godt. Jeg er glad for at skulle noget hver dag. Men jeg kan ikke have den usikkerhed, nogen dage har jeg det bare ikke godt, så tænker jeg, det her det er for stort, det magter jeg ikke. Hvor skal jeg finde kræfterne til at få det hele til at hænge sammen. Jeg skære det væk der stresser mig, det der gør min dårligt humør. Det er da en start. Jeg vil kun bruge tid på noget der er god fort mig.

Hvad har andre gjort der har været i samme situation ??????

Hilsen Yasmin

[annagw]

Hej Yasmin.
Jeg tænker, om du måske er ved at udvikle en depression? Har du talt med din læge om det?
Jeg håber, at jobsøgningskurset vil være dig til hjælp i forhold til at finde et job

[Bamseline]

Kære Yasmin

Op med humøret det er snart forår!!

Du skal se alt løser sig på en eller anden måde husk på vi trods alt fortsat har et sikkerhedsnet i Danmark så du vil fra den ene eller anden ydelse få penge til husleje, mad etc.

Vi bor heldigvis ikke i Grækenland!

Nu er der lavkunjunktur men derefter højkonjunktur og så forventer jeg selv helt sikkert at finde et eller andet at rive i.

Husk på ældrebølgen er lige om hjørnet herefter bør der være noget at lave for alle der kan og vil.

Håber du har en god læge du kan vende situationen med.

Det har jeg ikke selv men heldigvis har jeg haft en god fagforening som kunne hjælpe mig videre i systemet.

Et år er 365 dage husk på det inden da sker der sikkert noget godt for dig.

Venligst
Bamseline

[til_grin]

Hej Yasmin
Du må ikke give op. Men jeg kan bekræfte, at det er tungt at danse med systemet - både som rask og syg. Som en anden herinde foreslår, skal du tale med din læge om hvordan du har det. Måske der ligger noget andet til grund for, at du ikke kan fastholde et job - jeg har oplevet lidt samme historie og det korte af det lange er, at jeg pga. stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø pludselig har en personlighedsforstyrrelse og muligvis borderline med deraf følgende kronisk træthed osv. Min diagnose blev stillet i 2006 men jeg fik ikke noget at vide - kun at jeg havde en depression og at med medicin, ville jeg blive så god som ny igen. Helt til grin. Deraf mit profilnavn her. Men det er vigtigt, at du får hjælp NU og evt. får stillet en diagnose, hvis du har andre problemer. Lån, hvad du kan på biblioteket om depression, stress, psykiske sygdomme osv. Du vil vide, når du læser noget, som passer på dig. Skriv det ned på en liste og tal med din læge om det. Han/hun vil så kunne hjælpe dig med at finde en speciallæge/psykolog eller andet, der kan hjælpe dig. Det hjælper jo ikke at være arbejdsløs, hvis man ikke kan fastholde et job pga. nedsat arbejdsevne. Hvis du kan arbejde mellem 20 og 30 timer, er du desværre overladt til arbejdsløshedskøen og skal stå til rådighed min. 30 timer om ugen. Hvis man har fysiske skånehensyn, skal kommunen udrede det i form af ressourceprofil, indhente speciallægers vurderinger osv. Det er en lang, sej vej men hvis du ikke kan arbejde på almindelige vilkår eller i de jobs, du har prøvet indtil nu, så skal kommunen på banen og lave en plan for, hvad der skal gøres. Held og lykke. Det får du desværre brug for. Jeg kan også anbefale dig at melde dig ind i en fagforening, hvis du ikke allerede er det - de har socialrådgivere ansat, som kan rådgive dig og nogle stiller endda bisiddere til rådighed, hvis du ikke selv kan holde sammen på møderne med kommunen. Sørg for at dokumentere alt på skrift - specielt dine svar til kommune osv. Alt, der bliver sagt, betyder intet - det er det på skrift, der er afgørende. Husk, at du gør hvad du kan - når nogen beder dig tage dig sammen, så overhør det. Hvis det var så enkelt, så gjorde vi det jo. Ignorer raske menneskers såkaldt "gode" råd mht. hvad du skal gøre - motionere, spise rigtigt osv. (det er velment men vil nok ikke rykke det helt store). Når berøringsangste siger, op med humøret, så find en person, der kan rumme dine bekymringer og ikke spiser dig af med en frisk bemærkning. Denne person kan være din nabo, din tidligere kollega, din moster, din købmand - du opdager hurtigt, hvem der spørger til dig uden at have travlt med at komme videre. Nogen, der ikke er for tæt på dig, kan være rigtigt gode - de har ikke følelserne i klemme og bliver ikke kede af det, når du har det skidt. Det kan også være nogen herfra - brug dem/os. Det er det, vi er her for.

[Yasmin]

Oprindeligt indsendt af til_grin

Hej Yasmin
Du må ikke give op. Men jeg kan bekræfte, at det er tungt at danse med systemet - både som rask og syg. Som en anden herinde foreslår, skal du tale med din læge om hvordan du har det. Måske der ligger noget andet til grund for, at du ikke kan fastholde et job - jeg har oplevet lidt samme historie og det korte af det lange er, at jeg pga. stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø pludselig har en personlighedsforstyrrelse og muligvis borderline med deraf følgende kronisk træthed osv. Min diagnose blev stillet i 2006 men jeg fik ikke noget at vide - kun at jeg havde en depression og at med medicin, ville jeg blive så god som ny igen. Helt til grin. Deraf mit profilnavn her. Men det er vigtigt, at du får hjælp NU og evt. får stillet en diagnose, hvis du har andre problemer. Lån, hvad du kan på biblioteket om depression, stress, psykiske sygdomme osv. Du vil vide, når du læser noget, som passer på dig. Skriv det ned på en liste og tal med din læge om det. Han/hun vil så kunne hjælpe dig med at finde en speciallæge/psykolog eller andet, der kan hjælpe dig. Det hjælper jo ikke at være arbejdsløs, hvis man ikke kan fastholde et job pga. nedsat arbejdsevne. Hvis du kan arbejde mellem 20 og 30 timer, er du desværre overladt til arbejdsløshedskøen og skal stå til rådighed min. 30 timer om ugen. Hvis man har fysiske skånehensyn, skal kommunen udrede det i form af ressourceprofil, indhente speciallægers vurderinger osv. Det er en lang, sej vej men hvis du ikke kan arbejde på almindelige vilkår eller i de jobs, du har prøvet indtil nu, så skal kommunen på banen og lave en plan for, hvad der skal gøres. Held og lykke. Det får du desværre brug for. Jeg kan også anbefale dig at melde dig ind i en fagforening, hvis du ikke allerede er det - de har socialrådgivere ansat, som kan rådgive dig og nogle stiller endda bisiddere til rådighed, hvis du ikke selv kan holde sammen på møderne med kommunen. Sørg for at dokumentere alt på skrift - specielt dine svar til kommune osv. Alt, der bliver sagt, betyder intet - det er det på skrift, der er afgørende. Husk, at du gør hvad du kan - når nogen beder dig tage dig sammen, så overhør det. Hvis det var så enkelt, så gjorde vi det jo. Ignorer raske menneskers såkaldt "gode" råd mht. hvad du skal gøre - motionere, spise rigtigt osv. (det er velment men vil nok ikke rykke det helt store). Når berøringsangste siger, op med humøret, så find en person, der kan rumme dine bekymringer og ikke spiser dig af med en frisk bemærkning. Denne person kan være din nabo, din tidligere kollega, din moster, din købmand - du opdager hurtigt, hvem der spørger til dig uden at have travlt med at komme videre. Nogen, der ikke er for tæt på dig, kan være rigtigt gode - de har ikke følelserne i klemme og bliver ikke kede af det, når du har det skidt. Det kan også være nogen herfra - brug dem/os. Det er det, vi er her for.

Svar: Det har stået på i 10 år. Jeg blev fyret fra et job og de efterflølgende job er jeg enter gået ned med stress eller haft forhøjet blodtryk. Så mener de nu fordi jeg var i den revalidering at jeg kan klare et job nu....