Ængstelig evasive

[monstermoster]

Kan godt forstå, at det er en hård diagnose at få, især når den står sort på hvidt. Jeg har det på helt samme måde!

Jeg bryder mig ikke om, at man kalder det en personlighedsforstyrrelse, fordi det lyder som om, at man virkelig er FORSTYRRET. Jeg kan bedre lide ordet personlighedsstruktur, men måske det bare er mig... Jeg føler bare, at det på den måde bliver lidt mindre "farligt" at tænke på, når man har diagnosen

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du gerne vil skjule det og at det kan være svært i en arbejdsprøvning. Men husk lige, at det er en stor del af det at have en evasiv personlighedsstruktur, at du netop vil skjule det.

Men jeg må give de andre ret i, at det er en rigtig dårlig ide, hvis du gør det i en arbejdsprøvning. Hvis virksomheden eller kommunen får en opfattelse af, at du har det fint, vil det give et helt forkert indtryk og det kan i værste tilfælde betyde, at du får et helt andet udfald af arbejdsprøvningen end hvad du ønskede. Kan godt forstå at det er en stor overvindelse, at lade folk se dit sande jeg, men andet kan få store konsekvenser.

Jeg forsøger, at se sådan på det, at jeg skal huske på, at det er en diagnose, som altid vil være der, men som jeg kan arbejde med, så den bliver mindre invaliderende. Hvis jeg tænker sådan er det, for mig, (med tiden) også blevet nemmere at udfordre mig selv. Det er overvældende, men hvis du kan se på det på den måde, er det måske nemmere for dig at være åben og vise hvordan du har det overfor andre. Giver det mening??

Når det drejer sig om en arbejdsprøvning skal du hele tiden være opmærksom på, hvad der er mest hensynsmæssigt i forhold til dig selv. Vil du få gavn af at skjule din ængstelighed? Eller vil du få gavn af at vise/udtrykke hvor forfærdeligt de i virkeligheden har det? Det er lige meget, hvad de andre tænker, for det handler om DIN fremtid og der er ikke nogen der kommer og takker dig fordi du skjulte dit sande jeg - og slet ikke dig selv!

Jeg ved godt, at det jeg skriver er meget provokerende i forhold til diagnosen, men det er min oplevelse, at det hjælper...

Håber ikke at du synes, at jeg er hård og tarvelig, for det er ikke min mening...

[avminhånd]

TUSIND tak for alle jeres input, ja Monstermoster nu kan jeg egentlig godt se at det vil være noget skidt med facade, men det er en forholdsvis lille by vi bor i og tanken om at møde mine kommende " kollegaer" i Fakta efter de har bedømt mig "ude", er svær.
Jeg har desværre altid bedømt mig selv, ud fra hvordan jeg tror andre syntes jeg klarer mit job/ eller liv, og der er mange historier i omløb om at folk på alm 37 timer bryder sig mindre om Flex'er .

Jeg har ikke før i går ved det første møde med anden aktør, tænkt over hvad der skal ske fremover om det bliver Flex, eller fp, eller om de bare smider mig ud i "klar dig selv" jeg har nu 4 uger med anden aktør og så vil hun finde mig et praktik sted, jeg har mest lyst til at kunne trylle en fp eller stor lotto gevinst frem, for jeg magter ikke ret meget i hverdagen, især ikke man-fre hvor der hvad øjeblik det skal være kan komme besked fra sb, at nu stopper mine sdp igen, eller her skal du nu starte på mandag.

jeg har altid følt mig, anderledes og super empatisk, har flere gange troet der var noget galt noget jeg havde gjort forkert og når jeg så endelig fik spurgt; er det mig der har gjort dig noget ? så har det tit vist sig at folk bare har haft hovedpine eller andre private ting de har været nede over, nogle dage kan det virkelig få mig til at græde bare hvis købmanden lyder sur når jeg siger godmorgen, ( ved godt de har travlt) men sådan en dum ting kan vælte hele min dag.

jeg slås med noget slidgigt også men det blev ikke accepteret at sb, selvom der er knogle scanning og en reumatolog der siger jeg også skal have fysisk skåne job, så stemte en overlæge på Køge sygehus at jeg bare var syg i hoved og han brugte de 20 min jeg var inde hos ham til at fortælle mig om en af mine tidligere kollegas sygdom ( han spurgte hvor jeg havde arbejdet, og pludselig kendte han en fra samme kæde der har det super svært, ikke en jeg omgås med efter vi gik konkurs, men kender ham godt,) tænkte hvad har det med mig at gører men ville ikke blive uvenner med lægen og sagde intet, og ud fra de 20 min skrev han at der ikke var nogle tegn på slidgigt. ??

nu er jeg bange for at sb skal stoppe mine forlængede sdp, med den begrundelse at jeg ikke er færdig udredt, hvis jeg går til min egen læge og beder om hjælp med mine smerter igen. puha sikke en gang misk jeg her har fået ud

[monstermoster]

Jeg kan godt forstå din frygt for sygedagpengestop og det at være i systemet. Jeg har været sygemeldt i 3,5 år og går også altid med den evige frygt om hvad der nu skal ske. Det er uvisheden der gør mig så utryk...

Har du hørt om HSP? Det er engelsk for Highly Sensitive Person, men hedder på dansk Særlig Sensitiv. Det er ikke en sygdom eller diagnose, men et helt almindeligt personlighedstræk, som 15-20% af verdens befolkning har. Jeg er selv HSP og jeg har, efter, jeg har fundet ud af at jeg er det, fået en langt større forståelse for mig selv og mine reaktioner. For mig lyder det meget som om, at du også kunne være HSP. Men det er selvfølgelig helt op til dig at vurdere ;-)

Stort set ingen psykiatere vil anerkende HSP, men det er som sagt heller ingen diagnose. Det ville dog være rart med en anerkendelse, i det det ville give dem en større forståelse på HSPeres reaktionsmønstre...

Her er et par links til info om HSP og en test...

http://www.hsp-foreningen.dk/er-du-saerligt-sensitiv

http://www.hsp-foreningen.dk/hvad-er-hsp/

[avminhånd]

Monstermoster :-)

hmm, mere til rygsækken, jeg ryger vist også ind under den kategori, jeg kunne kun svare nej til eet spørgsmål, resten var store ja'er, fint at vide det er "normalt" :-) og ikke . . . "du er altså for sart/hysterisk".

Jeg har som barn og teenager boet på flere børne inst, , og der var et sted hvor jeg kan huske at tale med en læge om nogle problemer, hans svar var du skal bare gå en tur i skoven, og det har jeg tænkt på mange gange siden når en læge eller sygehus prof, har sagt, jaja det er nok ikke så slemt, eller de smerter kommer nok bare fra dit hoved.
kh.
avminhånd. god søndag

[monstermoster]

Tænkte nok at du kunne bruge linkene! Jo mere jeg lærer om det, jo bedre kan jeg forstå mig selv og hele mit liv indtil nu... Der er virkelig mange der er HSP uden at vide det, og det er rigtig synd, fordi man går og tror at man er hysterisk og nærtagende.

Jeg er blevet rigtig god til at spotte HSPere efterhånden :-)

[dudde]

Der lærte jeg så også lige noget mere om mig selv
Endnu en ting til den lange liste.......

[Wasaki]

Oprindeligt indsendt af avminhånd

Hej herinde, jeg har læst med et stykke tid og våger mig nu lidt frem.
Er her nogen der har erfaring med den personlighedsforstyrrelse der kaldes Ængstelig evasive ? kunne måske godt tænke mig at tale med /hører fra ligesindet, så jeg måske kan få lidt styr på mit "knald I låget "

Jep, kender det godt har haft det lige så længe jeg kan huske, har på "papier" Ængstelig personlighedsforstyrrelse/socialfobi/panikangst og den er god nok, er bevist om det og har altid min usynlige "makker" med mig, jeg påtager mig en rolle når jeg er ude og bevæger mig indefor et område jeg kan styre, så spørg løs hvis du har noget du måske ikke forstår, måske andre herinde har nogle gode råd..

[bruger2013]

Jeg har også fået "titlen" e/æ-PF. Jeg vidste slet ikke hvad det var da jeg fik det afvide. Jeg fik noget jeg kunne læse om det og må jo indrømme det var en øjenåbner og jeg kunne se det passede uhyggeligt meget. Jeg har også en del flere diagnoser oveni.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jer der har evasiv/ængstelig-PF, hvordan I klare jer på arbejdsmarkedet?

[avminhånd]

tusind tak til jer alle for jeres feedback, Bruger2013 min erfaring på arbejdsmarked er meget lille, har gået hjemme kontanthjælp 1986-2003 der efter kom jeg til at arbejde på min mands arbejdsplads, og havde ham som støtte frem til ultimo 2009 hvor vores arbejdsplads som så mange andre på det tidspunkt gik konkurs, så jeg har ikke den store erfaring på det område endnu og er panisk angst for den praktik jeg nu skal kastes ud i, jeg fik mod til at starte her for netop at hører om der var andre der ville frem med deres reaktioner, og hvordan de klarer det, ikke at jeg kan kopierer andres løsninger men, måske få nogle fif, men lige nu ville jeg bare ønske jeg havde en fp, så jeg kan få lidt mere ro i mig selv igen.

[Wasaki]

Oprindeligt indsendt af bruger2013

Jeg har også fået "titlen" e/æ-PF. Jeg vidste slet ikke hvad det var da jeg fik det afvide. Jeg fik noget jeg kunne læse om det og må jo indrømme det var en øjenåbner og jeg kunne se det passede uhyggeligt meget. Jeg har også en del flere diagnoser oveni.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jer der har evasiv/ængstelig-PF, hvordan I klare jer på arbejdsmarkedet?

For mit vedkommen klaret jeg mig fint, men var på en arb,plads hvor jeg selv kunne tilrettelægge min dag stort set, og gik alene i grønne områder, så det var den ideelle arb, plads, skulle jeg i kontakt med andre var det om at ligge en facade som kunne munde ud i at "ha travlt heller gal over over noget ikke virker" altså flytte fokus fra personen mig...... går nu på det 5 år som arb,løs og frygter hvad der skal ske, men har fået hjælp og forståelse fra kommune (desværre var jobcenter en svær en at bide skeer med) og ser i grunden positivt på det